Haandbog
i
Naturhistorien
Jeg overleverer da nu denne Oversættelse til
Publicum i det faste Haab, at jeg, ved at
giøre denne saa fortreffelige, og for den phi-
losophiske Aand, hvormed den er forfattet, saa
almindeligen yndede, Haandbog mere bekiendt
iblandt mine Landsmænd, virkelig skal bidrage
noget til en Videnskabs Fremme, der allerede
har saa mange Yndere her.
Skiønt denne Bog, især de almindelige
Indledninger til Rigernes og Classernes Na-
turhistorie, vist vil kunne læses med Nytte af
enhver, endog af Børn, især naar den
mundtlige Underviisning kommer dertil, saa
viser dens hele Anlæg og dettes Udførelse dog,
at denne Bog egentlig er bestemt for Stu-
derende, der, uden at ville giøre Naturhi-
storien til Hovedvidenskab, dog ønske at faae
noget Bekiendtskab med Naturen; og jeg har
derfor saa meget desto mindre troet, at jeg
var forpligtet til at oversætte, hvad den be-
rømte Forfatter selv har dømt for bedre at
siges paa Latin end paa Tydsk; og om jeg
end havde vildet, havde det dog været mig
umueligt, i det mindste næsten umueligt, at
oversætte det bestemt, kort og forstaaeligt paa
Dansk, som Forfatteren, understøttet af
den saa uddannede latinske Terminologie, let
har kundet udtrykke. Heller ikke har jeg i
det øvrige foretaget mig andre Forandringer
end saare ubetydelige, som at udelade smaa
Anmerkninger, der ei kunde interessere andre
end gøttingske Studerende o. a. desl.
Ved de indenlandske (tydske) Dyr har
Hr. Forfatteren i Originalen sat et Kors (†),
og ved de Dyr, som findes i det gøttingske
Naturaliecabinet, en Stierne (*). Disse sidste
har jeg ladet staae uforandrede, da Hr. For-
fatterens Beskrivelser faae derved, som Øie-
vidnes, en saa meget større Troeværdighed;
men de første har jeg forandret saaledes, at
de findes her foran vore indenlandske (danske,
norske, grønlandske) Dyr. I Afhandlingen
om Mineralriget, hvilken Hr. Prof. meest
har forandret og forbedret i sin fierde Udga-
ve, har han ikke brugt noget af disse Tegn:
det første ikke, fordi Mineralierne deels have
et alt for udstrakt, deels (f. Ex. Boraciten,
Uraniten o. fl.) et alt for indskrænket Fødeland
til at det kunde giøre noget Gavn, om dette
Tegn end blev tilsat; det ander ikke, fordi
han overhovedet ei har anført noget eneste
Særslag af Mineralier uden at besidde det
selv i sit Cabinet.
Og nu har jeg intet at tillægge her,
uden den Bøn, at, om der maaskee kunde
have indsneget sig een eller anden Feil for
[[IV]]
mig under Arbeidet, Læseren da vil billigen
undskylde den ved at betænke de Vanskelighe-
der, som nødvendigen ere forbundne med at
oversætte en saadan Videnskabsbog i et Sprog,
hvis Terminologie for denne Videnskab ikke er
bedre grundfæstet end det Danskes.
Fig. 1-7. De forskiellige Orme i det menneskelige Le-
geme i naturlig Størrelse. – De ere alle tegnede
efter Naturen, Blæreormen (fig. 7) undtagen,
hvilken Forfatteren ei har seet selv, og derfor
laant af Werners Skrivt.
Fig. 1. Ascaris vermicularis (S. 365).
– 2. Fordelen af ascaris lumbricoides. (Paa sam-
me Sted.)
– 3. Ascaris trichuris. (Paa s. St.)
– 4. Hovedspidsen af de menneskelige Bændelorme
(S. 367).
– 5. De fire bageste Led af taenia solium (S. 368).
– 6. De atten bageste Led af taenia lata. (Paa
s. St.)
– 8. En Elskovspiil af den almindelige Voldsnekke
i stærk Forstørrelse (S. 400).
– 9. En Stamme med tre Fiærbusk-Polyper, tu-
bularia sultana i stærk Forstørrelse (S. 413).
– 10. En Armpolyp med en Affødning, hydra vi-
ridis, i naturlig Størrelse (S. 419).
Fig. 11. En Stamme med tolv Blomsterpolyper,
brachionus anastatica, i stærk Forstørrelse
(S. 420).
– 12. Hiulsnurreren, vorticella rotatoria, i stærk
Forstørrelse. (Paa s. St.)
– 13. Et menneskeligt Sæddyr, chaos spermati-
cum, endnu stærkere forstørret (S. 422).
Alle Legemer, som findes paa og i vor Jord, vise
sig enten i selvsamme Skikkelse og Beskaffenhed,
som de har faaet af Skaberens Haand og ved de til
sig selv overladte Naturkræfters Virksomhed; eller
og saaledes som de af Mennesker og Dyr ere foran-
drede og ligesom omskabte enten til bestemt Hensigt,
eller og ved blet Tilfælde.
Paa denne Forskiellighed grunder sig nu deres
bekiendte Inddeling i naturlige (naturalia) og ved
Kunst forfærdigede (artefacta). De første udgiøre
Naturhistoriens Gienstand, og man giver alle de
Legemer Navn af Naturalier, som kuns endnu
ikke have lidt nogen væsentlig Forandring af
Menneskene. Artefacter blive de da først, naar
[Seite 2] Mennesket*) foretager sig væsentlige Forandringer
med dem.
1. Anm. Da forresten Begrebet om det væsentlige er her
kun relativ, saa forstaaer det sig af sig selv, at Grænd-
serne mellem Natur og Kunst ei kunne bestemmes meget
nøie efter dette Begreb.
2. Anm. Undertiden kan Kunstprodukter ligne Naturalierne
saa meget, at man ei kan kiende dem fra hinanden.
Derfra f. E. de forskiellige Meninger om det af Hr.
Pallas beskrevne gediegne Jern fra Jenisey.
3. Anm. Mange Legemer kan og efter forskiellige Synspunk-
ter bringes af Samleren saavel under den eene, som den
anden Klasse. Saaledes f. Ex. Mumierne.
Alle og ethvert naturligt Legeme viser en dob-
belt Forskiel i Henseende til 1) deres Oprindelse,
2) deres Maade at voxe paa, og 3) deres Struc-
tur. Den eene Sort af dem er nemlig altid frem-
bragt af andre naturlige Legemer af samme Art og
Skikkelse; saa at deres Existents immer forndsætter
andre ligeartede Legemer i uafbrudt Rad lige op til
den første Skabelse**), dem de skylde deres Tilvæ-
relse. For det andet optage de alle Slags fremmede
Substantser i deres Legemer som Næringsmidler,
[Seite 3] assimilere disses Bestanddele, og befordre derved
deres Væxt indvendig fra (formedelst indvendig
Tilegnelse, intus susceptio, expansio). Disse to
Egenskaber forudsætte for det tredie af sig selv en
særdeles Structur hos denne Art af naturlige Lege-
mer. De maae nemlig, naar de paa denne Maade
skal tage Næringsmidler til sig, og med Tiden frem-
bringe andre Skabninger af deres egen Art igien,
have mange Slags Kar, Aarer og andre Organer
i deres Legeme, som ere nødvendige til at optage
bestemte Safter, til at assimilere Alimenterne, til
at avle deres Afkom o. s. v.: og disse Organer maae
være forsynede med Livskraft, for derved at blive
skikkede til at fuldbyrde deres Forretninger.
Alt dette feiler hos den anden Slags natur-
lige Legemer, nemlig Mineralierne. Begge Dele,
saavel deres Oprindelse som deres Væxt (om man
ellers kan kalde det Væxt), bevirkes ingenlunde ved
Ernæring, men blot ved Sammenhobning, eller
Tilsætning af homogene Dele udvendig fra (aggre-
gatio, juxta positio); og de trænge følgelig heller
ei til nogen organiseert Legemsbygning, nogle saa-
danne Kar, Livskræfter o. s. v., som nødvendigviis
udfordredes til den første Art af naturlige Legemers
Existents.
Og just derfor kaldes hine organiseerte, disse
derimod uorganiseerte Legemer.
Endelig findes der igien en dobbelt Forskiel
imellem de organiseerte Legemer selv, deels i Hen-
seende til Maaden, hvorpaa de tage deres Nærings-
[Seite 4] midler til sig, deels i Henseende til deres Bevægelse.
Nemlig den ene Sort af dem drager en meget enkelt
Næringssaft i sig, igiennem talrige smaae Aabnin-
ger, der befinde sig ved den ene Ende af deres Lege-
mer: da derimod de andre have een enkelt, men i
Forhold ulige større Aabning paa sig, som fører til
en rummelig Sæk, hvorhen de bringe deres Alimen-
ter, der ere af meget forskiellig Art; og som saa endda
først maae lide mange Forandringer, inden de kan
blive beqvemme til Nutrition. Disse sidste yttre
endnu dertil vilkaarlig Bevægelse enten af hele
Legemet, eller dog af nogle dets Ledemode, hvilken
fuldkommen mangler hos de første, og vise derved,
at de ere besielede. Hine ere Planterne, disse
Dyrene*).
Anm. Derimod udgiør Evnen til at forandre Standpunkt
(locomotivitas) ikke noget tilstrækkeligt Skielnemærke
imellem Dyr og Planter. Thi mange Planter, f Ex.
den bekiendte Andemad, ere ei rodfæstede, men kan efter
de forskiellige Aarstider o. s. v. forandre deres Opholds-
steder, og snart synke til Bunds, snart igien stige op til
Vandets Overflade o. s. v. Og derimod gives der hele
Slægter Vanddyr, især mellem Conchylierne oa Coral-
lerne o. s. v., der aldrig af dem selv forandre den Plads,
de eengang have indtaget.
Denne meget fattelige Inddeling af de natur-
lige Legemer i organiseerte og uorganiseerte (§. 2.),
og igien af de organiseerte imellem sig indbyrdes
(§. 3.) er nu Grunden til de bekiendte tre Riger,
under hvilke man meget passelig har bragt Natura-
[Seite 5] lierne, og hvoraf det første indbefatter Dyrene, det
andet Planterne, og det tredie Mineralierne.
Dyrene ere da i Følge det, som ovenfor er
sagt, levende og besielede organiske Legemer, som
søge sig deres Næring formedelst vilkaarlig Bevæ-
gelse, og bringe samme giennem Munden i Maven.
Planterne ere vel rigtig nok ogsaa organi-
seerte Legemer, men blot levende, saa at de aldeles
mangle vilkaarlig Bevægelse, og blot indsuge deres
Næringssaft igiennem Rødderne ved uvilkaarlig
Bevægelse.
Mineralierne ere endelig uden Liv, og uorga-
niseerte, som følgelig fremkomme uden Livskraft
efter de blot physiske og chemiske Love for Tiltræk-
ning, Sammenhobning o. s. fr.
Anm. Imod denne Naturaliernes Inddeling i de tre Riger
ere der, og det nyligen, giorte Indvendinger: da mange
Naturforstere i det mindste ei har villet tilstaae bestemte
Grændser imellem Dyre- og Planteriget: andre have
overhovedet nægtet, at slige Grændser skulde finde Sted
i Naturen imellem noget af de tre Riger, end sige imel-
lem de Klasser, hvori ethvert af dem igien bliver inddeelt.
De første har deels beraabt sig paa de saa kaldte
føelsomme Planter, deels paa Polyperne og andre saa
kaldte Plantedyr, der i forskiellig Hensigt kunde regnes
saavel til det ene som det andet organiseerte Rige, og
følgelig udgiorde Baandet imellem begge og – en umær-
kelig Overgang fra det ene til det andet o. s. v.
De andre antage en fuldkommen almindelig Conti-
nuitet i Naturen; udtyde den Sætning: Naturen
giør intet Spring, derpaa, at alle skabte Væsener i
Naturen skulde i Henseende til deres Dannelse følge
trappeviis efter hverandre, som Trinene paa en Stige,
og hænge i hverandre ligesom Ledene i en Kiede, saa at
der ikke skulde kunne gives nogen Inddeling af Natura-
lierne i Riger, Klasser, Ordener o. s. fr. uden den
skulde være meget kunstled.
Den første Indvending forsvinder strax, naar man
har fastsat rene bestemte Begreber om dyrisk og om
Plante-Natur. Saaledes kan der vel, disse Begreber
ubeskadigede, gives Dyr, som i mange mindre væsentlige
Egenskaber vise nogen Lighed med Planterne og v. v. –
Men dog gives der vel neppe en Ting, som paa eengang
skulde have og ikke have vilkaarlig Bevægelse o. s. v.
Kort ingen sand Middelting, som skulde kunne giøre
lige stor Fordring paa en Plads i Dyre- og i Planteriget.
Og saaledes er den anden Indvending egentlig tillige
bilagt af sig selv; da endnu dertil Springet imellem
Plante- og Mineralriget er ulige kiendeligere. – Dog
har overhovedet Billederne af Stige, Trappefølge, eller
Kiede i Naturen vel for saavidt deres store Nytte, som
de udgiøre den sande Grund til et naturligt System i
N. H., tiene til Methodens Lettelse, og til Hielpemid-
del for Hukommelsen o. s. v. – men derfor at ville, som
dog alt for ofte skeer, lægge Skaberen dem ind i hans
Skabningsplan, og søge dens Sammenhæng og Fuld-
kommenhed deri, at Skabningerne i Henseende til
deres Form skulde følge saa smukt trappeviis efter hin-
anden, det var dog nok allerede i sig selv en Svaghed,
om det end ikke, som dog er Tilfældet, blev saa aldeles
giendrevet af al Erfarenhed. Thi for det første er der
endnu aldeles intet Legeme bekiendt, eller, efter de oven-
for bestemte Begreber, endog blot tænkeligt, som skulde
være et sandt Bindingsleed imellem to af Naturens
Riger. Og paa den anden Side findes der, især i
Dyreriget, hele Klasser, og talrige Arter af en saa ud-
mærket Dannelse, at man endog ved det omhyggeligste
Anlæg af en saadan Naturstige, ingen Steder, eller
dog kun med mærkelig Tvang, kan anbringe dem.
Saaledes isoleert er f. Ex. Fuglenes Klasse, Svinear-
ten o. s. v. – Og hvorledes skal det endeligen gaae
med at enrollere de Dyrearter, hvor Kiønnene ere saa
forskiellige i deres Dannelse, som s. Ex. hos Coccinel-
lerne o. s. v.
Ethvert organiseert Legeme (§. 2.) bliver avlet,
derpaa sit Liv igiennem ernæret, og herved bevirkes
da dets Selvopholdelse og Væxt, og, naar det
har naaet sin Modenhed, ogsaa dets Forplantel-
sesevne.
Til disse store Forretninger giøres de organi-
seerte Legemer beqvemme ved deres organiske Byg-
ning, og ved de med samme forbundne Livskræfter.
Thi ved disse sidste erholde Organerne Føelsomheden
imod Pirringer (stimuli), og den deraf afhængige
Bevægelseskraft, uden hvilken man hverken kan
tænke sig Ernærelse, eller Væxt o. s. v.
Til at forklare sig de organiske Legemers Op-
rindelse, har man nyligen antaget den rigtig nok
[Seite 10] ganske commode Evolutionslære, og meent, at
intet Menneske, og intet Dyr, og ingen Plante blev
avlet i Verden, men at de alle skulde ligge lige fra
den første Skabelse i Forældre og Forfædre, som fuld-
kommen præformeerte Kiime eller Grundspirer; de
forskiellige Generationer skulde sidde inden i hinanden,
som indpakkede Æster, og først lidt efter lidt, efter-
som Rækken kom til dem, blive udviklede og bragte
for Lyset ved Befrugtningen. – Mange Lærde har
søgt disse Kiime i det faderlige, mange i det moder-
lige Avlingsstof. Hine troede altsaa at have fundet
dem hos Dyrene i de saakaldte Sæddyr, disse der-
imod i den qvindelige Æggestok.
Men imod denne formeente Præexistens af de
foregivne præformeerte Kiime strider, for kun at an-
føre lidt, f. Ex. den bekiendte Erfaring, at det
første Spor af det nye undfangne Menneske, eller
Dyr, eller Plante aldrig viser sig strax, endog for
det meest bevæbnede Øie, men først efter nogen,
sommetider temmelig lang Tid, efter den første Be-
frugtelse; da det derimod ogsaa strax fra Begyn-
delsen af fremskrider meget hastigt med Uddannel-
sen o. s. v. Fremdeles saa mange Phænomener i
Bastardernes og Misfostrenes Avling, der slet ikke
kunne lade sig forene med Evolutions-Systemet;
ogsaa i de organiseerte Legemers Udartelse; ligesom
og mestendeels hele Reproduktions-Forretningen etc.
Især ogsaa Fremkomsten af ganske unaturlige orga-
niske Dele, som slet ikke existere i den naturlige
[Seite 11] Bygning, og som blot blive foranledigede ved til-
fældige Beskadigelser og andre Sygdomme, o. s. v.
Og kunne organiske Dele eengang dannes der,
hvor man ingenlunde kan tænke paa præformeerte
Kiime, hvortil er da overhovedet den hele Ind-
æskelses Hypothese nødvendig?
Derimod vise sig giennem den hele organiske
Natur de umiskiendeligste Spor af en almindelig
udbredet Drivt til at give Materien en bestemt Dan-
nelse; og i begge de organiseerte Riger lader denne
Drivts Virkningsmaade sig ganske øiensynlig iagt-
tage hos saadanne Planter eller Dyr, som ere af
en giennemsigtig Textur, og derhos avles og voxe
saa hurtig, at man ligesom kan under Øinene for-
følge deres hele Fremkomst; saaledes f. Ex. hos
Armpolyperne, Brønd-Conferven (conferva fonti-
nalis) o. s. v.
Og saaledes er det uden Tvivl ulige mere til-
fredsstillende og overeensstemmende med alle Avlin-
gens og Nutritionens og Reproductionens Phæno-
mener, naar man antager: at der ei præexistere
nogle præformeerte Kiime; men at i de organiseerte
Legemers forhen raae og udannede Avlingsstof op-
vaagner, efterat det har naaet sin Modenhed, og
er kommen paa sin Bestemmelsessted, en derefter
giennem Livet vedvarende virksom Drivt, først at
antage sin bestemte Skikkelse, og siden for sin Livstid
at vedligeholde den, og ifald den hændelseviis skulde
[Seite 12] blive forstyrret, da at gienbringe den. En Drivt,
som følgelig synes at være den første og vigtigste
Aarsag til al Avling, Ernærelse og Reproduction,
og den man til Forskiel fra alle andre Livskræfter
kan kalde Dannelsesdrivt (nisus formativus)*).
Aarsagen til denne Dannelsesdrivt lader sig
rigtig nok ligesaa lidet bestemme, som til Attractionen
eller Tyngden eller andre nok saa bekiendte Natur-
kræfter. Nok at det er en eiendommelig Kraft,
hvis unægtelige Existens og udstrakte Virksomhed
viser sig ved Erfaringen i den hele organiseerte Skab-
ning, og hvis saa constante Phænomener give en
meget lettere og lysere Forklaring over Avlingen og
saa mange andre af det legemlige Livs vigtigste
Forretninger, end alle andre til disses Forklaring
foreslagne Theorier.
Men ved Avlingen kan Dannelsesdrivten af-
vige paa mange forskiellige Maader fra sin bestemte
Retning. Saaledes kan den ved Dannelsen af den
ene Art organiseerte Legemer antage en for en ganske
anden Art bestemt Retning, hvorhen det lader som
man kunde regne de hornede Harer med fuldkommen
uddannede smaa Raadyrstakker o. a. saadanne be-
synderlige Phænomener.
Eller og kan et Kiøn ved Sexualorganernes
Uddannelse faae mere eller mindre af det andets
Form, og derved fremkommer da en tvetulleagtig
Skabning.
Men naar Dannelsesdrivten antager ikke blot
en saadan fremmed, men endog en fuldkommen
unaturlig Retning, saa bliver det organiske Legeme
vanskabt til et egentlig saa kaldet Misfoster. Under
Navn af Misfoster forstaaer man efter almindelig
Sprogbrug en unaturlig, medfødt, let i Øinene
faldende Misdannelse i de udvortes siørre Dele.
Saa mangfoldige end disse Vanskabninger kan være,
lade de sig dog beqvemmeligen inddele og henføre til
disse fire Hovedklasser:
1. Vsk. med enkelte Lemmers unaturlige Dan-
nelse. Fabrica aliena.
2. Vsk. med enkelte Lemmers Omsætning, eller
unaturlige Leie. Situs mutatus. De sieldneste
af dem alle.
3. Vsk. som mangle hele Lemmer. Monstra per
defectum. Iblandt disse de lærerigste.
4. Vsk. med overkomplette Lemmer. Monstra per
excessum. De almindeligste. – Deels endog
arvelige, som f. Ex. i de sexfingrige Familier.
Anm. Denne frappante Lighed imellem saa mange Monstro-
siteter beviser, at endog disse Dannelsesdrivtens Afvi-
gelser selv følge bestemte Love; ligesom derimod den be-
kiendte Erfaring, at Hunsdyrene ere disse Afvigelser
meget mere underkastede, siden Menneskene have under-
tvungen dem, end i deres vilde Tilstand, (at f. Ex.
Misfostrene ere saa almindelige imellem de tamme Svin,
derimod næsten uhørte mellem Vildsvinene,) dog slet
ikke lader sig rime med Læren om præexisterende Kiimes
Befrugtelse.
Anderledes ere igien de Dannelsesdrivtens
Afvigelser, hvorved de organiseerte Legemer udarte
i Varieteter: hvilken Udartelse (Degeneration)
især maae udledes af følgende Kilder.
Den korteste Vei til Udartelse er Befrugtelse
imellem organiseerte Legemer af forskiellig Art; hvor-
ved der avles Bastarder (hybrida), som ei ligne
nogen af Forældrene fuldkommen, men meget mere
have nogen Lighed med begge tilsammen. Men da
den rette, og for Tingenes Gang i Skabningen
yderst vigtige Fuldbyrdelse af de organiseerte Skab-
ningers Forretninger, for en stor Deel er afhængig
af deres, især Dyrenes bestemte Dannelse, saa er
det en meget viis Indretning af Forsynet, at Ba-
starderne ere i Almindelighed ufrugtbare, og kun
meget sielden i Stand til at forplante sig videre.
Derfor hører det til de sieldnere Undtagelser, naar
Muulesler, eller Bastarder af Ræve og Hunde, af
Spurve og Kanariefugle undertiden ere frugtbare.
Hos Planterne lykkes det lettere, at man f. Ex. ved
den kunstige Befrugtning af forskiellige Tabaksarter
har kundet frembringe Bastarder, som vare duelige til
at bære frugtbart Frøe. Derimod behøve de fabel-
agtige Fortællinger om Blandinger af Hornqvæg og
Heste eller Esler, og af Kaniner og Høns, eller endog
af Mennester og Qvæg nu, som jeg haaber, ingen
videre Igiendrivelse.
Andre Udartningens Aarsager virke vel lang-
sommere, umærkeligere, men for det meste dy-
bere, mere vedvarende for Fremtiden. Dertil høre
især Himmelstrogets (Klimatets), Fødens, og hos
Menneskene og Dyrene ogsaa Levemaadens o. s. v.
Indflydelse. Et koldt Klima f. Ex. nedtrykker de
organiske Legemers Væxt, og frembringer den hvide
Farve hos dem, og v. v. - Derfor ere og Grønlæn-
derne, Laplænderne o. s. v., ligesom og de kolde
Jordstrøgs Dyr og Planter, smaae, undersætsige;
Nordlænderne af Naturen hvide i Huden o. s. v.;
ligesom og mange varmblodige Dyr i de koldeste Egne
have anomalisk hvide Fier og Haar, mange Planter
bære der anomalisk hvide Blomster o. s. v.
Men hvormeget Levemaade, Kultur og Næ-
ringsmidler ere i Stand til at forandre de organi-
seerte Legemers Dannelse, Farve og hele Constitution
lidt efter lidt, derpaa kan vi see de øiensynligste
Beviser paa vore Huusdyr*), paa vore Kornarter,
Frugt, Kiøkkenvæxter, Blomsterbeed o. s. v. –
men dog allertydeligst paa Forskielligheden i Men-
neskearten selv.
Disse mange Aarsager til Degeneration kan nu
efter Omstændighedernes Forskiellighed enten under-
støtte hinanden, og giøre Udartningen hurtigere og
tydeligere, eller og igien i visse Maader ophæve
hverandre o. s. v.; hvorudover man i disse Underso-
gelser ei maae være for hurtig i Anvendelsen paa
enkelte Tilfældes Bedømmelse.
1. Anm. Saaledes gives der f. Ex. endog under Linien
kolde Jordstrøg, som f. Ex. i det inderste af Sumatra etc.
Derimod frembringer Siberien mange af de varme Lan-
des Planter, som dog ei kunne trives i det langt sydligere
Europa.
2. Anm. Besynderlig er den individuelle Virkning, som
nogle Klimater yttre paa de organiseerte Legemer, især
i Dyreriget. Saa at f. E. Katte, Kaniner, Geeder etc.
have i Syrien saa udmærket langt og hvidt Haar; at
paa Korsika Hestene, Hundene o. s. v. ere saa særdeles
plettede; at i Guinea Menneskene og Hundene og Høn-
sene blive til Negere, hver i sin Art o. s. fr.
3. Anm. Endog Kunstlerier paa Legemet, naar de blive
gientagne giennem lange Rækker af Generationer, synes
med Tiden at kunne blive medfødte*). – Hos Folk
f. Ex., som omskiere deres Drengebørn, er det ei stel-
dent, at et Barn fødes med saa liden Forhud, som om
det virkeligen var omskaaren. – Buffon har seel Hunde,
som Øren og Hale vare studsede paa, ligesom paa deres
Forfædre, og som og fødte ligesaadanne studsede Unger.
De organiseerte Legemers Ernæring gaaer for
sig paa adskillige Maader. Planterne tilføres deres
simple Næring, igiennem Rødder, som befinde sig
uden for Stammen, ved den ene Ende af den.
Dyrene derimod have, som Boerhave udtrykte sig,
ligesom deres Rødder inden i deres Legemer, nemlig
i Maven og i Tarmkanalen, hvor den nærende Deel
af Alimenterne bliver indsuget, næsten ligesom hos
Planterne, igiennem utallige smaa Kar, og ført til
Legemers øvrige Dele. Mange ufødte Dyr (Fostere)
blive desforuden ernærede igiennem Navlestrengen;
en Art af Nutrition, der ligeledes har megen Lighed
med Planternes.
Den brugbare Deel af Næringsmidlerne bliver
ved en beundringsværdig Process assimileert med de
organiske Legemers Stof; det overflødige derimod
uddunster, og hos Dyrene, der ei modtage saa ren-
set en Næringssaft, som Planterne, desuden ud-
kastet giennem andre Veie, som Ureenlighed.
De organiske Legemers Væxt er en Følge af
deres Nutrition. De fleste naae tidlig deres Legems
bestemte Maal: og saa bestaaer deres fremdelesVæxt
kun i Erstatning af det, som lidt efter lidt bliver
forbrugt i Maskinen ved de faste Deles Bevægelse
og de flydendes Omløb. Nogle Dyr derimod, som
Krokodilerne, de store Vandslanger o. s. v. men
endnu mere mange Planter, Eege-, Linde-, Ceder-
træer o. s. v. synes deres hele Levetid igiennem at
tiltage i Længde og Tykkelse.
Til de organiseerte Legemers Væxt hører og
deres Reproductionskraft, eller den mærkværdige
Egenskab, at lemlæstede eller fuldkommen mistede
Dele af deres Legemer af sig selv heles og fuldstændig-
giøres igien. Den hører til de viseste Indretninger
i Naturen, og giør Dyrene og Planterne sikre mod
tusinde Farer, hvor deres Legemer blive beskadigede.
Den er følgelig, tilligemed Ernæringen overhovedet,
et af de store Fortrin, som Maskinerne fra Skabe-
rens Haand have fremfor alle menneskelige Kunst-
stykker, hvis Forfærdigere ei kan give Fierene eller
Hiulene nogen Kraft til, naar de blive forbøiede,
[Seite 18] beskadigede eller forslidte, igien at hielpe sig selv: en
Kraft, som derimod Almagten har – kun i forskiel-
lig Grad – tillagt enhver Plante og ethvert Dyr.
Mange organiseerte Legemer tabe til bestemte
Tider visse Dele af deres Legemer af sig selv, som
de igien siden faae reproduceerte; hvortil Takkernes
Afkastelse, Fuglenes Fælden, Slangernes Hudstyd-
ning, Larvernes og Krebsenes Afskalning, Træernes
Løvfald o. s. v. hører. Man kunde kalde derte den
naturlige Reproduction.
Den anden derimod er den overordentlige,
som her egentlig tales om, naar nemlig Saar, Been-
brud o. desl. heles paa de organiseerte Legemer, især
Dyrene af sig selv, eller de endog faae beskadigede
eller aldeles tabte Lemmer igien. Mennesket, og
de Dyr, som komme det nærmest, besidde en mere
indskrænket, og kun for største Delen til Been,
Nægle, Tænder, Haar, og den celluløse Væv ind-
skrænket Reproductionskraft, som derimod hos
mange koldblodige Dyr, især hos Krebs, Land-
snegle, Regnorme, Søe-Anemoner, Søestierner,
Armpolyper o. s. v. er af en udmærket Styrke og
Fuldkommenhed.
Anm. Mange af disse saa yderst mærkværdige Reproductions-
Forsøg forudsætte en i slige Arbeider allerede øvet Haand,
megen Forsigtighed, og maaskee endog lykkelige Biom-
stændigheder, naar de skulle lykkes; hvorudover man
mage vogte sig vel sor at kalde hele Sagen i Tvivl, fordi
nogle Forsøg i Begyndelsen mislykkes. Mig selv er det
først sildig og efter mange mislykkede Forsøg lykkedes at
faae hele Hovedet af den almindelige Voldsnekke (helix
pomatia) reproduceert med alle dets fire Horn inden om-
trent sex Maaneder.
For nogle Aar siden har jeg exstirperet næsten det hele
eene Øie paa en Vandfiirbeen af det storre Slags (lacerta
lacustris), som jeg nu giemmer i Spiritus; jeg lod nem-
[Seite 19] lig alle Safterne udløbe, og derpaa udskar reent 4/5 af
Diets Hinder –: og dog reproducertes inden 10 Maa,
neder en fuldkommen ny Øienkugle med ny Hornhinde-
Krystallinse o. s. v., som blot derved udmærker sig fra
det andet sunde Øie derved, at det er kun omtrent halvt
saa stort. (s. Götting. gel. Anz. 1785. 47 St.)
Naar de organiseerte Legemer ved Ernæring
og Væxt have naaet deres Modenhed, saa faae de
og Forplantelses-Evnen (§. 5.), men som bliver
brugt paa mangfoldige forskiellige Maader. Over-
hovedet er nemlig enten ethvert Individuum i Stand
til for sig selv allene at forplante sin Art; eller og-
saa maae to af dem af forskielligt Kiøn parre sig med
hverandre, naar de skal frembringe nye organiske,
dem lige Legemer. Hvor mange særdeles Forskiel-
ligheder der end findes i disse to Hovedarter af For-
plantning, saa lade de sig dog beqvemmeligen bringe
under følgende fire Klasser:
I. Kl. Ethvert Individuum formerer sig paa den
simpleste Maade, uden foregaaende Befrugtelse:
enten ved Deelning, som mange Slags Infusions-
dyr*) og Blomsterpolyper**); eller som hos Brønd-
Conferven saaledes, at den gamle traadformige
Plante opsvulmer til en tyk Knude i den ene Ende,
som siden falder af og bliver igien uddreven og om-
dannet til saadanne Traade***); eller ved Skud,
som ved Armpolyperne og mange Planter o. s. v.
II. Kl. Ethvert Individuum er vel og i Stand til
for sig selv at kunne forplante sig, men har som
en sand Tvetulle begge Slags Kiønsdele paa sit
Legeme, og maae i Forveien befrugte, om det
er et Dyr, de qvindelige Æg, det har hos sig,
med mandlig Sæd, – og om det er en Plante,
de Sædfrøe, den bær hos sig, med mandlig
Blomsterstøv – inden nye kan dannes deraf.
Dette er Tilfældet hos de fleste Planter, og i
Dyreriget, som det synes, hos mange toskallede
Conchilier.
III. Kl. Ligeledes begge Kiøn forenede i eet Indivi-
duo, ligesom hos den forrige Klasses Herma-
phroditer; dog saa, at intet er i Stand til at
kunne befrugte sig selv; men immer to af dem
maae parres, og indbyrdes befrugte, og befrugtes
af hinanden. Denne besynderlige Indretning
findes kuns hos faa Dyr; hos Regnormen, hos
mange Landsnegle*) o. s. v.
IV. Kl. Begge Kiønnene hos separate Individua,
af hvilke det ene indeholder de qvindelige Dele
eller Æg, det andet den mandlige befrugtende
Saft. Saaledes alle rødblodige og mange andre
Dyr, og saaledes ogsaa mange Planter, som
Pilen, Humlen, de fleste Mosarter o. s. v.
Nogle af denne Klasses Dyr lægge Æg, hvori
Ungen først siden fuldkommen uddannes. Disse
ere de æglæggende Dyr (ovipara). Hos andre
derimod holdes dette Æg saa længe tilbage i Mo-
deren, indtil Ungen er fuldkommen uddannet, og
[Seite 21] nu kan komme til Verden befriet fra sine Svøb;
levende fødende Dyr (vivipara).
Anm. Hvor ringe Forskiel der imidlertid er imellen at lægge
Æg og at føde levende Unger, bevise Bladlusenes og Fier-
busk-Polypernes Exempler, som snart forplante sig paa
den ene, snart paa den anden Maade; og Salamande-
ren og mange Slanger, som vel lægge Æg, men i
hvilke hele Dyret ligger allerede heel uddannet. I visse
Maader kunde man sammenligne de Planter med dette
sidste Tilsælde, i hvis modne Sædfrøe en grøn Spire
ligger indsluttet, som f. Ex. hos de saa kaldte Ægyptiske
Bonner af Nymphæa nelumbo.
Efter at de organiske Legemer have opfyldt
deres Livs Bestemmelse, saa foregaaer tidlig eller
sildig den sidste Revolution med dem, de dse. Men
de færreste af dem naae det Maal, som Naturen
har bestemt for deres Livs Løb, men tusinde Slags
Tilfælde forkorte dem denne Vei gierne længe førend
den bestemte Tid. Af alle store Dyr, Krokodiler,
Vandslanger o. s. v. naaer maaskee ei hvert tusinde
sin bestemte Alder og Størrelse, men maae i sin
Barndom blive mindre Dyr til Bytte, da de ellers
i Fremtiden vilde have slugt Mennesker og andre
større Dyr.
Saa uendelig mangfoldig Dyrenes Dannelse og
Bygning end er, saa synes de dog samtlig (i det
høieste paa nogle faa Undtagelser nær iblandt mange
af de saa kaldte Infusionsdyr o. s. v.) at have en
enkelt Aabning paa deres Legemer tilfælleds, igien-
nem hvilken de tilføre sig deres Næring. Saavel
denne Aabning, nemlig Munden, som og den store
Forskiellighed af deres Alimenter, adskille dem nok-
som fra Planterne. I Stedet for at disse nyde en
meget simpel Føde, og det næsten allene af Mineral-
riget, saa er Dyrenes Foder derimod af yderst
mangfoldig Forskiellighed, og laanes næsten uden
Undtagelse fra de organiseerte Riger.
Til at tage denne deres Næring til sig, og
derved at sørge for deres Ophold, drives Dyrene
ved Hungerens og Tørstens utaalelige Fornemmel-
ser, og ved Appetitens uimodstaaelige Tillokkelser.
[Seite 23] Imidlertid kunne dog overhovedet de koldblodige
Dyr hungre længere end de varmblodige, og mange
af dem forunderligen længe. Nogle ere der og, især
iblandt Insekterne, der i en vis Epoche af deres
Liv, men mange andre, som om Vinteren, den de
tildeels giennemsove, aldeles ei tage nogen Næring
til sig.
Spisen maae hos Dyrene giennemgaae mang-
foldige Forandringer, inden den kan blive beqvem
til den egentlige Nutrition og assimileres med det
dyriske Legemes Substants. Af de fleste maae de
haardere Spiser først sønderknuses mellem Tænderne,
og blandes med spytagtige Safter, inden de kan
naae Tarmekanalen. Her blive de endnu fremdeles
ved allehaande opløsende Midler forvandlede til en
blød Velling, fra hvilken den egentlige Nærings-
saft afsondres, og det Overblevne udkastes da igien
af Legemet som Ureenlighed.
Hos de i Almindelighed saa kaldte fuldkom-
nere Dyr bliver den afsondrede Næringssaft i For-
veien blandet med det Blod, som cirkulerer i Aa-
rerne, og først derfra afsat i Legemets øvrige Bestand-
dele. Desfornden blive tillige i adskillige særdeles
dertil bestemte Redskaber mange Slags særdeles
Vædsker adskilte ved Secretions-Forretningen fra
den almindelige Blodmasse. Dette fande Blod er
bestandig af en rød Farve; men i Henseende til sin
Varme har det en dobbelt Forskiellighed hos de
[Seite 24] rødblodige Dyrs forskiellige Klasser. Hos nogle
have de nemlig omtrent det Mediums Temperatur,
hvori de befinde sig; disse kaldes derfor koldblodige.
Men hos de andre, som derimod kaldes varmblo-
dige, findes der i deres fuldkomnest sunde Til-
stand altid en Varme af omtrent 100 Gr. Fahrenh.
Den Saft derimod, som Ernærelsen fuldbyrdes
ved hos de saa kaldte hvidblodige Dyr (nemlig In-
sekterne og Ormene), viser dog i det Hele betragtet
kuns en fiern Lighed med sandt rødt Blod.
Næst efter Maaden at ernære sig paa, var den
vilkaarlige Bevægelse en Hovedkarakteer, hvorved
Dyrene udmærkede sig fra Planterne (§. 3). De
Organer, som hos de fleste Dyr tiene til alle disse
mangfoldige Bevægelser, ere Musklerne, som hos
de rødblodige Dyr udgiøre det egentligen saa kaldede
Kiød.
Musklerne sættes i Bevægelse ved Nerverne;
og tilmed de allerfleste efter Villiens Beslutning;
som derimod intet formaaer over nogle visse Muskler,
f. Ex. over Hiertet, der uophørligen, hele Livet igien-
nem, og det uden at trættes, som andre Muskler,
eller omsider at giøre ondt, er i sin slaaende Bevæ-
gelse, som Hoveddrivesieren for Blodets Omløb.
Nerverne komme fra Hiernen og Rygmarven,
og det synes, som disse to sidstes Størrelse i Sam-
[Seite 25] menligning med Nervernes Tykkelse, som komme
fra dem, staaer i Forhold med de dem tilho-
rende Dyrs Sielekræfter*), saa at Mennesket har
den største Hierne af dem alle i Forhold til hans
meget tynde Nerver; enfoldige Dyr f. Ex. vore in-
denlandske Amphibier have derimod tykke Nerver til
en meget liden Hierne.
Foruden den Indflydelse, som Nerverne have
paa Musklernes Bevægelse, er deres anden Forret-
ning, ogsaa at meddele Sielen ved Hielp af Sand-
ferne de udvortes Indtryk paa det dyriske Legeme.
Den sandselige Fornemmelses Maade er meget for-
skiellig hos Dyrene, ligesom deres Sandseredskaber.
Mange Dyr modtage aabenbart allehaande sandselige
Indtryk, uden at vi dog kunne opdage paa dem de
Sandseredskaber, som hos andre ere nødwendige til
slige Indtryk. Polypen f. Ex har ingen Øine, og
dog den fineste Følelse af Lys; Spyefluen og mange
andre Insekter have Lugt, uden at vi dog kunne
observere nogen Næse paa dem.
Vedvarende Brug trætter Nerverne og Musk-
lerne, og de behøve af og til Hvile til at samle nye
Kræfter, hvilken Søvnen forskaffer dem. Natten
er anviist Menneskene og de fleste Græsædende-Dyr
til denne Forfriskning; mange Rovdyr og de fleste
[Seite 26] Fiske derimod, ligeledes de sygelige Kakkerlakker*)
med de lysskye, blege Øine, og mange Insekter
maae betiene sig af Natten, naar de øvrige Skab-
ninger hvile, til at fuldbyrde deres Forretninger,
og derfor anvende en Deel af Dagen til hiin
Forfriskning.
Foruden denne Forfrisknings-Søvn, finder man
endnu i mange Dyrs Oekonomie den meget beqvemme
Indretning, at de tilbringe en betydelig Deel af
Aaret, og det just de umildeste Maaneder, da det
vilde blive dem vanskeligt at søge deres Føde**) i
en dyb Vintersøvn. Naar denne Tid kommer,
krybe de i Skiul paa sikre Steder; som Murmeldy-
rene, Hamsterne, Myrerne o. s. v. i deres Reder,
Flaggermusene i Huler, Frøerne og nogle Fiske i
Moradser, Slangerne og Sneglene imellem Bu-
skene o. s. v., og falde ved indbrydende Kulde i en
Art af stiv Følesløshed, af hvilken de igien først
blive opvakte ved Foraarssolens varmende Straaler.
Denne Stivhed er saa stærk, at de varmblodige
Dyr under denne Dødssøvn kun beholde en umær-
kelig Grad af Varme tilbage, og at mange Insekters
Pupper, som tillige undergaae deres Forvandling,
om Vinteren ofte ere saa giennemfrosne, at de,
det deri sovende Dyrs Liv ubeskadiget, klingre lige-
[Seite 27] som Jistappe eller Glas, naar man lader dem falde
paa Jorden.
Af Sieleevnerne have Menneskene mange til-
fælleds med de fleste ovrige Dyr, som f. Ex. Fore-
stillingsevnen, Opmærksomheden, og ligeledes og-
saa de to indvendige Sandser, Hukommelsen nem-
lig, og Indbildningskraften.
Andre ere de øvrige Dyr næsten egne, saa at
man finder kun faa Spor deraf hos Mennesket,
nemlig de saa kaldte Naturdrivter eller Instinkter.
Det er derimod igien i fuldkommen udelukkende
Besiddelse af Fornuften.
Instinkt*) er den Evne hos Dyrene, at de
af en medfødt, uvilkaarlig, indvendig Tilskyndelse,
uden al Underviisning, af dem selv kunne foretage
sig hensigtsmæssige Handlinger, som gaae ud paa
deres og deres Arts Vedligeholdelse.
At disse vigtige Handlinger virkeligen blive
fuldbyrdede ganske uoverlagt og blot maskinmæssig,
kan aabenbart bevises ved tusinde Jagttagelser, f. Ex.
derved, at Hamsteren ogsaa sønderbryder Vingerne
paa døde Fugle, inden den bider videre i dem; at
unge Trækfugle, som man har opdraget ganfke een-
[Seite 28] somt i Stuen, dog alligevel føle i Høsten et indven-
digt Kald til at drage bort, og blive uroelige i Buret,
i hvor god Føde og Pleie de end have.
I Særdeleshed fortiene de saa kaldte Kunst-
drivter at mærkes iblandt de mangfoldige Arter af
dyriske Drivter, da nemlig mange Dyr uden nogen
Anviisning, eller foregaaende Øvelse*), (der des-
uden hos saa mange f. Ex. hos Larverne paa ingen
Maade kan finde Sted, da de kun eengang i deres
Lio kan giøre Brug deraf, og hvor følgelig første
Forsøg og Mesterstykke nødvendigen maae være eet,)
vide at forfærdige saa udmærket kunstige Vaaninger,
Reder, Væv o. s. v. til deres Ophold, deres Un-
gers Sikkerhed, og tusinde andre Hensigter.
Mennesket viser, Avledrivten undtagen, kun
faa andre Spor af Instinkt: men af medfodte Kunst-
drivter har det aldeles ingen. Hvad der derimod
rigeligen holder ham skadesløs for dette, som synes
at være en Mangel, er Brugen af Fornuften, som
er det saa udmærkede Fortrin, hvorved han erholder
Herredømmet over den hele ovrige dyriske Skabning,
og den hele beboelige Deel af Jorden til uindskræn-
ket Opholdssted.
Hvad enten Fornuften nu er en den menne-
skelige Siels særegne Evne, eller den er en uendelig
[Seite 29] stærkere Grad af en Evne, som mange Dyr ogsaa
vise nogle Spor af; eller en egen Retning af Men-
neskets samtlige Sielekræfter o. s. v., saa er dog
det omtalte udmærkende Fortrin, som Mennesket
derved erholder, uimodsigelig klart.
Mennesket har ingen bestemt Boepæl og ingen
bestemt Næring – men den hele beboelige Jord er
overladt samme til Opholdssted, og begge de organiske
Riger anviste det til Føde. Forskielligheden af de
Klimater, han skal beboe, og af den Næring, som
hans Opholdssted tilsteder ham, frembringer ham
ligesaa forskiellige Nødvendigheder, dem han paa
ligesaa mange forskiellige Maader kan tilfredsstille
ved Brugen af sin Fornuft.
Men hvor uendelig Mennesket dog allerede er
hævet over alle de ovrige dyriske Skabninger ved
dette Fortrin allene, beviser det uindskrænkede Her-
dømme, hvormed han kan disponere efter Godtbe-
findende over disse hans Medskabningers Drivter,
Levemaade, Huusholdning o. s. v., med eet Ord
over deres hele Naturel, tæmme de frygteligste Dyr,
dæmpe deres heftigste Drivter, afrette dem til de
kunstigste Handlinger o. s. v.
Allerklarest falder dette i Øinene ved Huus-
dyrenes Exempel, af hvilke han enten har berøvet
hele Arter, f. Ex. Hestene, Faarene, Hønsene o. s. v.
deres Frihed, og bragt dem under sit Aag; eller
hvoraf han dog, naar dette endog ei endnu er lyk-
[Seite 30] kedes ham hos nogle, som f. Ex. hos Elephan-
terne, Falkene o. s. v., forstaaer at fange, tæmme
og afrette enkelte Individua til sin Tieneste.
Anm. For overhovedet at overbevise sig om, hvor meget
det kultiveerte Menneske er Herre over den øvrige Skab-
ning her paa Jorden, behøver man blot at betænke den
Omskabning, han, siden den ny Verdens Opdagelse,
har foretaget sig med den og den gamle indbyrdes,
hvad for Planter og Dyr han har omplantet fra denne i
hiin, som f. Ex. Riis, Kaffee o. s. v., Heste, Køer, ja
endog Kameler og Aber! og hvad han v. v. har derfra
giort til indenlandsk igien i sin Verdensdeel, som f. Ex.
Kartoflerne, Tobak o. s. v.
Hele Dyreriget lader sig beqvemt efter det
Linneiske System henføre under følgende sex Klasser:
1. Kl. Pattedyr (mammalia), Dyr med varmt
rødt Blod, som bringe deres Unger levende til
Verden, og derpaa en Tidlang give dem Die
med Melk ved Brysterne.
2. Kl. Fugle (aves), Dyr med varmt rødt Blod,
men som lægge Æg, ei give deres Unger Melk at
patte, og have Fier paa sig.
3. Kl. Amphibier (amphibia), Dyr med koldt rødt
Blod, som drage Aande giennem Lunger.
4. Kl. Fiske (pisces), Dyr med koldt rødt Blod, som
aande giennem Gieller, men ei giennem Lunger.
5. Kl. Insekter (Insecta), Dyr med koldt hvidt
Blod, som have Famlestænger (antennas) paa
Hovedet.
6. Kl. Orme (vermes), Dyr med koldt hvidt Blod,
som have ingen Famlestænger, men for største
Delen Følehorn (tentacula).
Pattedyrene have det varme Blod tilfælleds med
Fuglene; men de føde levende Unger: og deres
Hovedkarakteer, som adskiller dem fra alle øvrige
Dyr, og hvorfra hele Klassens Benævnelse er laant,
ere Brysterne, ved hvilke Hunnerne nære deres
Unger med Melk. Brysternes Antal og Plads er
ganske forskiellig. For største Delen er deres Antal
dobbelt saa stort, som Antallet paa de Unger Mode-
ren pleier at bringe til Verden paa eengang; og de
sidde enten paa Brystet, eller Bugen, eller imellem
Bagbenene.
De allerfleste [om ikke alle*)] Pattedyr ere
bedækkede med Haar af meget forskiellig Styrke,
Længde og Farve, der hos nogle ere en krused Uld,
hos andre stive Børster, eller endog danne Pigge,
[Seite 33] som hos Pindsvinet o. s. v. Hos mange Dyr ere
Haarene paa særdeles Steder forlængede, som
Manke eller Skieg; og hos nogle, som Hestene,
Hundene o. s. v., staae de paa bestemte Steder lige
imod hinanden og udgiøre saa kaldte Syeninger
(suturas). Hos mange, f. Ex. hos Sælhunden
forandrer Farven sig med Alderen, og den varierer
hos de fleste Huusdyr af denne Klasse, ligesom hos
Fierene paa det meste tamme Fierkræe. Mange
ere og formedelst Kulden (§. 15.), Vinteren igien-
nem hos os, men mod Norden Aar ud og Aar ind,
enten graae som Egernet (Graaeværk), eller snee-
hvide som Lækatten (Hermelin) o. s. v. Naar der-
imod denne hvide Farve er forbunden med rosenrøde,
lysskye Øine, som hos de hvide Mohrer, Muus etc.
(ogsaa hos mange Fugle), saa er det en Følge af
en virkelig sygelig Svaghed. De fleste saavel
Pattedyr som Fugle fælde til visse Aarstider, og
Slangerne skyde Ham o. s. v. (§. 18.)
Pattedyrenes Opholdssted er meget forskiel-
ligt. De fleste leve paa Jorden; mange, som
Aberne, Egernerne o. s. v., næsten blot paa Træ-
erne; nogle, som Muldvarpen, som egenllige ani-
malia subterranea under Jorden; andre snart paa
Landet og snart i Vandet, som Bæveren, Søebiør-
nen; og endeligen andre blot i Vandet, som Hva-
lerne. – Herefter retter sig nu og Forskielligheden
af deres Fødder eller lignende Bevægelses Redskaber.
De fleste have fire Fødder; Mennesket kun to, men
tillige to Hænder. Aberne derimod have fire Hæn-
[Seite 34] der, og kunne ligesaa godt bruge dem paa Bagbenene
til at fatte og gribe med, som deres Forhænder, da
de have en frit staaende Tommelfinger og ingen stor
Taae. Pattedyrenes Fingre og Tæer ere meget for-
skiellige i Henseende til deres Dannelse, Antal og
Forbindelse. I Almindelighed ere de fri; men hos
nogle, som baade leve paa Landet og i Vandet,
forbundne ved en Svømmehud. Hos Flaggermu-
sene ere de særdeles lange og tynde; og imellem
dem er en florlignende Hud udspændt, som tiener
dem til at flyve med. Fødderne paa mange af denne
Klasses Søedyr ere sammenvoxede som i en Klump,
og hos Hvalfiskene ligne de endog i visse Maader
Fiskenes Finner; dog saa, at de bagerste ere uden
Been og ligge horizontale, men ikke verticale som
en Fiskesvands (Spole). Nogle faa Pattedyr (Solid-
ungula) have Hove; men mange (Bisulca) have
kløftede Klove. De fleste gaae blot paa Føddernes
Tæer; men nogle paa hele Fodsaalen lige indtil
Hælen, som Mennesket, og i visse Maader ogsaa
Aberne, Biørnene, Elephanterne o. a. fl.
Myrebiørnene, Skiældyrene og nogle Hval-
fiske undtagne, ere Pattedyrene forsynede med
Tænder, som man har inddeelt i Skiære- eller For-
tænder (incisores, primores), Hiørne- eller Hunde-
tænder (laniarios, angulares, caninos) og Kindtæn-
der (molares). Disse sidste ere især forskielligen
dannede efter disse Dyrs forskiellige Næringsmidler.
Hos de kiødædende nemlig er Kronen takket og skarp;
hos de græsædende oventil bred og indfuret; og
[Seite 35] hos dem, der, som Mennesket, faae deres Føde fra
begge de organiske Riger, ere de indtrykkede i Mid-
ten, og tilrundede paa Kanterne.
Blot imellem Pattedyrene, og det kun imellem
de græsædende, gives der virkeligen drøvtyggende
(ruminantia) Arter, hos hvilke nemligen det blot
løseligen tyggede og nedsvælgede Foder mundfulds-
viis drives tilbage igiennem Svælget og nu først
bliver ret igiennemtygget og derpaa sinnken anden
Gang.
Disse drøvtyggende Dyrs almindelige Karak-
teer ligger ei i de kløvtede Klove, dem Svinene og
have, der dog ei tygge Drøv, og dem derimod de
dog drøvtyggende Kaniner o. s. v. ei have. Ligesaa
lidet er den blotte Mangel paa Fortænder oven i
Munden et tilstrækkeligt Skielnemærke, da Kani-
nerne endog have dem dobbelte o. s. v.
Mere almindeligen passende er derimod den,
de drøvtyggende Dyr egne, Dannelse af Kindtæn-
derne; der ligesom ere udskaarne med saugformige
Tværfurer, og hvis Kroner ei ligge horizontale,
men ere ligesom skraae dannede, saa at paa de i
Overkiæven er Udsiden – men paa de i Underkiæven
er den indvendige til Tungen vendte Side den
høieste. Derhos have de en smal Underkiæve, der
har en meget fri Sidebevægelse, hvorved da, som
Øiesynet lærer, denne besynderlige Forretnings
Mechanisme sættes i Værk.
1. Anm. Hos de drøvtyggende Dyr, der tillige have kiøftede
Klove, nemlig hos Faare- og Gede-, Antilop-, Horn,
[Seite 36] qvægs-, Kameel-, Hiorte- og Moskusdyr-Aeterne, og
formodentligen ogsaa hos Giraffen kommer endnu hertil
den fivedobbelte Mave, hvis indvendige Vygning og
Mechanisme er særdeles mærkværdig. Det første Gang
flunkne og endnu halv raae Foder kommer nemligen i
den ubyre første Mave (rumen, magnus venter; Fransk:
le double, l'herbier, la panse; Tydsk: der Pansen,
Wanst, Vommen), som i et Magasin, hvori det bliver
kun lidet giennemblødet. Derfra bliver en lille Portion
efter den anden af Foderet formedelst den anden Mave
(reticulum; Fr. le bonnet, le reseau; T. die Haubet
Mütze, das Garn, Kongshatten), der kun er ligesom
et Tillæg til den første, dreven og igien igiennem Svæl-
get. Nu bliver den omtyggede og paa ny siunkne Mund-
fuld strax ledet fra Svælget igiennem en egen Rende,
uden igien at passere de to første Maver, i den tredie
(echinus, centipellio, omasus; Fr. le feuillet, le pseantier;
T. das Buch, der Psalter, der Blättermagen, Lade-
læberne), hvor den ved dennes ringe Vidde vel ei kan
opholde sig længe, men kommer derfra endeligen til
fuldkommen Fordøielse i den fierde (abomasus; Fr. la
caillette; T. der Laab, der Fettmagen, Kallunet), der
ligner andre Pattedyrs Maver meest af dem alle.
2. Anm. Drøvtygningens almindelige Hovednytte synes
endnu at være ubekiendt. – Mange smaa, frygtsomme,
ubevæbnede drøvtyggende Dyr, som dertil blive saa meget
efterstæbte af rivende Dyr, kommer den for saa vidt
vel tilpas, at de hurtig kan afgræsse deres Foder paa
den aabne Mark, og derpaa i Roe og Sikkerhed magelig
ruminere det imellem Buskenes Skiul o. s. v.
De allerfleste Pattedyr have en Røst (vox),
der efter Artens, Kiønnets, Alderens og Lidenska-
bernes Forskiellighed er meget forskiellig. Nogle,
f. Ex. Muldvarpen, Harerne, Kaninerne o. s. v.,
lade den dog kun høre i yderste Nødsfald. Men-
nesket allene er i Besiddelfe af Talen (loqvela), som
er en Følge af hans Fornuft (§. 37.)*).
Foruden Kløerne, Tænderne o. s. v., ere endnu
mange Pattedyr forsynede med Horn til Vaaben,
der dog, ligesom Skiegget hos Mennesket, først
pleie at komme frem ved Mandbarheds Tiden. Hos
nogle Arter, som hos Hiorten, Raadyret o. s. v.,
ere Hunnerne foruden Horn; hos andre, som hos
Gederne, ere deres Horn dog mindre end Mænde-
nes. Hornenes Antal, Structur og Plads ere
meget forskiellige. Hos Oxe-, Gedde- og Gazelle-
Arterne ere de hule, og sidde som en Skede over en
Beentop paa Pandebenet. Næshornets Horn ere
tette, og blot sammenvoxne med Huden paa Næsen.
Hos Hiortearten ere de vel og solide, men af en
anden Structur og grenede. Da kaldes de Takker,
og kastes gierne aarligen, da der saa reproduceres
nye. Giraffens sidde fast i Pandebenet og udgiøre
en Deel (apophysis) deraf.
Rumpens Aabning bliver hos de fleste Patte-
dyr bedækket af Halen, som er en Fortsættelse af
Rumpebenet (os coccygis), og er af meget forskiellig
Brug og Dannelse. Den tiener f. Ex. mange Dyr
til at bortjage Fluer og Bremser fra sig; mange
Markatte og andre amerikanske Dyr i Stedet for en
Haand, for at gribe eller holde sig fast med (cauda
prehensilis, Snoehale); Egernet til Balance ved
dens hurtige Løb imellem Grenene o. s. v.
Endnu har man visse Punge af forskiellig Be-
stemmelse at mærke paa nogle Dyrs Legemer af denne
Klasse. Saaledes have mange Aber, Bavianer,
Markatte, som og Hamsteren o. fl., Kiæveposer,
for deri at kunne hiemslæbe Proviant. Hos Punge-
rottens (Philanderens) Hun findes Die-Vorterne
i en særdeles Pose ved Underlivet, i hvilken de pat-
tende Unger kunne skiule sig. Orangutangen, og
mange andre Aber, ogsaa Rensdyret o. fl., have en
Pung paa Halsen, der aabner sig i Struben, og
formodentligen tiener til at forstærke Stemmen.
Dyrenes Vigtighed lader sig overhovedet
bestemme fra en dobbelt Synspunkt; nemlig enten
for saavidt som de have Indflydelse paa Naturens
Huusholdning i det Store, paa Skabningens hele
Gang, eller for saavidt som de ere af umiddelbar
Nytte for Mennesket. Fra hiin Synspunkt ere,
som vi skal see bedre henne, Insekterne og Ormene
de vigtigste Skabninger; fra denne derimod Patte-
dyrene. Forskielligheden i deres Dannelse, deres
store Lærvilligbed, deres Styrke o. s. v., giøre dem
paa saa mangfoldige Maader brugbare for Men-
nesket. Fra ingen anden Klasse af Dyr har det
vidst at skaffe sig saa troe, tienstfærdige og arbeid-
somme Hielpere; ingen er ham saa uundværlig til
hans umiddelbare Brug, og til hans Selvopholdelse,
som disse. – Hele Folkeslag paa Jordkloden kan
tilfredsstille næsten alle deres største Fornødenheder
med een eneste Art af Pattedyr. Saaledes Grøn-
[Seite 39] lænderne med Sælhunden; Lapperne, Tonguserne etc.
med Rensdyret; Aleuterne med Hvalfiskene. – I
visse Maader ogsaa Beboerne af den lyneborgske
Hede med Faaret o. s. v.
Pattedyrenes mange Slags Brugbarhed kan
fornemmeligen reduceres til følgende: Til Ridning,
Trækning, Agerdyrkning o. s. v.: Heste, Muul-
esler, Esler, Oxer, Byfler, Rensdyr, Elephanter,
Kameler, Kameel-Geder (Guanakoer), Hunde.
Til Jagt, Bevogtning o. s. v.: Hunde. Til at
fange Muus og ødelægge andre skadelige Dyr:
Katte, Pindsviin, Myrebiørne o. s. v. Til at spise:
Kiødet af Køer, Faar, Geder, Sviin, Hiorter,
Harer, Kaniner o. s. v. Fremdeles Flesk, Tælle,
Blod, Melk, Smør, Ost. Til Klædning, Tæpper,
Telte o. s. v.: Pelsværk, Læder, Haar, Uld etc.
Til at brænde: Tælle, Fisketran, Hvalrav. Til
at skrive paa, indbinde Bøger o. s. v.: Pergament,
Læder o. s. v. Til Brug for andre Kunstnere og
blandet Brug: Børster, Haar, Klove, Takker,
Horn, Elfenbeen, Tænder, Fiskebeen, Been, Blæ-
rer; Seener og Been til Snedkerliim; Tarme til
Strænge; Blod til Farve; Møg til Giødning,
til Brændsel, til Salmiak o. s. v. Urin o. s. v.:
til Phosphorus. Endelig til Lægedom: Moskus,
Bævergel, Hiortetakker, Melk o. s. v.
Dog ere rigtig nok paa den anden Side de
fleste af denne Klasses Dyr Mennesket middelbart
[Seite 40] eller umiddelbart skadelige. De rivende Dyr, især
af Katteslægten, dræbe Mennesket. De selvsamme
og mange andre f. Ex. Væselen, Maaren, Jærven,
Ilderen, Fiskeodderen, Hvalfiskene o. s. v., ødelægge
mange nyttige Dyr: – eller giøre Skade paa
Urter, Træer, Havefrugter, Korn o. s. v., som
Markmusen, Hamsteren, Lemingen, Hiorten, Harer,
Bæveren, Aber, Elephanter, Næshorn, Nilhesten etc.
eller stiele andre Fodevare: som Rotter, Muus,
Flaggermuus, Murmeldyr. Fordærve Boeskab,
som Jakale, Hyæner o. s. v. Gift synes intet af
denne Klasses Dyr at besidde, uden i Raserie og
Vandskræk, som især Hundearterne ere meget ud-
satte for.
Man har forskiellige kunstige Systemer, efter
hvilke berømte Mænd have forsøgt at ordne Patte-
dyrene. Aristotelis Inddeling f. E. er grundet paa
Forskielligheden af Tæerne og Klovene, og denne er
og bleven efterhaanden antaget og videre udarbeidet
af Ray og andre. Men herved maae de hinanden
i det Hele dog saa meget lignende Myrebiørnens og
Doven-Dyrs Arter adskilles og sættes i ganske for-
skiellige Ordener, blot fordi den eene har flere, den
anden færre Tæer. Linné har valgt Tænderne til
Grund (principium) for Klassificationen, en Vei,
paa hvilken man dog ei mindre støder, snart paa de
unaturligste Adskillelser, snart paa de besynderligste
Forbindelser. Flaggermuseslægten maae, efter Rid-
derens Udkast, for Tændernes Forskielligheds Skyld
hos nogle Arter, i det mindste adskilles i tre forskiel-
[Seite 41] lige Ordener; Elephanten sættes sammen med Ar-
madillen og Skiældyret; Pindsvinet og Muldvar-
pen med Loven og Tigeren i een fælleds Orden.
Jeg har derfor søgt at afhielpe disse Mangler,
og udkaste et naturligt System over Pattedyrene,
hvorved jeg ei har abstraheret efter enkelte, men seet
paa alle udvørtes Kiendetegn tillige, paa Dyrenes
hele Habitus. Saaledes har jeg da ordnet Dyr
sammen, som lignede hinanden i 19 Ting, om de
end i den 20de vare forskiellige, hvad enten denne
20de Ting saa var Tænder, eller Klove eller hvilken-
somhelst anden Ting; og paa denne Maade er da
denne første Klasse bleven deelt i følgende tolv
Ordener:
1. Ord. Bimanus (Inermis). Mennesket med to
Hænder.
2. Qvadrumana (Pitheci). Dyr med fire Hænder.
Aber, Bavianer, Markatte, og Hundeaberne.
3. Bradypoda. Dyr med lange krogdannede Kløer,
hvis hele Legemsbygning strax ved første Øiekast
forraader Dovenskab og Langsomhed. Drævere
(Faulthiere), Myrebiørne.
4. Sclerodermata. Pattedyr med særdeles Beklæd-
ning, i Stedet for Hud med Haar, og det a) med
Skiæl: Skiældyrene; b) med Skiolde: Arma-
dillerne; c) med Pigge: Pindsvins-Arterne.
5. Chiroptera. Pattedyr, hvis Forfødder danne
Vinger (§. 43.): Flaggermuus.
6. Glires. Muus, Muldvarpe, Harer, Væseler,
og andre dem beslægtede smaa Pattedyr med
mange Tæer.
7. Feræ. Rivende Dyr, som anfalde Mennesker.
Kun Biørne-, Hunde- og Kattearterne.
8. Solidungula. Heste o. s. v.
9. Bisulca. Dyr med kløftede Klove.
10. Belluæ. Uhyre, tyndhaarede Dyr, med plumpe
Fødder. Tapiretten, Elephanten, Næshornet,
Flodhesten.
11. Palmata. Denne Klasses Amphibier med korte
Svømfodder; og det a) lacustria, blot med en
Svømmehud imellem Tæerne; b) marina, med
sammenvoxne Fingre (§. 43.) hvis Spor kuns
betegnes ved Næglene.
Fra disse giør Søekoen den passeligste Over-
gang til.
12. Cetacea. Hvalfiske, Dyr med varmt Blod, der
næsten intet have tilfælleds med de koldblodige
Fiske uden det upasselige Navn, og hvis naturlige
Forbindelse med Pattedyrene allerede Ray har
fuldkommen rigtig indseet*).
1. Slags. Homo. Animal erectum, bimanum,
inerme, rationale, loqvens. Dentes primores
incisores supra et infra 4. laniarii longitudine
reliqvis æqvales, approximati.
1. Art. sapiens. Mennesket udmærkes allerede ved Egen-
hederne i dets Legemsbygning saaledes fra den hele
øvrige dyriske Skabning, at det maae adskilles fra den
ei allene som et særskildt Slags, men endog som en
særskildt Orden.
Dertil hører fortrinlig dets opreiste Gang, hvor-
til dets brede Fodsaaler, og overhovedet dets hele
Legemsbygning er indrettet, og den frieste Brug af
to fuldkomne Hænder, hvorved det skilles endog fra
de meest menneskelignende Aber.
Qvindekiønnet har endnu et Par det særegne Ka-
rakterer, som fattes Mandkionnet og alle øvrige Dyr,
nemlig en periodisk Afgang af Blod i en bestemt
Deel af deres Levetid; og dernæst et legemligt (ikke
ubedrageligt) Kiendetegn paa bevaret jomfruelig
Uskyldighed.
Mennesket har foruden Avledrivten kun faa Spor
af Instinkt (§. 33. o. fr.) men slet ingen af Kunst-
drivter (§. 35.). Derimod er det i udelukkende
Besiddelse af Fornuften (§. 37.), og af den ved For-
nuftens Brug opfundne Tale eller Sproget (loqvela),
der ikke maae forvexles med den blot dyriske Røst (vox)
der ogsaa findes hos ganske smaa, ja endog stumfødte
Bern (§. 46.). At Talen derimod er blot en Følge
af Fornuften, og ikke alleneste af de menneskelige
Sprogredskabers særdeles Organisation, dette kan ty-
deligen sees af de saa bekiendte Exempler med Pape-
gøier, Ravne o. s. v., som kunne lære at udsige alle-
slags Ord ganske tydeligen. Dyrenes Rost er dem
medfødt ligesom deres Instinkt; Talen derimod udvikler
sig først med Fornuften, da Sielen saa overgiver til
Tungen, at udsige de Begreber, den ved Fornuften
har forskaffet sig. Der gives ligesaa lidt noget sprog-
løst, som fornuftløst Folk paa Jorden, og vi have nu
Ordbøger fra de Nationer, som de ældre Reisebeskri-
vere vovede at fradømme Talen, saasom Eskimoerne,
Hottentotterne og andre.
Mennesket er i og for sig selv en værgeløs og til
fremmed Hielp trængende Skabning. Intet Dyr
vedbliver saa længe, som han at være Barn, intet
faaer saa meget sildig Tænder, som han, lærer saa
meget sildig at staae paa Fødderne, bliver saa meget
sildig mandbart o. s. v., som han. Selv hans store
Fortrin Fornuft og Tale ere kun Spirer, der ei kunne
udvikles af sig selv, men først ved fremmed Hielp,
ved Cultur og Opdragelse; fra den Trang til Hielp,
og fra dets mange trængende Nødvendigheder kommer
[Seite 45] da Menneskets naturlige Bestemmelse til selskabelig
Omgang. Derimod kan man ei endnu for nærvæ-
rende Tid saa ganske almindelig bestemme, om Pro-
portionen imellem Antallet af sødte Drenge og Piger,
og imellem den Tids Længde, som begge Kiøn have
skulde allevegne, som i Europa, være bestemt til
Monogamie.
Mennesket er uindskrænket, saavel i Henseende til
Opholdssted, som i Henseende til Næringsmidler;
det beboer den hele beboelige Klode, og bruger næsten
den hele organiske Natur til Føde. Og det naaer en
i Forhold til dets maadelige Størrelse, og i Sammen-
ligning med de øvrige Pattedyr, meget udmærket høi
Alder, som holder det skadesløst for dets lange Barndom.
Der gives kun een Art (species) i Menneskeslægten;
og alle os bekiendte Folkeslag, fra alle Tider og alle
Klimater kunne nedstamme fra een fælleds Stamme-
fader. Alle Nationalforskiellighederne i det menneske-
lige Legemes Dannelse og Farve ere ikke det mindste
mere frappante eller ubegribelige, end de, hvortil saa
mange andre Arter af organiseerte Legemer, især iblandt
de tamme Dyr, udarte ligesom for vore Øine. Men
alle disse Forskielligheder flyde saa uformærkt sammen
ved saa mange Slags Nuancer, at man ei kan fast-
sætte uden meget vilkaarlige Grændser imellem dem;
dog har jeg troet, at man passeligst kunde bringe hele
Menneskeslægten under følgende fem Varieteter:
1) Europæerne og de vestlige Asiater, paa denne
Side af Obi, det kaspiske Hav og Ganges; tillige-
med de nordlige Afrikanere, altsaa omtrent Ind-
vaanerne af den for de gamle Græker og Romere
bekiendte Deel af Verden. De ere mere eller mindre
hvide af Farve, og de bedst dannede Mennesker
efter de europæiske Begreber om Skiønhed.
2) De øvrige Asiater, paa hiin Side af Obi, Gan-
ges o. s. v., dernæst og de nordligste Amerika-
[Seite 46] nere (nemlig omtrent til Alaschka paa den vestlige
og til Labrador paa den østlige Kyst). De ere for
det meste guulbrune, med tyndt Haar, platte An-
sigter, og smalt adskilte Øienlaage. Som et Ideal
paa deres Dannelse tærke man sig Chineserne.
3) De øvrige Afrikanere; mere eller mindre sorte;
med stærkere fremstaaende Underdeel af Ansigtet,
tykke Læber, afstumpet Næse og sor det meste krused
Haar. Denne Karakter er tydeligst at see hos
Negrerne, der da tabe sig i Habessinier, Maurer etc.,
ligesom og enhver af de andre Menneskevarieteter
ligesom sammenflyder med de tilgrændsende Folkeslag.
4) De øvrige Amerikanere: i Almindelighed af
kobberrød Farve, glat og stridt Haar og meget
forskiellig, meest ved Kunst fremdragt, Dannelse
af Hovedet.
5) Sydsøe-Insulanerne, eller den femte Verdens-
deels Beboere, til henimod Ostindien igien. De
ere gierne sortebrune, med brede Næser og store
Munde, med tet Haarvæxt og stærke Ansigtstræk.
Det lonner neppe Umagen at ville anføre alt det
fabelagtige Tøi, hvormed Menneskene har besmittet
deres Slægts N. H.: fra Magalhaens indtil vore
Tider ere f. Ex. de Patagonske Kiemper indkrøbne, i
de Reisendes Fortællinger, fra 12 Fod til halvsyvende,
og blive følgeligen kun lidet større end ethvert andet
Menneske af god Statur.
Nu er det og almindelig bekiendt, at Commer-
sons Ovimo'er og andre Dværgnationer heller ei ere
andet end Opdigtelser.
Kakkerlakkerne Blafarder, Albinoer eller hvide
Mohrer ere ei engang nogen Varietet, end sige nogen
særskilt Art, men Patienter, hvis Historie mere hen-
hører til Pathologien end til Naturhistorien.
Linnés Homo troglodytes er en ubegribelig Sam-
menblanding af hine vanføre sygelige Menneskers og
Orangutangens Historie; hans Homo lar derimod er
en virkelig Abe.
De forvildede, iblandt Dyrene opvorne Børn ere
ynkværdige moralske Monstra, der ligesaa lider, som
andre ved Sygdom eller Tilfælde vanslægtede Menne-
sker, bør anføres som Mynstre for Skabningens
Mesterstykke.
Folkeslag med Haler, Amerikanernes foregivne
naturlige Skiegløshed, Sirenerne, Centaurerne,
og alle Fabler af samme Art, tilgive vi vore kiere For-
fædres lettroende Godhiertighed.
Naturlige Skiørter fødes vel ingen Hottentot-
inder med, men nogle af dem have de yderste Skam-
læber ved Kunst forlængede til omtrent 9 Tommer. see
Pattedyr med fire Hænder, som deres Leve-
maade og deres Ophold paa Træerne udfordre det.
De have blot hiemme imellem Vendekredsene.
2. Simia. Abe. Habitus plus minus anthropomor-
phus, auriculæ et manus magis humanæ. Den-
tes primores incisores, supra et infra 4. lani-
arii solitarii, reliqvis longiores.
Aberne findes bløt i den gamle Verden; deres An-
sigt ligner vel Menneskets mere, end noget andet Dyrs,
men forlænges dog allerede fortil i en Dyresnude, da de,
ligesom de allerfleste øvrige Pattedyr have et særdeles
Been (os intermaxillare) imellem Overkiæverne, i
hvilket de øverste Skiæretænder ere befæstede, og som
aldeles ikke findes hos Menneskeslægten. Men over-
hovedet ere endøg de meest menneskelignende Aber dog
paa det allersynligste forskiellige fra Mennesket i deres
hele Dannelse, ved deres smalle Hofter, deres platte
Lænder o. s. v., fremdeles ved saa mange Særegenhe-
der i deres indvendige Legemsbygning.
1. Troglodytes. Afrikansk Vildmand, Chimpanse,
Pongo, Jocko, Barris. S. macrocephala,
torosa, dorso et humeris pilosis, reliqvo corpore
glabro.
Tulpii observ. medic. p. 284. tab. XII.
I det inderste af Angola, Congo o. s. v., og dybere
inde i Landet; bliver omtrent fem Fod høi; ligner
Mennesket dog noget mere end den egentlige Orang-
utang, og tiener følgeligen til det korteste og syndigste
Beviis paa den mægtig store Asstand, der er, allerede
i Henseende til den udvortes Anseelse, imellem Menne-
sket og den hele øvrige dyriske Skabning. Disse Dyr
ere ubændig stærke, vilde, og skulle anfalde Mennesker.
Man siger, at de opholde sig flokkeviis i de tykkeste
Skove, giøre sig en Art af Løvhytter paa Træerne
imod Veir og Vind, trække sig gierne efter Baal, som
de Sorte antænde i Skovene, men forstaae ei at ved-
ligeholde dem ved at tillægge nyt Brænde.
2. Satyrus. Den Ostindiske Vildmand, egentlige
Orangutang (Buffon's Jocko). S. capite mi-
nore, gracilior, hirsuta; pilorum humeri et ulnæ
contraria directione, pollice manuum anteriorum
mutico, ungve destituto.
Som det synes blot paa Borneo; bliver omtrent
4 Fod høi; adskiller sig fra den afrikanske Vildmand,
som man ofte har forvexlet den med, ved sin langt
smækrere Væxt, mindre Hoved, ganske anden Ansigts-
dannelse og et med Haar tet besat Liv; den lader sig,
naar man fanger den i dens Ungdom, afrette, ligesom
Chimpansen og andre Abekatte, til alleslags kunstige
Handlinger, som man vel maae adskille fra dens na-
turlige Opførsel.
Camper har af et lignende Dyrs Anatomie beviist
den physiske Umuelighed i at slige saa kaldte menneske-
lignende Dyr nogensinde kunde være i Stand til men-
neskelig Tale eller naturlig opreist Gang.
3. Longimana. Langarmed Abe, Gibbon eller
Golok. (Linnes's Homo lar.) S. brachiis lon-
gissimis, talos attingentibus.
I Mallakka, Koromandel og paa Molukkerne;
dens temmelig menneskelignende Ansigt og de uhyre
lange Arme give den et besynderligt Udseende. Er
sortagtig og bliver henimod fire Fod høi.
4. Sylvanus, den almindelige Tyrkiske Abe. S.
brachiis corpore brevioribus, natibus calvis, capite
subrotundo. *
Den almindeligste Abe, som kan taale meest, og
som endog formerer sig let i Europa. Er omtrent
saa stor som en Næv, let at tæmme, meget lærvillig
og pudseerlig; lever hobeviis i Nordafrika, Ostindien etc.
5. Inuus (cynocepkalus auctorum, Buffons Magot).
S. capite oblongo, natibus calvis. *
Schreber tab. V. it. V. a. V. b.
Har eens Fødeland med den forrige, og er den i det
øvrige saa liig, at man har Møie med at kiende begge
bestemt fra hinanden. Man holder denne for at være
de Gamles sande ægyptiske cynocephalus. Den er og
bleven forvildet ved Gibraltar og har forplantet sig
der i Egnen.
6. Cynomolgus. Macacco. Den (i Almindelighed
saa kaldte) Markat. S. cauda longa, arcuata,
labio leporino. *
I Guinea, Angola o. s. v. næsten olivenfarvet.
Overmaade munter, pudseerlig og varig, hvorfor den
og bliver hyppigen bragt til Europa.
7. Aygula (Buffons aigrette). S. subimberbis gri-
sea, eminentia pilosa verticis reversa longitudinali. *
I Ostindien. Graaguul. Saa stor som en Kat.
[Seite 50]3. Papio. Bavian. (Fr. babouin. Eng. baboon.)
Caput prolongatum, minus anthropomorphum,
nates nudæ, coccineæ, cauda abbreviata. Den-
tes ut in simiis.
Ogsaa Bavianerne tilhøre den gamle Verden.
Deres Hoveder have liden Lighed med Menneskets,
hos mange af dem snarere med Svinets, især i den
brede Snude. For det meste ere de ubændige, svinske
og yderst geile Dyr.
1. Mormon. Choras. P. naso miniato, ad latera
coerulescente. *
Schreber. tab. VIII. A. VIII. B.
Paa Ceilan o. s. v. Bliver henimod fem Fod høi;
har et frappant Udseende formedelst dens skiønne far-
vede Ansigtsstriber, dens hvide Skieg, og de spids
tilløbende Hovedhaar.
2. Mandril. (Maimon. Linn.) P. facie violacea gla-
bra, profunde sulcata. *
Paa Guinea, paa Cap etc., hvor hele Skarer ofte
skulle udplyndre Viinbierge og Frugthaver. Mindre
end den forrige.
4. Cercopithecus. Markat. Auriculæ minus
humanæ. Manus (plurimis) qvasi sciurinæ.
Dentes ut in simiis.
a) Cauda prehensili, med Snoehale, Sapaju-
erne.
1. Paniscus. Coaita, Beelzebub, C. ater, palmis
tetradactylis absqve pollice. *
Schreber. tab. XXVI. A. XXVI. B.
I Brasilien, Peru o. s. v. Skal kunne fange
Fisk med sin lange Snoehale; og naar flere af dem
ville over paa et Træ paa den ene Side af en smal
Flod, og de ere i et andet paa den anden Side, saa
[Seite 51] skal de hænge sig ned fra en Green, den ene ved den
anden, som en Kiede, og svinge sig saa længe frem og
tilbage over Vandet, indtil den underste naaer det
tilsigtede Træ, og faaer fat deri, da den første derpaa
slipper løs, og hele Kieden flyver over*).
b) Cauda non prehensili, uden Snoehale. Sa-
guinerne.
2. Jacchus. Uistiti. C. juba pilosa alba ad genas
ante aures, cauda villosa annulata. *
I Brasilien. Er bruun af Farve, og saa liden, at
den kan faae Plads i en Kokosnøds Skal.
5. Lemur. Maki, Hundeabe. Nasus acutus,
dentes primores superiores 4. inferiores 6.
porrecti, compressi, incumbentes; laniarii
solitarii, approximati.
1. Tardigradus. Loris. (cucang) L. ecaudatus. *
Paa Ceilan; er af Egernets Farve og Størrelse,
har smækkre, tynde Been o. s. v., og ligesom den føl-
gende Art spidse Kløer paa Bagføddernes Pegefingre,
men platte Nægle paa alle de øvrige Fingre.
2. Mongoz. Mongus. L. facie nigra, corpore et
cauda griseis. *
Schreber. tab. XXXIX. A. XXXIX. B.
Har som nogle beslægtede Arter hiemme paa Mada-
gascar og de tilgrændsende Øer. Har smukke orange-
gule Øine, meget bløde Haar, og en lang lodden Hale,
som den gierne slaaer om Halsen, naar den sidder.
Bagbenene ere meget længere end Forbenene. Dens
Skind han en specifik Lugt, ligesom og mange Abers,
snart efter Myretuer.
Disse Dyrs Fødders Bygning og deres hele
Habitus tilkiendegive en doven langsom Gang.
For det meste have de faa Tæer paa Forfødderne,
men som ere forsynede med store krumme Kløer, og
tiene dem til at klattre paa Træerne. De have
tykt Haar, og ere næsten ligesaa godt beskiermede
indvendig fra ved talrige og meget brede Ribbeen,
som Sclerodermata udvendig fra ved deres horn-
artige Bedækninger.
6. Bradypus. Dovendyr. Ignavus. (Fr. pares-
seux. Engl. sloth. Tydsk, Faulthier). Caput
rotundatum, crura antica longiora. Dentes
primores nulli utrinqve; laniarii (?) obtusi, soli-
tarii; molares cylindrici, obtusi.
1. Tridactylus. Aï. B. pedibus tridactylis, cauda
brevi. *
I Guiana etc. Rigtig nok et særdeles langsomt,
seendrægtigt Dyr, der aldrig skal hæve meer end een
Fod ad Gangen, udhvile derpaa nogen Tid efter hverr
Skridt, og bestandig lade sit hylende Aï, hvorfra det
har faaet sit Navn, hørc. Men med al denne Do-
venskab er det dog listigt nok til at undvige sine Fien-
der, især de smaa amerikanske Tigre, paa mange-
haande Maader; og stærkt nok til i Nødsfald at kunne
forsvare sig imod dem. Derhos er det særdeles seilivet
og har kun faa Nødvendigheder. Spiser Løv, drikker
slet intet o. s. v.
7. Myrmecophaga. Myresluger, Myrebiørn. (Fr.
fourmiller. Engl. ant-eater. Tydsk, Ameisenbär).
Rostrum productius, lingva lumbriciformis,
dentes nulli.
1. Didactyla. Den lille Myresluger (Tamandua
miri.) M. palmis didactylis, ungve exteriore max-
imo, plantis tetradactylis, cauda prehensili. *
I Sydamerika; paa Egernets Størrelse og om-
trent paa dets Farve. Med sin fire Tommer lange
Tunge borer den lidt efter lidt ligesom en Gang i My-
retuerne, og da dennes, ligesom og de øvrige Arters
Tunge er overtrukken med en sei Sliim, saa blive My-
rerne hængende derved, og den behøver kun en Gang
imellem at tage den ind i Munden og synke dem
Med Forføddernes store krogdannede Kløer opkradser
den den faste Jordskorpe, som bedækker Myretuerne.
Pattedyrene med Pigge, eller Skiæl, eller
Skiolde isteden for haaret Skind. Ved Farer
rulle de sig ganske kugelrunde sammen, og kan ikke,
som de fleste øvrige Dyr af denne Klasse, bespringe
hverandre ved Parringen.
8. Manis. Skiældyr. (Tydsk, Formosanische Teu-
felchen). Corpus sqvamis tectum. dentes nulli.
lingva teres.
Beklædningen undtagen har denne Dyreslægt megen
Lighed med Myreslugerne i Dannelse, Levemaade etc.
Af mange ældre Naturforskere bleve de regnede til
Fiirbenene.
1. Macroura. Phatagin. (tetradactyla. Linn.) M.
cauda longiore. *
Paa Formosa og i det tilgrændsende Asien. Paa
den lille Myreslugers Størrelse. Dens skiællede Le-
geme ligner en Fyrrekongel (Fyrretap). Skiællene have
en kastaniebruun Farve og ere særdeles smukt stribede.
9. Tatu. Armadill. (Tydsk, Panzerthier, Gür-
telthier. Dasypus. Linn.). Corpus testis zonis-
qve osseis cataphractum. Dentes primores et
laniarii nulli.
1. Novemcinctus. Caschikame. T. Zonis dorsalibus 9.
palmis tetradactylis. plantis pentadactylis. *
I Sydamerika, hvor hele denne Slægt synes at have
hiemme. Bygger Rede under Jorden, og bliver
meget let tam.
10. Hystrix. Corpus spinis tectum.
a) Dentibus primoribus 2. distantibus, laniariis
utrinqve 2. recumbentibus.
1. †. Erinaceus. Pindsvinet. (Fr. le herisson. Engl.
the hedge hog. Tydsk, der Igel. Norsk, Bustivil).
H. auriculis rotundatis, naribus cristatis. *
Næsten i den hele gamle Verden. Nærer sig af
Rotter og Muus, ogsaa af Tudser, Insekter (endog
spanske Fluer), og af Frugter, Rødder o. s. v.
2. Malaccensis. H. auriculis pendulis.
Seba. thesaur. vol. I. tab. LI. fig. I.
Paa Malakka og Sunda-Øerne; er mærkværdig
for den fordum som Panacee udraabte og saa dyrt be-
talte Piedra del Porco, der undertiden genereres i dens
Galdeblære.
b) Dentibus primoribus utrinqve 2. obliqve
scissis, laniariis nullis.
3. Cristata. Storpigget Pindsvin. (Fr. le porce-
pic. Engl. the porcupine. Tydsk, Stachelschwein).
H. capite cristato, cauda abreviata. *
I den varmere Deel af Asia og næsten i hele Afrika;
nærer sig af Træbark og Frugter; bygger sig en tem-
melig dyb Rede under Jorden. Naar det er vredt,
rasler det med sine Pigge, som undertiden, især om
Høsten, falde af det, men det skyder dem ei af imod
sine Forfølgere.
Forføddernes Fingre ere, Tommelfingrene
undtagne, længere end disse Dyrs hele Legemer,
og imellem dem er der udspændt en florlignende
Hud (§. 43.), som tiener dem i Stedet for Vinger.
Derfor kunne de ligesaa lidt som Aberne, Doven-
dyrene o. s. v., gaae beqvemt paa Jorden.
11. Vespertilio. Flaggermuus, (Fr. chauvesou-
ris. Engl. bat. Tydsk, Fledermaus). Pollex
palmarum et digiti plantarum breves, reliqvi
longissimi, membrana expansili intertexti, pro
volatu.
En vidtløstig Slægt af animalibus nocturnis, hvis
forskiellige Arter ere udbredte i alle fem Verdensdele.
1. Spectrum. Vampyr. V. ecaudatus, naso infun-
dibuliformi lanceolato. *
I Sydamerika; Legemet har Egernets Størrelse.
Er Graabruun, og bliver meget besværlig derved, at
den udsuger Blodet ei allene af Hornqvæg, Heste etc.
men endog af sovende Mennesker, hos hvilke den især
gierne sætter sig paa Tæerne; og heraf er det da, den
har faaet Navn af Vampyr; den dræber og Duer;
bider Svinene Brystvorterne af o. s. v.*).
2. Canis volans. Den flyvende Hund. (Linnés
vampyrus. Buffons roussette). V. ecaudatus, naso
simplici, membrana inter semora divisa. *
Er større end Vampyren, men lever blot af Træ-
frugter, og bliver altsaa ganske urigtigen kaldet Vam-
pyr; findes hobeviis paa Ternate og andre ostindiske
og Austral-Øer; paa hvilke sidste (Ny-Holland und-
tagen) den tilligemed Sviin, Hunde og Rotter, udgiør
de eneste der indenlandske Pattedyr.
b) Dentibus primoribus supra 4. infra 6.
3. †. Auritus. (Buffons Oreillard). V. caudatus
auriculis maximis. *
Ligesom den følgende i den gamle Verdens tempere-
rede Deel. Dens Øren, som man i Almindelighed,
men falskeligen, kalder dobbelte, ere enkelte, kun
med alle deres Dele uhyre store.
4. †. Murinus. (Tydsk, gemeine Fledermaus, Speck-
maus. Norsk, Skindvinge) Aftenbakke. V. cau-
datus, auriculis capite minoribus. *
De ophænge sig klyngeviis ved Bagbenene i Huler
til deres Vintersøvn.
En stor Orden, som igien kan inddeles i Fa-
milier. De hertil hørende Dyr have mange Tæer,
gaae næsten bestandig paa hele Bagfoden (§. 43.),
og for største Delen i Galop. De fleste af dem ere
smaa, men raske, levende Skabninger.
12. Sciurus. Egernerne. Cauda pilosa, disticha.
Dentes primores utrinqve 2, inferiores subu-
lati; laniarii nulli.
1. †. Volans. (Tydsk, fliegendes Eichhörnchen, Pola-
tusche. Norsk, Flyve-Ikorn) flyvende Egerne.
S. duplicatura cutis laterali a pedibus anterioribus
ad posteriores. *
Næsten i den hele nordlige Verden. Det slappe
Skind, som, paa Siden af den, løber fra Forfødderne
til Bagfødderne, tiener den kun som et Seil sor at
kunne vove et længere Spring. Den kan aldrig styre
op ad, ja ikke engang horizontalt, men immer kun
paa skraas ned ad.
2. †. Vulgaris. (Fr. l'ecureil. Engl. the sqvirrel.
Tdsk. das Eichhörnchen. Nsk. Ikorn) Egerne.
S. auriculis apice barbatis, cauda dorso concolori. *
Vel i hele Europa, næsten i hele Asien og i det
nordlige Amerika. Lever næsten blot paa Træerne,
da den ved hurtige lange Spring betiener sig af sin
Hale til Seil og Vægtstang, og af sine store, bestandig
stærk dunstende og vaade Fodsaaler til desto vissere Trin.
Bygger sig af Løv og Moos en Rede i Toppen af Fyr-
eller Eegetræer, eller boesætter sig endog i vilde Duers
og andre Fugles Reder.
De Nordiske, især mellem Obi's og Baikalsøens
Bredder, blive graae om Vinteren, og give da det
bekiendte Graaeværk (petit gris); hvoraf Bugen
bliver beredet til Foerværk under Navn af Vebam.
Man finder ogsaa undertiden sorte Egerner, sielden
sneehvide med rosenrøde Øine; jeg har og engang seet
een sort- og hvidspraglet fra det Gothaiske.
13. Glis. Cauda rotunda, in apice crassior. Den-
tes ut in sciuris.
1. Esculentus. (Fr. le loir. Engl. the rellmouse.
Tdsk. Siebenschläfer, Ratz, Bilch, Rellmaus)
Syvsoveren. G. griseus, subtus albidus auri-
culis rotundatis, nudis. *
Ligesom den følgende Art i den gamle Verdens mil-
dere Jordstrøg. Dette er de Gamles sande glis, den
de spiste som en Delicatesse*), og fedede i egne
[Seite 58] glirariis*). Lever i Eege- og Bogeskove; bygger Rede
i hule Træer, og sover en lang og meget dyb Vin-
tersøvn.
2. Avellanarius. (Fr. le muscardin. Engl. the dor-
mouse. Tdsk. kleine Haselmaus) Muskardin. G.
rufus, pollice plantarum mutico, auriculis rotun-
datis. *
Omtrent saa stor som Huusmusen. Til sin Vinter-
søvn bereder den sig et kugelrundt, temmelig fast Leie
af alle Slags smaa Pinde o. desl., hvori den ned-
graver sig.
14. Marmota. Auriculæ abbreviatæ, cauda brevis,
pilosa. Dentes (plerisqve) ut in præcedentibus.
1. Alpina. (Romanisk murmont. af det Lat. mus
montanus. Fr. la marmotte. Tdsk. Murmelthier)
Murmeldyret. M. corpore supra fusco, subtus
flavescente. *
Paa Europas og Asias høiere Bierge, især i Sa-
voien, Graaebundten, paa St. Gotthard, og i det
store Tatarie. Giør sig og Huler i Jorden, som det
udfoerer med Høe og Moos; nærer sig af alle Slags
Planter og Rødder. Mærkværdigt er det, at man
finder det i allée blanche i Savoyen, deels paa isoleerte
Fielde, som fremrage, ligesom Øer af dette Jishav,
nogle Mile fra al bar, for Jis befriet Jord, og
hvor Sneen kun er optøet en 6 Uger hele Aaret igien-
nem; saa at det synes som om disse Murmeldyr gien-
nemsove i det mindste 10 Maaneder af et Aar, og
tilbringe kun en saare liden Deel af deres Existents i
vaagende Tilstand.
2. Citellus. (Tdsk. Erdzeiselchen, Suslik. mus noricus).
M. corpore longiore, capite parvo, pedibus brevi-
bus pentadactylis. *
Schreber. tab. CCXI. A. CCXI. B.
Hyppigst i Ungern, Polen og Siberien. Ligner
i det udvortes Dannelse og Farve ogsaa i Sæder
Murmeldyret; men har kun Hamsternes Størrelse,
ligesom og Kiæveposer som denne o. s. v. Dog bygger
den gierne sin Rede i tør, sandig og leeret Jord, da
derimod Hamsterne elske seed Jordbund.
3. Cricetus. (Tdsk. Hamster, Kornferkel) Hamsteren.
M. abdomine nigro. *
Schreber. tab. CXCVIII. A. CXCVIII. B.
F. G. Sultzers N. G. des Hamsters. Götting.
1774. 8. Tab. I. II.
Hist og her i Tydskland, Polen, Siberien o. s. v.
lever tildeels af smaa Dyr, unge Planter o. s. v., dog
især af Korn, Bønner o. s. v., hvoraf den sammen-
slæber et stort Forraad til sin omtrent 7 Fod dybe
Hule i sine Kiæveposer. Een Hule kan mangen Gang
indeholde indtil 60 Pd. saadanne Viktualier. Den
formerer sig særdeles stærkt, og der har nok været den
Gang, at man har i det Gothaiske dræbt 27000 Ham-
stere i eet Aar. Der gives en ganske sort Varietet
iblandt disse Dyr, som og Kakkerlakker med rosenrøde
Øine.
4. †. Lemmus. (Tdsk. der Lemming) Lemæn. M.
capite acuto, corpore nigro, fulvoqve irregulariter
maculato. *
Schreber. tab. CXCV. A. CXCV. B.
Hyppigt i Lapland og Siberien o. s. v. Giør Plan-
terne stor Skade. Undertiden udvandre hele Legioner
af dem, ligesom Trække-Græshopperne, fra een Egn
til den anden. De skulle da drage i en ganske lige
Linie hen til det Sted, hvor de ville nedlade sig. Deres
uforventede og ubemærkede Ankomst, som vel og det
Tilfælde, at nogle af dem ere blevne hævede af Rov-
fugle op i Luften og dog have arbeidet sig løs fra dem,
og ere nedfaldne o. s. v., har givet Anledning til det
underlige Sagn, at Lemænnene regne ned fra Himlen.
5. Typhlus. (Tdsk. die Blindmaus, Slepez) Slepez.
M. ecaudata palmis pentadactylis, incisoribus supra
et infra latis, palpebrarum aperturis auriculisqve
nullis.
I det sydlige Rusland. Lever for det meste under
Jorden. Den skal slet ingen Aabning have ved Øien-
laagene for sine dog ganske tydelige smaa Øienkugler,
og følgeligen være ganske blind.
15. Mus. Museslægten. Cauda gracilis, subnuda.
Dentes ut in præcedentibus.
1. Oeconomus. (Tdsk. die Wurzelmaus) den forsyn-
lige Muus. M. cauda subsesqvuncialis, auriculis
nudis vellere molli latentibus, palmis subtetradac-
tylis, corpore fusco.
Siberien igiennem til Kamschatka. Bliver mærk-
værdig, deels ved de store Vandringer, som den fore-
tager sig i mange Aaringer, især fra Kamschatka, i
ubeskrivelig Mængde og i umaadelige Hobe næsten
ligesom Lemænnene, men især ved den Industrie, hvor-
med dette lille Dyr sammenslæber en stor Mængde af
Rødder, der for største Delen ere spiselige, i sin Hule
under Jorden; dem Tunguserne og andre siberiske
Folkeslag da opgrave (ligesom Thyringerne o. s. v. Ham-
ster-Hulerne), og høste den Forraad af Rødder til
deres eget Brug.
2. †. Sylvaticus. (Fr. le mulot. Engl. the field-rat.
Tdsk. Waldmaus, große Feldmaus) Skovmuus,
Vond. M. cauda mediocri, pectore flavescente,
abdomine albido.
I de europæiske Skove. Er især Træerne meget ska-
delig, samler meget Vinterforraad af Nødder o. desl.
3. †. Terrester. (Fr. le campagnol. Engl. the field-
mouse. Tdsk. Feldmaus, Stoßmaus) Markmuus.
[Seite 61] M. cauda mediocri, dorso ferrugineo, abdomine
cinereo. *
Næsten i hele Europa; om Sommeren opholder den
sig gierne i Enge, Haver og Marke, men om Vin-
teren heller i Skovene. Formerer sig i mange Aarin-
ger uhyre stærkt, og giør stor Skade paa mange
Marksrugter, især paa den unge Sæd.
4. †. Musculus. (Fr. le souris. Engl. the mouse.
Tdsk. Hausmaus) lille Muus, Huusmuus.
M. cauda elongata, palmis tetradactylis, pollice
palmarum mutico. *
I Europa og i de tempererede Jordstrøg af Asia og
Amerika. Har i visse Maader paanødt sig Menne-
skene som Huusdyr. Æder alt hvad den kan bide.
De hvide Muus med røde Øine ere Kakkerlakker i
deres Art, og undertiden saa lysskye, at de tillukke
deres Øienlaage tet imod Lysningen, og kunne let an-
tages for at være blinde.
5. †. Rattus. (Fr. le rat. Engl. the rat. Tdsk. die
Ratte) Rotte. M. cauda elongata, palmis tetra-
dactylis cum ungviculo pollicari. *
Rotten er nu udbredt næsten over alle 5 Verdens-
dele; men synes at høre oprindeligen hiemme i det
midterste Europa. Faa andre Dyr ere saa yderligen
slugne som Rotterne. De æde endog Skorpioner, og
følge Mennesket og dets Victualier overalt. Endog
med Biergsolkene i de dybeste Gruber. De forlade
ankommende Skibe og svømme i Land, naar de blive
lossede; og de komme om Bord igien, naar de blive
ladte paa ny. Mødrene forsvare deres Unger med
egen Livsfare, endog imod større Katte. Derimod
blive og ældre kraftløse Rotter forsynede og forede af
de yngre.
Slige bedagede Rotter, som kuns pleie deres Roe-
lighed, indvikle sig ofte 6, 8 og flere, med Halerne
[Seite 62] i hverandre, og dette er da de forhen saa berygtede,
men nylig uden Grund nægtede, Rottekonger.
16. Sorex. Nasus rostratus, auriculæ breves.
Dentes primores superiores 2. bifidi; infe-
riores 4. intermediis brevioribus; (interdum
2.) laniarii utrinqve plures.
1. †. Araneus (Fr. la musaraigne. Engl. the shrew.
Tdsk. die Spitzmaus. Nsk. Nebbemuus, Muse-
skiær. Lappisk. Zibak) Angelmuus, Spids-
muus. S. cauda mediocri, abdomine albido. *
I Europa og det nordlige Asia i gamle Mure,
Stalde, Møidynger o. s. v. At den skulde være gif-
tig og krybe Hestene i Livet o. s. v., ere ugrundede
Fabler. Undertiden men sielden finder man hvide
Angelmuus.
2. Daubentonii. Vandspidsmusen. S. habitu talpæ,
digitis ciliatis. *
Daubenton i Mem. de l'acad. de Paris. 1756.
tab. 1. fig. 2.
Et overmaade besynderligt artigt lille Dyr, som
øpholder sig i smaa Vande, men, som det synes, be-
giver sig paa Landet om Høsten, og overvintrer da
der paa Agrene o. s. v. i Jorden. Dens Fødder have
vel ingen Svømmehud, men hver Taae er paa Si-
derne bevoxen med korte Haar, der giøre Fødderne
meget beqvemme til at roe med. Dette Dyr har en
Klap, hvormed det kan tilslutte Høregangens Aab-
ning medens det er under Vandet.
3. Exilis. S. minimus, cauda crassissima tereti.
Ved Jenisey. Det allermindste Pattedyr; veier
neppe et halvt Qvintin.
17. Talpa. Caput rostratum, palmæ fossoriæ.
Dentes primores superiores 6. inferiores 8.
laniarii major 1. minores 4.
1. †. Europæa. (Fr. la taupe. Engl. the mole. Tdsk.
Maulwurf, Schermaus, Nsk. Vond) Muldvarp.
T. cauda breviore, auriculis plane nullis. *
Næsten i den hele Verden. Er et fuldkomment
animal subterraneum, hvorved den har god Nytte af
sine spadeformige Labber, og af et særdeles Brystbeen,
som noget ligner Fuglenes. Den har slet ingen udvor-
tes Øren, og meget smaa Øine. Kan godt fvømme,
og ved Oversvømmelser klattre paa Træerne. Der
gives ogsaa hvide og plettede Muldvarpe.
18. Didelphis. Plantæ manus, pollice mutico
(plerisqve?). cauda subnuda. Dentes primores
superiores 10. inferiores 8, intermediis bre-
uissimis; laniarii longi, plures.
1. Dorsigera. Den Surinamske Aeneas. D. cauda
basi pilosa, dorso fusco, abdomine albido. *
I Sydamerika. Bygger under Jorden, og er især
bekiendt ved den Maade, hvorpaa Moderen veed at
redde Ungerne af Fare. Den slaaer Halen op paa
Ryggen; Ungerne springe derpaa op paa dens Ryg,
snoe deres Haler om Moderens, som derpaa flygter
med dem saaledes.
2. Marsupialis. (Tdsk. Beutelratte, Opossum, Phi-
lander) Posedyret, Philanderen. D. mammis
intra saccum abdominalem. *
Naturen har ogsaa truffen en besynderlig Indret-
ning til at beskierme dette Dyrs Unger, som opholder
sig i hele det varmere Amerika (men eet det beslægted
ogsaa i Ostindien). Hunnen har nemlig en stor Taske
[Seite 64] paa Underllvet, som ved særdeles Muskler kunne aab-
nes og lukkes igien; og inden i hvilken Vorterine ligge.
Ungerne fødes meget smaa, og ligesom endnu umodne
Abortus til Verden, blive derpaa først baarne 10 Uger
i denne Pose, hvor de nære sig med Moderens Patte,
indtil de blive modnere og mere fuldkomment uddan-
nede kunne ligesom fødes paa ny. Dog vedbliver
denne Pung, endog efter denne anden Fødsel, at tiene
dem undertiden til Tilflugtssted; Moderen optager
dem deri ved Farer, og søger at redde sig og sin Byrde
ved Flugten.
19. Jaculus. Pedes antici brevissimi, postici elon-
gati. Cauda corpore longior.
a) Dentibus primoribus superioribus 8. (?), in-
ferioribus 2. porrectis, subulatis, incum-
bentibus; laniariis nullis*).
1. Giganteus. Kænguruh. I. cauda attenuata.
Dette ved Cooks første Reise til Sydsøen opdagede
Dyr lever flokkeviis paa den af ham opdagede østlige
Kyst af Ny-Holland, og veier vel en halvanden Cent-
ner. Dette nagtet er den dog saa yderst rask, at den
kan giøre utroelig høie og lange Spring. Dens
Skind er musegraat; Hunnen skal have en Dievorte-
Pose under Bugen, næsten ligesom Posedyret.
b) Dentibus primoribus utrinqve 2; laniariis
nullis.
2. Jerboa. (Tdsk. Springhase, Erdhase, die zwey-
beinige Bergmaus) Jordharen, I. cauda floccosa,
plantis tridactylis. *
Haym, tesoro Britann. vol. II. p. 124.
I Nordafrika, Arabien o. s. v. Giør sig Huler
i Jorden, hvori den skiuler sig om Dagen; men om
Natten gaaer den i sine Forretninger. Forfødderne
ere, især naar den sidder, næsten umærkelige, Bag-
fødderne derimod uhyre lange. Kan holde sig temme-
lig længe opreist paa Bagbenene, dog synes dens lange
udstrakte Hale i dette Tilfælde at tiene den ligesom
til en tredie Fod. Springer saa let som en Græs-
hoppe omtrent 7 til 8 Fod.
Den siberiske Alactacha er den liig, men har 5
Tæer. Begge disse Dyrs Kiød ædes af Araberne og
Kalmukkerne.
20. Lepus. Dentes primores utrinqve 2; superio-
res duplicati, laniarii nulli.
1. †. Timidus. (Engl. hare. Fr. le liévre. Tdsk.
Hase) Hare. L. auriculis apice nigris, corpore et
pedibus posticis longioribus. *
Næsten i den hele gamle Verden, og ogsaa i Nord-
amerika. Den er haared under Fodsaalerne, ja
endog tildeels i Munden. Saavel den, som Ka-
ninen, ere udmærket frugtbare Dyr; de tygge ogsaa
begge Drøv*).
Der gives undertiden sorte Harer, og i de nord-
lige og Alpe-Egnene en egen hvid Variation, nemlig
de egentlig saakaldte Biergharer, der i mange Egne
f. Ex. i Grønland Aar ud og Aar ind, men i andre
f. Ex. i Schweits kun om Vinteren ere hvide, men
om Sommeren af Harernes sædvanlige Farve.
Mærkværdigt er det, at man allerede ofte, og i
forskiellige Egne og til forskiellige Tider har fundet
Harer, af hvis Pandebeen et Par smaa Takker, lige-
som Raabukkens, kun mindre, vare fremvoxne med
Krone og proportioneerte Ender (s. oven for Pag. 12.
§. 12.).
2. †. Cuniculus. (Fr. le lapin. Engl. the rabbet.
Tdsk. das Kaninchen) Kanin. L. auriculis nu-
datis, corpore et pedibus posticis brevioribus. *
Har oprindelig hiemme i den gamle Verdens var-
mere Zoner, men har nu og faaet Hiemme i mange
nordlige Lande. De formere sig saa stærkt, at de vel
forhen [f. Ex. Aar 1736 paa S. Petersøen ved Sar-
dinien*)] ere blevne til Landeplage**); og komme
ret vel afsted endog i ganske øde Egne, som paa den
ellers aldeles øde lipariske Øe, Volcano.
De hvide med røde Oine ere vel ligesaavel Kak-
kerlakker, som de hvide Negre, dog synes de at være
bedre vante til Lyset end andre Dyr af den Art.
De langhaarede Angoriske (§. 15. 2. Anm.) eller
saakaldte Silkeharer finde sig ogsaa ret vel i vore
Landes Klima.
21. Cavia. (Tdsk. Halbkaninchen) Pakarotten. Au-
riculæ rotundatæ, paruæ. Cauda nulla aut bre-
vis. Dentes primores utrinqve 2; laniarii nulli.
1. Porcellus. (Fr. le cochon d'Inde. Engl. the Gui-
nea-pig. Tdsk. das Meerschweinchen) det indianske
Sviin. C. ecaudata, corpore variegato. *
Oprindelig i Brasilien o. s. v., men forplantes og-
saa meget let i Europa, varierer i Farven og er sær-
deles frugtbar.
2. Aguti. (Piculi. Tdsk. das Ferkelkaninchen) Aguti.
C. caudata, corpore ex rubro fusco, abdomine
flavescente. *
Ligeledes i Brasilien, Vestindien o. s. v. større end
Kaninen. Var næsten det eneste Landdyr, som de nu
mestendeels uddøde Karaiber brugte til deres Føde.
22. Mustela. Væselarten. Dentes primores
superiores 6, erecti, acutiores, distincti; in-
feriores 6, obtusiores, conferti; duo interio-
res. Lingva lævis.
Denne Arts Særslag have korte Fødder og et lang-
strakt Liv, som de krumme bueformigt, naar de gaae.
De ere meget raske, bidske og blodtørstige.
1. †. Martes. (Fr. la marte. Engl. the pine-martin.
Tdsk. der Baummarder, Edelmarder, Tannen-
marder, Wildmarder, Feldmarder. Nsk. Aspe-
maar, Birkemaar, Fyrremaar) Maar. M. cor-
pore fulvo nigricante, gula flava. *
I Skovene, især i Fyrre-Skovene paa den hele nord-
lige Jord. Har en rødguul ildfarved Strube. Lever
især af Egerner og andre slige smaa Pattedyr. Dens
skiønne Skind kommer Zobelens nærmest.
2. †. Foina. (Fr. la fouine. Engl. the martin. Tdsk.
der Hausmarder, Steinmarder) Huusmaar,
Steenmaar. M. corpore fulvo-nigricante, gula
alba. *
I det mellemste og varmere Europa og det tilgrænd-
sende Asien. Lever især af Fiærkreature.
3. †. Putorius. (Fr. le putois. Engl. the fitchet, po-
lecat. Tdsk. der Iltis, Ilk, Stänkerratz) Ilde-
ren. M. flavo-nigricans, ore et auricularum api-
cibus albis. *
Har samme Fædreneland som Huusmaaren. Efter-
stræber især Hønsene og deres Æg, som og Fiskene.
Det hele Dyr, ja endog dets aftrukne Skind, stinker
hæsligt.
4. Zibellina. (Fr. la zibeline. Engl. sable. Tdsk. der
Zobel) Zobelen. M. corpore fulvo-nigricante,
facie et gula cinereis.
I Nordens tykke eensomme Skove, især i Sibirien,
hvor man fanger dem fra November indtil Februar.
De skiønneste med ret sortebrunnt, tykhaaret og glind-
sende Skind findes ved Jakuzk.
5. Furo. (Fr. le furet. Engl. the ferret. Tdsk. das
Frettel) Fritten. M. corpore pallide flavo. *
Oprindelig i Barbariet o. s. v. Derfra har man
bragt den til Spanien, for at ødelægge Kaninerne,
og nu har den allerede udbredet sig videre i Europa.
Den har og Ilderens modbydelige Lugt.
6. †. Erminea. (Fr. le roselet, l'hermine. Engl. the
stoat, the ermine. Tdsk. das große Wiesel, Herme-
lin. Nsk. Røskat, Hermelin) Lækat. M. caudæ
apice nigro. *
Schreber. tab. CXXXVII. A. CXXXVII. B.
I Norden, især i Sibirien. Større end den al-
mindelige Væsel. Men forandrer ligesom denne sin
Farve, saa at den om Sommeren er bruunagtig, men
om Vinteren (som Hermelin) hvid.
7. †. Vulgaris. (Fr. la belette. Engl. the weesel.
Tdsk. das gemeine Wiesel) Væselen. M. corpore
ex rufo fusco subtus albo. *
I det nordlige Europa og Asia. Et lille, men mo-
digt Dyr, som en Kat neppe kan faae Bugt med. Kan
ogsaa undertvinge store Harer. Men efterstræber dog
især saavel de tamme, som vilde Fiærkræes Æg. Mo-
deren bærer ofte sine Unger omkring i Munden (der-
fra det gamle Sagn, at den skulde bringe dem til
Verden igiennem denne Vei).
23. Viverra. Caput vulpinum. Cauda pleris-
qve felina. Dentes primores utrinqve 6. inter-
mediis brevioribus. Lingva plerisqve retror-
sum aculeata. Ungves exserti.
1. Zibetha. (Hyæna adorifera. Fr. la civette. Engl.
the civet. Tdsk. die Zibetkatze) Desmerkatten.
V. cauda annulata, dorso cinereo nigroqve undatim
striato. *
I det sydlige Asia og nordlige Afrika. Hos begge
Kiøn samler Desmeren, en klæbrig, fitted, stærkt lug-
tende Substants sig i en særdeles Huulhed, som findes
imellem Rumpen og Avlelemmerne.
2. Genetta. (Fr. la genette. Engl. the genet) Genet-
katten, den spanske Rat, konstantinopoli-
tanske Rat. V. cauda annulata, corpore fulvo-
nigricante maculato. *
I Levanten. Bliver især agtet for sit skiønne
Skind.
3. Putorius. (Engl. the polecat. Tdsk. das Stink-
thier, Conepatl) Stankdyret. V. lineis qvinqve
dorsalibus parallelis albis.
I Virginien, Canada o. s. v. Har sit Navn af
den over al Beskrivelse utaalelige Stank, som det,
[Seite 70] ligesom flere beslægtede Særslag af denne Art, giver
fra sig, naar det bliver vredt, hvilken skal have sin
Aarsag i en særdeles Saft, som findes under dens
Urinblære.
4. Ichneumon. (Buffons mangouste. Tdsk. Pharaons-
maus, der Mungo) Pharaosrotten, den ægyp-
tiske Rotte. V. caudæ basi incrassata, sensim atte-
nuata, pollicibus remotiusculis. *
Schreber. tab. CXV. B. CXVI. A. CXVI. B.
I Ostindien o. s. v. men i Særdeleshed i Ægypten,
hvor den, helst efter Nilens Oversvømmelse, efter-
stræber og fortærer en Mængde Slanger, Frøer,
Muus og desl., som og Crocodilæg, hvilke sidste den
med megen Snildhed veed at udgrave af Sandet.
Man troer at, naar den er bleven bidt af Brilleslan-
gen, den da bruger Slangerod (Ophiorhiza mungos)
til Modgift.
5. Aurita. (Fennec. Buffons animal anonyme. Tdsk.
das Großohr). V. auriculis amplissimis.
Bruces Reisen nach den Qvellen des Nils, im
Anhang tab. XXII.
I Barbariet, Nubien o. s. v. Dette artige lille
Dyr faaer et ganske besynderligt Udseende ved dets
uhyre store Øren. Det bygger Rede paa Palmerne,
og lever meest af Daddler.
24. Meles. Caput ursinum. Corpus torosum.
Cauda abbreviata. Ungulæ plerisqve fossoriæ.
Dentes primores utriqve 6. intermediis bre-
vioribus.
1. †. Gulo. (Fr. le glouton. Engl. the glutton. Tdsk.
der Vieliraß Jerf, eller Jærv. M. corpore ru-
fofusco, medio dorsi nigro.
I den nordlige Deel af den gamle Verden, især i
Siberiens store Skove. Dens Slugvornhed har givet
Anledning til mange Fabler. Den er saa stærk, at
den kan overvinde endog Rensdyr. Dens Skind
giver et kostbart Pelsværk.
2. Mellivorus. (Tdsk. der Honigdachs, Rattel) Hon-
ningæderen. M. dorso cinereo, fascia laterali
nigra, abdomine nigro.
Sparrmann i Svensk. Afh. 1777. tab. IV.
fig. 3.
Ved Cap; lever af vilde Biers Honning og Vox,
som de sætte i Pindsvinenes, Schakalernes, Kani-
nernes o. s. v. Huler. Ved Solens Nedgang giver
den Agt paa de hiemad ilende Biers Flugt, eller følger
maaskee blot Honninggiøgens Anviisning. Har et
loddent Skind, og derunder en ualmindelig stærk Hud,
der hænger ganske løs og ligesom en Sæk om Dyrets
Kiød, hvorved det beskiermes saavel imod Biernes
Stik, som imod Hundenes Vid.
3. †. Taxus. (Fr. le blaireau. Engl. the badger.
Tdsk. der Dachs. Nsk. Sviinsax) Brokgræv-
ling. M. cauda concolore, abdomine nigro. *
I Europa og Asia til henimod China. Lever af
smaa Dyr, Roer og andre Rødder o. s. v. Byager
en dyb Hule under Jorden, til hvilken forskiellige Rør
eller Gange føre. Hensover den største Deel af sit
Liv, og sover især en særdeles lang og dyb Vintersøvn,
hvorved den stikker Snuden i en Fidtpose paa Bag-
liver.
4. Lotor. (Coati. Buffons Raton. Linne's ursus
lotor. Tdsk. der Rackun) Vaskebiørnen. M.
cauda annulata, fascia per oculos transversali nigra. *
Mem. de l'ac. de Berl. 1756. tab. XII.
[Seite 72]I det varmere nordostlige Amerika o. s. v. Æder
mange Slags; fortrinlig gierne Fisk og Æa. Vasker
alt, hvad den faaer fat paa, i Vand. Betiener sig
meget nemt af Forlabberne til at tage fat med o. s. v.
Bliver meget tam. Ligner i mange Maader Biørnen.
De større rivende Dyr, de anfalde andre
Pattedyr, ja tildeels endog Menneskene selv.
25. Ursus. Dentes primores superiores 6, intus
excavati alterni; inferiores 6. laterales 2. lon-
giores lobati; laniarii primarii solitarii, exserti.
(minimi plures inter hos et primos molares)
lingva lævis, cauda abrupta.
1. †. Arctos. (Fr. l'ours. Engl. the bear. Tdsk.
der Bär) Biørnen. U. fusco-nigricans, collo
brevi. *
I de store Skove, og i Nordens Biergegne, dog
ogsaa i Ostindien. I dens Ungdom nærer den sig
blot af Planter, men efter dens tredie Aar meest af
Kiød, dog er Honning dens største Lækkerhed. Naar
den skal slaaes, stiller den sig paa Bagbenene, trykker
og slaaer sin Fiende med Forlabberne, og betiener sig
sieldnere af sine Tander derved, end de fleste andre ri-
vende Dyr. Den er i Stand til at slæbe hele Heste
med sig, og giennemhugge Kiødet med sine skarpe
Kløer lige ind til Benet. Vinteren tilbringer den
uden, eller dog med mindre Føde, og dog skal Hunnen
derved give sine Unger Die*). Da dens Beenrad
har megen Lighed med Menneskets, Hovedet og Bryst-
benet undragne, saa lærer den let at staae opreist, og
at giøre andre lignende Kunststykker.
Imellem dens fornemste Variationer bør man regne:
De store sorte saakaldte Myrebiørne; de smaa lyse-
brune Honningbiørne; og de endnu mindre hvid-
agtige Sølvbiørne.
2. †. Maritimus. (Tdsk. der Eisbär, Polarbär)
Hvidbiørnen. U. albus, collo et rostro elon-
gatis.
Cptn. Cook's voyage to the northern hemisphere.
vol. III. tab. LXXIII.
Denne egentlige Hvidbiørn maae man jo ei sam-
menblande med den hvide Variation af den alminde-
lige Biørn. Den bliver meget større, henimod tolv
Fod lang, har en ganske anden Stemme, smækkrere
Lemmer, hvidt, langt, krusled, blødt Haar, ophol-
der sig i den nordlige Deel af Jorden imellem Driv-
isen og ved Kysterne, svømmer og dykker meget godt,
nærer sig af Fiske, Fugle og deres Æg, af døde Sæl-
hunde og Hvalfiske, opgraver Liig og anfalder Menne-
skene, som Heemskerks Stalbrødre iblandt andre have
erfaret i Aaret 1596 paa Ny-Zembla o. s. v. Dens
Lever lader til at være giftig.
26. Canis. Dentes primores superiores 6. late-
rales longiores distantes, intermedii lobati; in-
feriores 6. lobati omnes; laniarii solitarii, in-
curvati.
1. †. Familiaris. (Fr. le chien. Engl. the dog. Tdsk.
der Hund) Hunden. C. cauda recurvata; subinde
digito spurio ad pedes posticos. *
Flere Grunde giøre det sandsynligt, at disse i saa
mange Henseender fortrinlige Dyr vel høre oprinda
ligen hiemme i en meget stor Deel af Jordkloden, de-
[Seite 74] det synes, at en Race af dem har endog havt hiemme
i Sydamerika førend Spaniernes Ankomst*).
Og ligesaa synes det og, at man vel sikkerligen maae
antage mere end een Stamme, Race af Hunde, da
Bullbideren, Brokhunden, Mynden o. s. v. have
en saa udmærket, og til bestemt Brug og Hensigt ind-
rettet Legemsbygning, saa at man vel neppe kan holde
dem for blot udartede Varieteter af een og den samme
Stammerace. Dog kan man nu vel neppe bestemme,
hvilke iblandt efterstaaende Hundearter der skal være
oprindelige, og hvilke der ere opkomne blot ved
Udartning.
a) Fricator. (Fr. le doguin. Engl. pugdog. Tdsk. der
Mops) Mopsen, med kort undersætsigt Liv, rundt
Hoved, ganske afstumped Snude, hængende Øren,
og glat Haar.
b) Molossus, mastivus. (Fr. le dogue. Engl. the
bulldog, the mastiff. Tdsk. Bärenbeisser, Bullen-
beisser) Dogge, Bullbider; stor, føer, med
stumped Hoved, hængende lapagtige Øren, og glat
Haar. Giøer huult og kort.
Slagterhunden (Fr. le matin.) synes at være
den nær beslægtet.
c) Terræ novæ, Nyefundlands Hunden er, saa-
vidt jeg veed, kun hiemme paa Nyefundland. Ud-
mærker sig ved sin særdeles Størrelse, lange silke-
agtige Haar, langhaarede gierne i Veiret staaende
Hale, men især ved den Art Svømmehud, den har
imellem Tæerne, som er ulige større hos den, end
hos de øvrige Hunde. Derfra kommer dens særde-
les Beqvemhed til at svømme. I Almindelighed
ere disse Hunde sorte og hvide, og over al Fore-
stilling lærvillige.
d) Sagax. (Fr. le chien-courant. Tdsk. der Jagd-
hund) Jagthunden, Parforcehunden, med
[Seite 75] lang tyk Krop, indfuret Baghoved, lange, hæn-
gende Øren. Haarene er snart glatte, snart krøllede.
Den almindelige Sporhund (die Bracke),
Hønse- og Vagtelhunden, haver kortere Øren,
ogsaa en kortere Hale.
Corsicanerhundene ere smukt tigrede, men have
forresten samme Dannelse, som de glatte Høuse-
hunde.
e) Aqvaticns. (Fr. le barbet. Engl. the water-dog.
Tdsk. der Budel) Pudelen; med afstumped Ho-
ved, tykt Liv, og uldagtigt Haar.
f) Domesticus. (Fr. le chien de berger. Engl. the
cur. Tdsk. der Haushund, Schäferhund) Røteren,
med opreiste Øren; paa den underste Side af Halen
haver den lange Haar.
Hertil hører og den Islandske Hund og Ulve-
hunden (Fr. le chien-loup. Tdsk. der Spitz oder
Pommer). Saaledes ogsaa den, som findes i
Kamschatka og det nordostlige Asia, hvor den bru-
ges i Almindelighed til at trække Slæde.
Endnu synes de Hunde at høre til denne Race,
som have hiemme paa Sydsøe Øerne, og hvis
Kiød der udgiør Indvaanernes fornemste og kie-
reste Føde.
g) Meliteus. (Fr. l'epagneul, le bichon. Engl. the
lap-dog, the shock) Bologneserhunden, er sær-
deles liden, har meget lange krusede Haar, især i
Ansigtet.
h) Vertagus. (Fr. le basset. Engl. the tumbler, the
turnspit. Tdsk. der Dachshund) Brokhunden,
med lang Snude, hængende Øren, langstrakt
Krop, korte krumme Forbeen.
i) Grajus. (Fr. le levrier. Engl. the grey-hound.
Tdsk. das Windspiel) Mynden, med langt til-
spidset Hoved, hængende Øren, tykt Bryst, smæk-
kert Liv og Fødder. Snart krølled, snart glat.
k) Ægyptius. (Fr. le chien-turc. Engl. the Indian
dog, the naked dog. Tdsk. der Aegyptische Hund)
den tyrkiske Hund, den nøgne Hund, ligner
Mynden, men har ingen Haar uden i Ansigtet,
dens øvrige Legeme er sort og skaldet, næsten, som
en Negerhud (s. §. 15. Anm. 2.).
Disse forskiellige Hovedracer parre og blande sig ei
allene med hverandre indbyrdes, men endog med ad-
skillige beslægtede Særslag af denne Art; f. Ex. med
Ulve og Ræve, med hvilke sidste de endog undertiden
frembringe frugtbare Bastarder.
2. †. Lupus. (Fr. le loup. Engl. the wolf. Tdsk.
der Wolf. Nsk. Graabeen, Varg) Ulv. C. cauda
incurvata. *
Næsten i den hele gamle Verden, men er udryddet
i nogle Lande, f. Ex i Storbritannien og Irland. I
Lande, hvor den findes tilligemed Biørnen, herster
denne dog meest om Sommeren, men Ulven meest om
Vinteren. Den har en slæbende, dog derhos hurtig
Gang, bliver ikke letteligen træt, og har en stor
Styrke især i Nakken. I Selskab anfalde Ulvene
ulige større Dyr, Vildsviin og Biørne. Naar de
ere ret hungrige, saa æde de endog Siv og Jord;
opgrave Liig, og saa har da maaskee det, at man har
seet dem om Natten paa Kirkegaardene, givet Anled-
ning til det gamle Sagn om Varulve (Lougaroups).
3. Lycaon. Den sorte Ræv. C. cauda recta, cor-
pore toto nigro.
Jo. Fr. Miller. fasc. IV. tab. XIX. fig. 2.
Dette for sit kostbare Skind bekiendte Dyr har
hiemme i den nordligste Deel af Jorden, og holder
omtrent Middelveien imellem Ræv og Ulv, saavel i
Statur, som i Dannelse.
Den saakaldte Sølvræv er en Varietet af denne,
dens Haar ere sølvfarvede i Enderne.
4. †. Vulpes. (Fr. le renard. Engl. the fox. Tdsk.
der Fuchs, Birkfuchs. Nsk. Ræv, Eiter-Unge)
Ræv. C. cauda recta, apice albo. *
I den nordlige Deel af den gamle Verden. Den
bygger sin Hule under Jorden, eller tilegner sig vel
endog en Brokhule, giør stor Skade paa Vildtet og
Fiærkræet, men æder ogsaa Muus, Amphibier, Fiske,
Hvepser o. a. Insekter, Honning, Korn og især gierne
Viindruer.
5. Alopex. (Fr. le renard charbonier. Tdsk. der
Brandfuchs) Kullræv. C. cauda recta, apice
nigro. *
Har samme Fødeland, som den forrige og adskilles
fra den blot ved dens noget mindre Statur, dunklere
Farve, og sorte Halespidse.
6. †. Lagopus. (Isatis. Tdsk. der Polarfuchs, Stein-
fuchs. Nsk. Melrak, Fieldrak) Polar-Ræven,
Field-Ræven. C. cauda recta, apice concolore,
palmis plantisqve pilosissimis.
Schreber. tab. XCIII. A. XCIII. B.
I Polarlandene, især paa Spidsbergen, Ny-
Zembla o. s. v. hvor de for det meste alternere med
Hvidbiørnen: det er at sige, den fremkommer først i
November, naar Solen bliver usynlig og Hvidbiør-
nen med det samme bliver borte. Dens Kiød smager
omtrent som Kaninens, og dens Skind er, som be-
kiendt, meget agtet.
De fleste ere hvide. De saakaldte blaa Ræve ere
derimod blaalig-graae. Og Korsræven har et fort
Kors paa Ryggen og over Skuldrene.
7. Aureus. (Buffon's Adive. Tdsk. der Schnell-
wolf, Schakal, Thos) Jakalen. C. corpore
fulvo, pedibus longioribus, cauda apice nigro.
Güldenstaedt in Nov. Comm. Petrop. vol. XX.
tab. II.
Dette berygtede Dyr har hiemme i hele Nordafrika,
og Orienten, men fortrinlig hyppig i Natolien og
Bengalen, trækker hobeviis omkring om Natten;
æder Dyr, Lædervare o. s. v. opgraver Liig, og skal
endog røve levende Børn*). Mange Naturforskere
skal have holdt Jakalen for den oprindelige vilde
Hund, og mange Exegeter Samsons Ræve for Jaka-
ler: man har og tidt taget Feil af dette Dyr og Hy-
ænen.
8. Hyæna. (Tdsk. das Grabthier, der Abendwolf)
Hyænen. C. villosus, nigricans, facie nigra, juba
cervicis dorsiqve. *
Jo. Fr. Miller. Fasc. IV. tab. XIX. fig. 1.
Der Indianische Wolf, von J. El. Ridinger.
Hyænen (af hvilken der gives flere Varieteter), har
eet Fædreneland med Jakalen, som den og ligner i
Levemaaden. Den findes i den usigeligste Mængde i
Abyssinien. Et udmærket ondskabsfuldt, ubændigt
vredt Dyr af frygteligt Udseende, som endog forsvarer
sig modig imod Løven selv. Det giør sin Hule under
Jorden, eller bygger Rede i Klippehuler og Kløster,
og ædes af Pøbelen i Ægypten.
27. Felis. Ungves retractiles, caput rotundius,
lingva aspera. Dentes primores 6. acutiusculi,
[Seite 79] exterioribus majoribus. laniarii solitarii, supra
a primoribus, infra a molaribus remoti.
1. Leo. (Fr. le lion. Engl. the lion. Tdsk. der Löwe)
Løven. F. cauda elongata floccosa corpore fulvo. *
Schreber. tab. XCVII. A. XCVII. B.
I den gamle Verdens varmeste Zoner, især i det
inderste Afrikas Sandørkener; har derimod mere og
mere tabt sig fra Kysterne (ligesom og Biørnene, Ul-
vene o. s. v. i andre beboede Egne. Han-Løven ud-
mærker sig ved Manken, men som først udbryder i
dens andet Leveaar. Den nærer sig, uden i yderste
Nød, blot af sit eget Bytte, der da bestaaer af de
større Pattedyr; skaaner derimod, (som man i det
mindste ofte har seer paa indsperrede Løver,) smaa af-
mægtige Kræe. Den taaler endog vort Klima ret
godt; lader sig giøre særdeles tam, ja endog afreete
til at trække, og at jage andre Dyr. Hunnen kaster
3 til 4 Unger, af hvilke dog sielden mere end een skal
blive fuldvoxen, da de øvrige døe for Tænder. Lø-
vens Kiød lader sig spise, og en Horde Araber imel-
lem Tunis og Algier lever næsten allene deraf.
2. Tigris. Tigeren. F. cauda elongata. capite, cor-
pore et cruribus nigro-virgatis. *
The Tiger, af G. Stubbs, i den sorte Kunst.
Blot i Asien og især fra Bengalen til China, og-
saa paa Sumatra o. s. v. Et prægtigt, overmaade
skiønt stribet, men frygteligt Dyr. Den raser imod
sin Mage, og i Sult æder den sine egne Unger; den
anfalder uden Forskiel Mennesker og Løver og andre
Pattedyr, men maae bøie under for Elephanten. Det
gamle Sagn, at man slet ikke skulde kunne tæmme den,
er ugrundet.
3. Leopardus. Leoparden. F. cauda subelongata,
maculis numerosis, minoribus, obtuse angulatis. *
I Afrika. Viser megen Lighed i sin Dannelse med
de følgende Arter, hvorfor man ogsaa meget ofte har
blandet og forvexlet deres Navne med hverandre.
Dens Skind er smukt over al Beskrivelse, har en
guldguul Grund med smaa sorte Pietter i, men som
ere tettere og regelmæssigere, end Parderens, og af
hvilke for det meste tre til fire staae tet sammen. Den
eftergiver Tigeren kun lidet i Styrke og Rovgierrig-
hed, men er lettere at tæmme.
4. Pardus.(Tdsk. Panterthier, Parder) Parder.
F. cauda subelongata, maculis majoribus, irregu-
laribus, passim confluentibus et annulatis. *
Ligeledes et Afrikansk Dyr, der bliver endnu større
end Leoparden, men ligner den og Tigeren i Leve-
maade. Pletterne paa dens Skind ere større end hos
Leoparden, men mindre regulære, hist og her ligesom
løbne sammen i et, snart hesteskoeformigt, snart
ringet o. s. v.
5. Panthera. (Buffons once. Tdsk. das kleine Pan-
terthier) den lille Parder. F. cauda elongata,
corpore albido, maculis irregularibus nigris. *
I Barbariet og Ostindien. Meget mindre end de
forrige Arter. Ogsaa meget lettere at tæmme, og at
afrette til Jagten efter Raaer, Gazeller o. s. v.
hvortil man har brugt den for længe siden i Orienten,
og i Middelalderen i Italien og i Frankerig.
6. Onça. (Tdsk. der Jaguar, Amerikanischer Tiger)
Jaguaren. F. cauda subelongata, corpore fusco
lutescente, maculis angulatis, ocellatis, medio
flavis. *
I Sydamerika. Ligeledes meget mindre end de
tre næstsidste af den gamle Verdens Dyr. Den er og-
saa frugtsommere og meget feigere, saa at den alle-
rede flyer for maadeligen store Hunde.
7. Concolor. Den amerikanske Løve, Puma,
Cuguar. F. cauda mediocri, corpore immacu-
lato fulvo. *
Et blodtørstigt Dyr, som er hyppigst hiemme i
Peru, Brasilien o. s. v. og udmærker sig ved sit lille
Hoved og rødgule Skind uden Pletter, hvoraf den
og har faaet sit Løve-Navn.
8. †. Lynx. (Fr. le loup-cervier, Tdsk. der Luchs.
Nsk. Los, Goupe) Lossen. F. cauda abbreviata
apice atro, auriculis apice barbatis, corpore macu-
lato, plantis palmisqve amplissimis.
I den nordligere Jords tykke Skove; dog ogsaa
hyppig i Kongeriget Neapel. Undertiden ogsaa en-
kelt i Thüringer-Skoven. Opholder sig paa Træerne,
hvorfra den nedstyrter sig paa forbigaaende større
Pattedyr. Den har frygtelige Tænder, og giør
Vildbanerne større Skade end Ulven.
9. †. Catus. (Fr. le chat. Engl. the cat. Tdsk. die
Katze) Katten. F. cauda elongata, striis longi-
tudinaribus dorsalibus, lateralibus spiralibus. *
Schreber tab. CVII. CVII. A. CVII B.
Næsten i den hele gamle Verden, men er først bragt
derfra over til Amerika ved Spanierne. Den vilde
er større end den tamme, graae af Farve, med sorte
Læber og Fodsaaler, og nærer sig af Rov, saasom
Fiervildt, Harer ja endog unge Raaer. Huuskatten
har endnu ei mange andre tamme Dyrs hængende
Øren og Hale; den parrer sig ogsaa yderst sielden un-
[Seite 82] der Menneskenes Øine, og bliver let igien vild, naar
den af en Hændelse kommer i Frihed. Til Kattens
Særegenheder hører dens stærke Elektricitet*). Dens
Øines Lysning Mørke; dens forunderlige Lyst til
visse Planter, som Nepeta cataria, og Teucrium ma-
rum o. s. v.; dens Snurren eller Spinden, som frem-
kommer ved et Par egne, fine, i dens Strube (la-
rynx) udspændte Hinder; mange Menneskers ængste-
lige, uovervindelige Antipathie imod dette Dyr o. s. v.
Foruden de almindelige Forandringer i Farven ere
følgende Varieteter de mærkeligste: den Angoriske
Kat med lange silkeagtige Haar, som gierne er noget
tunghørig; den blaaelig-graae Cartheuser- eller Cy-
per-Kat; og den Spanske eller Skildpaddefar-
vede Kat (Tortoise shell-cat); imellem hvilke sidste
man ofte finder Hunkatte af tre gandske forskiellige
Farver (f. Ex. fort, hvid og guul) men aldrig endnu
skal have fundet en saadan Hankat.
Dyr med Hove. Eet eneste Slags med faa
Særslag (Arter, species) i.
28. Eqvus. Pedes ungula indivisa, cauda cetosa.
Dentes primores superiores 6. obtuse truncati;
inferiores 6. prominentiores: laniarii solitarii
utrinqve remoti.
1. †. Caballus. (Fr. le cheval. Engl. the horse.
Tdsk. das Pferd) Hesten. E. cauda undiqve
setosa. *
Oprindelig vilde Heste gives der ikke mere, men
hyppigen forvildede, og det tildeels i store Skarer;
saaledes f. Ex. i de Polske Skove, i de Skotske Høi-
lande, i Tartariet, i Amerika (hvorhen de ogsaa ere
[Seite 83] først bragte af Spanierne) og det især i den umaade-
ligste Mængde i Paraguay o. s. v. Disse forvildede
Heste ere for det meste smaa, tykhovedede, hæslige og
derhos ganske ubændige; da derimod de tamme Heste-
racer udmærke sig ved saa mange Slags Talenter. De
Arabiske f. Ex. (fremfor andre de fra Palmyra og Li-
banus indtil Horeb o. s. v.) ved deres udmærkede Let-
hed og Varighed. De Persiske og Barbariske ved
deres udmærket smukke Bygning o. s. v. Imellem de
Europæiske ere de Spanske (især de fra Andalusien) de
Neapolitanske og de Engelske de sortrinligste. De
sidstes største Fortrin er Hurtigheden, hvorved de ud-
mærke sig helst i Veddeløbene, en allerede hos de
Gamle, og endnu hos Tartarerne, Tyrkerne, Ita-
lienerne og andre Folkeslag brugelig Tidsfordriv*).
Overhovedet er der dog neppe noget andet Dyr i
Skabningen af saa mangfoldig og tillige saa stor Brug-
barhed for Mennesket, som Hesten. Uden at tale om
hele ridende Nationer, som f. E. Kosakkerne, Tarta-
rerne, Kalmukkerne, Heste-Tonguserne, Abiponer-
ne o. s. v., behøver man blot at erindre sig dette Dyrs
Værdie hos de meest kultiveerte Folkeslag til Landhuus-
holdningen, Kavalleriet og Postvæsenet. Mange af
de omtalte ridende Folkeslag leve og for størstedelen
af Hestenes Melk og Kiød. Den første giver, naar
den er bleven suur, og endnu meer naar den distille-
res, Mongolerne deres berusende Kumis.
2. †. Asinus. (Fr. l'ane. Engl. the ass. Tdsk. der
Esel) Æsel, Asen. E. cauda extremitate setosa,
cruce dorsali nigra. *
Den vilde Æsel, fra hvilken det tamme Huusdyr
nedstammer, er de Gamles sande onager, og findes nu
i Tartariet, under Navn af Kulan*), og derfra
forelager den sig i utallige Hobe en Vandring om
Høsten imod Sønden til Persien og Indien, hvor
den overvintrer. Den er større og smækkrere end den
tamme Æsel, og af en særdeles Hurtighed**).
Ogsaa den tamme Æsel har en Mængde anbefalende
Egenskaber, hvorved den var vigtig og agtet hos
de Gamle***) og er saa endnu i Orienten og det syd-
lige Europa. Den gaaer jevnere og sikrere end Hesten,
tager til Takke med daarligt Ukrud til Foder, er kun
underkastet faa Sygdomme, og bliver henimod 30
Aar gammel. At den har hiemme i de sydligere Lande,
kan man bevise af dens Navns Homonymie i de nor-
diske Sprog. Forhen havde Ægypten de bedste
Æsler****); nu finder man de smukkeste og til Muul-
æselavlingen fortrinligste i Spanien, hvor Udførselen
af Stutterie-Æslerne er forbuden under Livsstraf.
I det nordligste Europa er Æselen hidindtil ikke for-
plantet. Den udarter heller ikke meget. I det høieste
kun i Farven, da der f. Ex. gives hvide Æsler.
Hesten og Æslet parrer sig med hverandre, og give
to Slags Bastarder, som ere meget stærke og varige,
og undertiden (men meget sielden) frugtbare.
Det eene er den sædvanlige Muulæsel [Mulus. Fr.
le mulet*)], som avles af Hanæslen og Hoppen.
Det andet Slags er den Muulæsel [Hinnus. Fr. le
bardeau. Tdsk. Maulesel**)], som avles af Hing-
sten og kastes af Æselinden.
Denne sidste er sieldnere, og har givet Leilighed til
det fabelagtige Sagn om Muuløxne (jumars, v. ge-
mars) eller foregivne Blandinger af Heste- og Oxe-
slægten.
3. Zebra. Zebra. E. zonis fuscis et albidis, maxi-
me regularibus. *
The Sebra or wild Ass. af G. Stubbs, med
l. Farver. 1771.
Zebraen (hvoraf der gives to ganske førskiellige Ar-
ter, af hvilke man har falskeligen holdt den eene for
Hunnen af den anden) har hiemme i det sydlige Afri-
ka, og er i Henseende til dets yderste regelmæssige
Striber paa Skindet et af de smukkeste Pattedyr.
Den lever flokkeviis, er særdeles hurtig, men vild og
ubændig, og derfor kan man kun sielden og med stor
Møie afrette den til at kiøre eller ride med***).
Dyrene med kløvede Klove, til hvilke vore
fornemste Huusdyr høre.
29. Camelus. Cornua nulla. Labium leporinum.
Pedes subbisulci*). Dentes primores infe-
riores 6. spathiformes; laniarii distantes, su-
periores 3, inferiores 2.
1. Dromedarius. [Fr. le dromedaire**)] den almin-
delige Kameel, Dromedar. C. topho dorsi
unico. *
Kamelen findes endnu vild hist og her i Asien, især
i Ørkenerne imellem China og Indien, men er det
vigtigste Huusdyr for hele Orienten og for det nord-
lige og mellemste Afrika. Man har ogsaa søgt at for-
plante den til Europa; hvor f. Ex. Kameelstutteriet i
Pisa kommer ret vel afsted; bedre end paa Jamaika.
Den kan bære 10 og flere Centner***), og lægge om-
trent tolv Mile tilbage i en jevn Trav paa een Dag.
Den kan sulte længe, og æder ligesom Æslen Foder,
der ellers ei kan bruges, nemlig tornige Buskearter,
som voxe i Ørkenen, og som ellers ere uduelige til
Føde for ethvert andet Pattedyr, men kun kan nydes
af Kamelen, som dertil er forsynet med bruskeagtigt
Tandkiød og Læber. Man forsikrer ogsaa, at dette
Dyr skal kunne udholde Tørsten i nogle Uger, men
drikker igien uhyre meget paa een Gang, da dette
Vand kan holde sig længe temmeligen uforandret i
dets Mave. Begge, saavel denne, som den følgende
Art have store Haardheder (Callositeter), een for paa
Bringen, fire smaa paa Forbenene, og to ligesaadanne
paa Bagbenene, som tiene dem til at ligge paa, naar
de ere trætte og lægge sig ned.
2. Bactrianus. (Fr. le chameau. Engl. the camel.
Tdsk. das Trampelthier) Sadel-Kamelen. C.
tophis dorsi duobus. *
Denne Kameel med to Pukkeler findes meest i det
mellemste Asien, til henimod China, i Særdeleshed
flokkeviis i Bessarabien o. s. v. og bliver ikke saa hyp-
pigen, som den forrige Art, brugt til at bære, men
for dens meget hurtige Travs og naturlige Sadels
Skyld mere til Ridning, og hos Tartarerne især til
at trække.
3. Llacma. Kameelgieden, Guanaco. C. dorso
lævi, topho pectorali.
Buffon. supplem. vol. VI. tab. XXVII.
Begge, dette og det folgende Dyr, ere det sydlige
Amerika, og især Qvito og det biergige Peru egne.
De ligne den gamle Verdens Kameler i deres Leve-
maade, kuns ere de meget mindre, og have tillige
meget tilfælleds i Dannelsen med Gieden. Llacma'en
tilligemed det den nærbeslægtede Pacos vare Ameri-
kanernes eneste tæmmede Huusdyr, da Spanierne an-
kom. Den bærer, nagtet den er kun af middelmaa-
dig Størrelse, dog henimod halvandet Centner, og
bliver især og i hele Karavaner brugt ved Sølvets
Transport fra Biergværkerne ved Potosi. Dog giør
den kun smaa Dagreiser paa faa Miil, og naar man
enten overbesværer, eller voldsom driver den af-
sted, saa lægger den sig ned paa Stedet, og kan saa
ei meer paa nogen Maade bringes til at staae op, men
maae slagtes.
4. Vicunna. (Fr. la vigogne. Tdsk. das Schafkameel)
Vigognedyret. C. tophis nullis, corpore lanato.
Buffon supplement vol. VI. tab. XXVIII.
Er mindre end Kameelgieden. Duer ei som denne
til at bære Byrder, lader sig overhovedet ei tæmme,
[Seite 88] men bliver fanget hobeviis for sit rødbrune fine Haars
Skyld ved store meget besværlige, hele Maaneder igien-
nem varende Jagter. Af dette Dyr faaer man og
den occidentalske Bezoarsteen.
30. Capra. Cornua cava rugosa scabra. Dentes
primores superiores nulli, inferiores 8; lani-
arii nulli.
1. †. Ovis. (Fr. le brebis. Engl. the sheep. Tdsk.
das Schaf. Nsk. Sau, Smale) Faar. C. mento
imberbi, cornibus compressis lunatis. *
Man finder ikke mere nogensteds Faaret vild; og
det synes ei engang at kunne blive forvialdet igien;
men holdes, næsten i den hele gamle Verden, som eet
af de nyttigste Huusdyr, og er ogsaa bleven forplanter
til Amerika strax efter dens Opdagelse. Men af
denne dette Dyrs suldkomne Underkuelse, og den heraf
følgende Forandring i dets Levemaade kommer det
nok ogsaa, at det fremfor de fleste andre Dyr er un-
derkastet saa mange Sygdomme og saa mange Slags
Utøi.
Iblandt de forskiellige Faareracer fortiene især at
mærkes: de Tibetanske, de Spanske fra Segovien,
og de Engelske for deres udinærkede Uld; de Is-
landske, hvoraf nogle have fire, sex eller otte Horn;
og de Arabiske med de store, henimod 40 Pund vei-
ende Fidthaler. Faarene imellem Vendecirklerne have
for det meste isteden for Uld lige Gedehaar; og de i det
sydlige Afrika derfornden lange nedhængende Øren.
2. Ammon. (Musimon Buffons mouflon. Tdsk. das
Muffelthier, Argali) Muffel, Argali. C. cor-
nibus arcuatis circumflexis subtus planiusculis, pa-
learibus laxis pilosis.
Pallas spicileg. zoolog. fasc. XI. tab. I. II.
Hist og her i den qamle Verden, f. Ex. paa Kor-
sika, Sardinien, i Grækenland, i Barbariet; men
[Seite 89] besynderligen i Siberien indtil Kamschatka og paa
Kurilerne. I det nordlige Asien er det er stort og
derhos meget raskt Dyr med mægtige store og tunge*)
Horn. Nogle af de nyere Naturforskere have holdet
dette Dyr for det oprindelig vilde Faar.
3. †. Hircus. (Fr. la chevre. Engl. the goat. Tdsk.
die Ziege) Geed, Buk. C. mento barbato, cor-
nibus arcuatis, carinatis. *
Vor tamme Huusgeed synes at nedstamme fra den
saakaldte ægagrus, et vildt Dyr af samme Slags,
som lever i Caucasus's og den tilgrændsende østlige
Biergstræknings vildeste Egne, og i hvis Mave man
undertiden finder den orientalske Bezoarsteen, hvor-
for man og har kaldt dette Dyr Bezoarbukken**).
Huusgeden har beholdt mere af sit oprindelige
Naturel end Faaret. Den kan derfor ogsaa lettere
blive forvildet***). Nu er den udbredet næsten lige-
saa vidt paa Jordkloden som Faaret, og æder iblandt
andet ogsaa den Mennesker og andre Dyr saa skade-
lige og giftige Skarntyde.
Besynderligt nok er det, at man ulige hyppigere
har fundet Melk i Brysterne hos denne Dyrearts
Hanner, end hos de andre Pattedyr.
Den Angoriske Geed eller Kæmmeldyret har et
kortere Liv og længere Been end den sædvanlige; og
dens lange silkeagtige Haar giver det bedste saakaldte
Kameelgarn, der bør aldeles foretrækkes det, man saaer
af den virkelige Kameels Haar.
4. Ibex. (Fr. le bouquetin. Engl. the wild goat. Tdsk.
der Steinbock) Vildbukken. C. mento barbato,
cornibus lunatis maximis, supra nodosis, in dor-
sum reclinatis.
Iblandt Tyrols og Savoyens høieste Sneebierge,
som og paa Candia og imellem de siberiske Alper.
Beboer blot de steileste og for Wennesket utilgienge-
ligste Klipper; bliver større end vor Geed, og kan dog
med den største Lethed sætte op ad de steileste Klippe-
vægge, og springe over de dybeste Afgrunde, fra den ene
Klippe til den anden. En gammel Vildbuks Horn
veier omtrent 20 Pund, og haver næsten ligesaa
mange knortede Ringe paa hver Side.
31. Antilope. Cornua cava, teretia, annulata,
vel spiralia. Dentes ut in capris.
1. Rupicapra. (Fr. le chamois. Tdsk. die Gemse)
Steenbukken. A. cornibus erectis uncinatis. *
I Europa. Har omtrent eens Fødeland med Vild-
bukken, dog opholder den sig mere i de lavere Bierg-
egne. Tæmmede Steenbukke skulle have parret sig,
og avlet Bastarder med Gederne. Steenbukkens
Kiød er en lækker Vildtspise, og dens Skind er til-
lige smidigt og overmaade fast. De ufordøielige
Trævler af deres Foder danne runde Kugler (ægagro-
pilæ) i deres Maver, som man i forrige Tider paa-
digtede sælsomme Lægekræfter.
2. Dorcas. Gazellen. C cornibus teretibus annu-
latis, medio flexis, apicibus lævibus approximatis.
Et smukt lille smækkert Dyr med muntre sorte Øi-
ne, som har hiemme i hele Orienten og Nordafrika.
Den bliver oste nævnet i Høisangen, og er endnu det
[Seite 91] sædvanlige Billede i det orientalske Digtersprog, hvor-
med smukke Piger sammenlignes.
3. Gnu. Gnudyret. A cornibus antrorsum direct-
tis, apicibus reflexis: mento barbato: juba cervi-
cali et pectorali.
Buffon, supl. vol. VI. tab. VIII. IX.
I de øde Egne inde i Landet omkring Cap. Næsten
af en Hestes Størrelse, og af en udmærket Dannelse,
som holder næsten en fuldkommen Middelvei imellem
Antilop- og Oxeslægten, til hvilken sidste de Herrer
Forster regne det, og kalde det bos poephagus.
32. Bos. Cornua concava, lunata, lævia. Den-
tes ut in generibus præcedentibus.
1. †. Taurus. (Fr. le boeuf. Engl. the ox. Tdsk.
der Ochse) Nød, Høved, Oxe, Roe, Tyr.
B. cornibus teretibus extrorsum curvatis palearibus
laxis. *
Oxerne nedstamme fra Uroxerne, (urus, bonasus,
den gamle Verdens Bison; thi disse tre Navne synes
dog samtlige at beregne vort Hornqvægs Stamme-
race,) som findes i Polen, Lithauen, Siberien (og
forhen ogsaa i Tydskland). De tamme Oxer udarte
heller ei saa meget i Storrelse og Dannelse, som de
andre Huusdyr, ja endog deres Farve er, i det mindste
i mange Egne, temmelig bestandig. Mange tusinde
Mennesker, især i Schweiß o. s. v. (ogsaa i mange
Egne af Sydamerika f. Ex. paa Terra firma, hvor
Oxerne formere sig forunderligen ved de altid grønne
Enge,) nyde den meste Tid af deres Liv ingen anden
Føde, end den de faae af deres Køer, og mange store
Provintsers Velstand hænger ene og allene af denne
eneste Sort Fæedrivt, og de mangsoldige Melkpro-
dukter. Ogsaa i disse Dyrs Maver finder man un-
[Seite 92] dertiden Kugler, men som hverken ere steenagtige
som Bezoarens, eller af vegetabilsk Substants, som
Steenbukkens, men blot sammenfiltrede af Haar,
som de have slikket af sig og sunken. Qvægsygen er
en dem egen, men frygtelig pestagtig Sygdom, som
vel allerede var bekiendt hos de Gamle, men dog
først har grasseret almindelig efter 1711, da den
udbredte sig fra Ungarn ud igiennem Italien og over
hele Europa.
Merkværdigt er det, at der vel i Almindelighed
fødes oftere tvetulleagtige Vanskabninger imellem bi-
sulca end imellem andre Ordener af Pattedyr, men
dog især imellem Faarene og allermeest imellem Køerne.
Denne monstrøse Dannelse skal hyppigst findes hos
Tvillingkalvene.
2. Bison. (Tdsk. der Buckelochse) Pukkeloxen. B.
cornibus divaricatis, juba longissima, dorso gib-
boso.
Buffon suppl. vol. III. tab. V.
Er den nye Verdens største Landdyr; findes i det
temperer de Nordamerika, hvor den findes flokkeviis
i sumpige Skove. Om Vinteren er den haared over
hele Leg met, om Foraaret derimod bliver den skalded
paa Ryggen og Baglivet, og beholder blot sin uhyre
Bryst og Nakke Manke. Dens Kiød smager bedre
end almindeligt Oxekiød.
3. Buffelus. (Engl. the buffalo. Tdsk. der Büffel)
Byffeloxen. B. cornibus resupinatis intortis,
antice planis. *
Nedstammer formodentlig fra Tibet, men er nu
lidt efter lidt bleven udbredt over den største Deel af
Asien og Nordafrika, og bliver ogsaa hist og her lagt
Vind paa og brugt under Aaget i Europa, som f. Ex.
siden det 7de Aarhundrede i Italien, i Ungarn, ja
[Seite 93] endog i Salzburg. To Byssel-Oxer ere istand til at
trække en Last, som sex Heste knap ville være istand
til at bringe af Stedet; men de ere skidensærdige, van-
skelige at tæmme o. s. v. og man maae lægge dem lige-
som Dandse-Biørnene Ringe i Næsen, og styre dem
dermed. De har et sort, tyndhaaret Skind, som
er særdeles stærkt og fortrinlig beqvemt til Lædersække.
Deres Melk, og den deraf lavede Ost og Smør, saa-
velsom deres Kiød er ulige lækkrere end det sædvanlige
Hornqvægs.
4. Grunniens. (Tdsk. Ziegenochs, Büffel mit Pfer-
deschweif) Giedeoxen. B. cornibus teretibus, in-
trorsum curvatis, vellere propendente, cauda un-
diqve jubata.
Pallas in Act. acad. Petropolit. T. I. P. II.
tab. X.
Har ligeledes hiemme i Tibet, men bliver ogsaa
holdt som Huusdyr i Indien o. s. v. Er mindre
end vores sædvanlige Hornqvæg, og udmærker sig des-
foruden ved sin gryntende Stemme, ved sit Giede-
haar, og ved en busket, meget langhaaret Svands,
som, naar den er smuk, bliver agtet meget høit, og
betalt paa det dyreste i Indien.
5. Moschatus. (Fr. le boeuf musqvé. Engl. the musk.-
ox. Tdsk. der Bisamstier) Muskusoxen. B. cor-
nibus deflexis, basibus latissimis complanatis ad
frontem contiguis; apicibus reflexis.
Pennant's arctic zoology. T. I. tab. VII.
Dette Dyr, som allerede udmærker sig ved dets
Horns særegne Dannelse (hvoraf et Par undertiden
skal veie over et halvt Centner) bliver frem for alt
mærkværdigt ved sit Fødeland, som er blot indskræn-
ket til det yderste Nordamerika, Vesten for Hudsons-
bay fra 66 til 73° Bredde.
33. Giraffa. Cornua simplicissima, pelle tecta,
fasciculo pilorum nigro terminata. Dentes
primores superiores nulli; inferiores 8. spatu-
lati, extimo bilobo; laniarii nulli.
1. Camelopardalis. (Tdsk. die Giraffe) Giraffen.
Cptn. Carteret, i philos. Transact. Vol. IX.
tab. I.
Vaillant voyag. Afriq. tab. X.
I det inderste Afrika. Den har formedelst sin
lange Hals, korte Krop, skraae Ryg, og formedelst
sit rødlige smukt plettede Skind, et udmærket skiønt
Udseende. Naar den gaaer, skal den ligesom Dandse-
Hestene altid loste For- og Bagbeenet paa den ene
Side paa eengang, og derfor have en besynderlig
Gang, hvorfra man har laant Springernes Bevæ-
gelse i Skakspillet. Naar den staaer opreist, er den
16 Fod høi, skal tygge Drøv, og nære sig af Træ-
ernes Løv, som den skal asrive med sin 2 Fod lange
aaledannede Tunge.
34. Cervus. Cornua solida multifida. Dentes ut
in generibus præcedentibus (interdum tamen
laniarii solitarii superius).
1. †. Alces. (Fr. l'elan. Engl. the elk. Tdsk. das
Elennthier. Nsk. Elg, Ellgur) Elsdyr. C. cor-
nibus planis acaulibus, palmatis. *
Paa den hele nordlige Jordklode, (om ellers det
nordamerikanske Elsdyr, Fr. l'original. Engl. the
moose-deer.*) ikke er en egen Art,) naaer næsten Stør-
[Seite 95] relsen af en Hest, veier vel over 1200 og dens Horn
henimod 56 Pund, og kommer næsten overeens med
Rensdyret i sin Levemaade. Det lader sig ogsaa
tæmme og drive flokkeviis paa Græs. Dette Dyrs
Kiød smager meget godt, og dets Skind er overmaade
fast. De gamle Sagn, at Elsdyret skulde ofte an-
faldes af Epilepsie, og at Ringe og Halsbaand af
Elsdyrs-Klove skulde være virksomme Midler imod
denne og andre Sygdomme o. s. v., behøve nu ingen
videre Igiendrivelse.
2. †. Dama. (Fr. le dain. Engl the fallow-deer.
Tdsk. der Damhirsch, Tannhirsch) Damhiort,
Daadyr. C. cornibus subramosis compressis,
summitate palmata. *
I det tempererede Europa. Mindre end den al-
mindelige Hiort, varierer i Farven. Man har brune,
plettede, og ogsaa ganske hvide Daadyr.
3. †. Tarandus. (Rangifer. Fr. le renne. Engl. the
rein. Tdsk. das Rehnthier. Nsk. Ren, Graadyr,
Halsbuk) Rensdyr. C. cornibus longis, simpli-
cibus, teretibus, summitatibus subpalmatis, juba
gulari pendula. *
Schreber. tab. CCXLVII. A. B. C.
Paa den hele nordlige Jord. Tildeels, som i Kam-
schatka, i store Hobe paa 1000 o. fl. Dyr. Opholder
sig om Sommeren i Skove og Bierge, men om
Vinteren mere paa Sletter og mosede Heder; men
kan ikke holde ud i varmere Egne. Lapperne, Ton-
guserne, Samojederne og Korækerne vide at bruge
det paa alle Maader. Af dets Kiød og Melk nære
de sig, i dets Skind klæde de sig, og betrække deres
Tælte og Slæder dermed; bruge det til at bære Byr-
der og til at trække, forfærdige alle Slags Redskaber
af dets Takker, Naale af dets Been, Traade af dets
[Seite 96] Seener, og Punge og Flasker af dets Urinblære.
Rensdyret lever af tort Løv, og især af Rensdyrmoos,
som det fremskraber under Sneen.
4. †. Elaphus. (Fr. le cerf. Engl. the stag. Tdsk.
der Hirsch. Nsk. Røddyr) Hiort. C. cornibus
ramosis totis teretibus recurvatis apicibus multi-
fidis. *
Schreber. tab. CCXLVIII. A. B. C. D. E.
Har i det Hele næsten samme Fødeland, som Els-
dyret, kun under sydligere Bredde. Om Foraaret
støder den sine Takker af, som derpaa reproducere sig
igien, og efter omtrent et Fierdingaar ere igien fuld-
kommen haarde, udvoxne, og endnn større og fleer-
endede end de afkastede. Dog retter Endernes Antal
sig ikke nøie efter Dyrets Alder, efter det ottende Aar
er det ubestemt. De største naturlig-smukke Takker
have 18 til 24 sande Ender. Hiorten bliver omtrent
30 Aar gammel, eller lidt derover. Dens Brunsttid
falder ind ved September, og varer omtrent 6 Uger.
5. †. Capreolus. (Fr. le chevreuil. Engl. the roe.
Tdsk. das Reh) Raadyr, Raa. C. cornibus ra-
mosis, teretibus, erectis, summitate bifida. *
I de tempererede og varme Jordstrøg af Europa
og Asia. Raadyret kaster sine Takker (som oftere,
end hos andre Arter af denne Slægt, ere misdannede
ved forunderlige Exostoser,) af om Høsten, og dens
Brunsttid indfalder i December.
35. Moschus. Cornua nulla. Dentes primores ut
in præcedentibus generibus; laniarii superior-
res solitarii exserti.
1. Moschiferus. (Fr. le musc. Engl. the musk. Tdsk.
das Bisamthier) Moskusdyret. M. folliculo um-
bicilicali.
Buffon suppl. vol. VI. tab. XXIX.
Lever eensom i Tibets og det sydlige Siberiens
Skove og Biergegne. Er et raskt, men yderligen
frygtsomt vildt Dyr. Hannen har en Pose ved Nav-
len omtrent paa et Hønseægs Størrelse, hvori Moskus-
sen, denne velgiørende Lægedom, samler sig.
2. Pygmæus. Det lille Guineiske Raadyr. M.
supra fusco rufus, subtus albus, ungulis succen-
turiatis nullis. *
Seba, thes. I. tab. XLV. fig. I.
Det mindste Dyr i denne Orden. Det har hiemme
i Ostindien og paa Guinea, er af Raadyrets Væxt,
men saa fiint, at dets hele Been neppe ere en Finger
lange, og omtrent saa tykke som Pibestilker.
36. Sus. Rostrum truncatum, prominens, mobile.
Dentes primores superiores 4. convergentes,
inferiores 6. prominentes (plerisqve); laniarii
superiores 2. breviores, inferiores 2. exserti.
1. †. Scrofa. (Fr. det vilde le sanglier, det tamme le
cochon. Engl. hiint the wild boar, dette the hog.
Tdsk. wildes Schwein, Schwein) Vildsviin,
Sviin. S. dorso setoso, cauda pilosa. *
Vildsvinet har en længere Snude og overalt en an-
den Dannelse af Hovedskallen, kortere opreiste Øren,
større Huggetænder end det tamme Sviin; det har
heller ingen Flesk, og er næsten altid af en sortegraae
Farve. Det bliver frygteligt ved sine Huggetænder,
hvormed det, som man har bemærket i Barbariet, un-
dertiden skal endog kunne værge sig tilstrækkeligen imod
Løven selv; dog har man og Exempler paa, at dets
Grise have ladet sig tæmme, og have fulgt deres
Herre o. s. v. endog naar de ere blevne store. Der
gives kun faa Dyr, som ere udbredte saa almindeligen
[Seite 98] over hele Jordkloden, som det tamme Sviin, og
nogle faa Folkeslag undtagne, som ei tør spise Svine-
kiød af Religionsprinciper, der dog grunde sig paa
medicinske Aarsager, bliver det spist lige fra de ældste
Tider af, og næsten under alle Klimater; det har
ogsaa det store Fortrin for de øvrige Kiødarter, at
det lader sig holde saa længe friskt ved at røges og ned-
saltes. Svinet har en særdeles skarp Lugteevne, og
er næsten et animal omnivorum. Hunnen kaster fleest
Unger af alle Dyr med kløftede Klove.
I Amerika, hvortil man har bragt Svinene fra
Europa, ere de tildeels forvildede. (Fr. cochons ma-
rons.) Paa Cuba blive de mere end dobbelt saa store
som deres Europæiske Stammeforældre; paa Cubogua
udartede de til en eventyrlig Race med Klove, der vare
et halvt Spand lange o. s. v.
De Chinesiske (Fr. cochons de Siam) have korte
Been og udvidede Rygge uden Manke.
I Sverrig og Ungarn findes hyppig en Variation
af Sviin med ukløstede Klove, som allerede var de
Gamle bekiendt, ligesom man og har seet dem med
3 Klove. Og overhovedet finder man næsten endnu
flere og frappantere Variationer ved Degenerationens
indvirkende Aarsager hos dette Huusdyr, end hos det
fuldkomneste af alle Huusdyr, Mennesket.
2. Æthiopicus. (Buffons sanglier du cap vert. Tdsk.
das Emgalo) Emgalo. S. facculis mollibus sub
oculis.
Buffon, supplem. vol. III. tab. XI.
I det indre af Sydafrika. Ogsaa paa Mada-
gaskar. Et frygteligt vildt Dyr af en ganske ubeha-
gelig Dannelse, med et mægtigt stort Hoved, et Spand
bred Snabel, store vortede Kiødlapper under Øine-
ne o. s. v.
3. Tajassu. (Tdsk. das Nabelschwein, Bisamschwein,
Pecari) Moskussvinet. S. cauda nulla, folli-
culo moschifero ad coccygem. *
Flokkeviis i de varmeste Egne af Sydamerika. Er
meget reenligere end vort Sviin, men nærer sig som
dette af Rødder, smaa Dyr, og især af Slanger.
Man kan spise dets Kiød, som smager vel, men dette
Dyr bliver i det høieste 60 Pund vægtigt, og man
maae afskiere dets Rygpose, saasnart man har dræbt
det, fordi Kiødet ellers bliver giennemtrængt med en
stærk Moskuslugt, og saa kan det ikke spises.
4. Babirussa.*) (Tdsk. Schweinhirsch, Hirscheber)
Babirussen. S. dentibus laniariis superioribus
maximis, arcuatis.
Buffon, suppl. vol. III. tab. XII.
Paa de Molukkiske Øer og hist og her i Afrika.
Har, som allerede Navnet tilkiendegiver, nogen Lig-
hed med Hiorten. Lever ved Vandet, og kan svømme
og dykke meget flinkt. Det er vanskeligt at bestemme,
hvad Gavn den vel har af de store, næsten cirkelfor-
mige Hiørnetænder i Overkiæven.
Store, efter Udseende plumpe Dyr, for det
meste med tykke Fødder, og stærkt, men tyndhaared
Skind. Faa Arter, hver kun paa eet, eller et
Par Særslag.
37. Tapir. Habitus suillus. Dentes primores
utrinqve 10; laniarii nulli. palmæ ungulis 4.
plantæ ungulis 3.
1. Suillus. (Tdsk. der Tapir, Anta) Antadyret.
Buffon vol. XI. tab. XLIII. og suppl. vol. VI.
tab. I.
Det største Landdyr i Sydamerika, af en middel-
maadig Oxes Størrelse, Hoved og Been ere omtrent
som hos Sviner. Snabelen som hos Elephanten, men
kun er Spænd lang og uden den krogformige Spidse;
dog meget bevægelig og beqvem til alle Slags kunstige
Handlinger. Det er et frygtsomt Dyr, ligger om
Dagen i sumpige Skove, og gaaer kun om Natten
ud i sine Forretninger. Det sætter sig gierne paa
Bagbenene, som en Hund. Gaaer gierne i Vandet,
svømmer meget godt o. s. v.
38. Elephas. Proboscis longissima, prehensilis.
Dentes primores nulli; laniarii superiores
elongati.
Buffon, suppl. vol. III. tab. LIX. vol. VI.
tab. II.
Dette forundringsværdige Dyr findes i det mellem-
ste Afrika*) og i det sydlige Asien, især paa Ceilon,
og er det største af alle Landdyr, som bliver vel 15
Fod høit og i sit 20de Aar veier omtrent 7000 Pund.
Dens Hud er skrubbed, fuld af Skrammer, men næsten
fingertyk paa Ryggen, og med alt det føelsom endog
imod Insektstik; sædvanligviis er den af en graae
Farve. Elephantens Hovedorgan er dens Snabel,
som tiener den til Aandedrættet, til en særdeles fiin
Lugt, til at brøle med, til at øse Vand med, til at
fatte sit Foder med, og føre det til Munden, til at
slaaes med, og til tusinde andre ubegribelige Forret-
[Seite 101] ninger i Stedet for Hænder. Den kan udstrække den
til tre Alen, og igien indtrække den til een Alen.
Denne Snabel er forsynet paa Enden ligesom med en
bøielig Krog, og med denne kan den opløse Knuder,
spænde Spænder op, tage flere Pengestykker op paa
een Gang, lukke Laase op o. s. v. Dens Føde er
blot vegetabilsk, og bestaaer i Løv af Træerne, Riis
og andre Græsarter. Den opholder sig gierne i sum-
pige Egne og ved Vandet, og svømmer med en ualmin-
delig Lethed endog igiennem de snelleste Floder; ved
Parringen skal den bespringe sig, ligesom de fleste øv-
rige Pattedyr. Dens nyefødte Unger skulle være af
Vildsvinets Størrelse; og patte med Munden, ikke
med Snabelen, som somme salskeligen have meent.
Omtrent i tredie eller fierde Aar komme hos begge
Kiøn de to store Hiørnetænder frem, som man faaer
Elphenbenet af, men dog ligne de ikke Tænder af
andre Dyr i deres Textur. De blive nok 7 til 8 Fod
lange og jo ældre de blive, jo mere bøiede blive de og-
saa. Man har seet enkelte af saadanne Tænder, der
veiede henimod 160 Pund. Man kan ikke nøie be-
stemme Elephantens Alder; sandsynligviis naaer den
dog til over to hundrede Aar. Man fanger Elephan-
ten paa forskiellige Maader, deels i Grave, men meest
ved en Art af Klapjagt, ogsaa ved tamme afrettede,
som de vilde følge efter, og saaledes blive af dem lok-
kede ind i dertil indrettede Stalde. I gamle Tider
betiente man sig hyppigt af Elephanterne til Krigen.
Vel har Krudtets Opfindelse giort dem mindre brug-
bare dertil, dog blive de endnu brugte dertil af India-
nerne paa Ceilon o. s. v. og derved i Forveien berusede
med en Drik af Opium. Nu bruger man dem altsaa
meest til at bære Byrder, da de i det mindste kunne
bære tyve Centner, og vælte de største Transporter op
af Bierge. Deres Gang er hurtig, ligner en kort
Galop, og er derhos saa sikker, at de end ikke snuble
paa de meest ubanede Veie. En anden vigtig Fordeel,
man drager af Elephanten, er Elphenbenet, som man
[Seite 102] allerede fra den trojanske Krigs Tider*) har anvendt
til alle Slags Ku starbeider. Dette Dyrs Kiød skal
i Smagen ligne Oxekiød. Paa Ceilon brænder man
dets tørrede Møg istedet for Kul, og Pottemagerne
der blande den imellem Leeret.
39. Rhinoceros. Cornu solidum, conicum,
naso insidens.
1. Unicornis. Det asiatiske Næshorn. Rh. cornu
unico, dentibus primoribus utrinqve binis. inferio-
ribus conicis, superioribus sublobatis; laniariis
nullis.
B. S. Albini tab. musc. corp. hum. tab. IV.
& VIII.
Et Blad af J. E. Ridinger, 1748.
I Ostindien. Paa Enden af Overlæben har den
en snabelformig meget bevægelig Krog, som den dog be-
tiener sig ganske net af til at tage fat paa, og opløste
smaa Ting. Men i det hele er det dog et ulærvilligt
Dyr Dets Skind er rynket, skrubbet og foldet. Hos
det sidder Hornet ei, som hos andre Dyr, fast i Benet,
men er blot anvoxet i Huden. Det er et falskt Fore-
givende, at det skulde leve i et evigt Fiendskab med
Elephanten; den flyer for Elephanten.
2. Bicornis. Det afrikanske Næshorn. Rh. cor-
nibus duobus. incisoribus et laniariis nullis.
Buffon suppl. vol. VI. tab. VI.
I Sud Africa, ved Cap o. s. v. Det andet Horn
er det mindste, og sidder bag ved det første op imod
Panden.
40. Hippopotamus. Dentes primores superiores
remoti, inferiores procumbentes; laniarii in-
feriores incurvati, obliqve truncati.
1. Amphibius. (Tdsk. das Nilpferd) Flodhesten,
Nilhesten.
Buffon. suppl. vol. III. tab. LXII. LXIII. vol.
VI. tab. IV. V.
Hyppig i det sydligste Afrika. Fordum ogsaa i
Nilen. Et overmaade plumpt Dyr, med et uforme-
ligt stort Hoved, ganske uhyre Svælg, tykt Liv, korte
Been o. s. v. En voxen Flodhest veier i det mindste
halvfierde tusinde Pund, og har næsten Næshornets
Størrelse. Den tager sit Leie imellem tykt Siv og
Rør, nærer sig af Vegetabilier og af Fiske. Dyrets
Kiød er spiseligt.
Pattedyrene med korte Svømmefødder. Efter
Føddernes Dannelse og Dyrenes Opholdssted deles
denne Klasse igien i to Familier: a) med tydelige
Tæer paa Fødderne, som kuns ere forbundne med
hverandre ved en Svømmehud. b) Med plumpe
Fødder og utydelige Tæer, hvis Spoer næsten blot
er kiendelige ved Kløerne. Hine opholde sig meest
ved ferske Vande, disse ved Havet.
41. Castor. Pedes tantum postici palmati. Den-
tes primores utrinqve 2, inferiores scalprifor-
mes; laniarii nulli.
1. †. Fiber. (Fr. le castor. Engl. the beaver. Tdsk.
der Biber) Bæveren. C. cauda depressa, ovata,
sqvamosa.
I den nordligere Deel af Jorden, i eensomme Egne
ved store Indsøer og Floder. Den bliver vigtig for
Handelen ved sine fine Haar, og for Lægekonsten ved
det saakaldte Bævergeil, som findes hos begge Kiøn i
særdeles Giemmer under Svandsen. Disse Dyr ere
blevne meest beromte ved den merkværdige Kunstdrivt,
ved hvilken de, især hvor de som i det Inderste af
Canada o. s. v. endnu findes samlede i stor Mængde,
opføre deres sag meget omtalte Bygninger. Da de
f. Ex. forsamle sig ved Bredden af en Flod eller Søe;
fælde Træer, behugge dem til Pæle, flødse dem til
rette Sted, grave Kanaler for at lette Transporten;
opføre, i Fald Bandet er for lavt, store, næsten
uødelæggelige Dæmninger, og saa først bag ved disse
bygge deres egentlige Vaaninger, hvilke efter Famili-
ernes Antal, der skulie beboe dem, ogsaa ere af for-
skiellig Størrelse, fra fire til ti Fod i Giennemsnit,
for det meste tre Etager høie, og hvelvede oven til.
Det nederste i Vandet befindtlige Stokværk tiener dem
til Magasin for deres Vinterforraad af Bark,
Løv o. s. v.
42. Lutra. Palmæ plantæqve natatoriæ. Dentes
primores utrinqve 6; superiores distincti, in-
feriores conferti.
1. †. Vulgaris. (Fr. la loutre. Engl. the otter. Tdsk.
die Fischotter. Nsk. Otter, Slenter) Odder. L.
plantis nudis, cauda corpore dimidio breviore.
Har i det hele eens Fædreneland med Bæveren.
Den indgraver sig i hule Bredder, har sin Indgang
under Vandet, og lader kun et lidet Lufthul blive
oven over Jorden. Naar den fanges ung, lader den
sig tæmme, og endog afrette til Fiskefangst.
2. Marina. Havodderen. L. plantis pilosis, cauda
corpore qvadruplo breviore.
Cook's voyage to the northern hemisphere. vol.
II. tab. XLIII.
Havodderen har sit Navn deraf, at den ogsaa un-
dertiden lader sig finde i Havet, dog gaaer den aldrig
langt fra Landet, og trækker sig alle Tider hellere ind
i Floder og andre ferske Vande. Den findes især om-
kring ved Kamschatka og ved den modsatte Side af
det nordvestlige Amerika til ned imod Nootka-Sundet.
Dens sorte og sølvgraae Skind er et af de kostbareste
Foerværker. Dens Bagfødder ligne allerede noget den
følgende Families.
43. Phoca. Pedes postici exporrecti, digiti coa-
liti. Dentes primores superiores 6. inferiores
4. laniarii solitarii.
Dyrene af denne og af den folgende Art ere virke-
ligen Amphibierne imellem Pattedyrene, hvis hele
Legemsbygning er indrettet til at kunne leve i begge
Elementer*).
1. †. Vitulina. (Fr. le veau marin. Engl. the seal.
Tdsk. der Seehund, die Robbe, das Seekalb. Nsk.
Robbe, Klapmysse, Svartside) Sælhunden. P.
capite lævi, auriculis nullis, corpore griseo. *
B. S. Albini annot. acad. L. III. tab. VI.
I de nordlige Have. Lever, ligesom andre Særslag
af denne Art, af Søetang, dog ogsaa af Fiske og
fremfor alt gierne af Sild. Den er for de Finnske
Øeboere, som og for Kamtschadalerne, men især for
Grønlænderne og Eskimoerne, en yderst vigtig Skab-
ning; begge de sidste Folkeslag nære sig af dens Kiød,
klæde sig i dens Skind, betrække deres Sommerhytter
og Fiskerbaade dermed o. s. v. Robbefangsten udgiør
deres fornemste Forretning, og den Øvelse, de deri
have erhvervet sig, deres Lykke og Stolthed.
2. Ursina. (Tdsk. der Seebär) Biørnerobben. P.
auriculata, collo lævi.
Buffon suppl. vol. VI. tab. XLVII.
Findes om Sommeren hobeviis paa Øerne ved Kam-
schatka, hvorfra den igien begiver sig om Efteraaret,
og formodentligen overvintrer paa de nærliggende no-
get sydligere Øer i det stille Hav. Den lever i Poly-
gamie, saaledes at hver Han vel har tredive til syrre-
tive Hunner, dem den bevogter med megen Jalousie,
og rasende søger at holde enhver Medbeiler fra*).
3. Leonina. (Phoca jubata Linn. Tdsk. der Seelöwe)
Søeløven. P. auriculata, collo jubato.
Buffon, suppl. vol. VI. tab. XLVIII.
I det hele stille Hav. Er det største Dyr af denne
Art, da det bliver omtrent 25 Fod lang, og har sit
Navn fra sin i visse Maader loveagtige Manke.
44. Trichecus. Pedes posteriores in pinnam
coadunati. Dentes primores nulli; laniarii su-
periores solitarii.
1. †. Rosmarus. (Fr. le morse. Engl. the walrus.
Tdsk. das Wallruß. Nsk. Havhest, Rosmar)
Hvalros. T. dentibus laniariis superioribus ex-
sertis longioribus.
Cook's voyage to the northern hemisphere. vol. II.
tab. LII.
Ved Nordpolens Driviis, ofte indtil hundrede sam-
lede paa eet Sted. Deres Føde er Søetang og Skaldyr.
som de kradse løs med deres store Huggetænder. Naar
de ville gaae i Land, slaae de med fremstrakt Hoved
disse Huggetænder i Bredden, og trække derpaa den
plumpe Krop lidt efter lidt med i Land.
2. †. Manatus. (Fr. le lamantin. Tdsk. Seekuh)
Søekoe, Havnødd. T. dentibus laniariis in-
clusis.
Findes mere enkelt end de forrige Særslag, i den
varmere Jords Have, ogsaa hyppig i Orinoco. Er
omtrent paa een Størrelse med de to forrige Dyr,
har velsmagende Kiød, og kan maaskee have givet An-
ledning til Fablerne om Havmænd, Sirener, Mar-
menild o. s. v.
De saakaldte Lapides manati ere slet ikke af dette Dyr,
men sædvanligen en Deel af den udvendige Høregang
og Trommehinden af Hvalfisken.
Allerede ovenfor ere Grundene angivne, hvor-
for Dyrene af denne Orden maae efter deres hele
Oeconomie henregnes til Pattedyrene, og langt fra
ikke til Fiskene*).
45. Monodon. Dentes duo maxillæ superioris
longissimi, recti, spirales.
1. †. Narhwal. (Tdsk. das See Einhorn. Nsk. Nar-
hval, Lighval) Haveenhiørning. D. fistulis re-
spiratoriis duabus, confluentibus.
Klein hist. pisc. Miss. II. tab. II. C. Miss. V.
tab. III. fig. a. b.
Narhvalen har virkeligen to lange parallele Tænder,
og burde sølgelig ikke kaldes monodon, monoceros,
eller Eenhiørning. Den har hiemme i det nordlige
Ocean. Man forarbeider Tænderne ligesom Elphen-
benet til Knustsager. De pleie gierne at være ligesaa
lange som Legemet, altsaa vel 18 Fod og derover.
46. Balæna. Laminæ corneæ loco dentium su-
periorum.
1. †. Mysticetus. (Fr. la baleine. Engl. the whale.
Tdsk. der Wallfisch. Nsk. Sletbak) Grønlandske
Hvalfisk. B. dorso impinni.
Abbild. der Wallf. bey Homans Erben, in Land-
kartenform. fig. 1. 2.
Det største af alle bekiendte Dyr, som veier over
100000 Pund, findes deels imod Nordpolen, men
og i sydligere Egne, i det Atlantiske og i det stille
Hav. De, som man fanger nu i vore Tider, ere
stelden over 60 til 70 Fod lange, men i forrige Tider,
da man ei endnu saa hyppigt efterstræbte dem, have
de tilligemed en høiere Aldet ogsaa opnaaet en Længde
af 120 Fod og derover. Det uhyre Hoved udgiør
næsten Halvdelen af hele Dyret. Huden er for det
meste sort, eller hvid marmoreret o. s. v. en Tomme
tyk, hist og her har den tynde Haar, og den er ofte
besat med Søevæxter, Koraller og Musler. De
Kamtskadalske Øeboere og de nordvestlige Amerikanere
have baade Føde og Klæder (victus et amictus) af disse
Dyr. Af dens Tarme giøre de sig Skiorter, Skoe-
saaler af dens Hud, Buestrenge af dens Seener o. s. v.
Europæerne derimod fange Hvalfiskene, (af hvilke en
stor kan være omtrent 6000 Rdlr. værd) for Fiske-
trannens og især for Bardernes Skyld, hvoraf den har
700 i Overkiæven, som give os det saakaldte Fiskebeen,
og af hvilke de mellemste ere omtrent 20 Fod lange.
Man fanger Hvalfiskene bedst i Majimaaned, da de
ofte er sammen i faadan Mængde, at de formedelst
Vandstraalerne, som de udsprøite af deres Nakkehul-
ler, langt fra ligne en stor Stad med rygende Skor-
stene. I den Tid kan man stundom tælle halvfierde-
hundrede Skibe imellem 77 og 79° N. Bredde, som
i en Tid af 2 Maaneder lettelig kunne fange to tu-
sinde Hvalfiske.
2. †. Physalus. (Tdsk. der Finnfisch. Nsk. Rørhval,
Tunqval, Storhval) Finnefisk. B. pinna dorsali.
Ligesaa lang, men smallere end det forrige Dyr.
Har ogsaa næsten det samme Fødeland; men findes
særdeles hyppigt i Sydsøen.
47. Physeter. Dentes in maxilla inferiore.
1. †. Macrocephalus. (Tdsk. der Caschelot, Pottfisch.
Nsk. Troldhval, Huushval, Snuhval, Buurhval)
Kaskelotten. P. dorso impinni, dentibus inflexis,
apice acutiusculo.
Den naaer næsten Hvalfiskens Størrelse, har et uhyre
Svælg, og kan sluge favnelange Hayfiske. Dens Over-
kiæve er meget bred, Underkiæven derimod meget smal.
Man søger den især for Hvalravens (sperma ceti) Skyld,
som findes i en melkehvid Olies Skikkelse, deels ved
Trannen i Dyrets Legeme, deels, og det i største Mængde,
i særdeles Kanaler paa dens Hoved, og som hærdes
ved Luften til en halv giennemsigtig Tælle. Imellem
dens Excrementer finder man undertiden den vellug-
tende graae Ambra.
48. Delphinus. Dentes in maxilla utraqve.
1. †. Phocaena. (Tursio Plin. Engl. the porpus. Tdsk.
das Meerschwein, der Braunfisch. Nsk. Nise)
Tumleren. D. corpore subconiformi, dorso lato
pinnato, rostro subobtuso.
Klein hist pisc. Miss. II. tab. II. fig. A. B.
tab. III. fig. B.
Ligesom den følgende Art i de Europæiske Have;
bliver 1 ½ Favne lang. Lever i Selskab og trækker
sig især mod forestaaende Storm til Skibene.
2. †. Delphis. (Fr. le dauphin. Engl. the porpesse. Tdsk.
der Delphin Nsk. Springeren) Marsvinet. D.
corpore oblongo subtereti, dorso pinnato, rostro
attenuato, acuto.
De Gamles egentlige Delphin. Bliver noget
større end den forrige Art.
3. †. Orca. (Engl. the grampus. Tdsk. der Nordcaper,
Butzkopf. Nsk. Spekhugger, Hvalhund, Sprin-
ger, Vandhund, Staalfønning) Øresviin, Tandt-
høye. D. pinna dorsi altissima; dentibus subco-
nicis, parum incurvis.
Meest i det nordlige Ocean, dog ogsaa i Middel-
havet, den bliver omtrent 20 Fod lang, og lever i
Norden for det meste af Sild.
Pattedyrene vise saa megen Forskiellighed i deres
Dnnnelse, fremdeles i deres Levemaade o. s. v., at
der kun kan siges saare lidet almindeligt om dem,
og man følgeligen maae være saa meget desto om-
stændeligere ved deres specielle Historie. Ander-
ledes er det allerede med Fuglene, og endnu mere
med de følgende Dyreklasser. Begge Dele, saavel
deres Skikkelse, som deres Levemaade har i det hele
tagne mere Overeensstemmelse, hvorfor man og kan
fatte sig kortere ved de enkelte Arters og Særslags
Historie.
I Henseende til deres Dannelse komme alle
Fugle deri overeens med hinanden, at de have to
Fødder, to Vinger, en hornagtig Snabel eller
Næb, og et med Fiær bedækket Legeme. De
udmærke sig tillige ved disse mange Karakterer paa
det nøieste fra alle andre Dyr, og udgiøre ligesom
en isoleert Klasse af Skabninger, der ikke gaaer over
i nogen anden, og som man derfor heller ikke let
kan anbringe i de naturlige Legemers formeentlige
Kiede eller Stige (§. 4. Anm.).
Fuglenes hele Legemsbygning er passende til
deres Bestemmelse: at flyve. Deres Lemmer ere
særdeles smækkere, og fiint bygte, saa at de tilligemed
hele Legemets ringe Vægt svare aldeles vel til disse
Dyrs Levemaade, og især til deres Ophold og Be-
vægelse i det Element, de ere bestemte til.
En fortrinlig Andeel i Fuglenes nette og lætte
Bevægelse have Fiærene, hvormed de ere beklædte,
hvilke ere fastvoxne i Huden i regelmæssige Rader (in
quincunce,) og som ere giennemtrukne af Fidt; og
til visse Aarstider, sædvanligviis i Efteraaret, fal-
de af, og faae paa ny reproduceerte i deres Sted.
Mange som f. Ex. Vagtelerne, Ryperne o. s. v.
fælde endog togange om Aaret, om Foraaret og om
Høsten. Hos unge Fugle have de ny Fiær ofte en
ganske anden Farve end de udfaldnes; saa at man,
ved at bestemme Særslagene, maae give Agt paa disse
Dyrs Alder, og den deraf følgende Forskiellighed i
Farve. I Kunstsproget heder en eenaarig Fugl,
som nemlig endnu ei har fældet, auis hornotina;
men naar den har fældet, auis adulta.
De stærkeste Fiær sidde i Vingerne og i Svand-
sen. Hine kaldes Svingfiær (remiges), disse
Svandsfiær (rectrices). Svingfiærene have ikke
noget bestemt Antal, og danne ligesom brede Vifter,
med hvilke Fuglene kunne hæve sig i Luften og flyve.
Rogle faa Fugle (aues impennes) som Pengvinen
[Seite 114] o. s. v. have slet ingen Svingfiær, og ere derfor ube-
qvemme til at flyve. Saaledes fattes ogsaa Svands-
fiærene hos nogle Fugle, som Casuaren, Skrækkerne
o. s. v.
Hos mange Fugle er Fiærenes Farve smuk
over al Beskrivelse. Rovfuglene undtagne, ere
næsten hos alle de øvrige Fugle Hannerne forsynede
med smukkere Fiær end Hunnerne; og i det Hele
have de smukkeste og pragtfuldeste Skabninger, lige-
saavel af denne Classe, som overhovedet af begge de
organiske Riger, hiemme i de varmere Jordsirøg.
I den indvendige Legemsbygning*) udmerke
Fuglene sig især ved de merkværdige Luftrum, som
ere fordeelte i deres hele Legeme, og af megen Vig-
tighed i Flugten. De flesie af disse staae i Forbin-
delse med Lungerne, men andre blot med Svælget,
og Fuglen kan efter Vilkaar lade disse med Luft eller
udtømme dem, eftersom den vil giøre sit Legeme
tungere eller lættere. Til disse Luftrum henhøre
især store, men fine hindede Zeller, som deels ere
udbredte i Underlivet, deels under Axlerne og andre
Steder under Huden, og som kunne pumpes fulde
af Luft ved Hielp af Lungerne. Derforuden maae
endnu visse marvløse tomme Been, som f. Ex.
Skulderbenet i Vingen, ogsaa Rygraden, Bryst-
[Seite 115] benet o. s. v., ja endog Hierneskallen hos mange af
dem, tiene til samme Øiemed. Endeligen høre og-
saa Papegøiens, Tucanens, Næshornfuglens o. s.
v. uhyre Næbbe derhen; selv endogsaa Fiærposerne
staae i Forbindelse med omtalte løse celluløse Væv,
og kunne ligeledes fyldes med Luft, eller udtømmes
for den, formedelst den bløde bruskagtige Kanal,
der ligger i Fiærposen.
Ved disse mærkværdige Luftrum, i Forbindelse
med de omtalte Indretninger i Fuglenes Legemsbyg-
ning overhovedet, blive disse Dyr beqvemme til at
flyve, hvorved deres Hurtighed og Utrættelighed
ere lige merkværdige. Kun faa Fugle som Strud-
sen, Pengvinen, Casuaren og andre aues impen-
nes (§. 59.) kunne slet ikke flyve.
Fuglenes Opholdssteder ere næsten ligesaa for-
skiellige, som Pattedyrenes. De fleste leve paa Træer,
andre i Vandet, meget faa blot paa Jorden: men
ikke en eneste Fugl blot under Jorden (saadan som
Muldvarpen i den forrige, og mange Skabninger i
de to sidsie Dyreclasser). Ogsaa hos Fuglene ere Fød-
dernes Dannelse indrettet passendetil deres forskiellige
Opholdssteder, ligesom hos Pattedyrene. De fleste
have frie, uforbundne Tæer (aues fissipedes), og det
sædvanlig 4, hvoraf de tre vende fortil, og den fierde,
ligesom Tommeltaaen, bagtil (pedes ambulatorii).
Eller ogsaa have de kuns to Tæer, som vende fortil,
og to, som vende bagtil (pedes scansorii); eller
[Seite 116] Fuglen kan efter eget Tykke vende den ene Taae
enten fortil til de øvrige to, eller bagtil til Tom-
meltaaen (digitus versatilis). Hos andre finder
man ogsaa den mellemste Taae anvoxen til den ene
Sidetaae (pedes gressorii); eller Bagtaaen mangler
aldeles (pedes cursorii); eller alle fire Tæer ere,
som hos Muursvalen, vendte fortil, og slet ingen
bagtil; eller Bagtaaen er dobbelt som hos mange
Høns o. s. v. Hos de Fugle, der ei have frie Tæer,
ere Tæerne forbundne med en Svømmehuud enten
alleneste ved Roden (pedes palmati); – eller
og lige ud til Spidsen (pedes palmati); – hos
andre ere de enkelte Tæer indfattede med en smal
lapagtig Hinde, der enten har en glat, (pedes lo-
bati) – eller takket Rand, (pedes pinnati).
Mange Fugle forandre deres Boepæl paa visse
Aarstider; de fleste vel blot for saavidt, at de streife
nogle faa Mile om i Naboe-Egnene, og snart vende
tilbage til deres gamle Hiem; andre derimod som
Marksvalen, Tranen, Storken o. s. v. saaledes,
at de om Høsten anstille store Valfarter, langt over
Havet og over en betydelig Deel af Jordkloden, og
tilbringe Vinteren i de varmere Jordstrøg, indtil
de i det folgende Foraar vende tilbage.
Ogsaa Fuglenes Nutritions Forretning har
meget særegent. Overhovedet have de ingen Tæn-
der, men maae enten sønderbide deres Føde med
Næbbet, eller synke den heel. Hos de frøeædende
[Seite 117] Fugle, som synke deres Korn hele og utyggede,
komme disse ikke strax i Maven, men blive først op-
blødte i Kroen, (ingluuies s. prolobus) d. e. i en
særegen kirtelriig Pose, og komme først derfra lidt
efter lidt i Maven, som hos disse Dyr er særdeles
musculøs, og saa stærk, at den endog efter Reau-
murs o. a. merkværdige Forsøg er i Stand til at
sønderknuse Haselnøder og Olivenkierner, og af-
skure Mynter saa glatte som Papir. Særdeles
mange Fugle synke endnu desuden smaa Kieselstene,
der ligeledes befordre Fødens Sønderknusning, og
derefter dens Fordøielse. Forskiellige kiødædende
Fugle, som Uglerne, Jisfuglene o. s. v. kunne ikke for-
døie Benene, Haarene og Finnerne af de smaa Dyr,
som de have fortæret, men opbrække dem igien
efter Maaltidet, sammenrullede i en rund Kugle.
Imellem Fuglenes Sandser er især Synet, og
hos mange ogsaa Hørelsen udmerket skarpe. Disse
to Sandsers Redskaber have ogsaa særdeles meget
særegent og merkværdigt hos disse Dyr. Øinene
f. Ex. have et særdeles sort vifteformigt Legeme
(pecten plicatum, fr. bourse) i Øiekulen, som
har sit Udspring fra Enden af Seenerven, og træn-
ger ind i Glas Fugtigheden (humor vitreus). De
indvendige Høreredskaber derimod ere meget sim-
plere dannede hos Fuglene end hos Pattedyrene, og
denne hele Classe har slet ingen udvendige Øren;
en Mangel, som dog bliver noksom erstattet ved de
smaa Fiærs overmaade regelmæssige cirkelformige
Stilling, og bestemte Retning omkring Øret.
Anm. Kun meget faa Fugle synes at besidde Følelsens
virkelige Sands (sensu strictiori) Ænderne nemlig og
andre beslægtede Særslag; og deres Organ dertil er
vel den bløde Hud om deres Næb, som er forsynet
med særdeles stærke Hud-Nerver, og har en meget
fiin Føleise hos levende Dyr. Man seer ogsaa, hvor-
ledes Ænderne virkelig sondere med Næbbet, i Kiær,
hvor de, ved at opsøge deres Føde, hverken kunne
gaae efter Synet eller Lugten.
Hvad Fuglenes Stemme angaaer, da give
rigtig nok Rovfuglene, de flesie Vandfugle, og de
fleste Hønsearter, i Almindelighed kun en temmelig
eensformig, og ikke meget behagelig Lyd fra sig.
Desto mangfoldigere og behageligere ere derimod de
smaa saa kaldte Sangfugles Toner, om hvilke man
dog egentlig ei saavel kan sige at de synge (– thi
Sang tilkommer dog nok kuns Mennesket allene –),
som at de pibe. Hertil tiener dem, foruden de om-
talte Luftrum (§. 61.), især deres Indretning ved
Luftrøret, der ikke findes hos dem saaledes som hos
andre Dyr allene ved den øverste Ende af Luftrøret,
nemlig ved Roden af Tungen, men er ligesom for-
deelt ved begge Enderne af Luftrøret i to abskilte
Halvparter. Man har lært Papegøier, Ravne,
Stære, Dompapper o. a. fl. at efterligne Menne-
stets Stemme og udtale Ord: ligesom ogsaa Sang-
fugle i Bure læt antage fremmed Sang, lære at
pibe Viser, ja endog lade sig afrette til Accompag-
nement, saa at man med flere Dompapper tilsam-
men har kunnet virkeligen opføre smaa Concerter.
Men overhovedet synes Sangfuglenes Skovsang
dog først at blive ret uddannet ved Øvelse og Efter-
ligning.
Fuglene have i Almindelighed en meget stærk
Avledrift, hvorfor man og meget lettere kan faae Bast-
arter af dem end af andre Dyr. De fleste parre sig
om Foraaret; men mange, som Korsnæbbet, i den
koldeste Aarets Tid efter Juul. Det tamme Fiær-
kræe er slet ikke bunden til nogen vis Tid, men la-
der sig alle Tider finde villig til denne Forretning.
Mange holde sig kun i Parringstiden, men andre,
som Duerne, bestandigen parviis sammen: endnu
andre, som Hønsene, leve i Polygamie.
Naar Hunnen har undfanget, drives den af
Instinctet til at sørge for Fremtiden, og bygge
Rede, hvorfra Giøgen maaskee er den eneste Und-
tagelse. Hos polygamiske Fugle, som hos Hønsene,
tager Hannen aldeles ingen Deel i denne Forret-
ning; men hos dem, som holde sig parviis sam-
men, især imellem Sangfuglene, bærer den Byg-
ningsmaterialierne sammen, og pleier sin Hun un-
der Arbeidet.
Enhver Art af Fugle vælger Stedet, hvor den
vil bygge sin Rede, i den nøieste Overeensstemmelse
med dens hele Levemaade. Og ligesaa omhygge-
ligen vælger ogsaa enhver Art Bygningsmateria-
lierne til dens Rede. De Hede Jordstrøgs Fugle
f. Ex. eller de, som desuden bygge Rede i Lye, tage
kuns lette Materialier til deres Bygning, s. Straae,
Siv, o. desl. Da derimod andre, for at beskytte
[Seite 120] deres Unger imod Kulden, og for at lette sig selv
Udklækningen, anvende Uld, Moos, Fnok, Fiær
o. a. sl. varmende Materialier til deres Reder. De
fleste udfoere dem endnu derforuden indvendig med
et Lag af ganske blød Fnug, Uld o. s. v. til Beqvem-
melighed og Varme.
Redernes Form er snart mere, snart mindre
konstig. Mange Fugle, som Snepperne, Trappe-
giæssene o. s. v. giøre sig blot et tørt Leye af Qviste og
Steen paa den bare Jord; andre sammenbære sig
kun et blødt kunstløs Leie i Huller paa Mure, Klip-
perevner og hule Træer; saaledes Skaderne, Nød-
deknækkerne, Kaaerne, Herfuglene, Spurrerne o.
s. v. Særdeles mange, især af Høns, Duer og
Sangfugle give deres Reder Form af en halv Kugle
eller af en Skaal: andre, som Gierdesmutten, af
en Bagerovn: endnu andre, som Pandulinerne,
Jupujabaen o. s. v., af en Pung o. s. v.*).
Naar endeligen Arbeidet med Redebygningen
er færdigt, saa lægger Moderen hendes Æg deri;
hvis Antal er forskielligt hos de forskiellige Arter af
Fuglene. Mange Vandfugle f. Ex. lægge kuns eet
Æg hvergang; Dykkerne og de fleste Duer to;
Maagerne tre; Ravnene fire; Finkerne fem; Sva-
lerne syv til otte; Agerhønsene og Vagtelerne fior-
ten; men Huushønsene, især naar man efterhaan-
[Seite 121] den tager Æggene fra dem*), indtil halvtredsinds-
tyve og derover. Undertiden lægge ogsaa mange
Fugle Æg, uden foregaaende Befrugtning, men
som ere uduelige til Udklækning og derfor kaldes
Vindæg (Windeyer) (oua subuentanea, zephyria,
hypenemia**).
Det unge Dyrs Uddannelse, som hos Patte-
dyrene fuldbyrdes i Moderens Liv, maae derimod
hos Fuglene først udvirkes ved Udklækningen (Ud-
rugningen) af Æg, som Moderen allerede har
lagt. Kuns Giøgen udklækker aldrig sine Æg selv,
men overlader det til Giøgemoderen eller Erlen o.
s. v., i hvis Reder den lægger sit Æg. Derimod
veed man, at selv Kapuner, og Hunde, ja endog
Mennesker have udruget Fugleæg***). Man kan
ogsaa let faae Kyllinger udklækkede ved blot konstig
Varme, ved heed Giødning****) og ved Lampeild i
[Seite 122] saa kaldede Udrugnings-Maskiner*) og i dertil ind-
rettede Ovne. Dette sidste lykkes, især i varme
Klimater, saa vel, at man regner Antallet af de
paa denne Maade aarligen i de Ægyptiske Ovne**)
udklækkede Høns, indtil. 92,000,000. Fuglene blive
udmattede ved den vedvarende Udrugning, og Han-
nen tager ingen Deel deri, uden hos saadanne
Fugle, som altid holde sig parviis sammen, saa-
som: Duer, Svaler, o. s. v. Hannerne iblandt
Kanariefuglene, Spurverne, Stillidferne o. s. v.
overlade vel Udrugningen til Hunnerne allene, dog
forsyine de dem imidlertid med Foder, og tildeels
give de dem Æde af deres Kroe.
Under Udrugningen foregaaer der da nu den
store Forandring i Ægget selv, at Kyllingen lidt
efter lidt dannes deri, og bringes Dag fra Dag
nærmere til Modenhed. For denne Sags Skyld
er ikke allene Blommen oderhovedet specifisk lettere
end Æggehviden, men paa dens Overflade er igien
det Sted, hvor den tilkommende Kylling skal ligge,
selv endnu lettere end den modsatte Side; saa at
følgeligen hiint Sted, under alle Æggets Stillinger,
er nærmest ved den rugende Fugls Krop. Det
første Spor til den ny Kylling viser sig, som ovenfor
er sagt (§. 8.) altid først en temmelig Tid efter at
[Seite 123] Udrugningen har taget sin Begyndelse. Ved Hønse-
ægget f. Ex. neppe før den første Dags Ende: lige-
som det berømte Skuespil af den første Bevægelse hos
det da endnu meget ufuldkomne Hierte (punctum
saliens) tager sin Begyndelse ved Enden af den an-
den Dag. Ved Enden af den femte Dag seer man
allerede den hele lille geleeagtige Skabning bevæge
sig. Paa den fiortende Dag udbryde Fiærene.
Ved Begyndelsen af den femtende Dag snapper
Kyllingen allerede efter Luft, og er paa den nittende
Dag i Stand til at kunne give en Lyd fra sig.
Anm. Den første Form, hvori Fuglen i Ægget viser sig,
er uendeligen mere forskiellig fra dens følgende Dan-
nelse, naar den er moden til at krybe ud, end det
nyeundfangne Pattedyrs tidligste Dannelse fra dets
følgende Figur. Man kan sige, at Kyllingen, i Æg-
get naaer først ved en Art af Metamorphose til sin
fuldkomme Skikkelse, og det saavel i Henseende til
enkelte Indvoldes, (f. Ex. Hiertets), som i Henseende
til Totaldannelsen.
Enhver Art af Fugle har vel sin bestemte Ud-
rugningstid af forskiellig Længde, men som dog bli-
ver forlænget eller forkortet efter Klimatets Forskiel-
lighed og det varmere eller koldere Veirligt. Gaard-
hønens Kylling er gierne moden til at krybe ud af
Ægget ved Enden af den een og tyvende Dag; i
hvilke tre Uger den har næret sig af Æggeblommen,
som lidt efter lidt er bleven fortyndet ved den sig
iblandende Æggehvide.
De unge Fugle blive i nogen Tid pleiede med
megen Ømhed af deres Moder, og, hos dem, som
[Seite 124] leve i Monogamie, ogsaa af Faderen, og især hos
de kornædende madede af Kroen, indtil de blive
voxne, og ere i Stand til at sørge for deres egen
Underholding.
Fuglene opnaae, i Forhold til deres legemlige
Størrelse, og i Sammenligning med Pattedyrene,
en meget høi Alder, og man veed, at Ørne og
Pappegøier have, endog i Fangenskab, kundet leve
over hundrede Aar, Stillidser over fire og tyve o. s. v.
Da deres Opholdssted er ulige mere udstrakt end
Pattedyrenes, og de ogsaa i Forhold behøve meget
mindre til deres Underhølding, end Pattedyrene,
saa begriber man af sig selv, hvorfor de kunne leve
længere, ei saasnart-maae giøre Plads for de følgen-
de Generationer o. s. v.
Fuglene ere særdeles vigtige Skabninger for
Naturens Huusholdning i det Hele, omendskiønt
deres umiddelbare Brugbarhed for Mennesket ei
er saa mangfoldig, som Pattedyrenes. For det
første er det visi ikke et af deres mindste Fortrin, at
de udbrede allermeest af alle Dyr Liv og Munter-
hed over hele Skabningen. Fremdeles udrydde de
utallige Insekter, og man har i mange Egne ved at
ødelægge mange formeentligen skadelige Fugle, som
Spurrer, Krager o. s. v. aldeles paadraget sig en
ulige skadeligere Formerelse af alle Slags Utøi, og
andre lignende slemme Følger. Andre fortære
større Dyr, Markmuus, Slanger, Frøer, Fiir-
[Seite 125] been o. s. v. eller Aadseler, og forebygge derved
saavel Misvext, som Luftens Fordærvelse. Ligele-
des have mange Fugle den store Bestemmelse, at
udrydde saa mange Slags Ukrud, og forhindre
dets Udbredelse. Paa den anden Side bliver saavel
Dyrenes som Planternes Forplantelse befordret
ved Fuglene. Saaledes veed man f. Ex. at Vild-
giæsene overføre paa deres Tog befrugtet Fiskerogn i
fraliggende Damme, og giøre dem undertiden fiske-
rige derved. Mangfoldige Fugle nedsvælge Sæd-
frøe, som de siden give ganske hele fra sig igien, og
befordre derved deres Udbredelse: saaledes f. Ex.
Duerne, som paa denne Maade forplante Muskat-
nødderne paa Kryderøerne o. s. v. Søefuglenes
Møg giøder nøgne Fielde og Kyster, saa at nyttige
Vexter, Kokleare o. s. v. kunne siden slaae an der.
Falkene og forskiellige Vandfugle lade sig afrette til at
jage efter andre Dyr o. s. v. Mangfoldige Fugle,
deres Æg, deres Fide, og Tunkinsrederne kunne
spises. Mange af de nordligste Folkeslag klæde fig
i Søefuglenes Skind. Fiærene tiene til Fylding i
Dyner, til at skrive med, til at befiære musicalske
Instrumenter, til Muffer og især til mangehaande
Pynt, hvorfor de ogsaa udgiøre een af de vigtigste
Handelsartikler hos mange af de vilde Folkeslag,
fornemmeligen i Amerika og paa Øerne i det stille
Hav. For Lægekonstén derimod kan man ei drage
nogen betydelig Nytte af denne Dyrclasse.
Næsten al den Skade, som Fuglene anrette,
lader sig henføre til Ødelæggelsen af nyttige Dyr
[Seite 126] og Planter. Condoren, Lammegribben o. a. Rov-
fugle dræbe Steenbukke, Reendyr, Gieder, Faar
o. s. v. Fiskeørnen og saa mange Vandfugle ere
Fiskene og deres Rogn, ligesom Falkene, Høgene,
Spurrehøgene, Tornskaderne, Skaderne o. s. v.
ere det tamme Fiærkræe farlige. Spurrerne og
andre smaa Sangfugle giøre Skade paa Sæden,
Viindruerne, Frugttræerne o. s. v. Og endeligen
bliver heller ei blot nyttige Vexter, men ogsaa lige-
saavel Ukrud forplantet ved Fuglene. Giftige Dyr
finder man derimod ligesaalidet i denne, som i den
forrige Dyrklasse.
Fuglenes Classification er underkastet færre
Besværligheder, end Pattedyrenes. Deres Dan-
nelse er, i det Hele, ei saa forskiellig, men har
mere indbyrdes Liighed, og visse Dele af deres Lege-
me, saasom Næbbet og Fødderne, der ere indrettede
efter deres hele Levemaade, Føde o. s. v., bestem-
me allerede for sig selv betragtede saa meget af Fug-
lenes hele Habitus, at man kan, det naturlige Sy-
stem ubeskadiget, allerede deraf laane Skielnemær-
kerne for Ordnerne og Arterne (ordines et genera).
De fleste Ornithologer have derfor ogsaa grundet
deres Classification paa den ene eller anden af disse
omtalte Deles Forskiellighed; Klein f. Ex. paa
Tærnes Dannelse, Möhring paa Føddernes Be-
dækning, Brisson paa begge Dele i Forbindelse
med Næbbets Beskaffenhed o. s. v. Linné har i
Planen til sit System over Fuglene havt Hensyn
[Seite 127] paa flere Deles Dannelse tillige, og nogenlunde
paa den hele Habitus; kuns synes han undertiden
at have forglemt sig i Udførelsen; i det mindste kan
man ei begribe, hvorledes Papegøier, Colibrier og
Krager kunne være blevne forbundne hos ham i een
Orden, og derimod Dronten og Casuaren revne fra
hinanden i to Ordener, og flere slige Forbindelser
eller Adskillelser turde tillades.
Jeg har altsaa tilladt mig her nogle Afvigelser
fra det Linnæiske System, og forsøgt at inddele hele
Classen i følgende ni Ordener:
I. Accipitres. Rovfuglene med stærke, krumme
Næb, for det meste med korte, stærke, knortede
Been, og store, bøiede, skarpe Kløer. Griffe,
Ørne, Falke, Ugler, Tornskader o. s. v.
II. Leuirostres. De hedeste Jordstrøgs Fugle,
med korte Fødder, og med for største Delen
meget store, tykke, dog som oftest hule og der-
for meget lette Næbbe. Papegøier, Tucaner-
ne, Næshornsfuglene.
III. Pici. Fugle med korte Fødder, middelmaa-
digen lange og smalle Næbbe, og tildeels or-
medannede, tildeels traaddannede Tunger.
Dreyhalsen, Spætterne, Træepikken, Coli-
bri'erne o. s. v.
IV. Coraccs. Fugle med korte Fødder, middel-
maadigt langt, temmelig tykt, oventil con-
vext Næb. Ravne, Krager o. s. v.
V. Passeres. Sangfugle tilligemed Svalerne o.
s. v. De have korte Fødder, og et meer eller
mindre tilspidset Næb, af forskiellig Længde
og Tykkelse.
VI. Gallinæ. Fugle med korte Fødder, oventil
noget ophævet Næb, som ved Roden er bevoxet
med en kiødagtig Hud. Trappegaasen, Paa-
fuglen, Huushanen; Urhanen, Vagtelen o.
s. v. Ogsaa Duerne har jeg givet Plads i
denne Classe, da de have ulige mere Liighed
med Hønsene, end med Sangfuglene, hvortil
Linneus har regnet dem.
VII. Struthiones. De store til Flyven ubeqvem-
me Landfugle. Strudsen, Casuaren, og
Dronten.
VIII. Grallæ. Sumpfugle, med lange Fødder,
langt valteformigt Næb, og for det meste lang
Hals. Heyrer, Storke, Snepper, Blis-
høns o. s. v.
IX. Anseres. Svømmefugle med Svømmefød-
der, et afstumped, med Hud overtrukken Næb,
der som oftest har smaa Tænder paa Kanten
af Næbbet, som ender sig ved Spidsen af
Overkiæven med en lille Hage.
Næsten alle med korte stærke Fødder, store
skarpe Kløer og et stærkt bøiet Næb, som i Alminde-
lighed oventil løber ud paa Siden i to skiærende
Spidser, og ved Roden for det meste er beklædt
med en kiødagtig Hud (cera). De nære sig deels
af Aadseler, deels af levende Dyr, og ligne i deres
Oeconomie meest feris i den forrige Classe. De
leve i Monogamie, bygge Reder paa høie Steder,
og have et vildt ubehageligt Kiød.
1. Vultur. Griffen. Rostrum rectum, apice
aduncum. Plerisque caput et collum impenne.
Lingua bifida.
1. Gryphus. (Tdsk. der Condor, Cuntur, Greifgeyer.)
Condoren. V. caruncula verticali longitudine ca-
pitis.
Fornemmelig i det vestlige Sydamerika. Er den
største af alle flyvende Fugle; dens udspendte Vinger
holde 15 Fod i Breden, og dens Svingesiær ere vel
fingertykke ved Roden. Den er fort og hvid af Farve,
næsten som Skaden. Bygger Rede i Biergene og ved
Fieldkysterne, flyver overmaade høit, lever meest af
Rov iblandt Fæehiordene og af døde Fiske, som Søen
udkaster.
2. Papa. (Tdsk. der Geyerkönig, Kuttengeyer, Son-
nengeyer.) Munkegrif. V. naribus carunculatis,
vertice colloque denudato. *
Buffon, oiseaux. Vol. I. tab. VI.
I Vestindien og Sydamerika. Kun omtrent saa
stor, som en kalkunsk Hane; har smukke guulrøde
Fiær især paa Hovedet, og lange kiødagtige Lapper over
Næbbet. Den kan ganske indtrække sin nøgne Hals i
[Seite 131] den tykbefiærede Skulderkrave. Lever helst af Slan-
ger og andre Amphibier, og bliver hyppig bragt til
Europa.
3. Barbatus. (Tdsk. der Lämmergeyer, Bartgeyer,
Goldgeyer) Lammegriffen. V. rostri dorso versus
apicem gibboso, mento barbato. *
(Andreä) Briefe aus der Schweiz, Taf. XII.
I Tyroler- og Schweizer-Alperne; ogsaa i Sibe-
rien. Er den største europæiske Fugl, hvis udstrakte
Vinger nok holde henved 10 Fod, og som især udmær-
ker sig fra andre Griffe ved sit tykhaarige Skiæg, og
ved sit fiærede Hoved, men allermest ved Overnæbbets
hvælvede Ryg*). Den hygger blot sin Rede i de aller-
utilgiængeligste Ørkener, hvorsor man ei heller endnu
nogensinde har kundet opdage dens Æg eller Rede.
Den lever meest af Rov, saasom: Steenbukke, Gieder,
Vildkatte o. s. v.
4. Percnopterus. Aadselgribben. V. remigibus nigris
margine exteriore, praeter extimas, canis.
I det sydlige Europa, men mere i Palæstina, Ara-
bien og Egypten. I det forjættede Land fortærer den
utallige Markmuus, og i Egypten de mange Amphi-
bier, som bedække Jorden efter Nilens Oversvømmelse.
De gamle Egyptier have holdet denne Fugl, ligesom
adskillige andre dem fortrinligen nyttige Dyr, for
hellig, og afbildet den hyppigen i deres Billedskrivt
paa Obelisker, Mumiebeklædninger o. s. v.
2. Falco. Rostrum aduncum, basi cera instruc-
tum, caput pennis tectum. Lingua bifida.
1. Serpentarius. (Tdsk. der Secretär. Sagittarius.)
Skriveren. F. cera alba, cruribus longissimis,
[Seite 132] crista ceruicali pendula, rectricibus intermediis
elongatis.
Jo. Fr. Miller. Fasc. V. tab. XXVIII.
Inde i Landet ved Cap, ogsaa paa de Philippinske
Øer. Med lange Fodder som en Sumpfugl. Lever
meest af Slanger og Fiirbeen.
2. Melanaëtus. (Buffons aigle commun, Engl. the
black eagle, Tdsk. der schwarzbraune Adler) den
sorte Ørn. F. cera lutea, pedibusque semilanatis,
corpore ferrugineo-nigricante, striis flauis. *
I Europa. Meget mindre end den følgende.
3. †. Chrysaëtos. (Buffons grand aigle, Engl. the
golden eagle, Tdsk. der Goldadler, Steinadler.)
Landørnen. F. cera lutea, pedibusque lanatis lu-
teo-ferrugineis, corpore fusco ferrugineo vario, cau-
da nigra, basi cinereo undulata. *
I den biergrige Deel af Europa. Denne Rov-
fugl lever af smaa Pattedyr og Fugle, dog anfalder
den endog Hiorte, og forstaaer at blive Mester over
dem. Har en stærk frygtelig Stemme, bygger Rede
paa høie Fieldspidser, og forsyner sine Unger med
det lækkreste Vildt, som Harer, unge Raadyr o. s. v.
4. †. Ossifragus. (Fr. l'orfraie, Engl. the sea-eagle,
the osprey, Tdsk. der Fischadler, der Beinbrecher,
Nsk. Fieldørn.) Gaaseørn, Kongeørn. F. cera
lutea pedibusque semilanatis, corpore ferrugineo,
rectricibus latere interiore albis.
Ved de Europæiske Kyster, ogsaa i Nordamerika
og deels paa Sydsøen. Opnaaer vel Landørnens
Størrelse. Lever blot af Fiske, saa at den hellere
sulter en heel Uge igiennem, end at den skulde røre
ved andet Kiød. Den har ingenlunde, som dog
mange Naturforskere have foregivet, en Svømme-
[Seite 133] fod paa den venstre Side, men frie Tæer paa begge
Fødder ligesom andre Dyr af samme Art.
5. †. Haliaëtus. (Fr. le balbuzard, Engl. the osprey,
Tdsk. der Entenstößer, Moosweih, Nsk. Blaasot,
Fiskejou.) Fiskegiøn. F. cera pedibusque cæruleis,
corpore supra fusco, subtus albo, capite albido.
Mere ved Flodernes Bredder end ved Søekysterne.
Er ofte bleven forvexlet med Gaaseørnen; Linné
har ogsaa tilskrevet dette Dyr ganske urigtigen en
Svømmefod paa den venstre Side.
6. †. Milvus. (Fr. le milan, Engl. the kite, Tdsk.
die Weyhe, der Gabelgeyer, Milan, Scherschwän-
zel, Taubenfalke.) Glænte. F. cera flaua, cauda
forsicata, corpore ferrugineo, capite albidiore. *
Næsten i den hele gamle Verden. Giør vel det tam-
me Fiærkræe Skade, men bliver igien nyttig derved,
at den fortærer en Mængde Aadseler og Amphibier;
hvorfor den og, ligesom Aadselgribben i Egypten, paa
mange Steder bliver fredet, og maae ei skydes.
7. †. Gentilis. (Fr. le faucon, Engl. the falcon, Tdsk.
der Edelfalke.) Hønsehøgen. F. cera pedibusque
flauis, corpore cinereo maculis fuscis, cauda fasciis
quatuor nigricantibus. *
I den nordlige Jords Biergegne; har talrige Ud-
artninger, hvoraf nogle ere af mange blevne antagne
for egne Særslag. Bliver især (som dog ogsaa det
følgende og andre beslægtede Særslag af denne Art)
afrettet til at fange smaa Pattedyr og Fugle. I
Orienten har man allerede drevet denne Jagt i de æld-
ste Tider, især efter Gazeller), men i Europa er den
først kommen i Brug siden Enden af det tolvte Aar-
hundrede.
8. †. Palumbarius. (Accipiter. Fr. l' autour. Engl. the
goos hawk. Tdsk. der Habicht, Taubenfalke, Nsk.
Duefalk, Storhøg.) Sletfalk, Graafalk, Hvid-
falk, Blaafugl, Guulbek. F. cera nigra, mar-
gine pedibusque flauis, corpore fusco, rectricibus
fasciis pallidis, supesciliis albis. *
9. †. Nisus. (Fr. l' epervier. Engl. the sparrow
hawk. Tdsk. der Sperber, Vogelfalke.) Spurre-
høgen. F. cera viridi, pedibus flauis, abdomine
albo griseo undulato, cauda fasciis nigricantibus. *
I Europa. Et skadeligt Dyr for det tamme Fiær-
kræe, især for Duerne; ogsaa for Agerhøns, Vag-
teler o. s. v.
3. Strix. Ugle. Rostrum breve, aduncum, nu-
dum absque cera. nares barbatæ. caput grande.
lingua bifida. pedes digito versatili. remiges
aliquot ferratæ.
1. †. Bubo. (Fr. le grand duc. Engl. the great horn-
owl, the eagle-owl. Tdsk. der Uhu, Schubut, die
Ohreule. Nsk. Biergugle.) Steenugle. S. auribus
pennatis, iridibus croceis, corpore rufo. *
Det største Dyr af sin Art, af en ualmindelig
Styrke, saa at endog Ørne undertiden maae bukke
under for det. Har, ligesom det følgende Særslag
hiemme i det tempererede Europa og det vestlige
Asien.
2. †. Ulula. Ugle (Fr. la chouette. Engl. the brown
owl. Tdsk. Steineule.) S. capite laeui, iridibus cro-
ceis, corpore ferrugineo, remige tertio longiore. *
3. †. Passerina. (Fr. la chevêche. Engl. the little owl.
Tdsk. das Käutzlein.) Katugle. S. capite laeui,
remigibus maculis albis quinque ordinum. *
4. Lanius. Rostrum rectiusculum, dente utrin-
que versus apicem, basi nudum. lingua la-
cera.
1. †. Excubitor. (Fr. la pie-grieche grise. Engl. the
great shrike. Tdsk. der Würger, Bergälster. Nsk.
Klavrt.) Tornskade, Harpax. L. cauda cuneifor-
mi, lateribus alba, dorso cano, alis nigris macula
alba. *
I Europa og Nordamerika. Den skal kunne efter-
abe andre Fugles Stemme og derved lokke dem til sig
for at dræbe dem.
2. †. Collurio. (Fr. l' ecorcheur. Engl. the red-backed
shrike. Tdsk. Neuntödter. Nsk. Hentvork.) Torn-
skade. L. cauda subcuneiformi, dorso griseo, rec-
tricibus quatuor intermediis unicoloribus, rostro
plumbeo. *
I Europa. Den samler Insekter, især de med
haarde Vingedækker, Spyefluer o. s. v. til sine Un-
ger, og spidder dem til Forraad paa Slaaentorn og
andre Torne-Buske.
Fuglene af denne Orden ere blot de varmeste
Jordstrøg egne, og ere kiendelige ved deres tildeels
meget store, tykke, men i Forhold for det meste me-
[Seite 136] get lette Næb, hvorom ovenfor (§. 61.) er talt, i
Anledning af Luftrummene.
5. Psittacus. (Fr. perroquet. Engl. parrot.
Tdsk. Pagagey, Sittig.) Papegøye. Man-
dibula superior adunca, cera instructa. lingua
carnosa, integra. Pedes scansorii.
Den hele Art har, overhovedet taget, for det meste
Fædreneland tilfælleds med pithecis iblandt Patte-
dyrene. Derimod er det mærkværdigt, at endeel en-
kelte Særslag af Papegøyerne have er saa overmaade
indstrænket Hiem, at adskillige af dem f. Ex. i det
ostindiske Archipelagus omkring ved Lüson opholde sig
ene og allene paa den ene eller anden Øe, og derimod
aldrig findes paa Naboe Øen, om den end ligger al-
drig saa nær. Disse Dyr have meget udmærkende,
dem Egent i deres Opførsel. De kan f. Ex. betiene sig
af deres Fødder som Hænder, føre deres Æde til
Munden med dem, kradse sig dermed bag Ørerne,
og naar de gaae paa Jorden, træde de ikke som andre
Fugle blot paa Kløerne, men som Menneskene og
Aberne paa hele Hælen etc. Deres krogdannede Over-
næb er articuleret og meget bevægelig, og tiener dem
næsten i Stedet for en tredie Fod til at klattre og holde
sig fast med; men især ogsaa til at udpikke o. s. v.
De kan nyse, rømme sig, gabe etc., og begge Kiøn
lære meget let at sige Ord efter ved Hielp af deres tykke,
kiødrige Tunge og ved deres store Lærvillighed. Jeg
vil kun anmærke nogle saadanne Særslag af denne
talrige Art, som enten formedelst deres fortrinlige
Fiær, eller fordi de bedst lære at tale, hyppigst brin-
ges til Europa.
1. Macao. (Tdsk. der Aras, Indianische Rabe) Ma-
kao. P. macrourus ruber, remigibus supra cæruleis,
subtus rufis, genis nudis rugosis. *
I Sydamerika. Et stort, prægtigt Dyr.
[Seite 137]2. Alexandri. P. macrourus viridis, collari pectoreque
rubro, gula nigra. *
I Ostindien. Den første der, ved Alexander den
Stores Indiske Teg, blev bragt til Europa.
3. Cristatus. Cacadu. P. brachyurus, crista plicatili
flaua. *
I Ostindien, især paa de Molukkiske Øer.
4. Erithacus. (Tdsk. der Jaco.) den askegraae Pape-
gøye. P. brachyurus canus, temporibus nudis al-
bis, cauda coccinea. *
5. Amazonicus. Amazonpapegøyen. (Ajurucuraii.) P.
brachyurus viridis, fronte cærulea, temporibus ful-
uis. *
6. Pullarius. (Fr. l' inseparable.) Den uadskillelige.
P. brachyurus viridis, fronte rubra, cauda fulua fa-
scia nigra, orbitis cinereis. *
I Guinea og Ostindien. Ikke meget støree end
en Dompape. Den har sit franske Navn af den
Kierlighed, Hannen og Hunnen bære for hinanden.
6. Ramphastos. Peberfuglen. Rostrum maxi-
mum, inane, extrorsum ferratum, apice in-
curuatum. Pedes scansorii plerisque.
Det uhyre Næb, der udmærker alle Særslag af
denne besynderlige Sydamerikanske Fugleart, er over-
maade læt, af særdeles blødt Horn og Randen meget
irregulært besat med Tænder (d. e. Overnæbet ofte
anderledes end Undernæbet, den høire Side anderledes
[Seite 138] end den venstre o. s. v.) Tungen paa dette mærkvær-
dige Kreatur er et halv Spand lang, som af Fiskebeen,
ved Roden neppe en Linie bred, og foran paa Siderne
traadet. Fiærene ere ofte forskiellige hos begge Kiøn
og variere ogsaa efter Alderen etc. og saadanne natur-
lige Forskielligheder har mange Systematiker antaget
for særskilte.
1. Tucanus. Tucanen. R. nigricans, rostro flauescente,
versus basin fascia nigra, fascia abdominali flaua. *
7. Buceros. Næshornfuglen. (hydrocorax.)
Rostrum maximum, inane, ad basin versus
frontem recuruatum, pedes gressorii.
1. Rhinoceros. B. processu rostri frontali recuruato.
Opholder sig, ligesom de øvrige Næshornfugle i Ost-
indien; lever af Aadseler; har en ubehagelig Lugt.
Fuglene af denne Orden have korte Fødder,
og for det meste et lige, ikke tykt Næb af middel-
maadig Længde.
8. Picus. (Fr. pic. Engl. woodpecker. Tdsk.
Specht.) Rostrum polyedrum, apice cunea-
to. lingua teres lumbriciformis, longissima,
mucronata, apice retrorsum aculeato, pedes
scansorii.
Denne Arts Tunge har fornemmelig den besynder-
lige Bygning, at Tungebenet ender sig i to lange fiær-
dannede Bruske Stykker, der løbe bagfra under Huden
indtil foran over hele Hierneskallen og særte sig fast paa
Panden tæt ved Næbbets Rødder. Disse Bruske-
Stykker ere altsaa ligesom elastiske Fiedre, ved Hielp
[Seite 139] af hvilke disse Fugle kan udskyde deres traadagtige
Tunge og fange Insekter. Dens pedes scansorii
tiene den til at klattre med, dens robuste Rumpe
til at staae imod med og til at støtte sig ved, men
dens skarpe spidsløbende kegledannede Næb til at hakke
Træernes Bark op med, for at kunne lede Insekterne
etc. op derunder.
1. †. Martius. (Tdsk. der Schwarzspecht, gemeine
Specht, die Hohlkrähe. Nsk. Lie Hest, sort Spæt,
sort Træekloppe.) Træepikke. P. niger, vertice coc-
cineo. *
Tilligemed de følgende Særslag i det tempererte
Europa.
2. †. Viridis. (Tdsk. Grünspecht) Grønspette,
Guulspette P. viridis, vertice coccineo. *
3. †. Major. (Tdsk. der große Bunt- oder Rothspecht.)
Træspætte. P. albo nigroque varius, occipite ru-
bro. *
4. †. Minor. (Tdsk. der kleine Bunt- oder Roth-
specht.) lille Træpikke. P. albo nigroque varius
vertice rubro. *
9. Iynx. Rostrum teretiusculum, acuminatum.
lingua lumbriciformis, longissima mucronata.
pedes scansorii.
1. †. Torqvilla. (Fr. le torcol. Engl. the wryneck.
Tdsk. der Drehhals, Wendehals. Nsk. Saogouk.)
Vendehals, Dreihals. J. cauda explanata, fa-
sciis fuscis quatuor. *
Har sit Navn af den særdeles Bøielighed i Halsen,
og har hiemme overalt i Europa.
10. Sitta. Rostrum subulatum, teretiusculum,
apice compresso, mandibula superiore paullo
longiore; pedes ambulatorii.
1. †. Europæa. (Fr. la sitelle, le torchepot. Engl.
the nuthatch, the woodcracker. Tdsk. der Blau-
specht. Nsk. Natrakke, Ead, Eremit.) Spæt-
meisse. S. rectricibus nigris: lateralibus quatuor
infra apicem albis. *
11. Todus. Rostrum subulatum, depressiuscu-
lum, obtusum, rectum, basi setis patulis. pe-
des gressorii.
1. Viridis. (Fr. le todier. Engl. the green sparrow.)
T. viridis, pectore rubro.
12. Alcedo. Rostrum trigonum, crassum, rec-
tum, longum, digitus versatilis.
1. †. Ispida. Jisfuglen. (Alcyon. Fr. le martin pé-
cheur. Engl. the kingsfisher. Tdsk. Eisvogel.) A.
supra cyanea, fascia temporali flaua, cauda breui. *
Findes næsten i den hele gamle Verden. Opholder
sig saavel ved Søen, som ogsaa ved Damme og Flo-
der; nærer sig af Fiske, og brækker Benene efter Maal-
tidet igien af sig i en Klump, ligesom Uglerne Muse-
benene etc.
13. Merops. Rostrum curuatum compressum,
carinatum; pedes gressorii.
1. Apiaster. (Fr. le guépier. Engl. the bee-eater. Tdsk.
der Immenwolf, Bienenfresser.) Søedrossel. M.
dorso ferrugineo, abdomine caudaque viridi coeru-
lescente, gula lutea, fascia temporali nigra. *
Et smukt Dyr, der har hiemme i det sydlige Eu-
ropa, og kun sielden farer vild til Tydskland. Det
lever af Græshopper og andre Insekter, men især af
Bier, som det fanger i stor Mængde.
14. Upupa. Rostrum arcuatum, convexum,
subcompressum obtusiusculum; pedes ambula-
torii.
1. †. Epops. (Fr. la bupe. Engl. the hoopoe. Tdsk.
Wiedehopf, Kothhahn, Dreckkrämer. Nsk. Ærfugl)
Herfuglen. V. crista variegata. *
I Europa og Ostindien, nærer sig af Skarnbasser,
Aadselgravere og andre Insekter, som den sanker op
af Dyrenes Ureenlighed. Dcn bygger Rede i hule
Træer, ofte paa et Grundlag af Menneskeskarn.*)
15. Certhia. Rostrum arcuatum, tenue sub-
trigonum, acutum; pedes ambulatorii.
1. †. Familiaris. (Fr. le grimpereau. Engl. the cree-
per. Tdsk. die Baumklette, der Grüper, Grau-
specht, Baumkleber.) Træpikke. C. grisea, sub-
tus alba, remigibus fuscis; rectricibus decem. *
I Europa. Klattrer ligesom Spætterne omkring
paa Træestammerne, for at søge Insekter og Pupper
o. s. v.
2. †. Muraria. (Tdsk. der Mauerspecht.) Muur-
spætte. C. cinerea, macula alarum fulua. *
I det varmere Europa. I gamle Mure, paa
Taarne o. s. v.
3. Coccinea. C. rectricibus remigibusque nigris, reli-
quo corpore coccineo. *
Et lille Dyr af den skiønneste Carmosinrøde Farve,
paa den for Capt. Cook ulykkelige Øe Ovaihi, hvis
konstige Indvaanere overtrække mange Slags virkelig
overmaade pragtfuld Pynt, og anden Klædemon, Hiel-
me o. s. v. endog hele Kapper o. s. v. med dens Fiær.
16. Trochilus. (Fr. oiseaux mouche. Engl. hum-
ming bird. Tsk. Honigsauger, Blumenspecht.)
Colibri. Rostrum subulato filiforme longum.
Mandibula inferiore tubulata, superiore vagi-
nante inferiorem. Lingua filis duobus coa-
litis tubulosa. pedes ambulatorii.
Overmaade smaa Fugle, men af en Skiønhed,
som hverken Pensel eller Beskrivelse er istand til at
udtrykke. Det Grønne, Røde og Blaa i deres
Fiære ligner det farvede Guld, og giør, især i Soel-
skin, en ubeskrivelig Virkning. Disse Smaaedyr ere
saa fine, at de let blive et Rov for de store Edder-
kopper, og kunne ikke sanges paa anden Maade end
ved at besprøites med Vand, da de endog med det
fineste Skraae eller Sand vilde blive skudte istykker.
De nære sig for størstedelen af Blomsternes Hon-
ningsaft, som de svævende og under bestandig Flak-
ken vide at udsue med deres tynde rørdannede Næb,
hvis Dannelse dissererer hos de forskiellige Særslag.
Det er enten lige, eller bøiet opad, eller nedad.
Disse Dyr har dog ikke allene hiemme i det varmere
Amerika men tildeels ogsaa i Californien og et Sær-
slag endogsaa i Nootka-Sund.
1. Minimus. T. rectirostris, corpore viridi nitente,
subtus albido; rectricibus lateralibus margine ex-
teriore albis. *
Den allermindste bekiendte Fugl, der veier kun
omtrent tredive Gran. Dens Rede er af Bomuld,
af en Valnøds Størrelse; og dens Æg omtrent
saa store som Sukkerærter.
2. Mosquitus. (Fr. le Rubis-topase. Tdsk. der Juwe-
len-Colibri.) T. viridescens vertice purpureo aurato,
gutture auroreo rutilo. *
Seba thes. tab. XXXVII. fig. 1.
Et ubeskrivelig pragtsuldt lille Dyr, hvis Pande
og Isse glindse som en Rubin, og Struben som glø-
dende Guld.
Fuglene af denne Orden have et stærkt, oven-
til ophøiet Næb af middelmaadig Størrelse, og korte
Fødder. De leve deels af Korn og andre Planter,
Sædfrøe o. s. v. deels af Insekter og Aadsler; og
have for det meste vildtagtigt Kiød af en ubehagelig
Smag.
17. Buphaga. Rostrum rectum, subquadrangu-
lare: mandibulis gibbis, integris, extrorsum
gibbosioribus. Pedes ambulatorii.
1. Africana. (Fr. le pic boeuf. Engl. the beef eater.)
Latham vol. I. P. I. tab. XII.
18. Crotophaga. Rostrum compressum, semi-
ouatum, arcuatum, dorsato-carinatum. Man-
dibula superiore margine utrinque angulata.
Nares peruiæ.
1. Ani. (Fr. le bout de petun. Engl. the razorbilled
blackbird.) C. pedibus scansoriis.
I Vestindien. De leve i selskabelig Forbindelse,
saa at Hunnerne, imod alle andre Fugles Maade,
holde sig sammen og bygge sig er fælleds Rede, ruge
med hinanden, soere Ungerne tilsammen o. s. v.
19. Corvus. Rostrum conuexum cultratum,
nares mystace tectæ. pedes ambulatorii.
1. †. Corax. (Fr. le corbeau. Engl. the raven. Tdsk.
Kolkrabe.) Ravn. C. ater dorso atro cærulescente,
cauda subrotunda. *
Næsten overalt baade i den gamle og nye Verden.
Har en overmaade skarp Lugt, da den i en lang
Frastand udsporer det Aadsel, der ligger skiult i tyk
Krat. Det er et skadeligt Dyr, røver Fiske, Krebs,
unge Ænder, ja endog unge Harer etc. stiæler ogsaa
Ting, som den ikke kan æde.
2. †. Corone. (Fr. la corneille. Engl. the carrion
crow. Tdsk. die Rabenkrähe.) Blaaeraage. C.
atrocærulescens totus, cauda rotundata: rectrici-
bus acutis. *
Har et ligesaa udskrakt Fædreneland, som Ravnen.
3. Frugilegus. (Fr. le freux, la frayonne. Engl. the
rook. Tdsk. die Saarkrähe, der Karechel.) Raage.
C. ater, fronte cinerascente, cauda subrotundata. *
I Europa. Et overmaade nyttigt Dyr, der for-
tærer utallige Markmuus, Vaarorme, Græslarver etc.
4. †. Cornix. (Fr. la corneille manteleé. Engl. the
royston crow. Tdsk. die Krähe, Nebelkrähe. Nsk.
Krage.) Krøgen. C. cinerascens, capite jugulo
alis caudaque nigris. *
I den gamle Verden. Er ogsaa meget nyttig, da
den øvelægger meget Utøi.
5. †. Monedula. (Fr. le choucas. Engl. the jackdaw.
Tdsk. die Dohle. Nsk. Kaa, Kaie, Ravnkaate.)
Allike. C. fuscus, occipite incano, fronte alis cau-
daque nigris. *
6. †. Glandarius. (Fr. le jeay. Engl. the jay. Tdsk.
der Holzheher, Nußbeisser, Marcolph, Hetzle,
Herrenvogel.) Skovskaden. C. rectricibus alarum
cæruleis, lineis transversis albis nigrisque, corpore
ferrugineo variegato. *
I det tempererede Europa. Et smukt Dyr, der
meget let kan giøres tamt.
7. †. Caryocatactes. (Fr. le caffe noix. Engl. the
nut cracker. Tdsk. der Nußheher. Nsk. Nøtkraake,
Nøddeskriger.) Nøddekrige. C. fuscus alboque
punctatus, alis caudaque nigris; rectricibus apice
albis: intermediis apice detritis. *
Hist og her i den nordlige Deel af Jordkloden.
8. †. Pica. (Fr. la pie. Engl. the magpye. Tdsk. die
Elster, Atzel, Aegerste, Heister. Nsk. Skiør,
Skiære, Skate, Tunsugl.) Skade, Huusskade.
C. albo nigroque varius, cauda cuneiformi. *
I Europa og Nordamerika. Et meget skadeligt
Dyr for ungt Fiærkræe.
9. Graculus. (Engl. the cornish chough. Tdsk.
der Waldrabe, Alparbe.) Biergravnen. C. vio-
laceo nigricans, rostro pedibusque luteis. *
Paa Biergene (især paa Alperne) i det mildere Eu-
ropa og Orienten.
Formodentlig er det den samme, som den uvisse
coruus eremita Linn.*) hvilken, saa vidt jeg veed,
endnu ingen kyndig Ornitholog med Vished har seet.
20. Coracias. Rostrum cultratum, apice in-
curuato, basi pennis denudatum. pedes am-
bulatorii.
1. †. Garrula. (Fr. le rollier. Engl. the roller. Tdsk.
die Mandelkrähe, Racke, Blauracke, der Birkhe-
her. Nsk. Blaakraake.) Ellekrage. C. cærulea,
dorso rubro, remigibus higris. *
I det tempererede Europa og i det nordlige Afrika.
Lader sig see i Hobetal paa Marken i Høstens Tid.
21. Gracula. Rostrum conuexo-cultratum, basi
nudiusculum. Lingua integra, acutiuscula,
carnosa. Pedes ambulatorii.
1. Religiosa. (Fr. le mainate. Engl. the minor grakle.)
G. nigro violacea, macula alarum alba, fascia oc-
cipitis nuda, flaua. *
I Ostindien. Synger skiønt, og lærer at udtale
Ord meget tydeligt.
2. Quiscula. (Tdsk. der Maisdieb.) Maisfuglen.
G. nigro-violacea, cauda rotundata. *
I Nordamerika, hvor den rigelig erstatter den
Skade, den rigtig nok tilføier Maisen, ved at øde-
lægge utallige skadelige Insekter. Derfor var det uover-
lagt, at man for 40 Aar siden i Pensylvanien saa
længe satte Præmier ud paa de indleverte Hoveder af
denne Fugl, indtil den næsten var udryddet. Thi fra
[Seite 147] den Tid tog Utøiet saa frygtelig Overhaand, at man
var glad ved, Fuglen igien lidt efter lidt formerede sig.
22. Paradisea. Paradisfugl. (manucodiatta.)
Rostrum basi plumis tomentosis rectum, pen-
næ hypochondriorum longiores. Rectrices
duæ superiores singulares denudatæ.
Den hele Art af talrige Særslag har et overmaade
indskrænket Fædreneland, da den uden Tvivl kun har
hiemme paa Nye-Guinea, hvorfra disse Dyr streife
som Trækfugle til Molukkerne o. a. Naboeøer. End-
nu skære Papuerne Fødderne af disse Dyr, der forme-
delst deres prægtige Fiære bæres som Pynt i Indien,
naar de sælge dem i den Hensigt, hvorfor de lettroende
Gamle overhovedet have vovet at nægte dem Fødder,
hvis Dannelse dog allerede Magalhaens Stalbroder
Ant. Pigafetta*) har beskrevet.
1. Apoda. P. brunnea pennis hypochondriis luteis,
corpore longioribus, rectricibus duabus interme-
diis longis setaceis. *
23. Trogon. Curucuru. Rostrum capite bre-
uius, cultratum, aduncum, margine mandi-
bularum serratum. Pedes scansorii.
1. Viridis. T. viridi aureus, subtus luteus, gula
nigra.
24. Bucco. (Fr. barbu. Engl. barbet.) Ro-
strum cultratum, lateraliter compressum apice
utrinque emarginato, incuruato, rictu infra
oculos protenso.
1. Capensis. B. rufus, fascia humerali fulua, pecto-
rali nigra.
Har samme Fædreneland som den forrige, og altsaa
er det ovenfor anførte Linnéiske Trivialnavn ikke
rigtigt.
25. Cuculus. Rostrum teritiusculum, pedes scan-
sorii.
1. †. Canorus. (Fr. le coucou. Engl. the cuckow. Tdsk.
der Kuckuck. Nsk. Gouk.) Giøgen. C. cauda ro-
tundata nigricante albo-punctata. *
I den nordlige Deel af den gamle Verden; hvor
den dog kun lader sig see fra midt i April til først i
Julii. Den udruger ikke selv den Mængde Æg, som
den lægger hvert Foraar, men lægger dem enkelte i
Græssmutternes og Vipstierternes o. s. v. Reder,
iblandt disses egne Æg, da disse smaa Fugle i dens
Sted paatage sig Udrugningen. Mærkværdigt er
det, at dens Æg ikke ere større end disse, saa kiendeli-
gen mindre Fugles, og at de heller ikke behøve at ud-
ruges længere. Den unge Giøg voxer derimod meget
hastig, og kaster de unge Græssmutter, der ere udru-
gede tilligemed den, ud af deres Moders Rede. Dens
Opholdssted om Vinteren er endnu ikke med fuldkom-
men Vished bekiendt.
2. Indicator. (Tdsk. der Honigkuckuck, Sengo, Mook.)
Honninggiøgen, Honningviseren. C. cauda cu-
neiformi fusco et albido-maculata, alis fuscis macu-
lis flauis, pedibus nigris.
Jo. Fr. Miller fasc. IV. tab. XXIV.
I det sydligere Afrika, fra Kap af og indad Landet.
Den har sit Navn af den Færdighed, hvormed den lige-
som Honningæderen (s. ovenfor S. 71.) veed at opsøge
sin kiereste Føde, de vilde Biekuber. Den giør dette
især om Morgenen og henimod Aftenen; og Hotten-
[Seite 149] totterne, saavelsom de der værende Hollændere, betie-
ne sig af denne Leilighed, for selv at indsamle den vilde
Honning. De give Agt paa Fuglens Kalden, besvare
den ved Fløiten, og saaledes holder dette Dyr sig stedse
op omkring dem, flagrer foran dem og leder dem til
det bestemte Sted.
26. Oriolus. Rostrum conicum, conuexum,
acutissimum, rectum: mandibula superiore
paulo longiore, obsolete emarginata. Pedes
ambulatorii.
1. †. (Fr. le loriot. Tdsk. die Golddrossel, Goldam-
sel, der Kirschvogel, Bülow, Wiedewall, Pyrol,
Pfingstvogel, Weihrauch, Bieresel.) Svenske. O.
luteus, pedibus nigris, rectricibus exterioribus
postice flauis. *
Hist og her i den gamle Verden. Et overmaade
skiønt Dyr, hvoraf Hannen er guldguul og sort, Hun-
nen olivengrøn. Den bygger sig en kunstig, fkaalfor-
mig og meget varig Rede, som den befæster imellem
so Grene.
2. Persieus. Jupujaba. O. niger, dorso postico ma-
culaque tectricum alaram basique rectricum luteis. *
Brisson vol. II. tab. IX. fig. 1.
I Brasilien etc. Den bygger sig, som flere Særslag
af denne Art, der har hiemme i det varmeste Jord-
strøg af den gamle og ny Verden, en lang pungformig
Rede af Rør og Siv*) med en snæver Aabning paa,
hvilken den hænger op ved Enden af en Green, og
derved beskytter sine Unger mod Markattens og Slan-
gernes Overfald.
Smaa Fugle med korte smalle Been, og kegle-
dannede skarpt tilspidsede Næb, af forskiellig Stør-
relse og Dannelse. De leve i Monogamie, nære
sig af Insekter og Frøe, have fiint, velsmagende
Kiød, og synge for største Delen.
27. Alauda. Rostrum cylindrico subulatum, rec-
tum, mandibulis æqualibus, basi deorsum de-
hiscentibus. Unguis posticus rectior digito
longior.
1. †. Aruensis. (Fr. l' alouette. Engl. the field-lark,
the sky-lark. Tdsk. die Feldlerche, Himmelslerche,
Bardale.) Sanglærke. A. rectricibus extimis dua-
bus extrorsum longitudinaliter albis: intermediis
inferiori latere ferrugineis. *
Næsten i den hele gamle Verden. Bader sig i Sand,
ligesom Hønsene og endeel andre saa kaldte skrabende
Fugle. (Aues pulueratrices.)
2. †. Cristata. (Fr. le cochevis. Tdsk. die Haubenler-
che, Kobellerche, Heidelerche, der Kothmönch.) Top-
lærke, Veilærke. A. rectricibus nigris: extimis du-
abus margine exteriori albis, capite cristato. *
I Tydskland og omliggende Lande.
28. Sturnus. Rostrum subulatum, angulato-de-
pressum, obtusiusculum: mandibula superiore
integerrima, marginibus patentiusculis.
1. †. Vulgaris. (Fr. l'etourneau. Engl. the stare, the
sterling. Tdsk. der Staar, die Sprehe. Nsk. Star.)
Stær. S. rostro flauescente, corpore nigro punc-
tis sagittatis albis. *
For det meste overalt i den gamle Verden. Et nyt-
tigt Dyr, der ødelægger en utallig Mængde skadelige
Insekter, og tillige er overmaade lærvillig, lærer let
at udtale Ord etc.
29. Turdus. Rostrum tereti-cultratum: mandi-
bula superiore apice deflexo, emarginato. faux
ciliata.
1. †. Visciuorus. (Fr. la draine. Engl. the missel bird,
the shrite. Tdsk. die Schnarre, Misteldrossel, der
Ziemer, Mistler, Brachvogel, Zaritzer. Nsk. Biork-
trost.) dobbelt Kramsfugl. T. dorso fusco,
collo maculis albis, rostro flauescente. *
Hist og her i den gamle Verden. Den nærer sig af
Fugleliimbær, der ogsaa hyppig forplantes ved den.
2. †. Pilaris. (Fr. la litorne, la tourdelle. Engl.
the fieldfare. Tdsk. der Krammetsvogel. Nsk.
Graatrost, Fieldtrost, Nordenvinds-Pibe, Sim-
meren.) dobbelt Kramsfugl. T. rectricibus ni-
gris: extimis margine interiore apice albicantibus,
capite vropygioque cano. *
I det nordlige Europa; men streifer dog og i det
sydlige. Den nærer sig fornemmelig af Enebær.
3. †. Iliacus. (Fr. le mauvis. Engl. the redwing.
Tdsk. Zpdrossel, Rothdrossel, Zippe). Natveke.
T. alis subtus ferrugineis, superciliis flauescen-
tibus. *
I det tempererede Europa. Glatter sin Rede ud
med Leer og raadent Træe; og da det sidste for en Deel
skinner i Mørke, kunde maaskee saadan et qui pro quo
have givet Anledning til de Gamles Fortælling om en
Aue hercynica noctu lucente.
4. †. Musicus. (Fr. la grive. Engl. the throstle, the
song thrush. Tdsk. die Sangdrossel, Weindrossel
Weißdrossel. Nsk. Sang-Tale, Maal-trost.) Vinter-
assel. T. remigibus basi interiore ferrugineis. *
Har omtrent fælleds Fædreneland med den forrige.
Undertiden finder man en hvidgraae Varietet af den.
5. Polyglottus. (Fr. le moqueur. Engl. the mock bird.
Tdsk. die Americanische Nachtigall, Sinsonte.)
Echoet. T. fusco-cinereus, subtus albidus, macu-
lis verticis, alarum et caudæ candidis.
I Lovisiana, Carolina, ogsaa paa Jamaika etc.
Den skal ikke have nogen egen Sang, efterabe alle
andre Fugles Stemmer, ogsaa Menneskets Latter og
Graad paa det nøieste; og derhos være i uophørlig
Bevægelse og Munterhed.
6. †. Merula. (Fr. le merle. Engl. the blackbird,
amzell. Tdsk. die Amsel, Schwarzdrossel. Nsk
Sort-Trost, Solsort.) Soelsorten. T. ater, ro-
stro palpebrisque flauis. *
I det tempererede Europa. Lever eensom, nærer
sig af Eenebær, har en troe Hukommelse, og erindrer
sig sin Livstid, hvad den eengang har lært.
30. Ampelis. Rostrum rectum, conuexum: man-
dibula superiore longiore, subincuruata, utrin-
que emarginata.
1. †. Garrulus. (Fr. le jaseur de Boheme. Engl. the
bohemian chatterer. Tdsk. der Seidenschwanz, Pfef-
fervogel, Sterbevogel, Böhmer.) Sidensvands.
A. occipite cristato: racheos s. costæ remigum se-
cundariorum apice coccineo complanato. *
I det nordligste Europa, men kommer mange
Aaringer til Tydskland i Høstens Tid (formodentlig
naar der bliver stræng Vinter i dens Hiem), især fin-
der man den ogsaa ofte paa Biergstrækningen Harz.
31. Loxia. Rostrum conico-gibbum; frontis basi
rotundatum. mandibula inferior margine late-
rali inflexa.
1. †. Curuirostris. (Fr. le bec croisé. Engl. the
cross-bill, the sheld-apple. Tdsk. der Kreuzschnabel
Krummschnabel, Krüniz, Tannenpapagey.) Kors-
næb. L. rostro forsicato. *
I den nordligere Jordklodes Gran- og Fyrreskove.
Den har megen Lighed med Papegøyerne, saavel i
Henseende til sine skiønne Fiær, som i Brugen af
sit Næb, og overhovedet i al sin Adfær. Hannen er
rød, men med Tiden bliver den grøn ligesom Hun-
nen, især naar den er i Buur. Den kan lære at fløite
ret artigt. Hunnen ligger paa Æg midt om Vinteren
mod Enden af Januar, og kalfatrer Reden med Har-
pix, for at giøre den varig mod Fugtighed og Snee.
2. †. Coccothraustes. (Fr. le gros bec. Engl. the baw-
finch. Tdsk. der Kernbeißer, Kirschfink, Kirsch-
fnäpper.) Kierneknækkeren. L. linea alarum alba,
remigibus mediis apice rhombeis, rectricibus latere
tenuiore baseos nigris. *
Hist og her i Europa. Er istand til at knække Kirse-
bærstene og Valnødder med sit stærke Næb, og at værge
sig mod Hunde og Katte.
3. †. Pyrrhula. (rubicilla. Fr. le bouvreuil. Engl.
the bulfinch. Tdsk. der Dompfaff, Blutfink, Liebig,
Gimpel, Rothfink, Nsk. Blodfinke) Dompap.
L. artubus nigris, rectricibus caudæ remigumque
posticarum albis. *
I den nordligere Deel af den gamle Verden. Et
overmaade fortroeligt og venligt Dyr, hvoraf begge
Kiøn, foruden deres egne behagelige Tone, ogsaa me-
get let lære at fløite hele Stykker, selv at accompag-
nere hverandre, ja endog at udtale Ord.
4. Carainalis. (Engl. the red bird. Tdsk. der India-
nische Haubenfink, die Virginische Nachtigall.)
Virginisk Nattergal. L. cristata rubra, capistro
nigro, rostro pedibusque sanguineis. *
I Nordamerika. Den agtes høit for sine skiønne
røde Fiær og for sin fortræffelige Sang.
5. Oryzivora. (Tdsk. der Reisdieb, Padda.) Riis-
tyven. L. fusca, temporibus albis, rostro rubro. *
I Ostindien, China etc. paa Riismarkerne.
6. †. Chloris. (anthus, florus. Fr. le verdier. Engl.
the greenfinch. Tdsk. der Grünfink, Grünling,
Grünschwanz, die Zwuntsche.) Svensk Irrisk,
Svenske. L. flauicanti-virens, remigibus primori-
bus antice luteis, rectricibus lateralibus quatuor
basi luteis. *
32. Emberiza. Verlingerne. Rostrum conicum,
mandibula basi deorsum, a se inuicem disceden-
tes: inferiore lateribus inflexo coarctata, supe-
riore angustiore.
1. †. Niualis. (Fr. l'ortolan de neige. Engl. the snow
bunting. Tdsk. die Schneeammer, der Schneevogel.
Nsk. Fiælster, Sneespurre, Sneetiting, Soelskri-
ger.) Sneekok, Vinterfugl. E. remigibus albis,
primoribus extrorsum nigris: rectricibus nigris,
lateralibus tribus albis. *
I den nordlige Deel af Jordkloden. Den lader sig
undertiden see paa engang i overmaade store Flokke:
saaledes som i Febr. 1766 omkring ved Gøttingen.
2. †. Miliaria. (Fr. le proyer. Engl. the bunting.
Tdsk. die graue Ammer. Nsk. Knötter.) Korn-
lærke. E. grisea, subtus nigro maculata, orbitis
rufis. *
For det meste hele Europa igiennem.
3. †. Hortulana. (Tdsk. der Ortolan, Kornfink, die
Fettammer, Windsche Goldammer.) Hortulen. E.
remigibus nigris, primis tribus margine albidis: rec-
tricibus nigris, lateralibus duabus extrorsum nigris. *
I de varmeste Egne af Europa og det hosliggende
Asien.
4. †. Citrinella. (Fr. le bruant. Engl. the yellow
hammer. Tdsk. die Goldammer, Gelbgans, der
Emmerling. Nsk. Skur.) Guulspurre, Guulve-
slug. E. rectricibus nigricantibus: extimis duabus
latere interiore macula alba acuta. *
For det meste overalt i Europa.
5. Paradisæa. (Fr. la veuve à collier d'or. Tdsk. die
Witwe.) Enken. E. fusca, pectore rubro, rectri-
cibus intermediis quatuor elongatis acuminatis:
duabus longissimis, rostro rubro. *
Paa Angola etc. En munter Fugl, der godt for-
drager vores Klima, og derfor bringes hyppig herover.
33. Tanagra. Rostrum conicum, acuminatum,
emarginatum, basi subtrigonum, apice decliue.
1. Jacapa. (Fr. le cardinal pourpré, le bec d'argent.
Engl. the red breasted blackbird.) Cardinal. T.
atra, fronte iugulo pectoreque coccineis. *
I Vestindien og det hosliggende Amerika.
34. Fringilla. Finke. Rostrum conicum rec-
tum acuminatum.
1. †. Cælebs. (Fr. le pinçon. Engl. the chaffinch.
Tdsk. der Buchfink, Gartenfink, Rothfink, Wald-
fink.) Bogfinke. F. artubus nigris, remigibus
utrinque albis, tribus primis immaculatis: rectri-
cibus duabus oblique albis. *
Finkernes Sang er særdeles mangeartig, saa at man
vel endog tæller tyve forskiellige Særslag, der belæg-
ges med egne Navne af Fuglesængerne, og holdes i
forskiellig Priis. Som oftest slaaer Finkerne eens i
enhver Strækning af sex eller flere Mile rundtomkring,
og igien anderledes i Naboe-Egnene. Ofte har ogsaa
een Finke tre til fire Slags Sang, hvormed den af-
vexler.
2. †. Montifringilla. (Fr. le pinçon d' Ardennes.
Engl. the bramble. Tdsk. der Bergfink, Tannen-
fink, Rothfink, Rowert, Schneefink, Mistfink,
Winterfink, Quäkfink, Nikawitz, Zetscher, Gegler.)
Qvaker, Bogfinkens Hoerunge, Akerlan. F.
alarum basi subtus flauissima. *
Linné fauna suec. tab. II. fig. 198.
3. Nivalis. (Fr. la niverolle. Tdsk. der Schneefink.)
Biergfinken. F. fusca, subtus niuea, remigibus
secundariis rectricibusque albis. *
Brisson vol. III. tab. XV. fig. 1.
[Seite 157]Paa Caucasus, og de Europæiske Alper. Især paa
St. Gothard og det store St. Bernhard, hvor den
bygger Rede i Klostergangene paa Hospitiummet.
4. †. Carduelis. (Fr. le chardonneret. Engl. the gold-
finch, the thistlefinch. Tdsk. der Stieglitz, Distel-
fink.) Stillits. F. fronte et gula coccineis, remi-
gibus antrorsum flauis: rectricibus duabus extimis
medio, reliquisque apice albis. *
Næsten hele Europa igiennem og i Naboelandene i
den øvrige gamle Verden. Giver fortrinlig skiønne
Bastarder med Canarie-Hunnen.*)
5. Amandaua. (Fr. le Bengali piqueté. Tdsk. der Finke
von Bengalen.) Bengalsk Finke. F. fusca rufe-
scensque albo punctata. *
Buffon vol. IV. tab. II. fig. 1.
I Ostindien. En overmaade nydelig lille Fugl,
som man paastaaer har gule Been, hvilket jeg dog
ikke har sundet bekræstet hos dem, jeg har havt Leilig-
hed til at undersøge.
6. Canaria. (Fr. le serin de Canarie. Tdsk. der Ca-
narienvogel, fordum Zuckervöglein.) Canariefugl.
F. rostro corporeque albo flanescente, rectricibus
remigibusque virescentibus. *
Synes først at være bragt til Europa fra de Cana-
riske Øer i Begyndelsen af det sextende Aarhundrede;
men er allerede imod Enden deraf bleven almindeligere
i Tydskland, og siden udartet til mange Varieteter.
Stamme-Racen synes at være den bruun-grønne, der
har sin Rede paa de kanariske Øer i kolde biergagtige
Egne ved Vandet. Iblandt de øvrige kan man for-
nemmelig lægge Mærke til dem med Toppen eller Fiæ-
derbusken paa Hovedet og Kakkerlakkerne med røde
Øine.
7. †. Spinus. (ligurinus, acanthis. Fr. le tarin. Engl.
the siskin. Tdsk. der Zeisig, Erlenfink.) Sisgen.
F. remigibus medio luteis: primis quatuor imma-
culatis, rectricibus basi flauis, apice nigris. *
Har udentvivl fra første Færd af hiemme i det yderste
Norden: og kommer derfor kun til det tempererede Eu-
ropa for at overvintre, hvorfor ogsaa dens Rede findes
saa sielden her til Lands*). Den er meget lærnem;
kan lære at fløite Stykker og udtale Ord.
8. †. Cannabina. (Fr. la linotte. Engl. the greater
linner. Tdsk. der Hänfling, Leinfink, die Artsche.)
Tornirisk, Sidserønnike. F. remigibus primo-
ribus rectricibusque nigris, utroque margine albis. *
I Europa og Nordamerika. De Bastarder, man
faaer af dem og Canarie-Hunnen, ere undertiden frugt-
bare imod andre Bastarders Sædvane.
9. †. Linaria. (Fr. le zizerin. Engl. the lesser linnet.
Tdsk. das Citrinchen, Gräslein, Steinschößlein,
der Bergzeisig, Meerzeisig, Flachsfink, Carmin-
hänfling.) Graaesisken, Moririsk. F. remigibus
rectricibusque fuscis, margine obsolete pallido,
litura alarum albida. *
I den hele nordlige Deel af Jordkloden. Den har
en blid behagelig Sang, og bliver meget tam.
10. †. Domestica. (Fr. le moineau. Engl. the spar-
row. Tdsk. der Sperling, Spatz, Lüning. Nsk.
Huusspurv, Huuskald.) Graaspurv. F. remigi-
bus rectricibusque fuscis, gula nigra, temporibus
ferrugineis. *
I hele Europa og Naboelandene i den øvrige gamle
Verden. Men opholder sig ikke i tykke Skove. Over-
[Seite 159] alt er Spurven ligesom et Huusdyr, der som Musen
af sig selv har søgt hen til Menneskene. Den bliver
overmaade tam, er meget vellystig, og ruger fire
Gange om Aaret. Rigtig nok et meget skadeligt Dyr
for Have og Mark, men som dog ogsaa ødelægger en
utallig Mængde Utøi. Undertiden finder man gandske
hvide Spurve.
35. Muscicapa. (Fr. gobe mouche. Engl. flycat-
cher.) Rostrum subtrigonum utrinque emargi-
natum, apice incuruo; vibrissæ patentes versus
fauces.
1. †. Atricapilla. (Tdsk. der Fliegenschnäpper.) Flue-
snapper. M. nigra, subtus frontisque macula ala-
rumque speculo albis, rectricibus lateralibus extus
albis. *
Linné fauna suecica tab. I. fig. 229.
36. Motacilla. Rostrum subulatum rectum:
mandibulis subæqualibus.
1. †. Luscinia. (Fr. le rossignol. Engl. the Nigh-
tingale. Tdsk. die Nachtigall, Philomele.) Nat-
tergal. M. rufo-cinerea, armillis cinereis. *
Dette henrykkende Dyr er et Fortrin, som de kiøli-
gere og mere tempererede Jordstrøg i Europa og Asien
ere begavede med. Det kommer til vore Egne i April,
og Hannen gemeenlig fiorten Dage tidligere end Hun-
nen. Denne bygger en let Rede af tørt Eegeløv,
Bast*) etc. i skyggefulde Buske og lægger fire oliven-
grønne Æg, men ruger forskiellige Gange. Mod
Enden af August drage de igien fra os, man veed
[Seite 160] endnu ikke med Vished hvorhen; i det mindste ikke,
saa vidt det er bekiendt, til Afrika.
2. †. Curruca. (Fr. la fauvette. Engl. the bedge
sparrow. Tdsk. die Grasmücke, der Heckenschmat-
zer, Weidenzeisig.) Græssmutte. M. supra fusca,
subtus albida, rectricibus fuscis: extima margine
tenuiore alba. *
I det tempererede Europa. De fleste Giøgeæg
klækkes ud af dem.
3. Alpina. (Fr. la fauvette des alpes. Tdsk. die Flüe-
(d. e. Felsen-) Lerche.) Alpelærken. M. griseo-
ferruginea, gula alba maculis lunatis fuscis, rec-
tricibus alarum nigricantibus versus apicem linea
punctatis alba.
Andreä Br. aus der Schweiz tab. XIII.
Dette artige Dyr, der saa ofte er miskiendt af Or-
nithologerne*)) har hiemme i de biergagtige Egne af
det tempererede Europa, og findes fornemmelig i største
Mængde paa de sede Græsgange ved Alperne. Den
har en behagelig Sang og meget velsmagende Kiød.
4. †. Ficedula. (Tdsk. die Beccafige.) Spidslærke.
M. subfusca, subtus alba, pectore cinereo macu-
lato. *
I det mildere og varmere Europa, især paa Øen
Cypern, hvorfra de føres i stor Mængde vidt om-
kring for deres velsmagende Kiøds Skyld.
5. †. Alba. (Fr. la lavandiere. Engl. the white wa-
terwagtail. Tdsk. das Ackermännchen, die weiße
oder graue Bachstelze. Nsk. Erle, Linerle, Elle-
kongens Datter.) Vipstiert, Havrefugl, Steen-
[Seite 161] pikker, Rendesteenssnager. M. pectore nigro,
rectricibus duabus lateralibus dimidiato oblique al-
bis. *
For det meste overalt i den gamle Verden.
6. †. Atricapilla. (Fr. la fauvette à tête noire. Engl.
the black-cap. Tdsk. der Klosterwenzel, Mönch.)
Havskade, Spikke. M. testacea, subtus cinerea,
pileo obscuro. *
Linné fauna suecica tab. I. fig. 256.
I det tempererede Europa. Dens Slag ligner
næsten Nattergalens.
7. †. Phoenicurus. (Fr. le rossignol de muraille. Engl.
the redstart. Tdsk. das Schwarzkehlchen.) Blod-
fugl, Blodstiert, Rødstiert. M. gula nigra,
abdomine caudaque rufis, capite dorsoque cano. *
Har Fædreneland tilsælleds med Nattergalen; kom-
mer og gaaer ogsaa paa samme Tid som den; har og-
saa en særdeles behagelig Stemme.
8. †. Rubecula. (erithacus. Fr. le rougegorge. Engl.
the red breast. Tdsk. das Rothkehlchen, Rothbrüst-
chen, der Rothbart.) Rødhals, Rødkielke, Rød-
finke. M. grisea, gula pectoreque ferrugineis.
Mestendeels overalt i Europa. Den bliver ogsaa
Vinteren over hos os. Den er slet ikke skye men tam
og dristig. Derimod er den bidsk, saa at ikke to Par
efter det lat. Ordsprog kan forliges i en Busk. Den
dræber ogsaa let andre Fugle.
9. †. Troglodytes. (Engl. the wren. Tdsk. der Zaun-
schlupfer, Schneekönig, Winterkönig. Nsk. Peter-
mandsmad, Musebroder.) Thomas i Gierdet,
Nellekonge, Tommeliden, Gierdesmutte. M.
grisea, alis nigro cinereoque undulatis. *
I den nordligere Deel af Jordkloden. En munter
lille Fugl, der endog i Blæst og Uveir og stræng Frost
lader sin Stemme høre, og om Vinteren søger sin Føde
omkring ved Gierderne og leder Pupper op. Den
giør sig en varm, blød, bedækt Rede, af Dannelse
næsten som en Bagerovn*) og lægger en talrig Mæng-
de Æg.
10. †. Regulus. (Fr. le roitelet. Tdsk. das Goldhähn-
chen.) Fuglekonge. M. remigibus secundariis ex-
teriori margine flauis, medio albis, crista verticali
crocea. *
I mange Egne af begge Verdener. Den allermindste
europæiske Fugl.
11. Sartoria. Skræderfuglen. M. tota pallide lutea.
Pennant's Indian Zoology. tab. VIII.
I Indien. Mindre end Gierdesmutten. Den har
sit Navn af den mærkværdige Maade, paa hvilken den
forfærdiger sin Rede af to Blade, i det den ligesom
syer et tørt Blad til et grønt paa den yderste Ende af
en Green, saa at begge danne en tragtformig Huul-
ning, som den udforer med sit Duun.
37. Pipra. Manakin. Rostrum capite breuius,
basi subtrigonum integerrimum, apice incur-
uum. Pedes gressorii.
1. Rupicola. (Fr. le coq de roche.) P. crista erecta mar-
gine purpurea, corpore croceo, tectricibus rectri-
cum truncatis.
38. Parus. (Fr. mesange. Engl. titmouse. Tdsk.
Meise.) Meise. Rostrum integerrimum, basi
setis tectum.
1. †. Major. (Fr. le charbonniere. Engl. the great
titmouse. Tdsk. die Kohlmeise, Brandmeise, Spie-
gelmeise, Pickmeise, Finkmeise. Nsk. Talgoxe, Kiød-
meise.) Musvit. P. capite nigro, temporibus al-
bis, nucha lutea. *
For det meste overalt i den gamle Verden. Et mo-
digt Dyr, der anfalder langt større Fugle, ophakker
Hovederne paa andre smaa Sangfugle, og hakker vel
endog efter Øinene paa sovende Børn. Man har an-
mærket hos dette og andre Særslag af denne Art, der
blive hos os Vinteren over, at Hornet i deres Næb
paa den Tid er meget haardere end om Sommeren,
hvilket kommer dem tilpas, naar de skal pikke deres
Æde ud af den haardfrosne Jord.
2. †. Cæruleus. (Fr. la mesange bleue. Engl. the nun.
Tdsk. die Blaumeise, Pimpelmeise, Jungfernmeise,
der Blaumüller.) Blaameise. P. remigibus cæru-
lescentibus: primoribus margine esteriore albis,
fronte alba, vertice cæruleo. *
Findes hyppig i Europa. Et skiønt og overmaade
nyttigt lille Dyr, der Aar ud og Aar ind ødelægger en
utallig Mængde Insekter og deres Æg.
3. Caudatus. (Fr. la mesauge à longue queue. Engl.
the longtailed titmouse. Tdsk. die Schwanzmeise,
Moormeise, Schneemeise, Zagelmeise, der Backo-
fendrescher. Pfannenstiel.) Meisen med den lange
Rumpe. P. vertice albo, cauda corpore longiore. *
I Europa og Vestindien. Den er meget tykt be-
fiæret, lægger tyve Æg, og bygger sig en kunstig
[Seite 164] Rede, dannet som en Sæk*), af Moos, Uld, etc.
For at skiule den, beklæder den samme udenpaa med
det selvsamme Slags Moos, hvormed det Træe er be-
voxet, ved hvis Stamme Reden anlægges.
4. Biarmicus. (Fr. le moustache. Engl. the bearded
titmouse. Tdsk. das Bartmännchen, der Indiani-
sche Sperling.) Skiægmeisen. P. vertice cano,
cauda corpore longiore, capite barbato. *
I det nordvestlige Europa, Engelland etc.
5. Pendulinus. (Fr. la mesange de Pologne. Tdsk. die
Beutelmeise, Pendulinmeise, der Remiß, Cotton-
vogel.) Pendulinmeisen. P. capite subferrugineo,
fascia oculari nigra, remigibus rectricibusque fuscis
margine utroque ferrugineo.
Buffon vol. III. tab. XXIX. fig. 2.
J. D. Titii parus minimus remiz descriptus.
Lips. 1755. 4. tab. I. II.
Hist og her i Øvre-Italien, Polen, Siberien etc.
Den bygger sig en særdeles kunstig Rede, som en Pung,
af Poppeluld etc. hvilken den hænger op i en tynd Green.
39. Hirundo. (Tdsk. Schwalbe.) Svale. Ro-
strum minimum incurum, subulatum, basi
depressum.
Svalerne udmærke sig ikke allene ved deres Skab-
ning, men ogsaa ved deres Levemaade etc. særdeles
meget fra de øvrige Dyr af denne Orden. De gaae
næsten aldrig, men forrette for det meste alt, hvad de
have at giøre, enten flyvende eller siddende. De have
et vidt Svælg, og vide meget behændig at bortsnappe
Insekterne af Luften eller over Vandet dermed. Den
bekiendte Tvistighed om vores indenlandske Svalers,
især begge de første Særslags Opholdssted om Vinte-
[Seite 165] ren, er, efter alt det, der er skreven derom, dog
endnu ikke afgiort. Skade er det, at ved de Erfarin-
ger, der ere anførte enten for den ene*) eller den an-
den**) Mening har man ikke bestemt nok angivet de
Særslag, om hvilke man har samlet dem. Men in
dubio synes dog stedse deres Bortgang til varmere
Egne at have en kiendelig større Grad af Sandsynlig-
hed for sig.
1. †. Domestica. (hirundo rustica Linn. Fr. l' hiron-
delle de cheminée. Engl. the house-swallow, the
chimney swallow. Tdsk. die Rauchschwalbe, Feuer-
schwalbe. Nsk. Ladesvale.) Forstuesvalen, Mark-
svalen. H. rectricibus, exceptis duabus interme-
diis, macula alba notatis. *
I den hele nordlige Deel af Jordkloden. Benæv-
nelserne af denne og følgende Særslag ere paa det sæl-
somste sammenblandede og forvexlede hos Systemati-
kerne. Denne her med de nøgne ubefiædrede Been og
hvidplættede Rumpefiære, burde med Rette hedde Bye-
svalen, da man oftere finder den i Byer, end den
følgende. Den bygger sin aabne Rede ved Huusgavler,
Stalde, Skure o. s. v.
2. †. Agrestis. (hirundo urbica Linn. Fr. l' hiron-
delle de muraille, le martinet à cul blanc. Engl. the
martin. Tdsk. die Hausschwalbe, Fensterschwalbe,
Mehlschwalbe, Spyrschwalbe. Nsk. Huussvale.)
Byesvalen, Tagskiægssvalen, Hvidsvalen,
Riven, Skorsteenssvalen. H. pedibus hirsutis,
rectricibus immaculatis, dorso nigro cærulescente,
tota subtus alba. *
Har tilligemed den følgende samme Fædreneland som
den forrige. Bygger for det meste Reder i Lands-
byerne udenpaa Husene under Taget, ved Kirkevin-
duer etc. Reden er som en Bagerovn hvælvet for oven
og de smaa Leerklumper, hvoraf den bestaaer, ere tem-
melig regelmæssigt lagte over hinanden som Qvader-
stykker.
3. †. Riparia. (Fr. l' hirondelle de ripage. Engl. the
sand martin, the share bird. Tdsk. die Uferschwalbe,
Erdschwalbe. Nsk. Sandrønne, Strandsvale, Dig-
sulu, Sandsulu. Dig-Jord-Blint-Svale, Soel-
bakke. H. cinerea, gula aldomineque albis. *
Bygger ved Bredden af Floder, i Leergruber,
Sandbanker etc.
4. Esculenta. Salanganen. H. rectricibus omnibus
macula alba notatis. *
Af Størrelse som en Gierdsmutte. Findes paa de
Sundaiske o. a. Øer i det Indianske Archipelagus ind-
til Nye-Guinea etc. Bygger der i Hullerne ved Strand-
bredden og i Bierghuler de bekiendte Indianske eller
Tunkinsreder, hvis Stof ligner Huusblas, men som
endnu ikke er videre tilfulde bekiendt. Man samler
aarlig vel fire Millioner af disse Smaareder, der for
størstedelen bortsælges til China.
5. †. Apus. (Fr. le martinet. Engl. the black mar-
tin, the swift. Tdsk. die Mauerschwalbe, Stein-
schwalbe, Thurmschwalbe. Nsk. Ringsvale, Svart-
Field-Sulu.) Steen-Kirke-Søe-Muursvale.
H. nigricans, gula alba, digitis omnibus quatuor
anticis. *
I alle tre Verdens Dele af den nordlige Jordklode,
flyver som oftest kun ud om Morgenen og om Afte-
nen. Bygger sædvanligviis Rede i Taarne, paa
Kornlofter etc.
40. Caprimulgus. Rostrum modice incuruum,
minimum, subulatum, basi depressum. ui-
brissæ ciliares. Rictus amplissimus. unguis
intermedius introrsum ciliatus.
1. †. Europæus. (nycticorax. Fr. l' engoulewent. Engl.
the goat sucker, night-raven. Tdsk. die Nachtschwalbe,
Hexe, der Ziegenmelker, Ziegensauger, Nachtrabe,
Taaschläfer. Nsk. Qvælknarren, Gedemalker) Af-
tenbakke, Natravn, Natskade. C. narium tu-
bis obsoletis. *
I den gamle Verden. Et smukt marmoreret Dyr,
der blot om Natten forretter sin Gierning, og bestan-
dig snurrer i Flugten. Den lever af Natsommerfugle
etc. og det gamle Sagn, at den suger Melken ud af
Gederne, er ugrundet.
Fuglene af denne Orden have korte Been og
et convex Næb, der ved Roden er overtrukket med
en kiødagtig Hud, og hvoraf den øverste halve Deel
til begge Sider falder over den underste. De nære
sig meest af Plantefrøe, som de udbløde i deres Kroe
(§. 65.); leve i Polygamie, lægge en stor Mængde
Æg; og udgiøre det meste tamme Fiæderkræe.
41. Columba. (Fr. og Engl. pigeon. Tdsk.
Taube.) Due. Rostrum rectum versus api-
cem descendens.
1. †. Oenas. (vinago, linia. Fr. le biset. Engl. the
stock dove. Tdsk. die Haustaube, Feldtaube, Holz-
taube.) Kirkedue, Vilddue, Skovdne. C. coeru-
[Seite 168] lescens, ceruice viridi nitente, dorso postico albo,
fascia alarum apiceque caudæ nigricante. *
Skovduen har hiemme næsten overalt i den gamle
Verden. De i Norden drage i Høsten bort til noget
sydligere Egne. De derimod i mildere Jordstrøg over-
vintre i Hobeviis i Klipperifter, hule Træer etc. Den
vilde Hun ruger to Gange om Aaret, Huusduen der-
imod vel ni til ti Gange, saa at man af eet eneste
Par i en Tid af fire Aar kan lægge 14762 Duer til.
De fortrinligste Varieteter (hvoraf dog mange ansees
for egne Særslag) ere følgende:
a) dasypus. (Fr. le pigeon pattu. Engl. the rough-
footed dove. Tdsk. die Trommeltaube.) Trom-
meldue, med lange Fiær paa Benene og en
Krølle eller Fiærbusk paa Hovedet. Frisch tab.
CXLV.
b) gutturosa. (Fr. le pigeon à grosse gorge, le
grand gosier. Engl. the cropper pigeon. Tdsk.
die Kropftaube, der Kröpfer.) Kropdue, med
en uhyre Kroe. Frisch tab. CXLVI.
c) turbita. (Fr. le pigeon cravate, à gorge frisée.
Engl. the turbit. Tdsk. das Möwchen.) Mæ-
fekken, med krusede Brystfiære og ganske kort
Næb. Frisch tab. CXLVII.
d) gyratrix. (Fr. le pigeon culbutant. Engl. the
tumbler. Tdsk. der Tümler.) Tumling, med
glat Hoved og en skaldet rød Ring om Øinene:
tumle sig omkring i Luften, naar de flyve
hastig. Frisch tab. CXLVIII.
e) cucullata. (Fr. le pigeon romain. Engl. the ja-
cobine. Tdsk. die Schleiertaube, Zopftaube.)
Parykduen, med fremad staaende Top paa Ho-
vedet. Frisch tab. CL.
f) laticauda. (Fr. le pigeon paon. Engl. the shaker.
Tdsk. die Pfauentaube, der Hühnerschwanz.)
Paafuglsduen, Hugstiert, med opreist udbredt
Rumpe. Frisch tab. CLI.
g) tabellaria. (Fr. le pigeon messager. Engl. the
carrier pigeon. Tdsk. die Posttaube, Brieftaube,
[Seite 169] türkische Taube.) Pavedette, Postduen, med
røde Kiødvorter omkring Næbbet og Øinene. Den
har sit Navn deraf, at man i Levanten betiener
sig af den, til at bringe Breve bort; man med-
tager nemlig saadanne Duer af deres Slag lang-
veis fra deres Hiem, og binder dem derpaa en
Billet under Vingerne, med hvilken de ile til
deres gamle Rede, og der efter Aftale opfanges,
og skilles ved deres Budskab.
2. Coronata. (Tdsk. der Kronvogel.) C. cærulescens,
supra cinerea, orbitis nigris, crista erecta, humeris
ferrugineis. *
Jo. Fr. Miller fasc. III. tab. XVI.
Paa Nye-Guinea og Naboeøerne. Næsten saa
stor som en kalkunsk Hane.
3. †. Palumbus. (Fr. le pigeon ramier. Engl. the
ring-dove. Tdsk. die Ringtaube, große Holztaube,
Schlagtaube, Plochtaube, Kohltaube, Holztaube.
Bornholmsk: Skude.) Ringelduen, Skade.
C. rectricibus postice atris, remigibus primoribus
margine exteriore albidis collo utrinque albo. *
4. †. Turtur. (Fr. le tourterelle. Engl. the turtle-
dove. Tdsk. die Turteltaube, Wegetaube.) Turtel-
due. C. rectricibus apice albis, dorso griseo pectore
incarnato, macula laterali colli lineolis albis. *
I de varme og tempererede Dele af den gamle Ver-
den. Deres anpriste Kydskhed og Ægteskabs-Troeskab
maae man just ikke tage alt for nøie efter Bogstaven.
5. †. Risoria. (Fr. la tourterelle à collier. Engl. the
indian turtle. Tdsk. die Lachtaube.) Turtelduen
med Halsbaandet. C. supra lutescens lunula cer-
uicali nigra. *
6. Migratoria. C. orbitis denudatis sanguineis, pec-
tore rufo. *
I den nordostlige Deel af Amerika. En Trækfugl,
hvis umaadelige Skarer i egentligste Forstand under-
tiden førmørke Dagen. De falde da i saa tykke Hobe
paa Træerne, at ofte meget stærke Grene brækkes der-
ved; men Indianerne fange da ogsaa mange tusinde
af dem og spise dem enten friske eller røgede og tørrede.
42. Tetrao. Macula prope oculos nuda, pa-
pillosa.
1. †. Coturnix. (Fr. la caille. Engl. the quail. Tdsk.
die Wachtel) Vagtel. T. pedibus nudis, corpore
griseo maculato, superciliis albis, rectricibus mar-
gine lunulaque ferruginea. *
Overalt i den gamle Verden; fra Lapland indtil
Cap. En Træksugl. der i Trækket undertiden lader
sig see i umaadelige Skarer, især pan Øerne i Mid-
delhavet og det hosliggende faste Land*). Hannerne
elskes, især i Italien, for deres Slag, hvor man og-
saa ligesom i China lader dem fægte parviis, som
Stridshaner.
2. †. Perdix. (Fr. la perdrix grise. Engl. the par-
tridge. Tdsk. das Rebhuhn. Feldhuhn. Nsk. Rep-
høne.) Agerhøne. T. pedibus nudis calcaratis,
macula nuda coccinea sub oculis, cauda ferruginea,
pectore brunneo. *
I det mellemste Europa, og i de tempererede Egne
af det asiatiske Rusland.
3. †. Rufus. (Fr. la perdrix rouge, la bartavelle.)
rød Agerhøne. T. pedibus nudis calcaratis rostro-
que sanguineis, gula alba cincta fascia nigra albo
punctata. *
Daubenton planch. enlum. CCXXXI.
I det sydlige Europa og Orienten. Holdes paa
Øerne i Archipelagus som tamt Fiærkræe.
4. †. Bonasia. (Fr. la gelinote. Tdsk. das Haselhuhn.
Nsk. Hierpe.) T. pedibus hirsutis, rectricibus ci-
nereis punctis nigris fascia nigra: exceptis interme-
diis duabus. *
Lever eensom i Hasselbuskene i den mellemste Deel
af Europa.
5. †. Lagopus. (Fr. la gelinote blanche. Engl. the
white game. Tdsk. das Schneehuhn, Rypen. Nsk.
Field-Skov-Snee-Lie-Rype, Harefod.) Rype.
T. pedibus lanatis, remigibus albis, rectricibus
nigris, apice albis: intermediis albis. *
Findes paa de Savoyiske og Sweizer-Alperne, og
tillige i de nordligste Jordstrøg, har om Sommeren
en graae, men om Vinteren en hvid Farve.
6. †. Tetrix. (Fr. le petit tetras. Engl. the black
cock. Tdsk. der Birkhahn, deutsche Fasan. Nsk.
Aarfugl, Ærefugl, Orhane, Orhøne.) Urhøne.
T. pedibus hirsutis, cauda bifurcata, remigibus
secundariis basin versus albis. *
7. †. Vrogallus. (Fr. le coq de bruyere, le tetras.
Engl. the cock of the wood. Tdsk. der Auerhahn.
Nsk. Tiur, Tødder, Teer, Hunnen: Roy.) Tiu-
ren*). T. pedibus hirsutis, cauda rotundata, ax-
illis albis. *
I det nordlige Europa, har overmaade skarp Syn
og Hørelse. Dens Tunge og øverste Strube ligge
dybt nede i Gabet.
43. Numida. Caput collo compresso colorato cor-
nutum. palearia carunculacea ad latera maxillæ
utriusque.
1. Meleagris. (Fr. la peintade. Engl. the guiney hen.
Tdsk. das Perlhuhn.) Pentaden, Perlehønen.
N. rostro cera instructo nares recipiente. *
Har hiemme i Africa, men nu er den næsten for-
plantet i hele Europa og mange Egne af America.
44. Phasianus. Genæ cute nuda læuigata.
1. †. Gallus. (Fr. le coq. Engl. the cock. Tdsk. der
Haushahn) Hanen. P. caruncula compressa verti-
cis geminaque gulæ, auribus nudis, cauda com-
pressa ascendente. *
Den vilde Stammehane*) har hiemme i Indien,
hvor Dampier først opdagede den paa Pulo-Condor.
Den er rødbruun af Farve, og udmærker sig ved flade
hornagtige Smaaeblade ved Spidsen af Hals- og Vinge-
fiærene (der ligne de zinnoberrøde Vingeblade hos
Sidensvandsen). Huushanen derimod er adspredet
næsten over hele Jorden. Dog er den først ved Spa-
nierne bragt over til den nye Verden: derimod er den
allerede funden hyppig paa Øster-Øen, paa Tonga-
tabu, Owaihi og andre Øer i Sydhavet ved deres
Opdagelse Hønen er ved den Mængde Æg, den læg-
ger og ved det den saa ofte ruger, et af de nyttigste
Dyr i denne hele Classe. Og Hanernes Stridbarhed
har man fra lang Tid af underholdet sig med, og gi-
vet Hanefægtninger som Skuespil.
Hønsene ere, som mange andre Huusdyr, udartede
paa mangfoldige Maader. Hvorfor man især kan
lægge Mærke til følgende:
a) Den Engelske Hane, med en tyk Fiærbusk
paa Hovedet. Frisch tab. CXXIX. CXXX.
b) (Tdsk. der Kluthahn.) Stumprumpede Høns,
uden Rumpe. Frisch tab. CXXXI. CXXXII.
c) Purhanen, den Frislandske Hane med pur-
rede lokkede Fiær. Frisch tab. CXXXV.
d) Uldhønen, fra Japan, China etc. Dens
Fiær ere glatte, næsten som Haar, hvoraf den
Fabel er kommen om Bastarder, der skulde være
avlede af Kaniner og Høns.
e) Negerhønen, Guineisk Høne, der som
Moren og canis ægyptius har erfaret den indi-
viduelle Indflydelse af Klimatet i Guinea og
har faaet sort Hud. Især paa St. Jago ved
det grønne Forbierg, hvor overhovedet endnu
andre Fugle have den Besynderlighed.
2. Colchicus. (Fr. le faisan Engl. the pheasant. Tdsk.
der Fasan.) Phasanen. P. rufus, veriegatus, ca-
pite viridi cærulescente, cauda cuneata genis pa-
pillosis. *
Har sit Navn af Floden Phasis i Mingrelien, hvor-
fra Argonauterne først bragte den til Europa. Hos
Phasanhønerne har man undertiden, som og adskillige
Gange hos Paahønerne, mærket den sælsomme For-
andring, at de har faaet Hanefiære.
3. Pictus. (Tdsk. der Schinesische Goldfasan.) Chi-
nesisk Guldphasan. P. crista flaua, pectore coc-
cineo, remigibus secundariis cæruleis, cauda cu-
neata. *
4. Nycthemerus. (Tdsk. der Schinesische Silberfasan.)
Chinesisk Sølvphasan. P. albus, crista abdomi-
neque nigris, cauda cuneata. *
45. Crax. Rostrum basi cera obductum in utra-
que mandibula. Pennæ caput tegentes reuolutæ.
1. Alector. Curasso. C. cera flaua, corpore nigro,
ventre albo.
46. Meleagris. Caput carunculis spongiosis tec-
tum, gula caruncula membranacea longitudinali.
1. Gallopauo. (Fr. le dindon. Engl. the turkey. Tdsk.
der Kalekuter, Truthahn, Puder, Wälsche Hahn,
Kuhnhahn.) Kalkunen. M. maris pectore bar-
bato. *
I det mellemste og nordligere Amerika, hvor den
lever i store Hiorde i hundrede Tal, især i de høieste
Træer, blev 1530 først bragt til Tydskland, hvor den
nu for sit fortræffelige Kiøds Skyld holdes som tamt
Fiærkræe, og er udartet i talrige Varieteter af hvide
og andre Farver.
47. Pavo. Caput pennis reuolutis tectum, pen-
næ caudales elongatæ, ocellatæ.
1. †. Cristatus. (Fr. le paon. Engl. the peacock. Tdsk.
der Pfau, Pageluhn.) Paafuglen. P. capite crista
compressa, calcaribus solitariis. *
Har nok udentvivl fra første Færd hiemme i Ostin-
dien, og er efter Alexander den Stores Tider forplan-
tet til Europa. I Særdeleshed er Hannen i Hen-
seende til dens Rumpe eller rettere Ryg-Fiæres ube-
skrivelige Pragt en af de skiønneste Skabninger i Na-
turen: dog bliver denne Deel ikke uddannet hos det
unge Dyr før det tredie Aar; ligesom ogsaa Fiær-
busken paa Hovedet først paa den Tid bryder frem.
Undertiden (rigtig nok meget sielden) finder man ogsaa
Paahøner med deflige Han-Fiære*).
Der gives ogsaa, som bekiendt, en hvid Udartning
blandt Paafuglene*).
48. Otis. Rostrum mandibula superiore forni-
cata. pedes cursorii.
1. †. Tarda. (Fr. l' outarde. Engl. the bustard. Tdsk.
der Trappe.) Trappegaas. O. maris capite jugu-
loque utrinque cristato. *
Den er een af de største herværende Fugle og har
hiemme i den midvarme Deel af den gamle Verden.
Hannen bliver vel henimod 30 Pund tung, og har
foran ved Halsen en viid forborgen Sæk, der aabner
sig under Tungen.
Store Landfugle, med frie usammenhængende
Tæer, og korte til Flyven uskikkede Vinger uden
Svingfiær.
49. Struthio. Rostrum subconicum, pedes cur-
sorii.
1. Camelus. (Fr. l' autruche. Engl. the ostrich. Tdsk.
der Straus.) Struds. S. pedibus didactylis, di-
gito exteriore paruo mutico, spinis alarum binis. *
Latham vol. III. p. I. tab. LXXI.
Den allerstørste Fugl, der naaer en Høide af otte
til ti Fod, og veier vel tre Centner. Den har hiem-
me i Afrika, og har i mange Dele som f. Ex.: i Hen-
seende til dens haarde Hud paa Brystet og en anden
ved Bagkroppen, der tiene den til Støtte, naar den
ligger, sidder eller sover, nogen Lighed med Kamelen.
Dens Uformuenhed til at flyve erstattes hos den ved
en utroelig Hurtighed til at løbe, hvori den næsten
overgaaer alle andre løbende Dyr. Den lader sig saa-
[Seite 176] ledes afrette, at to voxne Mennesker kan ride paa den.
Men især bliver den nyttig ved sine Fiær. Den syn-
ker vel undertiden Penge og andre Ting af Metal,
men dette Forsøg kan ei ofte gientages uden at skade
Dyrets Sundhed.
2. Casuarius. (Tdsk. der Casuar, Emen.) Casua-
ren. S. pedibus tridactylis, galea palearibusque
nudis, remigibus spinosis. *
I Ostindien. Kan ogsaa ligesom Strudsen ned-
synke Metalstykker, gloende Kul o. s. v.: har stor
Styrke i sin mellemste Kloe, hvormed den kan gien-
nemtræde fingertykke Bræder. Dens Fiær ere horn-
agtige og ligne Hestehaar, og der fremkomme altid to
Fanestilke af en fælleds Pennepose.
Den saa kaldte Americanske Struds, (Suri,
Tuju, struthio rhea) der har hiemme i Chili, har
megen Lighed med den.
50. Didus. Rostrum medio coarctatum rugis du-
abus transversis: utraque mandibula inflexo
apice. facies ultra oculos nuda.
1. Ineptus. (Cygnus cucullatus. Tdsk. der Dudu,
Dronte, Walghvogel.) Dronten. D. pedibus am-
bulatoriis, cauda brevissima, pennis incurvis.
Fordum paa Isle de France og Bourbon, men efter
Hr. Morels Forsikkring, der paa Stedet selv har
anstiller Undersøgelser derom, existerer denne Fugl ei
mere. Og dette er ei usandsynligt, da den var den
langsomste, meest klodsede Fugl i denne hele Orden,
og altsaa let at fange, endskiønt den formedelst sit ube-
hagelige Kiød var af liden Nytte*).
Disse Sumpfugle have et valtseformigt Næb
af ulige Længde, lange Fødder, og for det meste
ogsaa en lang Hals, men kort Rumpe. De opholde
sig paa sumpig mosed Grund, leve for det meste af
Amphibier, Fiske, Insekter og Vandplanter; de
fleste bygge Rede paa Jorden eller imellem Sivet,
og blive meest nyttige ved deres særdeles velsmagende
Kiød, og ved deres Æg.
51. Phoenicopterus. Rostrum denudatum, in-
fracto-incurvatum, denticulatum, pedes tetra-
dactyli.
1. Ruher. (Tdsk. der Flamingo, Flamant, Scharten-
schnäbler, Korkorre.) Flamingo. P. ruber, remi-
gibus nigris. *
Catesby vol. I. tab. LXXIII. sq.
Saavel i den gamle som nye Verdens varmere Jord-
strøgs Søeegne. Naaer med sit maadeligen store
Legeme men udmærket lange Hals og Been vel Mands
Høide, og dens hele Legeme har den skiønneste Car-
mosinfarve.
52. Platalea. Rostrum planiusculum; apice
dilatato, orbiculato, plano. Pedes tetradactyli,
semipalmati.
1. †. Leucorodia. (Fr. la spatule. Engl. the spoon-
bill. Tdsk. die Löffelgans, der Löffelreiher. Nsk.
Skaalnæb, Brednæb.) Skuffelen. P. corpore albo,
gula nigra, occipite subcristato. *
Hist og her i den vestlige Deel af den gamle Verdeu.
53. Palamedea. Rostrum conicum, mandibula
superiore adunca. Pedes tetradactyli, fissi.
1. Cornuta. (kamichy, camoucle.) P. alulis bispinosis,
fronteqve cornuta.
Latham vol. III. P. I. tab. LXXIV.
54. Mycteria. Rostrum subadscendens, acutum:
mandibula superiore triqvetra rectissima, in-
feriore trigona acuminata adscendente: frons
calva: nares lineares: pedes tetradactyli.
1. Americana. (Jabiru. Fr. la cicogne du Bresil.)
Har eens Fødeland med den forrige Fugl.
55. Cancroma. Rostrum gibbosum: mandibula
superiore cymbæ resupinatæ forma.
1. Cochlearia. (Fr. la cuilliere. Engl. the boat-bill.)
C. ventre rufescente.
Ligeledes i Brasilien o. s. v.
56. Ardea. Rostrum rectum, acutum, longum,
subcompressum. Pedes tetradactyli.
1. †. Grus. (Fr. la grue. Engl. the crane. Tdsk.
der Kranich.) Tranen. A. occipite nudo papil-
loso, corpore cinereo, alis extus testaceis. *
I den nordlige Deel af den gamle Verden, men
trækker om Høsten i store Skarer til varmere Egne.
2. †. Ciconia. (Fr. la cicogne. Engl. the stork. Tdsk.
der Storch, Hennotter, Aehbähr.) Storken. A
alba, orbitis nudis remigibusqve nigris; rostro,
pedibus cuteqve sangvineis.
Næsten i den hele gamle Verdens mildere Egne.
Lever ei blot allene af Amphibier, men æder ogsaa
nyttige Dyr, hele Flokke af unge Agerhøns o. s. v.
slæber heller ikke sielden Linned, Garn o. s. v. i sin
Rede, for at udfoere den blødt.
3. †. Cinerea. (Fr. og Engl. heron. Tdsk. der graue
Reiher, Fischreiher.) Fiskeheyre, Skidheyre,
Skredheyre. A. occipite nigro lævi, dorso cæ-
rulescente, subtus albido, pectore maculis oblon-
gis nigris. *
Næsten overalt i begge Verdener. De ere skadelige
Dyr, som giøre Fiskeparkerne og især Fiskenes Yngel
megen Skade. De bygge Rede i de høieste Egetræer.
Fornemmelig efter denne, dog ogsaa efter andre dem
beslægtede Arter jager man med Falke.
4. Garzetta. (Fr. l'aigrette.) A. occipiti cristato, cor-
pore albo, rostro nigro, loris pedibusqve virescen-
tibus.
I Persien o. s. v. Har de berømte lange, sølv-
hvide, silkeagtige Fiær paa Ryggen, som i Østerlan-
dene blive saa dyrt betalte for at bæres paa Turba-
nerne o. s. v.
5. †. Stellaris. (Fr. le butor. Engl. the bittern. Tdsk.
die Rohrdommel, der Iprump) Rørdrum. A.
capite læviusculo, supra testacea maculis transversis,
subtus pallidior, maculis oblongis fuscis. *
I den nordlige Jords mildere Egne. Den er et
langsomt, dovent Dyr, som har en stærk skurrende
Stemme, hvilken den især lader høre i Regnveir.
57. Tantalus. Rostrum longum subulatum tere-
tiusculum subarcuatum, faccus jugularis nu-
dus, pedes tetradactyli, basi palmati.
1. Ibis. T. facie rubra, rostro luteo, pedibus griseis,
remigibus nigris, corpore rufescente albido.
Bruce's R. nach den Qvellen des Nils, i An-
hanget tab. XXXV.
Det berømte, fordum i Egypten guddommeligen
dyrkede, paa de gamle Monumentes forevigede*) og
ligesom den Tids Menneske-Liig kostbart indbalsomeer-
te**) og i største Mængde bisatte, men nu, i det
mindste i Neder-Egypten, temmelig sieldne Dyr.
Om den sorte noget mindre Ibis er et eget Sær-
slag, eller maaskee er blot forskiellig i Alder fra den
hvide Ibis (der omtrent er saa stor som en Stork) er
endnu ubestemt.
58. Scolopax. Sneppe. Rostrum teretiuscu-
lum obtusum, capite longius, facies tecta, pe-
des tetradactyli, postico pluribus articulis in-
sistente.
1. †. Rusticula. (Fr. la becasse. Engl. the woodcock.
Tdsk. die Waldschnepfe. Nsk. Rutte, Blomrokke.)
Træesneppe. S. rostro basi rufescente, pedibus
cinereis, femoribus tectis, fascia capitis nigra. *
I de varmere Egne af den gamle Verdens nordlige
Deel.
2. †. Gallinago. (Fr. la becassine. Engl. the snipe.
Tdsk. die Heerschnepfe, Himmelsziege, der Haber-
bock, das Haberlämmchen. Nsk. Troldrukke, Mæ-
kergouk, Myreheft, Myrebok, Myrsneppe, Myr-
[Seite 181] snipe.) Steensneppe, dobbelt Sneppe, Hoffe-
giøg. S. rostro recto tuberculato, pedibus fuscis,
frontis lineis fuscis qvaternis. *
Har et meget mere udstrakt Fødeland end det for-
rige Særslag og findes næsten overalt saavel i den gamle
som nye Verden.
59. Tringa. Rostrum teretiusculum longitudine
capitis, digito postico uniarticulato, a terra
elevato.
1. †. Pugnax. (Fr. le combattant, le paon de mer.
Engl. the ruff. Tdsk. der Kampfhahn, Renomist,
Hausteufel. Nsk. Bruuskop, Bruushane.) Staal-
sneppe, Bruuskopsneppe. T. rostro pedibus-
qve rubris, rectricibus tribus lateralibus immacula-
tis, facie papillis granulatis carneis. *
I den nordlige Deel af den gamle Verden. Den
er bekiendt for sin haardnakkede Stridbarhed, med hvil-
ken især Hannerne fægte mod hverandre i Brunsttiden.
2. †. Vanellus. (Gauia. Fr. le vanneau. Engl. the
lapwing. Tdsk. der Kybitz. Nsk. Kybits.) Viben.
T. pedibus rubris, crista dependente, pectore
nigro. *
Ligeledes i den nordlige Deel af den gamle Verden.
Man kan tæmme den og med Fordeel holde den i Ha-
ver, hvor den ødelægger Regnormene og andet saa-
dant Utøi.
60. Charadrius. (Fr. pluvier. Tdsk. Regenpfei-
fer.) Loefuglen. Rostrum teretiusculum, ob-
tusum. Nares lineares. Pedes cursorii tridac-
tyli.
1. †. Hiaticula. (Fr. le pluvier à collier. Engl. the
sea-lark. Tdsk. die Seelerche. Nsk. Strandpiper,
Strandelg, Sandrønne, Sandmuling, Sand-
sneppe.) Præstekrave, Sandvrifter. C. pectore
nigro, fronte nigricante fasciola alba, vertice fusco,
pedibus luteis. *
Dette meget nydelige Dyr findes hist og her ved
Bredderne af den nordlige Jords Floder, ogsaa paa
Sandvig-Øerne i det stille Hav.
61. Recurvirostra. (Tdsk. Säbelschnäbler.) Ro-
strum depresso-planum subulatum, recuruatum,
acuminatum apice flexili. Pedes palmati, tri-
dactyli.
1. †. Auosetta. Klyde, Landfugl, Forkeert Regn-
spove. R. albo nigroqve varia. *
Buffon vol. VIII. tab. XXXVIII.
I den gamle Verdens mildere Egne o. s. v. nærer
sig især af Vand-Insekter, som den veed meget næt
at fange med sit besynderlige opad bøiede Næb.
62. Haematopus. Rostrum compressum: apice
cuneo æqvali, pedes cursorii tridactyli.
1. †. Ostralegus. (Fr. l' butrier. Engl. the sea pie,
the pied oister-catcher. Tdsk. der Austerdieb, Au-
stermann. Nsk. Kield, Strandskur, Ronekalv, Sa-
gan, Tiaadur, Glib, Tield.) Strandskade. H.
rostro pedibusqve rubris. *
Latham vol. III. P. I. tab. LXXXIV.
Hist og her ved Strandbredderne i alle Verdens
Dele; lever især af Conchylier.
63. Fulica. (Tdsk. Wasserhuhn). Rostrum con-
vexum, mandibula superiore margine supra
[Seite 183] inferiorem fornicata; frons calva, pedes tetra-
dactyli, subpinnati.
1. †. Atra. (Fr. la foulque, la morelle. Engl. the
coot. Tdsk. das schwarze Blaßhuhn.) Blishøne,
Vardhøne, Rørhøne, Blasand, Bondeløber.
F. fronte incarnata, armilis luteis, corpore nigri-
cante. *
64. Parra. Rostrum teretiusculum, obtusiuscu-
lum. Nares ovatæ in medio rostri. Frons ca-
runculata, carunculis lobatis. Alulæ spinosæ.
1. Jacana. (Fr. le chirurgien, le chevalier.) P. ungvi-
bus posticis longissimis, pedibus viridescentibus.
I Vestindien, Brasilien o. s. v.
65. Rallus. Rostrum basi crassius, compressum,
dorso attenuatum apicem versus, æqvale, acu-
tum, pedes tetradactyli, fissi.
1. †. Crex. (ortygometra. Fr. le râle de genet. Engl.
the rail, the daker hen. Tdsk. der Wachtelköning,
Schnerz, Wiesenschnarcher, Schars. Nsk. Agerrixe,
Agerhøne.) Skovsnarre. R. alis rufo-ferrugineis. *
I den gamle Verdens mildere Egne. Navnet Crex
har den efter sin Stemme, som og de tydske Navne
Schnerz og Schars, det norske Rixe, og det danske
Snorre. Men Vagtelkonge er den vel enten kaldet,
fordi den i Farve ligner Vagtelerne, eller efter det
gamle urigtige Sagn, at den skulde anføre disse Fugle,
naar de trække om.
66. Psophia. Rostrum cylindrico conicum, con-
vexum, acutiusculum, mandibula superiore
[Seite 184] longiore. Nares ovatæ, patulæ. Pedes tetra-
dactyli fissi.
1. Crepitans. (Fr. l'oiseau trompette. Tdsk. die Trom-
pete, der Agami, Mackukawa.) Trompeteren.
P. nigra pectore columbino.
Fuglene af denne Orden udmærke sig ved deres
Svømmefødder, som sidde mere bag til hos dem
end hos andre, og derved ere meget beqvemme for
dem til at roe med, men desto ubeqemmere til at
gaae med. Heri saavel, som i deres Levemaade
have de megen Liighed med palmatis i den forrige
Classe. Deres Overnæb ender sig gierne i en kort
Krog, og er ligesom Undernæbbet hos de fleste over-
trukken med en sei Hud. De have en kiøddet Tunge,
en skrubbed pigged Gane, og hos mange af dem
have Hannerne forpaa Luftrøret en brusked eller
bened Capsel*). De have lætte fittede Fiær, som
Vandet ei kan giennemtræge, og hvorfra endog
hos mange Arter afskudt Skraa springer tilbage.
De opholde sig ved Bredderne af Havet, Søer, Flo-
der, paa Øer, Klipper, imellem Sivet o. s. v. og
leve for det meste i Polygamie. De lægge i Almin-
delighed kun eet, eller dog kun faa Æg; men ere
til mangfoldigt Gavn med deres Kiød, Fit, Fiær
o. s. v.
67. Rhincops. Rostrum rectum mandibula supe-
riore multo breviore; inferiore apice truncata.
1. Nigra. (Fr. le bec en ciseaux. Engl. the seacrow,
the cut-water.) Saxnæbbet. R. nigricans, sub-
tus alba, rostro basi rubro.
Brisson T. VI. tab. XXI. fig. 2.
I Nordamerika. Overnæbbet er kortere end Under-
næbber, og dette ligger i hiint som en sammenlagt
Lommekniv.
68. Sterna. Rostrum edentulum, subulatum,
subrectum, acutum, compressiusculum. Nares
lineares, ad basin rostri.
1. Stolida. (Fr. le fou. Tdsk. die Noddy.) S. corpore
nigro, fronte albicante, superciliis atris.
Brisson T. VI. tab. XVIII. fig. 2.
I alle Have mellem Vendekredsene. Den har sit
Navn af den Roelighed, med hvilken den lader sig
gribe med Hænderne.
2. †. Hirundo. (Tdsk. die Seeschwalbe.*) Nsk.
Hættingterne, Sandterne, Tendeløber, Tenne,
Tende, Sandtal.) Tærne, Kropkirre. S. cauda
forficata: rectricibus duabus extimis albo nigroqve
dimidiatis. *
69. Colymbus. Rostrum edentulum, subulatum,
rectum acuminatum, pedes compedes.
1. †. Grylle. (Engl. the sea turtle. Tdsk. die Grön-
ländische Taube. Nsk. Teiste Pullus, Sildeperris.)
Søeduen. C. pedibus palmatis tridactylis, cor-
pore atro, rectricibus alarum albis. *
Ligeledes i hele den nordligste Jord.
2. †. Troile. (Fr. le Guillemot. Tdsk. die Lumer.
Nsk. Lomvie, Lomgivie, Langvire, Lumbe.) Aalge.
C. pedibus palmatis tridactylis, corpore fusco, pec-
tore abdomineqve niveo, remigibus secundariis ex-
tremo apice albis.
3. Urinator. (Fr. la grèbe.) C. capite lævi, palpe-
bra inferiore lutea, macula alarum alba. *
Edward's gleanings tab. CCCLX. fig. 2.
I det varmere Europa, især hyppig ved Genfersøen.
Dens Skind bliver forarbeidet til de smukke Fiær-
muffer.
Den toppede Havskære (colymbus cristatus) kaldes
og grebe, dens Skind bruges ligeledes til Muffer o. a.
og den findes ligeledes hyppig ved Genfersøen.
70. Larus. (Fr. mouette. Engl. gull. Tdsk.
Möve.) Maage. Rostrum edentulum rectum
cultratum, apice subadunco. Mandibula infe-
rior infra apicem gibba.
Leve for det meste ved de nordlige Kyster, dog fin-
des nogle af dem ogsaa i Sydsøen, og det i saa uhyre
Skarer, at de ligesom formørke Dagens Lys, naar de
blive opjagede, og besprøite derved deres Forfølgere
med Skarn.
1. †. Tridactylus. (Engl. the tarrock. Nsk. Krykie.)
L. albicans, dorso canescente, rectricum apicibus,
excepto extremo, nigris, pedibus tridactylis. *
Brisson T. VI. tab. XVII. fig. 2.
Ved det nordlige Ocean, hvor de flagre ved fore-
staaende Storm eller Regn med høit Skrig, lavt nede
ved Vandet.
71. Plotus. Rostrum rectum, acuminatum, den-
ticulatum. Facies tecta, pedes palmati omni-
bus digitis connexis.
I Brasilien o. s. v. Dens Krop er omtrent saa
stor som en Ands, men den har en meget lang Hals,
som den skal kunne rulle spiralformig sammen, og saa-
ledes slynge Hovedet ud imod de Fiske, den vil snappe.
72. Phaëton. Rostrum cultratum, rectum, acu-
minatum, fauce pone rostrum hiante. Digitus
posticus antrorsum versus.
1. Aethereus. (Fr. la paille en cul. Engl. the tropic
bird. Tdsk. der Tropikvogel.) Straarumpe, Tro-
pik. P. rectricibus duabus longissimis, rostro ser-
rato, pedibus æqvilibribus: digito postico connexo.
Brisson T. VI. tab. XLII. fig. 1.
Lever ved det aabne Hav, og det blot imellem begge
Vendekredsene, hvorfor Søefolkene gierne sluttte, naar
de see den, ar de ere indenfor dem. Den lever meest
af flyvende Fiske.
73. Procellaria. Rostrum edentulum, subcom-
pressum: mandibulis æqvalibus; superiore api-
ce adunco; inferiore apice compresso-canalicu-
lato. Pedes ungve posticosessili absqve digito.
1. †. Pelagica. (Fr. le petrel. Engl. the storm-finch.
Tdsk. der Sturmvogel, Ungewittervogel. Nsk.
Søren Peder, St. Peders Fugl, Vestenvinds Are,
Søndenvinds-Fugl. Uveirs-Fugl, Søren Peder.
P. nigra, uropygio albo.
Linné fauna suecica. tab. II. fig. 143.
[Seite 188]Saavel i det nordlige som sydlige Ocean. Ophol-
der sig meest i frie aaben Søe langt fra Landet paa
Klipper, og Søefolkene ansee det for et Tegn paa
kommende Storm, naar den forlader disse, og flygter
til Skibene. Den har færdeles meget Fit, og Fær-
øernes Beboere o. a. betiene sig derfor af den som
Lampe, i det de blot trække en Tane igiennem den,
hvilken de tænde, og som saa trækker Fittet lidt efter
lidt i sig, og kan brænde længe.
74. Diomedea. Rostrum rectum; maxilla supe-
riore apice adunca; inferiore truncata.
1. †. Exulans. Albatrossen. D. alis pennatis lon-
gissimis, pedibus æqvilibribus tridactylis.
Dens egentlige Hiem synes at være i Syden eller
Norden udensor Vendekredsene. Den er saa stor som
en Svane, men dens udstrakte Vinger holde vel II
Fod i Breden; den flyver fuldkommen 500 tydske
Mile fra Landet, men sielden mere end 10 til 20 Fod
over Vandets Overflade. Paa sine vidtloftige Tog
indensor Vendekredsene nærer den sig for det meste af
flyvende Fiske*)
75. Pelecanus. Rostrum edentulum, rectum:
apice adunco, ungviculato: pedes æqvilibres:
digitis omnibus qvatuor simul palmatis.
1. Onocrotalus. (Fr. og Engl. pelican. Tdsk. die
Kropfgans, der Pelican.) Pelikan. P. gula sac-
cata.*
Et Blad af I. E. Ridinger. 1740.
I den gamle Verdens varmere Dele, men ogsaa paa
Nye-Holland: har sit Græske Navn af sin Eselstem-
[Seite 189] me; men det Tydske har den af den uhyre store pung-
formige Kroe, som hænger ved dens Undernæb, og lader
sig saaledes udvide, at den vel kan rumme 30 Pund
Vand. Det fabelagtige Sagn om Pelicanen, at den
skulde made sine Unger med sit eget Blod, er vel op-
kommet derved, at dette Dyr bringer Vand i denne
tildeels blodrøde Pungkroe til sine Unger, og saa tøm-
mer den ved ar trykke den mod Brystet.
Den amerikanske Pelican synes at være specifijk
forskiellig fra denne.
2. Aquilus. (Fr. le tailleur. Engl. the man of war
bird. Tdsk. die Fregatte.) Fregatten. P. alis am-
plissimis, cauda forficata, corpore nigro, rostro
rubro, orbitis nigris.
Har i Dannelse og Levemaade meget tilfælleds med
Albatrossen: kun har den endnu længere Vinger, som
udspændte ere indtil 14 Fod brede, og give dette Dyr
en artig Anseelse, naar det flyver.
3. †. Carbo. (Fr. og Engl. cormoran. Tdsk. die
Scharbe. Nsk. Skarv, Skrieskarv, Strandravn.)
Aalekrage. P. cauda rotundata, corpore nigro,
rostro edentulo, capite subcristato.*
Næsten i alle fem Verdens Dele. Lever af Fiske,
dem den nedsluger hele; hvorfor den (ligesom nogle
nærpaarørende Særslag af denne Art) i China o. a.
Steder afrettes til Fiskefangst, i det man lægger den
en Ring saaledes om Halsen, at de nedsvælgede Fiske
blive siddende ovensor Kroen, og fratages den igien.
4. †. Bassanus. (Fr. le fou de bassan. Engl. the gan-
net, the soland goose. Nsk. Sule, Havsule, Jan
van Gent, Tossefugl.) P. cauda cuneiformi, cor-
pore albo, rostro serrato, remigibusqve primoribus
nigris, facie cærulea.*
I Norden af Europa og Amerika, især paa de skot-
ske Øer, og egentlig paa Øen Baß*), hvoraf denne
Gaas har sit Navn. Her lurer den om Sommeren
paa Gildenes Vandringer, ligesom derimod om Vin-
teren ved Portugal og Barbariet o. s. v. paa Sardel-
lerne. Paa hine skotske Øer blive de unge Fugle og
deres Æg spiste i utallig Mængde, og derfor med
skrækkelig Livsfare nedhentede fra Nederne i de bratte
Fieldklipper**).
76. Anas. Rostrum lamelloso-dentatum, con-
vexum, obtusum. lingva ciliata, obtusa.
1. †. Cygnas. (Fr. le cygne. Engl. the swan, the elk.
Tdsk. der Schwan, Elbsch.) Svane, Snabel-
svane. A. rostro semicylindrico atro, cera flava,
corpore albo.*
I den hele nordlige Deel af Jorden: nærer sig af
Frøer, Vandplanter o. s. v. Man adskiller to Varie-
teter iblandt Svanerne (hvilke ogsaa ere af mange
Naturforskere blevne ansecte for forskiellige Særslag)
nemlig de saa kaldte vilde (med guul) og de saa kaldte
tamme (med sort Voxhud). Hiin giver en klar langt
lydende ikke ubehagelig Tone fra sig, som maaskee
har givet Anledning til Fabelen om de døende Sva-
ners melodiske Sang.
2. Cygnoides. (Fr. l'oye de guinée. Engl. the swan-
goose, chinese goose. Tdsk. die Spanische oder Chi-
nesische Gans.) Den guineiske Gaas, Svane-
gaasen. A. rostro semicylindrico: cera gibbosa,
palpebris tumidis.*
I Størrelse er den imellem Gaasen og Svanen.
Den findes i Guinea, paa Cap, i Siberien og China,
og som det synes ogsaa paa Sandvigoerne i det stille
Hav. Man har adskillige Afarter af den.
3. †. Anser. (Fr. l'oye. Engl. the goose. Tdsk. die
Gans.) Klingergaas, Graagaas, Gaas. A.
rostro semicylindrico, corpore supra cinereo, sub-
tus pallidiore, collo striato.*
Findes vilde næsten i alle Verdens Dele. Imellem
de tamme skal der vel hyppigen gives fuldkommen snee-
hvide Gasser, men kuns meget sielden en ganske hvid
Hungaas.
4. †. Bernicla. (Tdsk. die Baumgans, Rothgans,
Schottische Gans. Nsk. Naatgaas, Goul, Gogl.)
Raygaas, Radgaas. A. fusca, capite collo pec-
toreqve nigris, collari albo.
I det koldere Norden, (f. Er. paa Nye-Zembla,
hvor Bärents fandt dem rugende), og kommer blot
til Skotland o. a. varmere Egne for at overvintre,
hvor den nærer sig iblandt ander af Dyret i den næsten
hierteformige Andemusling (Lepas anatifera, Stokand),
hvoraf den gamle Fabel er opkommen, at denne And
ei skulle fremkomme af noget Æg, men af denne Mu-
sling o. s. v.*)
5. †. Mollissima. (Fr. l'oye à duvet. Engl. the ey-
derduck, cuthbert duck. Tdsk. der Eidervogel. Nsk.
Ærsugl.) Edderfugl, Eddergaas. A. rostro
cylindrico, cera postice bifida, rugosa.
Brünnichs Edderfuglens Beskrivelse tab. i. o. f.
I den nordlige Verden især hyppig i Island og
Grønland. Dens Kiød og dens Æg smage meget
vel; men det, der giør den endnu vigtigere, er dens
Skind, hvormed man foerer Klæder, og dens Duun,
der er saa almindelig bekiendt under Navn af Edder-
duun.
6. †. Boschas. (Fr. le canard. Engl. the duck. Tdsk.
die Ente. Nsk. Blaahals, Blaanakke, Blaakall,
Græsrud, Stokand.) And. A. rectricibus inter-
mediis (maris) recurvatis, rostro recto.*
Den vilde And findes næsten i hele den gamle Ver-
den, og det tildeels i meget smukke Varieteter. De
tamme Ænder synes at have Tildøielighed til unatur-
lig Parring, saa at f. Er. Andrikerne ere forpikkede
paa Hønerne, og v. v. Ænderne løbe ester de kalkunske
Haner og søge at opvække dem.
7. †. Clypeata. (Fr. le souchet. Engl. the shoveler.
Tdsk. die Löffelente.) Kropand, Stokand, Lef-
feland. A. rostri extremo dilatato rotundato; un-
gve incurvo.*
Har næsten samme Fødeland, som den forrige.
77. Mergus. (Tdsk. Taucher, Wasserhuhn.)
Skrækken. Rostrum denticulatum, subulato-
cylindricum, apice adunco.
1. †. Merganser. (Fr. l'harle. Engl. the goos-ander.
Tdsk. der Kneifer. Nsk. Fiskand, Mortand) M.
crista longitudinali-erectiuscula: pectore albido im-
maculato, rectricibus cinereis, scapo nigricante. *
I den hele nordlige Deel af Jorden. Er ligesom
andre af denne Arts Særslag et skadeligt Dyr sor Fiske-
parkene især i Legetiden.
78. Alca. (Engl. auk.) Rostrum edentulum,
breve, compressum, convexum, transverse
sulcatum: mandibula inferior ante basin gib-
bosa.
1. †. Arctica. (Fr. le macareux. Engl. the puffin.
Tdsk. der Papageyentaucher. Nsk. Lunde.) Søe-
papegøye. A. rostro compresso-ancipiti sulcato,
sulcis 4, oculorum orbita temporibusqve albis,
palpebra superiore mucronata. *
Ved de nordlige Søekyster. Bygger Rede i Kanin-
huler, eller graver sig vel ogsaa selv et saadant under-
jordiskt Leie.
79. Aptenodytes. (Tdsk Fettgans, Pinguin.)
Rostrum compressiusculum, subcultratum, lon-
gitudinaliter obliqve sulcatum: mandibula in-
ferior apice truncato: alæ impennes, pinni-
formes.
Hr. Dr. Forster har meget passende bragt de forhen
under andre Arter, (Diomedea, Phaëton etc.) for-
deelte Pingvins-Særslag sammen under dette Navn*).
Deres glatte glindsende Fiær, deres stumpede nøgne
smaa Vinger og deres lige, næsten opreiste Gang give
disse Dyr et besynderligt Udseende, der findes især i
Rugningstiden i store Skarer, paa Sydsøens eensom-
me Øer, især omkring ved Ildlandet o. s. v.
1. Patagonica. A. rostro pedibusqve nigris, macula
parotica aurea.
J. R. Forster in Comment. soc. sc. Gotting. l. c.
tab. II.
Ved det Magalhaenske Stræde, Sydgeorgien o. s. v.
ogsaa paa Nye-Guinea. Den største Sort; over tre
Fod høi.
2. Magellanica. A. rostro nigro, pedibus rubicun-
dis, fasciis duabus albis, una includente oculos,
altera pectorali.
Paa Ildlandet, paa Falklandet o. s. v.
Pattedyrene og Fuglene adskille sig begge ved deres
Blods Varme (§. 25. og 40.) og Mængde fra Am-
phibierne og Fiskene, hvilke sidste gierne have den
samme Temperatur, som det Medium, hvori de be-
finde sig, og som derforuden langt fra ei have saa
meget Blod, som hine varmblodige Dyr.
Men Amphibierne ligne dog endnu deri de
varmblodige Dyr, og udmærke sig især derved fra
Fiskene, at de ligesom hine endnu trække Veiret ved
Lunger; omendskiønt disse ere af en meget løsere
Textur, og deres Aandedræt meget mindre bestemt,
og saa at sige mindre ordentligt end hos de to varm-
blodige Dyreclasser. De kunne ogsaa meget længere
undvære Aandedrættet end hine, leve meget længere
i det saa kaldte lufttomme Rum eller i indspærret
Luft, (som f. Ex. Tudser i en snæver Hule midt inde
i Træestammer og Steenblokke, ja de kunne endog
udholde det en temmelig Tid i en Atmosphære af fix
og phlogistisk Luft, og kunne taale særdeles Grader
[Seite 196] af Varme og Kulde, saa at man f. Ex. har upaatvivle-
lige Exempler paa Froer og smaa Vandfiirbeen, der
saavel have levet i Menneskets Mave og Tarmkanal,
som ogsaa have været indfrosne i tætte Iisstykker,
deres Liv ubeskadiget.
Og just fordi de have Lunger, ere Amphibierne
ogsaa i Stand til at lade en Røst høre: dog synes
nogle, (som f. Ex. iblandt de indenlandske, den
grønne Fiirbeen, Staalormen og fl.) at være ganske
stumme.
I Henseende til Dannelsen overhovedet her-
sker især den dobbelte Forskiel imellem Amphibierne,
at de enten ere forsynede med fire Been som Skild-
padderne, Frøerne, Fiirbenene o. s. v.; eller og
at de have, som Slangerne, et langstrakt, smalt,
cylindriskt Legeme uden udvendige Bevægelses-Red-
skaber.
De udvortes Bedækninger ere af flere for-
skiellige Sorter hos Amphibierne, end hos de varm-
blodige Dyr. Nogle ere overtrukne med en bened
Skal, andre ere bedækkede med hornagtige Ringe,
eller med talrige smaa Skiolde, eller med Skiæl;
og endnu andre have en nøgen, blot med Sliim
overtrukken Hud. De flesie skyde Ham Tid efter
anden. Mange f. Ex. Løvfrøen og forskiellige Sor-
ter Fiirbeen især Chamæleonen, forandre ogsaa un-
[Seite 197] dertiden pludselig deres Farve. Men overhovedet
findes der i denne Classe, imod den almindelige
Fordom, dog Dyr af de skiønneste Farver, og sær-
deles muntre og fuldkommen uskadelige. Især imel-
lem Fiirbenene og Slangerne.
De fleste Amphibier opholde sig, som allerede
deres Navn tilkiendegiver, saavel i Vandet som
paa Landet. Mange gaae vilkaarligen i deres For-
retninger, eller efter deres Føde i begge Elementer.
Andre derimod af dem tilbringe blot en vis Periode
af deres Liv, eller visse Aarstider i et af dem. En-
deligen er der ogsaa nogle, som blot ere bestemte
enten for Landet eller for Vandet, og ei for begge
tillige.
Af denne Classes Landdyr leve mange i tæt
bevoxne Moradser: men andre blot i muntre Egne,
der ere udsatte for Solens Varme: mange endog paa
Træerne o. s. v.
Mange Amphibier, især imellem Skildpad-
derne og Slangerne, leve af meget blandet Næ-
ring: andre derimod, som Løvfrøen, Chamæleonen
o. a. ere meget kræsne i Valget af deres Føde, an-
falde f. Ex. allene levende Insekter af visse Arter.
For en stor Deel kunne de hungre forunderligen
længe: jeg selv har f. Ex. havt en Salamander le-
vende i otte Maaneder uden at den fik nogen Føde,
og det endog uden at den hentæredes noget mærke-
[Seite 198] ligt derved: og om Skildpadder veed man, at de
kunne udholde at hungre henimod halvandet Aar.
Overhovedet synes Amphibiernes Nutrition
at være mere indskrænket, end de varmblodige Dyrs.
Jeg har f. Ex. aldrig kündet bringe det saavidt med
dem som med Pattedyrene og Fuglene, at faae deres
Been farvede, ved at foere dem med Krap.
Desto frappantere er derimod ogsaa Repro-
ductionskraftens (§. 18.) Lethed og Magt hos dem,
et Fortrin, der, hvis jeg ei tager Feil, har sin Aar-
sag i den omtalte Størrelse af deres Nerver og rela-
tive Lidenhed af deres Hierne (§. 28.); da altsaa
hine ere mindre afhængige af denne; og overhovedet
hele Maskinen vel viser en svagere Mobilitet, min-
dre Consensus, og Amphibiernes Liv i det hele
synes simplere, og mere blot vegetativ end de varm-
blodige Dyrs, men Lemmerne derhos ere mere for-
synede med egen uafhængig Livskraft. Og da følge-
ligen ved denne de enkelte Deles mere egne Livskraft,
ei enhver Stimulus, der virker paa een Deel eller
paa eet System, saa strax drager de andre med i
Consensus saaledes som hos de varmblodige Dyr,
saa kan man heraf ogsaa begribe deres saa overmaa-
de seie Liv, saa at Frøer, som man har udrevet Hier-
tet af Livet paa, bog endnu kunne hoppe omkring,
og Skildpadder, som man har taget Hiernen udaf
Hovedet paa, kunne endda leve hele Maaneder:
deraf kommer vel ogsaa den ved holdende Selvbevæge-
[Seite 199] lighed, man finder hos Dele, der ere skaarne af
Amphibierne f. Ex. nogle Fiirbeens, Staalormens
o. fl. Haler*).
Mange Amphibier, især Slanger, have de-
res Gift til Vaaben og Forsvarsmidler; Sala-
manderen, Klokkefrøen o. s. v. have deres melkeag-
tige Hudskum, som de give fra sig i Nøden; mange
have vel og hertil den specifike Lugt, de udbrede;
saaledes f. Ex. mange Slanger, Tudser, Vand-
fiirbeen, Crocodiler o. s. v.
De udvortes Sandser synes ei at have nogen
synderlig Skarphed hos de fleste Amphibier.
Iblandt de indvortes udmærker Hukommelsen
sig hos mange, da man har endog havt Exempler
paa, at Crocodiler og Tudser have lært at kiende
deres Velgiørere og ere blevne tamme; og frem-
deles lade mange Slanger sig, som er bekiendt nok,
afrette til alle Slags Giøglerier.
Derimod er der, saavidt jeg veed, ikke noget
eneste Dyr af denne Classe forsynet med nogen sand
Kunstdrivt (§. 35.)
Ogsaa synes Amphibierne, nogle Særslag af
Skildpadderne maaskee undtagne, ei at have nogen
daglig Vederqvægelses-Søvn.
Men derimod tilbringe de nok alle uden Und-
tagelse Vintermaanederne i følesløs Stivhed. Og
dette tildeels eensomme, tildeels i store Hobe som
vore indenlandske Frøer. Dog ogsaa disse undvære
let Vintersøvnen, og holdes vaagne i Værelser Aar
ud og Aar ind.
Amphibiernes Forplantelses-Forretning har
særdeles meget Besynderligt ved sig. Has mange
af dem er Parrings-Drivten saa hæftig, at man f.
Ex. har seet Frøer, der i Mangel af en Hun have
besprungen andre Hanfrøer eller Tudser eller endog
døde Hunner. Hos de fleste Frøer og Søeskildpad-
der varer Parringen flere Dage, ja endog Uger.
Viperne slynge sig ved denne Forretning inderligen
tæt om hinanden med Baglivet, og næbbes ligesom
derved med bøied Hals. Vandfiirbenene derimod
omarme hinanden aldeles ei, men i deres Parrings-
tid svømmer Hannen blot omkring sin Hun og besprøi-
ter noget fra de Æg, hun lægger.
Amphibierne ere saavidt jeg veed allesammen
æglæggende Dyr. Men rigtig nok gives der mange,
især blandt Slangerne, der ei give deres Æg fra
sig, før Ungen, der findes i det, har næsten naaet
sin fuldkomne Uddannelse. Pipaltudsen udklækker
sine Unger paa Ryggen.
1. Anm. En Salamander, som jeg har holdet fuldkom-
men isoleert i et Glas fra Enden af Sommeren i det
mindste i fire Maaneder, har herpaa ved Nyaars-Tid
[Seite 201] i faa Dage ganske uforventet udklækket 34 Unger, saa
at følgeligen en forudaagende Befrugtning her maac
have virket paa endnu meget længere Tid end hos Høn-
sene.
2. Anm. Vel kiender jeg intet tilforladeligt Exempel paa
Bastarders Avling iblandt Amphibierne; dog er jeg næ-
sten tilbøielig; til at antage en Varietet af en Sort
Vandfiirbeen derfor, som jeg har truffen i et staaende
Vand her i Nærheden, hvori lacerta lacustris og palustris
levede sammen, og som i Størrelse og Dannelse holder
fuldkommen Midten imellem disse to Særslag.
Frøer og Fiirbeen, som tilbringe deres Ungdom
i Vandet, komme ei strax i deres fuldkomne Skik-
kelse til Verden, men maae forst underkaste sig en Art
af Forvandling, inden de nage deres fuldkomne
Uddannelse og den fuldkomne Brug af alle deres
Lemnier. De smaa Frøer f. Ex. (de saa kaldte Rum-
petudser, gyrini) have endnu i Begyndelsen ingen
Fødder, men i deres Sted en lang Hale at roe med;
og, saavelsom de nyfødte Salamandere en Art af
Fiskegieller (branchiæ eller Swammerdams appen-
dices fimbriatæ) bagved Ørerne; fremdeles have
de tildeels et lille Suerør paa Underlæben og deslige;
alle tilsammen Dele, der blot ere bestemte for det
endnu ganske unge fine Dyr, og der ved Dyrets
tiltagende Modenhed forsvinde lidt efter lidt.
Amphibierne voxe langtsomt; saa at f. Ex.
vore indenlandske Frøer sielden blive mandbare for
i deres fierde Aar: og dog opnaae de kuns en i For-
hold til deres sildige Mandbarhed ringe Alder af
12 til 16 Aar. Derimod veed man, at Skildpadder,
[Seite 202] endog i Fangenskab, have naget en Alder af over
125 Aar, saa at, hvis man skal slutte derefter, Cro-
codilerne, og store Slanger o. s. v. maae opnaae en
endnu meget høiere Alder.
Amphibiernes Gavn for det menneskelige
Kiøn er temmelig enkelt; men tildeels meget betyde-
lig for mange Egne. Især Nydelsen af Skildpad-
derne og deres Æg, og af forskiellige Frøer og Fiir-
been o. s. v. Skildpadder til Kunstarbeider o. s.
v.; spraglede Slanger tiene de nordamerikanske
Vilde til Pynt; Fiirbeen, Slanger o. s. v. til
Medicin.
Skadelige blive mange uhyre store Dyr af
denne Classe, Crocodiler, Vandslanger o. s. v. ved
deres Størrelse, og andre især iblandt Slangerne
ved deres Gift, som ikke findes af saa farlig en Hef-
tighed i nogen anden Dyreclasse.
Denne Classe har ikke flere end to Ordener:
I. Reptiles. Amphibier med fire Fødder. (De
ældre Naturforskeres qvadrupeda ovipara.)
Skildpadder, Frøer, Fiirbeen; og
II. Serpentes. Slangerne, uden udvortes
Bevægelses-Redskaber. (§. 84.)
Alle Dyr i denne Orden ere (i det mindste
naar de have naaet deres fuldkomne Skikkelse), for-
synede med fire Fødder, der efter disse Dyrs for-
skiellige Opholdssteder enten have frie (pedes digi-
tati) eller ved en Svømmehud forenede, (pedes pal-
mati) eller endog ligesom i en Finne sammenvoxne
Tæer (pedes pinnati.)
1. Testudo. (Fr. tortue. Engl. tortoise, men
Søeskildpadderne turtle. Tdsk. Schildkröte.)
Skildpadder*). Corpus testa obiectum,
cauda (plerisqve) brevis, os mandibulis nudis
edentulis.
De fleste Skildpadder ere bedækkede med en bred
benig meget fast Skal, hvis Overdeel er sammenvoxet
med Dyrets Nygrade og Ribbeen, og er belagt med
brede hornagtige Skiæl, der hos mange ere saa stærke,
og af saa smuk en Farve, at de blive forarbeidede til
Kunstsager. I Almindelighed ligge der 13 slige Skiæl
i Midten og 24 omkring ved Kanten. Underdelen
eller Bugskiolden, er noget mindre end den øverste,
og udskaaren for Hoved, Hale og Fødder.
1. Membranacea. T. pedibus palmatis ungviculis tri-
bus, testa dorsali membranacea ovata grisea striata. *
2. Imbricata. (Engl. the hawks-bill turtle. Tdsk. die
Carette.) Caretten T. pedibus pinniformibus,
testa cordata subcarinata, margine serrato: scutellis
imbricatis latiusculis, cauda sqvamata. *
Bruce's N. nach den Qvellen des Nils i Anhan-
get tab. XLII.
I begge Indierne; ogsaa i det røde Hav. Giver
den bedste Skildpadde.
3. Mydas. (viridis. Schneid. Fr. la tortue franche.
Engl. the green turtle. Tdsk. die grüne oder Riesen-
Schildkröte.) Den store grønne Skildpadde. T.
pedibus pinniformibus, marginibus maxillarum
dentatis, testa ovata. *
Den største og stærkeste Skildpadde, som endog
undertiden veier otte Centner*), og kan krybe afsted
med Byrder af sex og flere Centner, som man lægger
paa dens flade Nyg. Den haver sit sædvanlige
Navn as dens bleg-olivengrønlige Skal og den frap-
pante dunkelgrønne Farve, som dens velsmagende Fit
har; opholder sig i Søen, men kommer især i Junius
etc. hyppigst paa ubeboede Øer som f. Ex. i Vestindien,
det stille Ocean etc. (som tildeels have erholdet deres
Navne deraf) sor at lægae sine Æg, hvis Antal
udgior flere hundrede. Da dette Særslag lever blot
af Søetang og deslige Vegetabilier, saa have de et
overmaade velsmagende stet ikke trannet Kiød, der,
ligesom dens Æg, er as største Vigtighed især for
Kystbeboerne, Øeboerne og de Søefarende.
4. Orbicularis. (europæn Schneid. Tdsk. die gemeine
Flußschildkröte). Den almindelige Flodskildpad-
de. T. pedibus palmatis, testa orbiculata planiu-
scula. *
5. Carolina. (Engl. the turapin.) T. pedibus digita-
tis, testa gibba, cauda nulla. *
Denne Landskildpadde har hiemme i Carolina etc.
I Almindelighed leve Landskildpadderne i Selfkab, og
mange Særslag iblandt dem (som f. Ex. de paa Isle
de France) holde sig sammen om Natten i hele Skarer,
saa at Jorden seer ud som den var broelagt med dem,
og man er istand til at gaae vel hundrede Skridt om-
kring paa dem, uden at behøve at sætte Foden til
Jorden.
6. Geometrica. Den geometriske Skildpadde. T.
pedibus posticis palmatis, testæ scutellis elevatis
truncatis. *
I Ostindien. Omtrent saa stor som en flad Haand:
den har et artigt Udseende formedelst sit regelmæssigen
sort og guult tegnede, høithvælvede Rygskiold.
2. Rana. (Fr. grenouille. Engl. frog. Tdsk.
Frosch.) Frøe, og (Fr. crapaud. Engl. toad.
Tsk. Kröte) Tudse. Corpus nudum pedibus
qvatuor, posticis longioribus.
Dyrene af denne Art have en kort Krop og bredere
tykkere Hoved end Fiirbenene. Et eneste Særslag
undtagen, ere de øvrige uden Hale. De fleste have
frie Tæer paa Forbenene, men bagtil Svømmesødder.*)
1. Pipal. (Tdsk. die Pipa, Tedo.) Pipal-Tudsen.
R. corpore plano, rostro spathiformi, digitis anti-
cis muticis qvadridentatis, posticis ungviculatis.*
I Vandene i Guiana. Den er merkværdig ved
den overmaade besonderlige og ganske anomaliske Maa-
de, paa hvilken Moderen klækker sine Unger ud. Han-
nen stryger nemlig Legen, som Hunnen paa den sæd-
vanlige Maade har givet fra sig i Forveien, paa Ryg-
[Seite 207] gen af hende, og befrugter den derpaa med sin Sæd.
Æggene vore siden ligesom i et med Moderens Hud,
indtil de deri værende med Hale forsynede Rumpetud-
ser*) efter en Tids Foriøb af omtrent tre Maaneder,
ere modue til at komme ud, og esterat deres Hale lidt
efter lidt er forsvunden og de derimod have faaet deres
fire Been, kunde sorlade deres Moders Nyg.
2. Cornuta. R. palpebris conicis.
Seba vol. I. tab. LXXII. fig. 1. 2.
I Virginien; formedelst sine store stivstaaende Øine,
og de uhyre komisk dannede øverste Øienlaage har den
et eventyrligt Udseende.
3. Ocellata. (Engl. the bull-frog.) R. auribus ocella-
latis, pedibus muticis. *
I Nord-Amerika. Næsten saa stor som en Kanin.
Den har der engelske Navn af sin stærke Stemme.
4. Paradoxa. (Rana piscis qvorundam) R. caudata,
femoribus postice obliqve striatis. *
I det sydlige Amerika. Den udmærker sig fra de
øvrige Særslag af denne Art ved en stærk, kiødrig,
paa Siderne fladtrykt Hale. Dette Dyr bliver dog
tvertimod andre Frøers Sædvane, sørend det endnu
fuldkommen bliver uddannet, næsten et Spand langt,
skister forskiellige Gange Hud i den Tid, og har i den-
ne Tilstand givet Anledning til et gammelt Sagn om
Frøer, der forvandle sig til Fiske.
5. †. Bufo. (Tdsk, die Kröte, Ueze, Quadüze, Padde,
der Lork. Nsk. Groe.) Padde, Tudse, Buske-
tudse. R. corpore ventricoso verrucoso lurido fu-
scoqve. *
Er uden Tvivl ganske uskyldigen mistænkt for heftig
Gift. Derimod er der unægteligt, at man adskillige
Gange har truffen levende Tudser midt i giennemsau-
gede Træestammer, eller i Steenblokke etc.*).
6. †. Bombina. (Tdsk die Feuerkröte.) Peder Oxes
Frøe. Klokkefrøe. R. corpore verrucoso, abdo-
mine aurantio-cæsio maculato, pupilla triqvetra.*
Har smukke blaae og gule Spætter paa Vugen, hop-
per næsten som en Frøe.
7. Portentosa. (Bufo calamita Laurent. Tdsk. die
Haus-Unke) R. verrucosa, linea dorsali flava,
lateralibus rufefcentibus. *
I fugtige Kiældere, Huller ved Strandbredden etc.
Kommer sielden tilsyne; men giver en egen huul Lyd
fra sig, der har givet Anledning til allehaande over-
troiske Rygter.
8. †. Temporaria. (Tdsk. der braune Grasfrosch,
Pogge. Nsk. Lopfrosk, Lapp.) Frøe, Boe. R.
dorso planiusculo subangulato. *
I Græsset og Buske etc. hvorfra Ungerne ester en
varm Sommerregn krybe frem i Hobetal, da saa
deres pludselige Tilsyneladelse nok udentvivl har givet
Anledning til der gamle Sagn om Frøeregn. De for-
mere sig overmaade stærkt, saa at de kunde blive en
Landeplage, og nødte virkelig ogsaa engang i Cassan-
ders Tid Abderiterne til at emigrete. De ere nyrtige
Creaturer for Haven, da de sortære endeel Snegle,
men ogsaa Insekter, der have noget giftigt ved sig,
[Seite 209] f. Ex. Spanske Fluer, og derfor er det usikkert at spise
dem.
9. †. Esculenta. (Tdsk. der grüne Wasserfrosch, Rö-
ling, Marxgöker.) Kildefrøen. R. corpore an-
gulato, dorso transverse gibbo, abdomine mar-
ginato. *
I Damme og Sumpe. Hannerne qvække høit,
især om Aftenen, naar det er smukt Veir, og puste der-
ved to store Blærer op bag ved Mundkrogene. De
have megen Snedighed og Mod, fortære Muus, Spur-
ve, og selv unge Ænder, Foreller etc. og kunne end-
ogsaa blive Herrer over store Giedder: man kan spise
dem uden Fare. I Parringstiden saae Hannerne af
dette og det vorrige Særslag sorte vorteagtige Knuder
paa Tommeltæerne af de forreste Fødder, ved Hielp af
hvilke de kan klemme sig overmaade fast om deres Hun-
ners Bryst.
10. †. Arborea. (Calamites. Fr. la raine, la gre-
nouille de St. Martin, le graisset. Tdsk. der Laub-
frosch.) Træefrøe Løvfrøe. S. corpore laevi,
subtus granulato, pedibus fissis, apicibus digito-
rum lenticulatis. *
Næsten overalt i Europa (dog ikke i Engelland men
desto hyppigere i Italien) ogsaa i Amerika etc. Den
klæbende Sliim, hvormed den er overtrukken, ligesom
Sneglene, tiener den til at hænge sig fast ved, da den
opholder sig paa Træernes Løv. De avledygtige Han-
ner, der ere kiendelige paa deres brune Struber, have
en høi Stemme, hvilken de lade høre, naar Veiret
vil forandre sig, men dersoruden ogsaa i Legetiden.
De blæse Struben op derved til en stor Kugle, næsten
saa stor som deres hele Krop.
3. Draco. Corpus tetrapodum caudatum, ala-
tum.
1. Volans. flyvende Fiirbeen. D. brachiis ab ala
distinctis.
Seba. vol. II. tab. LXXXVI. fig. 3.
I Ostindien og Afrika. De saa kaldte Vinger,
den har paa begge Sider af Kroppen, tiene den vel
til at vove et Spring, men ikke til ordentlig at flyve
med. I den øvrige Legemsbygning ligner den den al-
mindelige grønne Fiirbeen.
4. Lacerta. (Fr. lezard. Engl. lizard. Tdsk.
Eidexe.) Fiirbeen. Corpus elongatum, pedi-
bus qvatuor æqvalibus.
1. Crocodilus. Crocodilen. L. capite cataphracto,
nucha carinata, cauda superne cristis binis laterali-
bus horrida. *
Gesner de quadruped. ouiparis. pag. 8.
Denne Crocodil er det største af de Dyr, der leve i
sødt Vand. Den opnaaer en Længde af vel endog halv-
tredsindstyve Fod*), og har fornemmelig hiemme i
Nilfloden. Den dræber Mennesker og endnu større
Dyr, men de Crocodiler, der fanges som Unger, lade
sig dog tæmme og afrette. Hunnen ligger paa Ryggen
under Parringen, lægger herpaa henved 100 Æg,
og nedgraver dem i Sandet. De ere neppe saa store
som Gaaseæg, og blive for det meste opsøgte og uddruk-
ne af Ichneumonen.
2. Alligator (Tdsk. der Kaiman, Americanische Cro-
codil.) Kaimanen, Alligatoren. L. capite im-
bricato plano, nucha nuda, cauda superne lineis
binis lateralibus aspera. *
I det mellemste Amerika. Den er skye, frygtsom,
og overhovedet saavel i Skabning som Naturel og Leve-
maade meget forskiellig fra Nil-Crocodilen: lægger
kun omtrent 30 Æg etc.
3. Monitor. (Fr. la sauve-garde.) Varsleren. L.
cauda carinata, corpore mutico maculis ocellatis. *
Seba vol. I. tab. XCIV. fig. 1. 2. 3.
I begge Indierne. Et Dyr med overmaade ziirlige
og regelmæssige sorte og hvide Plætter, der omtrent
bliver halvanden Alen lang, og da det som oftest op-
holder sig i Crocodilens Selskab, skal det forraade
denne sin frygtelige Staldbroder ved den pibende Lyd,
det giver fra sig.
4. Iguana. Leguanen. L. cauda tereti langa, su-
tura dorsali dentata, crista gulæ denticulata. *
Seba vol. I. tab. XCV. sqq. tab. XCVIII. fig. 1.
I Vestindien. Et hurtigt Dyr. Det har et over-
maade velsmagende Kiød og Æg, men skal, som
Hieron. Benzo allerede har anmærket, være farlig at
spise for veneriske Personer.
5. Chamæleon. L. cauda prehensili, digitis duobus
tribusqve coadunatis. *
Jo. Fr. Miller fascic. II. tab. XI.
I Ostindien, det nordlige Afrika, og nu ogsaa til-
deels i Spanien. Et langsomt, dovent Dyr, der op-
holder sig paa Træer og i Hækker, og lever af Insekter,
som den lister sig bag paa og derpaa meget behændig
forstaaer at fange med sin lange klæbrige Tunge. Dens
Lunger have en uhyre Størrelse, udsylde den største
Deel af Kroppen, og Dyret kan ved Hielp af dem vil-
kaarlig opblæse sig eller giøre sig tyndere, hvoraf sor-
modentlig de Gamles Sigende har havt sin Oprindelse,
at Chamæleonen lever blot af Luften. Dyrets Øyne
have den ganske egne Indretning, at ethvert kan bevæges
for sig eller ogsaa begge tillige i forskiellig Direktion,
det ene f. Ex. opad, det andet tilbage o. s. v. og det
meget hastigt. Chamæleonens naturlige Farve er staal-
graa, men undertiden bliver den guul, sort, ogsaa
spættet etc. og det uden noget Hensyn til de omkring-
værende Gienstænders Farve, men tildeels frivillig af
sig selv, dog tillige ogsaa, og det kiendeligst, naar
den drilles eller giøres vred.
6. Gecko. (formodentlig de Gamles virkelige stellio
eller saurus) L. cauda tereti mediocri, digitis mu-
ticis subtus lamellatis, corpore verrucoso, auribus
concavis. *
I Ostindien, ogsaa paa Øerne i Sydhavet og selv
hist og her i det sydlige Europa, for Ex. i det Neapo-
litanske. Men hyppigst i Egypten, hvor den gierne
holder sig til Husene, og ofte bliver farlig Den har
nemlig en giftig Saft imellem sine bladige Tæer, der
meddeler sig de Spisevare, over hvilke Dyret løber, hvis
Nydelse siden drager en meget farlig og næsten dødelig
Colik efter sig.
7. Stincus. (crocodilus terrester). L. cauda tereti me-
diocri, apice compressa, digitis muticis lobato-sqva-
mosis marginatis. *
Seba vol. II. tab. CV. fig. 3.
I det stenede Arabien, Egypten etc. Den var til-
sorn berømt som et besynderligt Styrkningsmiddel,
bruges ogsaa endnu for nærværende Tid, i det mindste
hvor den har hiemme, i denne Hensigt.
8. †. Agilis. (Tdsk. die grüne Eidexe, Kupfer Eidexe.)
Fiirbeen. L. cauda verticillata longiuscula, sqva-
mis acutis, collari subtus sqvamis constricto. *
Rösels Gesch. der Frösche, Titelkobb.
I det varmere Europa, og som det synes, ogsaa i
begge Indierne og paa Øerne i Sydhavet. Den er
ligesaa uskadelig som alle de øvrige indenlandske Fiir-
been. Dens Æg lyse en Tidlang i Mørke. Formo-
dentlig er det samme Særslag som det, der nylig kom
i Udraab i det Spanske Amerika, som et saa kraftigt
specifisk Lægemiddel.
9. †. Palustris. (Tdsk. die Sumpfeidexe.) Moseøgle,
den store Vandfiirbeen. L. cauda lanceolata me-
diocri, corpore lævi, capite depresso. *
10. †. Lacustris (Tdsk. der Wasser-Molch, Wasser-
Salamander.) Vand-Salamanderen. L. dorso
lateribusqve verrucosis, capite crassiore, mutico,
genis pendulis. *
Meget større og lykkere end den forrige: sortgrøn
as Farve: Hannen har om Foraaret en opstaaende tak-
ker Hud, der løber fra Hovedet til Halen langs hen ad
Nyggen. Den særdeles merkværdige Reproductions-
kraft, hvorved begge Særslagene af vore Vand-Fiir-
been, men især denne, udmærke sig, er allerede om-
talt ovenfor (§. 18.) Tyrkerne bruge dette ubehage-
lige Creatur, som de kalde Skinkôre, i samme Hen-
sigt, som Stinkus, og betaler det derfor i dyre Dom-
me*).
11. Salamandra. (Fr. le sourd, le mouron. Tdsk.
der Molch, Salamander, die Molle, Ulme) Sa-
lamanderen. L. cauda tereti brevi, pedibus mu-
ticis, corpore flavo nigroqve vario nudo, poroso. *
Rösels Gesch. der Frösche, Titelkobb.
Et smukt Dyr med sorte og orangegule Spætter, et
Spand langt og en Tomme tykt, hvorom man tilforn
havde opdigtet, at det var gistigt, kunde leve i Ild etc.
Hvad der i Henseende til den sidste Omstændighed er
landt, kommer ud derpaa, at Salamandren kan holde
nogen Tid ud i en svag Kulild uden Skade, da den deels
fra Munden, men fornemmelig igiennem smaa Aab-
ninger, der findes hist og her paa Kroppen, sprøiter
en Saft fra sig, hvorved den fra Tid til Tid slukker
en Deel af Ilden og formindsker Heden.
Slangerne have aldeles ingen udvortes Lede-
mod, men blot et cylindriskt langstrakt Legeme, som
de bevæge i Bølger; og der er beklædt med Skiæl,
[Seite 214] Skiolde eller Ringe. Mange leve i Vandet, (da
de let kunne svømme formedelst deres særdeles lange
og tildeels blæredannede Lunge) andre paa Jorden,
andre meest paa Træer. De lægge for det meste
sammenkiædede Æg, og deres Kiævebeen have ikke
noget fast Leed, som hos andre Dyr, men ere ustik-
kede til at tygge, og lade sig strække saa vidt ud fra
Hinanden, at de ere istand til at opfluge Dyr hele,
der ofte ere meget tykkere end de selv*). Mange
ere forsynede med heftig Gift i besynderlige Blærer
i Overkiæven, der tiener dem til Digestivmiddel,
men ogsaa til at fange deres Rov og til at forsvare
sig med**).
5. Crotalus. (Fr. serpent á sonnettes. Engl.
rattle-snake. Tdsk. Klapperschlange.) Klapper-
slange. Scuta abdominalia. Scuta sqvamæqve
subcaudales. Crepitaculum terminale caudæ.
1. Horridus. ♂ C. scutis 167. scutellis 23. *
Seba vol. II. tab. XCV. fig. 1.
Især i det varmere Nordamerika: bliver henved sex
Fod lang og en Arm tyk. Den Lyd, Klapperne give
[Seite 215] fra sig, skal ligne store Græshoppers Hvislen*). An-
tallet af Leddene paa denne Deel overstiger hos mange
40 og skal voxe med Dyrets Alder. At Eegerner, smaa
Fugle etc. falde ligesom af sig selv fra Træerne ned i
Gabet paa derunder liggende Klapperslanger, er udensor
al Tvivl, og er saa meget mindre forunderligt, som
man ogsaa har bemærket lignende Phænomener hos
andre Slanger og ligesaa hos Tudser, Falke, og Katte,
der alle, som det synes, under visse Omstændigheder
kunne lokke andre smaa Dyr til sig blot ved al stirre
stivt paa dem. Denne Slange kommer her dens
Klapper tilpas. da Eegerner etc. (enten det nu er af
en Slags Nysgierrighed, eller Misforstaaelse, eller
forsagt Angest etc.) synes as sig selv at søge deres hvis-
lende Lyd. I det mindste veed jeg fra nøie underret-
tede Øievidner, at det er de derværende Vildes sædvan-
lige Kunstgreeb, at skiule sig i Buske, efterligne
Klapperslangens Hvislen og derved at lokke Eegerne
og fange dem. – Klapperslangerne selv opsøges af
Svinene, der æde dem uden Skade. Ogsaa lade de
sig giøre meget kielne og tamme.
6. Boa. Scuta abdominalia et subcaudalia.
1. Constrictor. (Tdsk. die Abgottsschlange, Anaconda.)
Qvæleren. B. scutis 240, scutellis 60. *
Seba vol. II. tab. XCVIII. sqq.
I Ostindien og Afrika. Bliver efter H. Adansons
Forsikkring henved 40 til 50 Fod lang. Den er istand
til at bryde Ribbenene og andre Been itu paa en leven-
de Tiger, og efter at den har overgydet den med en
geleeagtig Edder, ganske at nedsluge den. Dog er den
let at giøre tam og afrettes ligesom Brilleslangen af de
ostindiske Gøglere til allehaande Kunststykker.
Amaru-Slangen i Syd-Amerika, der blev til-
bedet af Folket Antis i Peru, og som ogsaa bliver
[Seite 216] henimod 30 Fod lang, synes kun at være lidet for
skiellig fra denne.
Derimod er den paa Guinea saa hellig dyrkede saa
kaldte Iuda-Slange af et andet Særslag. Den
bliver ogsaa kun sex Fod lang.
7. Coluber. (Fr. Couleuvre.) Scuta abdominalia,
sqvamæ subcaudales.
1. Vipera. ♂ C. scutis 118. sqvamis 22. *
Adskillige Slanger belægges med Navn af Viper.
Nærværende, som Linné har kaldet saaledes, har hiem-
me i Egypten.
2. Cerastes. (Tdsk. die gehörnte Schlange.) Horn-
slange*). ♂ C. scutis 145. sqvamis 44.
Bruce's R. nach den Qvellen des Nils, im An-
hang. tab. XL.
Har Fædreneland tilfælleds med den forrige, og skal
rigtig nok ogsaa være giftig**).
3. †. Berus. (Engl. the adder. Tdsk. die Italiäni-
sche Viper.) Hugorm, Huggebasse. ♂ C. scutis
146 sqvamis 39. *
Meyer (s. ovenfor S. 31.) vol. II. tab. XV-XVIII.
Denne egentlige Viper, der tilforn saa hyppigen blev
anordnet til Supper og andre Lægemidler, er af bruun-
agtig Farve og har hiemme i de varmere Egne af den
gamle Verden, ogsaa allerede i det sydlige Tydskland,
Schweitz, endog i Dannemark. Dens Bid foraar-
sager vel heftig Betændelse etc. men bliver dog kun siel-
den dødeligt. Rovfuglene æde den ogsaa uden Skade.
Det er det samme Særslag, med hvilket Redi tilforn
og Fontana nylig har anstileet saa mange mærkværdige
Forsøg.
4. †. Natrix. (Tdsk. die Natter, Schnacke. Nsk.
Bucorm.) Snog. C. scutis 170. sqvamis 60. *
Meyer l. c. vol. I. tab. LXXXIX. sqq.
Staalgraa med hvide Pletter paa Siderne, især
paa begge Siderne af Halsen. Man har endoa i Eu-
ropa fundet nogle paa 10 og flere Fod, der da vel til-
forn have givet Anledning til de forunderlige Eventyr
om Lindorme etc.
5. Coccineus. (Tdsk. die Carmoisin-Schlange.) C. scu-
tis 175. sqvamis 35. *
Voigt's Magaz. V. B. 1stes St. tab. I.
Denne overmaade skiønfarvede og uskadelige Slange
har hiemme i Florida og Ny-Spanien. Den er en
Finger tyk og omtrent to Fod lang. Langs med Ryg-
gen løbe nogle og tyve store og meget regelmæssige car-
mosinrøde Pletter, der ere indfattede med sorte Ran-
der, og disse igien adskilte fra hinanden ved citrongule
Tverstriber. Pigerne i Florida bære dette smukke Dyr
til Pynt enten som Halsbaand eller flettet i Haaret etc.
6. Naja. (Cobra de Cabelo. Tdsk. die Brillenschlange.)
Brilleslangen. ♂ C. scutis 193. sqvamis 60. *
Seba vol. II. tab. LXXXV. XC. o. a.
I Orienten. Huden paa Halsen lader sig udstrække
til en betydelig Vidde, og er bagtil betegnet med en Fi-
gur, der ligner en Brille. Der er en af de giftigste
Slanger, men fortæres dog af Ichneumon uden Skade,
og kan tillige lettelig og uden Fare asrettes til alleslags
Taskenspillerkunster.
8. Anguis. Sqvamæ abdominales et subcaudales.
1. †. Fragilis. (Engl. the blind-worm, the slow-worm.
Tdsk. die Blindschleiche, der Haselwurm, Hart-
wurm. Nsk. Hvidorm, Blindorm, Kobberslange.)
Staalorm. ♂? A. sqv. abd. 135. totidemqve sub-
caud. *
Paa fugtige Steder i gamle Mure etc. Gaaer let
istykker, naar man tager fat paa den, og Stykkerne
bevæge sig dog endnu heleTimer derefter. Man sinder
mange Slags tildeels meget ziirligen tegnede Afarter.
9. Amphisbæna. Annuli trunci caudæqve.
1. Fuliginosa. A. ann. tr. 200, caudæ 30. *
Seba vol. I. tab. LXXXVIII. fig. 3. o. a.
I Amerika. Sort- og hvidplettet.
10. Caecilia. Rugæ trunci caudæqve. Labium
superius tentaculis 2.
1. Tentaculata. C. rugis 135. *
Seba vol. II. tab. XXV. fig. 2.
Ogsaa i Amerika. Har slet ingen Skiæl, men
rynkede Ringe i den glatte Hud, næsten som en Regn-
orm.
Fiskene ere Dyr, der ere forsynede med rødt koldt
Blod, som bevæge sig ved Hielp af virkelige Svøm-
mefinner og drage Aande ved Hielp af virkelige
Giæller.
Anm. Virkelige Giæller og virkelige Svømmesinner – for
at odskille dem fra de gauske unge Frøers, Salaman-
drers etc. (§. 95.) paa en vis Maade analoge Organer.
Disse Giæller eller Togtner (branchiæ) tiene
Fiskene næsten fuldkommen istedet for Lunger. De
ligge paa begge Sider bagved Hovedet for det meste
under eet eller flere store Skiæl, dannede som Halv-
maaner, hvilke derfor kaldes Giællelaagene (oper-
cula branchialia) og hos de fleste ere forbundne med
Giællehuden (membrana branchiostega). Giæl-
lerne selv ere giennemvævede med utallige af de
fineste Blodkar, og paa hver Side inddeelte i fire
Blade, der omtrent ligne Fiærene paa en Pen og
som paa deres Basis understøttes af ligesaa mange
buedannede Beenstraaler.
Aandedraget, hvilket Fiskene ligesaa lidet
kunne undvære længe som de Dyr, der ere forsynede
med Lunger, skeer hos dem i det de lede den i Van-
det opløste Luft igiennem Munden ind i Giællerne,
og derpaa igien give den sra sig igiennem Giælle-
gabet (apertura branchialis); følgelig aande de ikke
ind og ud igiennem samme Vei, som de Dyr giøre,
der ere forsynede med Lunger.
Da de ingen Lunger have, saa forstaaer det
fig følgelig af sig selv, at man ikke kan tillægge dem
nogen virkelig Stemme, endskiøndt nogle af dem,
som f. Ex. Knurhanen, Veirfisken etc. kunne give
en Lyd fra sig.
Legemets Dannelse i det hele taget, har ulige
mere Forskiellighed hos Fiskene, end hos begge de
forrige Dyreklasser. Hos de fleste har dog Kroppen
en vertical Stilling, d. e., den er sammentrykt til
begge Siderne (corpus compressum s. cathetopla-
teum); hos nogle andre derimod, som hos Rokkerne,
ligger den horizontal, er fladtrykt paa Breden (cor-
pus depressum s. plagioplateum); hos andre, som
hos Aalen etc. er den mere rundagtig: hos andre,
som hos Kuffertfisken prismatisk eller fiirkantet etc.
Men hos alle støde Hoved og Krop umiddelbar
tilsammen uden at være adskildte ved en egentlig
Hals.
Alle Fiske ere uden Undtagelse beklædte med
Skiæl, der bestaae af en ganske særegen Substants,
og hos de forskiellige Særslag have indbyrdes den
forskielligste, tildeels eleganteste Dannelse og Teg-
ning, og farvet Guld- og Sølvglands.
De overdrages udenfra endnu med en særegen
Sliim, der for størsiedelen synes at afsondres af
smaa Sliimhuller, der ligge hos de fleste Fiske paa
begge Sider af Kroppen i den saa kaldte Side-
Linie.
De fleste af de saa kaldte bruskfinnede Fiske ere
bepandsrede med skiolddannede Skiæl eller endog
med en fast benet Skal.
Fiskenes Bevægelses-Redskaber, Svømfinnerne
(hos hvilke man nylig har tagttaget en mærkværdig
Reproduktionskraft) bestaae af tynde Brusk- eller
Been-Straaler, der ved en særegen Hud ere forbund-
ne med hinanden, befæstede til egne Been og bevæ-
ges ved bestemte Muskler. Efter deres bestemte Be-
liggenhed kaldes de overste, Rygfinner (pinnæ dor-
sales); de mod Siden bagved Giællerne, Brystfin-
ner (pinnæ pectorales); de paa Bugen foran Rumpe-
hullet staaende, Bugfinner (pinnæ ventrales); den
der sidder bagved denne Aabning, Gumpfinnen (pin-
na analis); endelig, den paa Halen, Rumpefinnen,
Spolen (pinna caudalis). Den sidste har stedse en
vertical Beliggenhed, og tiener fuldkommen til et
Roer, hvorved Fisken vender sig etc. Ligesom der-
[Seite 222] imod Brystfinnerne tiene den egentlig til at roe sig
frem ved o. s. v.
De saa kaldte flyvende Fiske have meget lange
og stive Brystfinner, saa at de derved selv kunne
hæve sig over Vandets Overflade og flyve smaa
Stykker.
Et andet Hielpemiddel til Fiskenes Bevægelse,
især til deres Stigen og Synken, er Svømme-
blæren, hvormed Ferskvands-Fiskene fornemmelig
ere forsynede; den er fylot med phlogistisk Luft,
og staaer som oftest formedelst en egen Kanal (duc-
tus pneumaticus) i Forbindelse med Maven eller
Svælget.
I Henseende til deres Opholdssted inddeler
man Fiskene overhovedet i Salt og Ferskvands Fiske.
Nogle kunne dog ogsaa leve en Tidlang paa det Tørre,
som Aalen, Murænen etc. Andre tildeels i varme
mineralske Kilder*).
De fleste Fiske, især de der leve i Havet, ere
animalia nocturna, som nemlig om Natten besørge
deres Forretninger, men derimod om Dagen holde
sig mere rolige i Dybet. Hvorfor ogsaa de Øeboere
og Kystbedoere, der leve af Fisterie, for det meste
gaae ud paa Fangst om Natten.
Mange Slags Fiske foretage sig til visse Aarets
Tider store Reiser: endeel Fiske i Havet stige f. Ex.
for at lege op i Bugterne og Flodernes Mundinger;
andre, som Sildene, drage til bestemte Tider fra
Nordpolen til de mildere sydligere Have etc.
Fiskene ere for størstedelen kiødædende Dyr,
og da de ingen egentlige Fødder have til at gribe
deres Bytte med, ere de forsynede med mange andre
Midler til at blive Herrer derover.
Tildeels nemlig med lange Trevler (cirri) ved
Munden, for at lokke andre smaa Vanddyr dermed
som med en Madding og ligesom at angle. (Saa-
ledes Stiernekikkeren o. fl.)
Andre som Chætodon rostratus med et Sprøi-
terør, for dermed ligesom at skyde de over Vandet
flyvende Insekter ned.
Andre som Krampefisken, Krampeaalen etc. med
en særegen rystende og bedøvende Kraft.
Fiskenes udvortes Sandser have særdeles me-
get Besynderligt og Udmærkende.
Lugten f. Ex. maae hos endeel være overmaade
skarp, da de opspore de skiulte Maddinger i en lang
Frastand.
Angaaende deres Hørelse er man nu temmelig
kommen i Rigtighed, da man veed, at de ikke alle-
ne have denne Sands, og det i en meget stor Grad,
men selv endog Organer, der ligne dem, der findes
i det Inderste af Øret paa andre Dyr med rødt Blod.
Men den forunderligste Besynderlighed viser
sig i Fiskeøiets Bygning*), der udmærker sig f. Ex.
ved aldeles at mangle corpus ciliare; – og paa den
anden Side ved et besynderligt kiødagtigt for det
meste ringformet Legeme, der ligger indenfor Øiekug-
len bagved den sorte Hud, og deslige mere.
Hvad Fiskenes Sielekræfter angaaer, da
mangler det endnu meget paa rigtige Jagttagelser
derover. Dog veed man, at endeel f. Ex. Forel-
lerne blive meget tamme**): andre, f. Ex. Kar-
perne ere meget listige og snedige o. s. v.
Om deres Søvn gielder næsten den samme
Anmærkning, der er giort ved Amphibierne (§. 92.),
nemlig at de formodentligen alle ere udsatte for en
Vintersøvn: men at vel kun meget faa have nogen
bestemt daglig periodisk Forfriskelsessøvn: som der
siges om f. Ex. Sparus aurata.
Det lidet Antal Fiske undtagen, der føder
levende Unger, hvorhen Aalen og den saa kaldte
[Seite 225] Aaleqvabbe henhøre, ere der nok kun faa Fiske, der
virkelig parre sig med hinanden; men hos de fleste
giver Hunnen Rognen endnu ubefrugtet fra sig, og
Hannen kommer derpaa og overgyder den med sin
Melk.
Man har lært at nytte denne Indretning i
Landhuusholdningen, da man ogsaa kan udklække
unge Fiske, ved en kunstig Sammenblanding af
Forellernes etc. Æg og Sæd*).
Anm. Til andre Mærkværdigheder i Fiskenes Avlings-For-
retning hører ogsaa endnu dette, at man vil have fun-
det enkelte Misfostere iblandt dem, der skulde være vir-
kelige Tvetuller**); og paa den anden Side ogsaa
nogle, der suldkommen skulle henhøre til Hverkenkiøn-
net***).
De fleste Fiskes Formerelse er saa stærk, at
man næsten maae ansee den for et Under, saa at,
uagtet de flestes Æg i Forhold til deres Størrelse
ere ulige mindre, end i nogen anden Dyreklasse;
dog alligevel Æggestokkene hos endeel ere større end
den hele øvrige Deel af Kroppen. Derfor tæller
man f. Ex. hos Silden imellem 20 og 37000, hos
Karpen oder 200000, hos Suderen 383000, hos
Flynderen over en Million Æg etc.****).
Tildeels have de unge Fiske endnu ikke deres
fuldkomne Dannelse, naar de krybe ud af Ægget;
[Seite 226] men maae først, ligesom mange Amphibier (§. 95.),
underkaste sig en Slags Metamorphose, hvorved
først lidt efter lidt deres Finner og deslige efterhaan-
den uddannes.
Fiskene naae i Forhold til deres Legems Stør-
relse en høi Alder. Man veed om Karper, Gied-
der o. s. v. at de kunne blive henimod halvandet
hundrede Aar gamle. Dog blive nogle smaa Fiske
f. Ex. Hundesteilen o. fl. kuns faa Aar gamle.
Fiskenes Nytte er temmelig eens; de tiene for
det meste blot til Føde; men just fra denne Side er
den særdeles vigtig for en stor Deel af det menneske-
lige Kiøn, der tildeels lever næsten ene af disse Dyr.
Endog vilde Folk f. Ex. Kamtskadalerne, Brasilia-
nerne o. fl. vide paa mangsoldige Maader at tilbe-
rede Fiskene, endog til en Art af Meel, til Kager
o. s. v., og hos mange, f. Ex. hos Insulanerne i Syd-
søen, udgiør Fiskefangsten deres Hovedforretning,
og i Henseende til de overmaade sindrige og passelige
Redskaber, de dertil have opfundet, virkelig en Art
af tankekrævende Studium. Men ogsaa for en stor
Deel af den cultiveerte Jord ere visse Arter af Fiske-
fangst af megen Vigtighed, saaledes: Silde-Ca-
blian-Tanteie Fangsten o. s. v. Ikke at tale om den
ubeskrivelige Luxus, som man især hos de gamle
Romere har dreven med særdeles store Stykker af
velsmagende Fiske, især af Større, Muræner o. fl.
[Seite 227] Deres berømte garum*) blev bereedt af mange
Slags Fiskes Indvolde (i visse Maader ligesom Ca-
viaren af Størrenes Rogn).
Mange Dele af visse Fiske blive og brugte til
Kunstsager; saaledes f. Ex. Skiællene af Skallerne
til Glasperler; Fiskehud af Rokker og Hayer o. s. v.,
Huusblas; Saugfiskens Hud til Saalelæder. Silde-
nes og andre Fiskes Tran til at brænde o. s. v.
Den meste Skade giøre Rovfiskene; især Hay-
erne i Oceanet, og Giedderne i ferste Vande. –
Nogle Fiske ere og forsynede med heftig Gift, som
kan giøre det farligt, ja endog dødeligt, at nyde
dem. Saaledes især nogle Særslag af Tetrodon.
Ved Anordningen af Arterne i denne Klasse
har jeg, som Naturen fordrer det, igien bragt de
af Linné uden Grund til Amphibierne regnede Fiske
under deres behørige Klasse, hvor de nu udgiøre de
to første Ordener.
I de øvrige fire har jeg derimod ganske fulgt
det Linnéiske System.
I. Chondropterygii. De egentlige ***Bruskfiske,
hos hvilke Benene ere bruskagtige.
II. Branchiostegi. Som Giællelaaget og Giælle-
huden eller dog en af Delene mangler paa.
De følgende har Linné ordnet efter Bugfinner-
nes Beskaffenhed og Sted, nemlig:
III. Apodes. Som slet ingen Bugfinner have.
IV. Jugulares. Hvis Bugfinner sidde foran for
Brystfinnerne.
V. Thoracici. De, som have Bugfinnerne lige
under Brystfinnerne, og
VI. Abdominales. Hvor de sidde bagved disse.
Fiskene af denne Orden har bruskede Been især
ogsaa i Finnerne, og hos de fleste sidder Munden
paa Hovedets nederste Side.
1. Petromyzon. Spiracula 7. ad latera colli. Fi-
stula in vertice. Pinnæ pectorales aut ventrales
nullæ.
1. Marinus. (Fr. la lamproye. Engl. the lamprey.
Tdsk. die Lamprete.) Lampreten. P. ore intus
papilloso, pinna dorsali posteriori a cauda distincta. *
I Nordsøen, som og i det middellandske og andre
Have. Stiger vel og undertiden otre og flere Mile
ind i Floderne. Bliver henved 3 Fod lang.
2. †. Fluviatilis. (Tdsk. die Pricke, Neunauge. Nsk.
Steensue.) Negenøien. P. pinna dorsali poste-
riore angulata. *
I større Floder. Bliver kun halv saa stor som det
fortige Særslag. Begge kunne (næsten som Blod-
iglerne) sue sig fast paa Klipper, Skibe o. s. v.
2. Raia. (Fr. raie. Engl. ray. Tdsk. Roche.)
Rokkeslægten. Spiracula 5. subtus ad collum.
Corpus depressum. Os sub capite.
En anseelig Slægt, men hvis Særslag ei endnu
synes at være bestemte nok. De blive mærkværdige,
deels ved deres Størrelse, deels ved deres besynderlige
Udseende, deels ved andre udmærkende Egenskaber.
Uagtet de kuns lægge eet Æg af Gangen, saa formere
de sig bog saa stærkt, at Havet paa mange Steder vrim-
ler af dem. Æggene have en hornagtig Skal med fire
Spidser, og kaldes Søemuus.
1. Torpedo. (Fr. la torpille, Engl. the crampfish.
Tdsk. der Zitterroche, Krampffisch.) Krampe-
fisken. R. tota lævis maculis dorsalibus 5 orbi-
culatis.
Philos. Transact vol. LXIII. tab. XIX. sqq.
Især i det middellandske Hav. Den bedøver de
Dyr, som nærme sig til den. Men kan og meddele et
rystende Slag, der ligner det Stød, man faaer af en
Leidener Flaske. Fattige Folk spise den dog paa mange
Steder.
2. †. Batis. (Fr. la race lisse. Engl. the skate, the
flair. Tdsk der Glattroche, Baumroche. Flete,
Tepel. Nsk. Pletrokken.) Koehale. R. varia, dorso
medio glabro, cauda unico aculeorum ordine. *
I de europæiske Have Bliver indtil to Centner
tung. Har et meget velsmagende Kiød.
3. †. Pastinaca. (Fr. la pastenaque, la tareronde.
Engl the sting-ray. Tdsk. der Stachelroche, Pfeil-
schwanz.) Rokkel. R. corpore glabro, aculeo longo
anterius serrato in cauda, et dorso apterygio. *
I mange af Verdens Have. Dens Rumpebraad
er vel ei giftig, men tiener dog Dyret (som og nogle
vilde Folkeslag) til Vaaben.
3. Squalus. (Fr. chien de mer. Engl. shark.
Tdsk. Hay.) Hay. Spiracula 5. ad latera
colli. Corpus oblongum teretiusculum. Os
in anteriore capitis parte.
1. †. Acanthias. (Fr. l'aguillat. Tdsk. der Dornhay.
Nsk Pighaae.) Haafisk. S. pinna anali nulla,
dorsalibus spinosis, corpore teretiusculo. *
I de europæiske Have. Har tre Rader Tænder i
hver Kiæve.
2. Zygaena. (Tdsk. der Hammerfisch, Jochfisch.) S.
capite latissimo transverso malleiformi. *
3. †. Carcharias (lamia, tiburo. Fr. le requin. Engl.
the white shark. Nsk. Haaskiærding, Haakiæring,
Haakal.) Haakal, Haifisk. S. dorso plano, den-
tibus serratis. *
Et uhyre blodtørstigt umætteligt Dyr, der under-
tiden kan veie indtil 10000 Pund, og i hvis Mave
man skal have funden hele Heste. Trækker i hele Ska-
rer efter Transportskibene med Negerslaverne fra Gui-
nea til Antillerne o. s. v. for strax at opsnappe den
Mængde af disse Uspkkelige, der enten døer paa Beien
as Sygdom, eller drukner sig selv. Den har sex Na-
der af Tænder i Gabet, der (som overhovedet hos de
fleste Hayer) ikke ere indkilede i Kiæverne, men blot
forbundne med dem ved en Art as Ledemod, følgeligen
bevægelige, og kunne slaaes tilbage.
4. †. Pristis. (Fr la scie de mer. Engl. the saw fish.
Tdsk. der Sägefisch, Schwertfisch.) Sværdfisk,
Saugfisk. S pinna ani nulla, rostro ensiformi
osseo plano utrinqve dentato. *
Der brede sværdformige oste flere Alen lange Vaaben,
som dette Dyr har sorpaa Hovedet, er besat paa begge
Siderne med 24 stærke indkilede Tænder.
4. Chimaera. Spiracula solitaria, qvadripartita,
sub collo. Oris labium superius qvinqvepar-
titum. Dentes primores incisores bini supra
infraqve.
1. † Monstrosa. (Nsk Haaemuus, Guulhaae, Iis-
galte, Søeræv, Søerotte, Søemuus, Haakonge.)
Havkat. C. rostro subtus plicis pertusis.
I det nordlige atlantiske Hav.
[Seite 232]5. Acipenser. Spiracula lateralia solitaria, linea-
aria. Os sub capite, retractile, edentulum.
Cirri qvatuor sub rostro ante os.
1. †. Sturio. (Fr. l'esturgeon Engl. the sturgeon.
Tdsk. der Stör. Nsk. Haastørie.) Stør. A.
sqvamis dorsalibus 11. *
I alle europæiske Have, dog ogsaa i det kaspiske
o. s. v. i Wolga, i Nilen o. s. v. Udgiør tilligemed
de øvrige Særslag af denne Art en meget vigtig Fangst
for mange Folkeslag, saavel for Kiødets, som for
den af Rognen tilberedte Caviars Skyld, og kan blive
henimod 1000 Pund tung.
2. Ruthenus. (Tdsk. der Sterlet.) A. sqvamis dor-
salibus 15. *
Denne særdeles velsmagende Fisk findes hyppigst i
det kaspiske Hav og Wolga, men veier sielden over 30
Pund.
3. Huso. (Tdsk. der Hausen.) Beluga. A. sqva-
mis dorsalibus 13. caudalibus 43. *
Har samme Fødeland, som den forrige. Er især
mærkværdig sor Fiskelimets eller Huusblasens Skyld,
som man for det meste faaer af den indvendige Hud i
dens Svømmeblære, dog ogsaa af Støren og endnu et
andet Særslag af denne Art, nemlig Acipenser stella-
tus, der ogsaa giver det bedste Caviar; man faaer
Huusblasen ogsaa af Mallens Svømmeblære.
I Henseende til Finne- og andre Been nærme
denne Ordens Dyr sig allerede mere til de følgende
Ordener, som Linné kuns egentligen gav Navn af
[Seite 233] Fiske. Men de mangle dog enten Giællelaaget,
eller Giællehuden, eller begge Dele*).
6. Lophius. (Fr. diable de mer. Engl. sea-devil.
Tdsk. Seeteufel.) Søedievel. Pinnæ pecto-
rales branchiis insidentes. Spiracula solitaria
pone brachia.
1. †. Piscatorius. (rana piscatrix. Fr. la grenouille
pecheuse. Engl. the frog-fish. Tdsk. der Froschfisch.
Nsk. Straaulk, Havsoe, Hivtaske.) Ulk, Bred-
flab. L. depressus capite rotundato. *
Der uhyre Hoved, som udgiør den største Halvpart
af hele Dyret, som og dens kiødagtige Angletrevler
ved Munden (§. 110.) give den et besynderligt Ud-
seende.
7. Balistes. (Tdsk. Hornfisch.) Caput compres-
sum. Apertura supra pinnas pectorales. Cor-
pus compressum, sqvamis corio coadunatis.
Abdomen carinatum.
1. Tomentosus. (Engl. the little old wife.) B. pinna
capitis biradiata, corpore posterius subvilloso. *
8. Ostracion. (Fr. poisson coffre. Tdsk. Panzer-
fisch.) Kuffertfisken. Corpus osse integro
loricatum. Pinnæ ventrales nullæ.
1. Triqueter. O. trigonus muticus. *
[Seite 234]Seba vol. III. tab. XXIV. fig. 6. 12.
Ligesom den følgende i Ostindien.
2. Cornutus. O. tetragonus, spinis frontalibus sub-
caudalibusqve binis. *
Et overmaade deiligt lille Dyr, hvis Pantzer er teg-
net særdeles regelmæssigen, for det meste med Sexkan-
ter ligesom Bieceller.
9. Tetrodon. Corpus subtus muricatum. Pinnæ
ventrales nullæ.
1. Lagocephalus. (Fr. le poisson souffleur.). T. abdo-
mine aculeato, corpore lævi, humeris prominen-
tibus.
Seba vol. III. tab. XXIII. fig. 5.
Især hyppig i Senegal. Og (besynderligt nok) ere
de, man finder i denne Flod, længere inde i Landet, en
sund og god Fode. Derimod ere de, man finder nær
nede ved Søen, i Mundingen af Floden, meget giftige.
2. Hispidus. (orbis. Engl. the moon fish. Tdsk. der
Kugelfisch.) Kuglefisken. T. totus hispidus papil-
lis setaceis. *
I det røde Hav o. s. v. Men og i de tilgrændsende
Landes serske Vande.
3. Mola. (Engl. the sun fish. Tdsk. der Klumpfisch.)
T. lævis compressus, cauda truncata: pinna brevis-
sima dorsali analiqve annexa.
Hamburg. Magaz. XVIII. B. tab. I.
10. Diodon. Corpus spinis acutis mobilibus un-
diqve adspersum. Pinnæ ventrales nullæ.
1. Hystrix. (Engl. the porcupine-fish. Tdsk. der
Stachelfisch, Guara) Pindsvinsfisk. D. ob-
longus, aculeis teretibus. *
I det atlantiske Hav, ogsaa ved Kysterne af Nord-
amerika.
11. Cyclopterus. (Tdsk. Bauch-Sanger.) Caput
obtusum. Pinnæ ventrales in orbiculum con-
natæ.
1. †. Lumpus. (Fr. le lievre de mer. Engl. the lump
sucker. Tdsk. der See-Hase, Klebpfost, Hofpadde.)
Rognkexe. C. corpore sqvamis osseis angulato. *
I den gamle Verdens nordlige Have. Hænger sig
meget fast paa Klipper, Skibe, o. s. v. med sit flade
ribbenede Brystskiold.
12. Centriscus. (Tdsk. Messer-Fisch.) Caput
productum in rostrum angustissimum. Abdo-
men carinatum. Pinnæ ventrales unitæ.
1. Scolopax (Tdsk. die Meer Schnepse.) Søesnep-
pen. C. corpore sqvamoso scabro, cauda recta
extensa. *
I det middellandske Hav o. s. v.
13. Syngnathus. Rostrum subcylindricum, ore
operculato maxilla inferiore. Corpus cata-
phractum. Pinnæ ventrales nullæ.
1. †. Acus. (Engl. the pipe. Tdsk. die Meer-Nadel,
Sack-Nadel. Nsk. Kantnaal.) Stork, Havnaal.
S. pinnis caudæ ani pectoralibusqve radiatis, cor-
pore septemangulato tuberculato. *
I Nord- og Øster-Søen o. s. v. bliver vel over to
Fod lang, men ei over to Tommer tyk.
2. †. Hippocampus. (Fr. le cheval marin. Engl. the
sea horse. Tdsk. das See-Pferdchen, die See-
Raupe.) Søchest, Søebæver, Havbæver, Heste-
orm. S. pinna caudæ qvadrangulæ nulla, cor-
pore septemangulato tuberculato. *
I det middellandske og andre Have. Har sit Navn
deraf, at dens Fordeel skal ligne et Hestehoved og
Hals, men dens Vagdeel skal ligne en Larve (Orm,
Raupe). Naar den døer, krummer den sig sammen
som et S, og ligner saaledes Springeren i Skak.
14. Pegasus. Os proboscide retractili. Rostrum
ensiforme, lineare. Corpus articulatum osseis
incisuris, cataphractum. Pinnæ ventrales ab-
dominales.
1. Draconis. (Tdsk. der Seedrache.) Søedragen.
P. rostro conico. *
I Ostindien. De store brede Brystfinner ligne ud-
spændte Vinger, og have vel givet Anledning til dens
Benævnelse.
Denne og de folgende tre Ordener indbefatte
nu de af Linné egentligen saa kaldte Fiske. Denne
Orden indeholder dem, som slet ingen Bugsinner
have.
15. Muraena. Caput læve. Nares tubulosæ.
Membr. branch. radiis 10, corpus teretiuscu-
lum, lubricum. Pinna caudalis coadunata dor-
sali aniqve. Spiracula pone caput vel pinnas
pectorales.
1. Helena. (Tdsk. die Muräne.) Murænen. M.
pinnis pectoralibus nullis. *
En meget slugen Novfisk, i begge Verdeners var-
mere Have.
2. †. Anguilla. (Fr. l'anguille. Engl. the eel Tdsk.
der Aal.) Aal. M. maxilla inferiore longiore,
corpore unicolore. *
I begge Verdeners Floder. Gaaer undertiden paa
Land i Enge, Kornagre o. s. v. Er seilivet, og naar
man stærer den Hiertet ud af Livet, saa beholder det
sin Irritabilitet vel endnu 40 Timer derefter. Efter
de nyeste Jagttagelser er det nok vist, at den føder le-
vende Unger.
3. Siren. M. pinnis pectoralibus tetradactylis, mem-
branæ branchiostegæ ossiculis tribus pinnatifidis.
Philos. Transact. vol. LVI. tab. IX.
Dette er Linné's siren lacertina, hvoraf han giorde
en egen Orden iblandt Amphibierne.
16. Gymnotus. Caput operculis lateralibus. Ten-
tacula duo ad labium superius. Membr. branch.
radiis 5, corpus compressum, subtus pinna ca-
rinatum.
1. Electricus. (Tdsk. der Zitteraal, Zitterfisch, Drill-
fisch) G. nudus, dorso apterygio, pinna caudali
obtusissima anali annexa.
Især ved Surinam og Cayenne, hvorfra von Ber-
kel*) først har giort den bekiendt. Den har omtrent
en Mands Længde, og er især mærkværdig for sin be-
synderlige electriske Krafts Skyld, formedelst hvilken
den ligesom Krampefisken meddeler Mennesker og
[Seite 238] Dyr, som nærme sig til den, et bedøvende Slag.
At det ogsaa hos denne Fisk er ganske uimodsigeligen
sand Electricitet, er allerede beviist fuldkommen der-
ved, at man har seet den give Gnister o. s. v.
17. Trichiurus. Caput porrectum, operculis la-
teralibus. Dentes ensiformes, apice semisagit-
tati: primores maiores. Membr. branchiostega
radiis 7. Corpus compresso-ensiforme. Cauda
subulata, aptera.
18. Anarrhichas. Caput obtusiusculum. Dentes
primores supra infraqve conici, divergentes,
sex pluresve, molares inferiores palatiqve ro-
tundati. Membr. branch. rad. 6. Corpus tere-
tiusculum, pinna caudæ distincta.
1. †. Lupus. (Engl. the ravenous. Tdsk. der Klipp-
fisch, Seewolf. Nsk. Havkat.) Søeulv, Steen-
bider. A. pinnis pectoralibus amplis subrotundis. *
Ved det nordlige Europas Kyster.
19. Ammodytes. Caput compressum. Labium
superius duplicatum, dentes acerosi. Membr.
branch. rad. 7. Corpus teretiusculum, cauda
distincta.
1. †. Tobianus. (Engl. the sand launce. Tdsk. der
Sandfisch, Sandaal, Tobiasfisch. Nsk. Siil, Sølv-
fisch, Sandsild.) Sandgrævling, Tobiis. A.
maxilla inferiore longiore. *
Ligeledes i det norelige Europa.
[Seite 239]20. Ophidium. Caput nudiusculum, dentes maxil-
lis, palato, faucibus. Membr. branch. rad. 7.
patula. Corpus ensiforme.
1. Barbatum. (Fr. la donzelle.) O. maxilla inferiore
cirris 4. *
21. Stromateus. Caput compressum. Dentes in
maxillis, palato. Membr. branchiostega....
Corpus ovatum, lubricum. Cauda bifida.
22. Xiphias. Caput maxilla superiore termina-
tum rostro ensiformi. Os edentulum. Membr.
branch. rad. 8. Corpus teretiusculum.
1. †. Gladius. (Fr. l'épee de mer, l'empereur, l'espa-
don. Engl. the sword-fish, whale-killer. Tdsk. der
Schwertfisch, Hornfisch.) Svæerdfisk. X. mandi-
bula inferiore acuta, triangulari. *
Et frygteligt stærkt Dyr, som findes saavel i de
nordlige som sydlige Have, som vel kan blive henimod
18 Fod lang med sit Sværd, og veier henved fem
Centner.
Fisk, hvis Bugfinner sidde foran for Bryst-
finnerne.
23. Callyonymus. Caput labio superiore dupli-
cato; oculi approximati. Membr. branchio-
[Seite 240] stega rad. 6. apertura nuchæ foraminibus respi-
rante. Opercula clausa. Corpus nudum. Pin-
næ ventrales remotissima.
1. †. Lyra. (Fr. le lacert. Engl. the piper. Nsk.
Fiæsing.) Fløifisk. C. dorsalis prioris radiis lon-
gitudine corporis. *
24. Vranoscopus. Caput depressum, scabrum,
maius. Os simum, maxilla superior brevior.
Membr. branch. rad. 5. anus in medio.
1. Scaber. (Fr. le boeuf. Engl. the star gazer. Tdsk.
der Steinfeher.) Stiernekikkeren. V. cirris mul-
tis in maxilla inferiore. *
Fortrinlig hyppigen i Middelhavet.
25. Trachinus. Caput scabriusculum, compres-
sum. Membr. branch. rad. 6. anus prope
pectus.
1. †. Draco. (Fr. la vive. Engl. the wever. Tdsk.
das Petermännchen. Nsk. Petermand, Søedrage.)
Fiærsing, Sværdfisk, Steenpikker, Muller.
Trachinus.
I Middelhavet og Nordsøen o. s. v.
26. Gadus. Corpus læve. Membr. branch. rad.
7. teretibus, pinnæ cute communi vestitæ,
pectorales acuminatæ.
1. †. Aeglefinus. (Engl. the hadock. Tdsk. ber Schell-
fisch. Nsk. Kollie, Hyse.) Ruller. G. triptery-
[Seite 241] gius cirratus albicans, cauda biloba, maxilla supe-
riore longiore. *
I det hele nordlige Europæiske Ocean, men især paa
de engelske og skotske Kyster.
2. †. Callarias. (Tdsk. der Dorsch) Torsk. G.
tripterygius cirratus varius, cauda integra, maxilla
superiore longiore. *
Har samme Opholdssted som den forrige.
3. †. Morrhua. (Asellus. Fr. la morue. Engl. the
cod-fish. Tdsk. der Kabliau, Stockfisch, Stein-
fisch) Cabliau. G. tripterygius cirratus, cauda
subæqvali, radio primo anali spinoso. *
Under dette sælleds Navn har man indbefattet flere
beslægtede Særslag af denne Art, der ere af største
Vigtighed for Menneskekiønnet, for deres undsigelige
store Mængdes, for deres saa forskiellige Tilberednings-
Maaders (til Stokfisk, til Laberdan, og til Klipfisk)
og for deres langvarige Conservations Skyld. De
opholde sig i de nordlige Egne saavel af det stille, som
af det atlantiske Ocean, men blive især fundne omkring
Nye-Fundland, Nye Engelland, Nye-Skotland, ogsaa
omkring Island og ved Storbrittanniens nordlige
Kyster*).
4. †. Merlangus. (Fr. le merlan. Engl. the whiting.
Tdsk. der Witling, Gadde. Nsk. Blege, Vitting,
Bleiker, Hvitling.) Hvidling. G. tripterygius
imberbis albus, maxilla superiore longiore. *
5. †. Lota. (Fr. la lote. Engl. the burbot. Tdsk.
die Qvappe, Drusche, Rutte, Aalraupe, Aalputte.
[Seite 242] Nsk. Lake.) Qvabbe, Aaleqvabbe. G. diptery-
gius cirratus, maxillis æqvalibus. *
Især i Sveitser-Søerne. En af de behageligste
europæiske Fiske i Smagen.
27. Blennius. (Tdsk. Schleimfisch.) Caput declive,
tectum. Membr. branch. rad. 6. Corpus lan-
ceolatum, pinna ani distincta.
1. †. Viviparus. (Tdsk. die Aalmutter. Nsk. brun- og
mørkplettet Tangbrosme, Steenbrosme.) Aale-
qvabbe, Aalekone, Aalemoder. B. ore ten-
taculis duobus. *
I det middellandske Hav, i Nordsøen o. s. v. Fø-
der levende Unger.
Fiske, hvis Bugfinner sidde lige under Bryst-
finnerne.
28. Cepola. Caput subrotundum compressum,
Os simum, dentes curvati, simplici ordine.
Membr. branch. radiis 6. Corpus ensiforme,
nudum, abdomins vix capitis longitudine.
1. Taenia. (Fr. le ruban. Tdsk. der Bandfisch.)
Baandfisken. C. pinna caudæ attenuata, capite
obtusissimo.
29. Echeneis. Caput depressum, supra planum
marginatum, transverse sulcatum. Membr.
branch. rad. 10.
1. Remora. (Fr. le sucet. Engl. the sucking fish.
Tdsk. der Saugefisch.) Remora. E. cauda bifur-
ca, striis capitis [...]. *
Et besynderligt Dyr, som ved Hielp af sit tværstri-
bede Baghoved kan holde sig særdeles fast paa Skibe og
Strandbredder. Deraf har den gamle Fabel sin Op-
rindelse, at eet eneste af disse Dyr skulde formaae at
standse et Skib i fuld Fart.
30. Coryphaena. Caput truncato declive. Membr.
branch. rad. 5. Pinna dorsalis longitudine dorsi.
1. Hippurus. (Fr. la dorade. Engl. the delphin. Tdsk.
der Gøldkarpfe) Guldfisk. C. cauda bifida, ra-
diis dorsalibus 60. *
Et prægtigt Dyr, som findes i det atlantiske Hav.
31. Gobius. Caput poris 2 inter oculos approxi-
matos: altero anteriore. Membr. branch. rad.
4. Pinnæ ventrales unitæ in ovatarn.
1. †. Niger. (Tdsk. die Meergrundel. Nsk. Aat.)
Kutling, Smørbuting. G. pinna dorsali secun-
da radiis 14.
Bloch tab. XXXVIII. fig. 1. 3. 5.
32. Cottus. Caput corpore latius, spinosum.
Membr. branch. rad. 6.
1. Cataphractus. (Engl. the pogge. Tdsk. der Knurr-
hahn, Steinpicker.) C. loricatus rostro verrucis
bifidis, capite subtus cirroso. *
Bloch tab. XXXVIII. fig. 3. 4.
Ved Europas og Amerikas nordlige Kyster.
2. †. Gobio. (Engl. the bull-head, the miller's thumb.
Tdsk. der Kaulkopf, Rotzkolpe, Gropp, Kruppe.)
[Seite 244] Slesre, Steenpikker, Tursbull. C. lævis, ca-
pite spinis duabus.
Bloch tab. XXXVIII. fig. 1. 2.
En meget almindelig Flodfisk. Hunnen nedgraver
sin Rogn i en Hule i Grunden, og bevogter den nøie,
indtil Ungerne ere udkrøbne.
33. Scorpaena. Caput magnum, aculeatum. Oculi
vicini. Dentes maxillis, palato, faucibusqve.
Membr. branch. rad. 7.
1. Horrida. S. tuberculis callosis adspersa. *
34. Zeus. Caput compressum. Declive. Labium
superius membrana transversa fornicatum. Lin-
gua subulata. Membr. branch. rad. 7. perpen-
dicularibus: infimo transverso. Corpus com-
pressum.
1. Vomer. Z. cauda bifurca, spina ante pinnam ana-
lem dorsalemqve recumbente. *
Et Særslag, som ligner dette, findes i Norge under
Navn af sølvplerter Guldfisk.
2. Faber. (Engl. the doree, dory.) Z. cauda rotun-
data lateribus mediis ocello fusco, pinnis analibus
duabus. *
35. Pleuronectes. (Fr. sole. Engl. flounder.
Tdsk. Butte, Scholle, Halbfisch.) Flynder.
Oculis utrisqve in codem latere frontis. Membr.
branch. rad. 4-7. Corpus compressum, latere
altero dorsum, altero abdomen referente.
Flynnderne ere de eneste Dyr i Naturen, som have
begge Øinene paa den Side af Hovedet; mange Sær-
slag af dem have dem nemlig begge paa høire, andre
[Seite 245] paa venstre Side: meget sielden finder man Vandskab-
ninger iblandt dem, som have deres Øine anomalisk
paa den urette Side. Ogsaa begge Næseborene sidde
saaledes skiævt hen til den ene Side. De svømme i
en skraa Stilling saaledes, at de vende Øiensiden
opad.
1. †. Platessa. (passer. Fr. la plie. Engl. the plaise.
Tdsk. die Scholle, Plateis, Goldbutte. Nsk. Hel-
lebut, Søndmør-Konge-Vaar-Guld-Flynder,
Slætter.) Rødspætte, Skuller. P. oculis dextris,
corpore glabro, tuberculis 6. capitis. *
Ligesom de følgende især i de nordiske Have.
2. †. Flesus. (Engl. the flounder. Tdsk. der Flün-
der. Nsk. Skoy, Sandskraa.) Butte, Sandskreble.
P. oculis dextris, linea laterali aspera, spinulis ad
pinnas. *
3. †. Limanda. (Engl. the dab. Tdsk. die Glahrke,
Kliesche.) Skrubbe. P. oculis dextris, sqvamis
ciliatis, spinulis ad radicem pinnatum dorsi aniqve,
dentibus obtusis. *
4. †. Hippoglossus. (Fr. le fletang. Engl. the holibut.
Tdsk. die Heilbutte. Nsk. Qveite, Sandskieppe,
Skrobbeflynder.) Helleflynder. P. oculis dextris,
corpore toto glabro. *
5. †. Maximus. (Fr. og Engl. turbot. Tdsk. die
Steinbutte. Nsk. Vrangflynder.) Pigvar, Tøn-
ne, Steenbut. P. oculis sinistris, corpore aspero. *
Dog meget mindre end den forrige.
[Seite 246]36. Chaetodon. Dentes setacei, flexiles conser-
tissimi, numerosissimi. Membr. branch. rad.
6. Corpus pictum, pinna dorsi aniqve carnosa
sqvamosa.
1. Rostratus. C. cauda integra, spinis pinnæ dorsalis
9, maculaqve ocellari, rostro cylindrico. *
Philos. Transact. 1765. tab. IX.
I Ostindien. Overkiæven ender sig i et Rør, hvor-
igiennem dette Dyr besprøiter Insekter, som sidde paa
alle Slags Vandplanter, saa de falde ned og blive
dens Bytte.
2. Macrolepidatus. C. cauda integra, spinis dorsali-
bus 11, radio dorsali qvarta filiformi longissimo. *
Seba vol. III. tab. XXV. fig. 8.
37. Sparus. Dentes primores robusti, molares
obtusi, conferti. Labia duplicata. Membr.
branch. rad. 5. Corpus compressum. Pinnæ
pectorales rotundatæ.
1. Aurata. (Tdsk. der Goldbrachsen.) S. lunula aurea
inter oculos. *
Har næsten i alle Sprog faaet Navn af sin guld-
farvede Halvmaane forved Øinene.
2. Sargus. (Tdsk. der Geißbrachsen.) S. ocello sub-
caudali, corpore fasciis nigris. *
Ligner sidstnævnte Fisk i Dannelse og Levemaade.
Hannerne skulle i Parringstiden slaaes meget hidsigen
om Hunnerne ligesom Pattedyrene og Fuglene.
38. Labrus. Dentes acuti, labia simplicia. Membr.
branch. rad. 6. Pinnæ dorsalis radii postice ra-
mento filiformi aucti. Pectorales acuminatæ.
1. Julis. (Tdsk. der Meerjunkfer.) Junkergylten
L. lateribus cærulescentibus, vitta longitudinali
fulva utrinqve dentata. *
I Middelhavet. Ei længere end en Finger, men
af meget smukke Farver. Er de Vadende besværlig
med sit Bid, der smerter som Myggestik.
39. Sciaena. Caput..... Membr. branch. rad.
6. Opercula sqvamosa et totum caput. Corpus:
fossula dorsi pro pinna dorsali recondenda.
1. Umbra. S. nigro varia, pinnis ventralibus integer-
rimis.
40. Perca. Opercula sqvamosa, serrata. Membr.
branch. rad. 7. Corpus pinnis spinosis.
1. †. Fluviatilis. (Fr. la perche. Engl. the perch.
Tdsk. der Baarsch.) Ferskvands Aborre. P.
pinnis dorsalibus distinctis, secunda radiis 16. *
2. †. Lucioperca. (Tdsk. der Zander, Sandbarsch,
Schiel. Nsk. Giørs.) Sandart. P. pinnis dor-
salibus distinctis, secunda radiis 32. *
En meget velsmagende Rovfisk, der har hiemme i
det nordlige Europa.
3. †. Cernua. (Engl. the ruffe. Tdsk. der Kaul-
barsch. Nsk. Kulbars, Aborre uden Flos.) Horke,
Farrike, Stibling. P. pinnis dorsalibus unitis
radiis 27. spinis 15. cauda bifida. *
41. Gasterosteus. Membr. branch. rad. 3. Cor-
pus ad caudam utrinqve carinatum. Pinnæ ven-
trales pone pectorales, sed supra sternum.
1. †. Aculeatus. (spinarella. Engl. the stickleback.
Tdsk. der Stichling. Nsk. Stikling, Hornsille,
lille Tindourne.) Hundesteile, Gundstikel, Tind-
øret. G. spinis dorsalibus tribus. *
2. Volitans. G. spinis dorsalibus 13, cirris 6, pinnis
pectoralibus corpore longioribus. *
Seba vol. III. tab. XXVIII. fig. 1.
Omkring ved Amboina. Er en af de flyvende Fiske.
42. Scomber. Caput compressum; læve. Membr.
branch. rad. 7. Corpus læve, linea laterali po-
stice carinatum. Pinnæ spuriæ sæpe versus
caudam.
1. †. Scomber. (Fr. le maqvereau. Engl. the mackrel.
Tdsk. die Makrele.) Makreel. S. pinnulis 5. *
I det nørdiske og i det atlantiske Hav o. s. v. Ligesom
den følgende en slugen, men velsmagende Rovfisk. Af
begge, disse giorde de Gamle et fortrinligt Garum.
(§. 118.) Det er egentligen kun naar den er af mid-
delmaadig Størrelse, at den kaldes Makreel; er den
større, kaldes den Stokaal, mindre, kaldes den
Geier.
2. †. Thynnus. (Fr. le thon. Engl. the tunny. Tdsk.
der Thunnfisch. Nsk. Makreelstørie.) Tanteie.
S. pinnulis utrinqve 8. *
I Nordsøen, Middelhavet, Ost- og Vestindien
o. s. v. Bliver længere end en Mand, ogsaa vel hen-
imod fem Centner tung*).
43. Mullus. Caput compressum, declive, sqva-
mis tectum. Membr. branch. rad. 3. Corpus
sqvamis magnis facile deciduis.
1. †. Barbatus. (Tdsk. der Rothbart, die Meerbarbe.)
Mulle, Barbe. M. cirris geminis, corpore rubro.
En meget smuk og særdeles velsmagende Fisk i det
middellandske Hav, dog ogsaa i de nordlige Have.
Bliver omtrent en Fod lang.
44. Trigla. Caput loricatum lineis scabris.
Membr. branch. rad. 7. Digiti liberi ad
pinnas pectorales.
1. †. Hirundo. (Fr. la cabote. Engl. the tub fish. Tdsk.
die Seeschwalbe. Nsk. Riot, Ouskarriot, Knorr.)
Søehane, Knurrhane. T. digitis ternis, linea
laterali aculeata. *
Fiske, hvis Bugfinner sidde bagved deres
Brystfinner. De lede for det meste i ferskt Vand.
45. Cobitis. Oculi in suprema capitis parte.
Membr. branch. rad. 4-6. Cauda versus
pinnam minus angustata.
1. Anableps. C. cirris 2. capite depresso, oculis pro-
minulis.
Seba vol. III. tab. XXXIV. fig. 7.
[Seite 250]Ved Surinam. Føder levende Unger, og bliver
især mærkværdig ved den ganske særegne Bygning af
Hornhinden i Øiet, der ligesom er deelt midt over i to
Afdelinger; saavelsom ved den hele øvrige Indretning
af dens Øienkugle*).
2. †. Barbatula. (Fr. la loche. Tdsk. der Schmerling,
Grundel, Bartgrundel.) Smerling. C. cirris 6,
capite inermi compresso. *
En bekiendt velsmagende lille Fisk, hvoraf der gives
flere Varieteter, med og uden Skiægtrevler. De
største findes i Aaren i Schweitz.
3. Fossilis. (Tdsk. der Wetterfisch, Peizker, Schlamm-
beisker, die Pipe, Steinpietsche, Kurrpietsche.)
Veirpropheten. C. cirris 8, spina super oculos. *
Kan ligesom Knurrhanen give en Lyd fra sig. Naar
man har den i Glas, med Sand paa Bunden, saa
bliver den uroelig ved enhver forestaaende Veirforan-
dring.
46. Amia. Caput osseum, nudum, scabrum, su-
turis conspicuum. Dentes in mandibulis palato-
qve acuti, conferti. Cirri nasales 2. Membr.
branch. rad. 12. Corpus sqvamosum.
1. Calua. A. cauda macula nigra.
47. Silurus. Caput nudum. Os cirris filiformi-
bus tentaculatum. Membr. branch. rad. 4-14.
Radius pinnarum pectoralium aut dorsalis pri-
mus spinosus, retrodentatus.
1. †. Glanis. (Tdsk. der Wels, Schaidfisch.) Malle.
S. pinna dorsali unica scapulari mutica, cirris 6.
Den største Ferskvandsfisk, som holder 300 Pund
i Vægt, og har et besynderligt Udseende formedelst sit
uformelige, store og brede Hoved, og de lange Skiæg-
trevler. Den skal have opædt endog Mennesker og
Heste o. s. v.
2. Cataphractus. S. pinna dorsali postica uniradiata,
sqvamis ordine simplici, cirris 6 cauda integra. *
3. Electricus. (Tdsk. der Zitter-wels, Raasch.) Den
electriske Malle. S. pinna dorsali unica lumbari,
remota absqve radiis, cirris 6.
Broussonet i Mém. de l'ac. des sc. de Paris,
1782. tab. XX.
Er ogsaa i Stand til at meddele et electriskt Slag.
Findes i Nilen og andre afrikanske Floder. Bliver
omtrent 20 Tommer lang. Er dog spiselig.
48. Teuthis. Caput antice subtruncatum. Membr.
branch. rad. 5. Dentes simplici serie æqvales,
rigidi, approximati.
1. Hepatus. T. spina utrinqve caudali recumbente
mobili.
Seba vol. III. tab. XXXIII. fig. 3.
49. Loricaria. (Fr. cuirassier.) Caput læve de-
pressum. Os edentulum retractile. Membr.
branch. rad. 6. Corpus cataphractum.
1. Cataphracta. L.pinna dorsi unica, cirris duobus. *
Seba vol. III. tab. XXIX. fig. 14.
[Seite 252]50. Salmo. Caput læve. Dentes in maxillis, lin-
gua. Membr. branch. rad. 4-10. Pinna dor-
salis postica adiposa; pinnæ ventrales multira-
diatæ.
1. †. Salar. (Fr. le saumon. Engl. the salmon. Tdsk.
der Lachs, Salm. Nsk. Hakelax, Læxing) Hap-
lax, Lax. S. rostro ultra inferiorem maxillam
prominente. *
I de nordlige Have og Floder. Opholder sig om
Sommeren i Floderne, men om Vinteren i Havet.
Kuns Hannerne have en bøiet Underkiæve.
2. †. Trutta. (Fr. la truite saumonée. Engl. the sea
trout. Tdsk. die Lachs-Forelle. Nsk. Søebørting,
Aurride.) Lax-Ørt, Maskrogørt. S. ocellis
nigris iridibus brunneis, pinna pectorali punc-
tis 6. *
3. †. Fario. (Fr. la truite. Engl. the trout. Tdsk.
die Forelle. Nsk. Muldkræe, Ørkioie.) Forelle.
S. maculis rubris, maxilla inferiore sublongiore. *
I skyggefulde kølige Skovbække, paa kieset Bund.
Bliver sielden meer end 2 Pund tung. Varierer saare
meget i Farve og Smag.
4. †. Alpinus. (Tdsk. die Alpenforelle, der Roth-
fisch. Nsk. Rør, Røie.) S. dorso nigro lateribus
cæruleis, ventre fulvo. *
I det alpinske og nordlige Europa. Er især et
meget vigtigt Dyr for de Svenske Lapper, hvis næsten
eneste Næring den udgiør til visse Tider; lever næsten
blot af Myg (culex pipiens.)
5. †. Eperlanus. (Engl. the smelt. Tdsk. der Stint,
Alander. Nsk. Lodde.) Smelt. S. capite diapha-
no, radiis pinnæ ani 17. *
6. †. Lavaretus. (Tdsk. der Schnepel, Weißfisch. Nsk.
Siik, Storsiik) Helt. S. maxilla superiore lon-
giore, radiis pinnæ dorsi 14. *
Nogle beslægtede og for deres særdeles velsmagende
Kiøds Skyld berømte Fiske ere endnu ikke bestemte nok
for at kunne afgiøre, om de ere blotte Afarter af denne,
eller de bør ansees for egne Særslag.
Derhen høre f. Ex. die Felchen og der Aalbock i
Genfersøen. Den sidste synes at være den samme som
den berømte*) Ferra i Genfersøen.
7. †. Thymallus. (Fr. l'ombre. Tdsk. die Aesche. Nsk.
Harr.) Spelt, Stalling. S. maxilla superiore
longiore, pinna dorsi radiis 23. *
I det midvarme Europa og Siberien.
51. Fistularia. Caput: rostrum cylindricum,
apice maxillosum. Membr. branch. radiis 7.
Corpus.....
1. Tabacaria. F. cauda bifida setifera.
Catesby vol. II. tab. XVII. fig. 2.
52. Esox. Caput supra planiusculum; mandibula
superiore plana breviore, inferiore punctata:
dentes in maxillis, lingua. Membr. branch.
rad. 7-12.
1. †. Lucius. (Fr. le brochet. Engl. the pike. Tdsk.
der Hecht.) Giedde. E. rostro depresso subæ-
qvali. *
En af de farligste Rovfiske, der ei allene opsluger
andre Fiske, men ogsaa alle Slags Amphibier, endog
Tudser, mange Vandfugle og Pattedyr, ja undertiden
endog Krebs.
2. †. Belone. (Fr. l'orphie. Engl. the garpike. Tdsk.
der Hornfisch. Nsk. Horngive, Hornigel, Nebbe-
sild.) Hornfisk. L. rostro utraqve maxilla subu-
lato. *
53. Elops. Caput læve. Dentium scabrities in
maxillarum margine, palato. Membr. branch.
rad. 30; præterea exterius in medio armata
dentibus 5.
1. Saurus. E. cauda supra infraqve armata.
54. Argentina. Caput: dentes in maxillis, lin-
gua. Membr. branch. rad. 8. Corpus ano
caudæ vicino. Pinnæ ventrales multiradiatæ.
1. Carolina. A. pinna anali radiis 15.
55. Atherina. Caput maxilla superiore planiu-
scula. Membr. branch. rad. 6. Corpus fascia
laterali argentea.
1. Hepsetus. A. pinna ani radiis fere 12.
[Seite 255]56. Mugil. Caput: Labia membranacea: infe-
rius introrsum carinatum. Dentes nulii. Denti-
culus inflexus supra sinus oris. Membr. branch.
rad. 7. curvis. Opercula lævia rotundata. Cor-
pus albicans.
1. Cephalus. M. pinna dorsali anteriore qvinqvera-
diata. *
I det middellandske og andre Have.
57. Exocoetus. Caput sqvamosum. Os edentu-
lum, maxillis utroqve latere connexis Membr.
branch. rad. 10. Corpus albicans, abdomen
angulatum, pinnæ pectorales maxime volatiles,
radiis antice carinatis.
1. Volitans. (Tdsk. der fliegende Häring.) Fløisild.
E. abdomine utrinqve carinato. *
Den hyppigste af alle flyvende Fiske. Findes næsten
i alle varmere Oceaner; tildeels i utroelig Mængde.
58. Polynemus. Caput compressum, undiqve
sqvamosum: rostro obtusissimo prominente.
Membr. branch. rad. 7. s. 5. Corpus digitis
liberis ad pinnas pectorales.
1. Qvinqvarius. P. digitis qvinqve corpore longiori-
bus. *
Seba vol. III. tab. XXVII. fig. 2.
59. Mormyrus. Caput læve. Dentes plures,
emarginati. Apertura branchiarum linearis
absqve operculo. Membr. branch. radio 1.
Corpus sqvamosum.
1. Cyperinoides. M. cauda bifida acuta.
60. Clupea. Caput maxillarum superiorum my-
stacibus serratis. Membr. branchiarum rad. 8.
Branchiæ interne setaceæ. Abdominis carina
ferrata. Pinnæ ventrales sæpe novemradiatæ.
1. †. Harengus. (Fr. l'hareng. Engl. the herring.
Tdsk. der Häring, Strömling.) Sild. C. im-
maculata, maxilla inferiore longiore. *
Een af de vigtigste Fiske for den nordlige Jord, der
vel bliver forfulgt af Mennesker og af mange Dyr
(f. Ex. af Nordkaperen, af mange Maagearter o.
s. v.) men som ogsaa derimod formerer sig utroeligen.
Især ere nu, fra det 12te Aarhundrede af, nogle tu-
sinde Europæer beskiæftigede med deres Fangst, i An-
ledning af deres store, bestemte, regelmæssige Som-
merreiser til de europæiske Kyster, især til Orcaderne,
Norge o. s. v. Wilhelm Beukelszoon fra Bierfliet i
Flandern har først opfunden at salte Sild i Aaret
1416. De mindre Sild kaldes undertiden Strøm-
ling, og den større: Qvalesild, Graabeensild.
2. †. Sprattus. (Fr. la sardine. Engl. the sprat. Tdsk.
die Sprotte, der Breitling. Nsk. Smaasild, Blod-
sild, Brisling, Christiania Anchoise.) Hvassild.
C. pinna dorsali radiis 13. *
Ligeledes i de nordlige Have. Er af mange Natur-
forskere falskeligen holdet for Sildeyngel.
3. †. Alosa. (Fr. l'alose. Engl. the shad. Tdsk.
die Alse, der Mutterhäring, Mayfisch. Brisling,
Sardelle. C. lateribus nigro maculatis, rostro
bifido. *
4. †. Encrasicolus. (Fr. l'anchois. Tdsk. die Sardelle,
der Anschovis.) Bykling, Moderløse. C. max-
illa superiore longiore. *
En meget elsket lille Fisk. Har omtrent samme Føde-
land som den forrige. Bliver især fangen hyppigen
ved Gorgona ei langt fra Livorno.
61. Cyprinus. Caput ore edentulo. Os nasale
bisulcum. Membr. branch. rad. 3. Corpus
læve albens. Pinnæ ventrales sæpe novemra-
diatæ.
1. Barbus. (Tdsk. die Barbe.) C. pinna ani radiis 7,
cirris 7, pinnæ dorsi radio secundo utrinqve fer-
rato. *
2. †. Carpio. (Fr. la carpe. Engl. the carp. Tdsk.
der Karpfe.) Karpe. C. pinna ani radiis 9, cir-
ris 4, pinnæ dorsalis radio postice ferrato. *
Nu næsten i hele Europa. Den skal give Bastar-
der med beslægtede Fiske, især med Karudsen. Man
finder ogsaa hyppigen Misfostre imellem Karperne,
end imellem nogen anden bekiendt Sort Fiske.
Speilkarperne*), som især udmærke sig derved,
at de have mange Dele af deres Legeme altid blottede for
Skiæl, maae dog ikke ansees blot for en Varietet,
men for et egent Særslag af denne Art (genus).
3. †. Tinca. (Fr. la tanche. Engl. the thench. Tdsk.
die Schleihe.) Suder, Slie. C. pinna ani radiis
25, cauda integra, corpore mucoso cirris 2. *
I sagte flydende Vande paa lered Grund; sieldnere
i store Floder, som i Rhinen, Tiberen o. s. v. Og-
saa den giver en Lyd fra sig med Giællelaagene. Guld-
slien, (Tdsk. die Goldschleihe, Bloch tab. XV.)
findes i Schlesien, og er een af Tydsklands prægtigste
Fiske.
4. †. Carassus. (Fr. le carassin. Engl. the crucian.
Tdsk. die Karausche.) Karudse. C. pinna ani radiis
10, cauda integra, linea laterali recta. *
5. Auratus. (Fr. la dorée. Engl. the goldfish. Tdsk.
das chinesische Goldfischen, der Goldkarpfe, Kin ju.)
C. pinna ani gemina, caudæ transversa bifurca. *
Bloch tab. XLIII. XCIV. fig. 1-3.
Job. Baster i Haarlem. Verhandl. VII. D. I. St.
med illum. Fig.
Et overmaade smukt tegnet Dyr, som har hiemme
i China's og Japans Floder. Man holder dem der
for deres skiønne Aurorafarves og deres Munterheds
Skyld i Porcellainkar; de befinde sig og ret vel i Eu-
ropa, hvor de først bleve bragte til Engelland i Aaret
1691.
6. †. Phoxinus. (Fr. le vairon. Engl. the minow.
Tdsk. die Elritze. Nsk. Elveritze.) Elritze, Ell-
bute. C. pinna ani radiis 8, macula fusca ad cau-
dam, corpore pellucido. *
En smuk og meget velsmagende lille Fisk.
7. Orfus. (Tdsk. der Orf, Urf, Würfling, Elft.)
C. pinnæ ani radiis 13. *
Især i det sydlige Tydskland. Af en meget smuk
Orangefarve.
8. †. Alburnus. (Fr. l'ablette. Engl. the bleak. Tdsk.
Uklei, Weißfisch. Nsk. Mort. Skalle, Lujer,
Blikke. C. pinna ani radiis 20. *
En meget almindelig Fisk, hvis Skiæl man bruger
til Glasperlernes Forfærdigelse*).
9. †. Brama. (Tdsk. der Blei, Brachsen.) Brasen.
C. pinna ani radiis 27, pinnis fuscis. *
En meget vigtig Fisk, for sin stærke Formerelse og
velsmagende Kiød.
De to sidste Classer af Dyreriget, Insekterne og
Ormene adskille sig allerede derved fra de andre, at
de ikke have rødt Blod, men i dets Sted en hvid-
agtig Saft i Legemet: hvorfor de Gamle ogsaa have
kaldet dem blodløse Dyr (animalia exsangvia).
Insekterne have deres Navn deraf, at deres
Hoved, Bryst og Bagkrop ere, i det mindste i deres
fuldkomne Tilstand, adskilt fra hinanden ved Ind-
skaar, ja de synes endog hos de fleste kuns at hænge
sammen med hinanden ved en Traad. Derforuden
udmærke de sig ogsaa ved særdeles Traade, som de
bære paa Panden i deres fuldkomne Tilstand, (An-
tennæ, Famlestænger) og som alle have eet Leed ved
Roden, men som dog for det meste og have andre
Leed derforuden; og endeligen ved det store Antal
Fødder, da de fuldkomne Insekter have i det aller-
mindste sex af dem, men mange have indtil halv-
andet Hundrede o. s. v.
Foruden de anførte Kiendemærker, have In-
sekterne faa Egenskaber, som de skulle alle have til-
fælleds med hverandre. Det ganske umaadelige An-
tal af Arter, disses saa uendeligen forskiellige Be-
stemmelser, og dertil hensigtende ligesaa forskiellige
Levemaade, Fornødenheder o. s. v. udfordre en
høist forskiellig Legemsbygning, hvori de ogsaa
saavelsom i deres Legems Størrelse afvige faare
meget fra hinanden.
Endogsaa deres Legemers udvortes Beklæd-
ning er meget forskielligere, end de øvrige Dyrs.
Mange af dem ere ligesom overtrukne med et horn-
agtigt Pantser, som bestaaer af flere Stykker, der
lade sig skyde over hinanden ligesom Skinnerne paa
en Jern-Handske; og hvorved disse Dyr blive beskyt-
tede imod mange Vanheld, og som holder dem skades-
løse for Mangelen af Been, der maae tiene andre
Dyr til at befæste Musklerne og andre bløde Dele
paa. Mange ere besatte med fine Haar, og hos
Sommerfuglene ere Vingerne bedækkede med smaa
Fiær, eller rettere Skiæl, der tildeels ere af de
skiønneste Farver: som man og overhovedet finder
mange Dyr iblandt Insekterne af en ubeskrivelig
Skiønhed.
Ogsaa i Sandseredskabernes Indretning, alt-
saa ogsaa i Fornemmelsens Maade (§. 29.) afvige
Insekterne meget fra de øvrige Dyr. Saa at endog
[Seite 262] mange berømte Mænd have uden Grund vildet næate
dem adskillige af vore fem udvortes Sandser, især
Hørelsen og Lugten; da man dog umiskiendeligen
iagttager hiin hos mange af dem, som i Parrings-
tiden lokke hverandre til sig ved en særegen Lyd,
og denne hos endnu mange flere, der kunne udspore
blot ved Lugten deres skiulte Føde.
Insekternes Øine ere fortrinligen mærkvær-
dige, og ere i Henseende til deres Bygning af en
dobbelt Forskiellighed. Den ene Sort Øine ere
(i Forhold til Legemets øvrige Størrelse) uhyre
Halvkugler, men som for det meste bestaae af mange
tusinde Facetter, hos nogle ogsaa af talrige koniske
Spidser, og i begge Tilfælde egentligen af ligesaa
mange egne smaa Lindser, som paa den indvendige
Side ere overtrukne med en tildeels spraglet eller
glindsende Fernis. De fleste bevingede Insekter,
men ogsaa mange ubevingede, som Hummeren o. s. v.
have dem saadanne. Øinene af den anden Art
(ocelli, stemmata) ere enkelte, smaa, og forskiel-
lige saavel i Henseende til deres Antal, som til
deres Leie. De første synes mere at være bestemte
for de fiærnere, og de sidste for de nærmere Gien-
stænder; i det mindste passer dette sig vel dermed,
at Sommerfuglene i deres bevingede fuldkomne Til-
stand faae saadanne store sammensatte teleskopiske,
da de forhen i deres Larvetilstand ikkun havde smaa
myopiske Øine. Ikkun faa Insekter, som for Ex.
Krebsene kunne bevæge deres Øine.
Famlestængerne (§. 122.) som Linné og andre
berømte Mænd have anseet for Redskaber, henhøren-
de til en Insekterne egen Sands, synes dog ei at
vare andet, end det deres Navn betegner – Følel-
ses-Redskaber, Sonder, som blive dem dobbelt
vigtige ved deres haarde uføelsomme Skal, og ved
deres Øines Ubevægelighed. Insekterne synes at
have den fineste Følelse i deres Antenner, ligesom
vi i Fingerenderne; og, ligesom de Blinde, ved en
fiin Følelse at erstatte Mangelen paa Lys, da de for
en stor Deel leve i Mørket.
I den indvendige Legemsbygning*) afvige
Insekterne meget fra de rødblodige Dyr. Det,
som man f. Ex. kalder Insekternes Hierte, er en
lang Kanal af ulige Vidde, der ligger langs med
Ryggen, men hvorfra ei een eneste Aare har sit Ud-
spring, til hvilke man heller ikke – i det mindste
hos Larverne – finder noget Spor, saa at Ernæ-
relsen følgeligen hos disse Insekter ogsaa maae gaae
for sig paa en ganske anden Maade end hos de rød-
blodige Dyr.
Derimod ere de forsynede med utallige Luftrør
af den beundringsværdigste fine Bygning, og med
særdeles talrige Muskler (§. 26.) men som ogsaa
saavel i Dannelse, som i Farve afvige fra de rød-
blodige Dyrs Muskler.
Saa uundværlig Luften end synes dem til
Musklernes Bevægelse og andre Forretninger, saa
bemærker man dog intet egentligt Aandedræt hos
dem; den mephitiske Luft, hvori animalske og vege-
tabilske Substantser raadne, og som dræber de rød-
blodige Dyr, er ligesom Insekternes sande Element,
hvori de befinde sig fortreffeligt.
Insekternes Opholdssted er meget mindre
indskrænket end nogen anden Dyreclasses. De ere
saa at sige udbredte i alle Elementer: man vil, helst
om Sommeren, ei let kunne undersøge en Haand-
fuld Jord, uden at finde Spor af Insekter; næsten
paa alle Dyr uden Undtagelse kan man antreffe
nogle af dem, saa at endog større Insekter som for
Ex. Torbister, Bier o. s. v. selv igien have deres
særegne Mider og Luus. Ligesaa gives der vel ogsaa
kuns faa Planter (maaskee Taxus, Seventræet o. s. v.)
som ikke tiene nogle bekiendte Insekter til Opholds-
sted. Da derimod mange som f. Ex. Eegen blive
beboede og besøgte af over hundrede forskiellige Sor-
ter Insekter. Kort, disse smaa Dyr udgiøre ligesom
en usynlig Verden for sig selv, der er indskudt imel-
lem den hele øvrige organiske Skabning.
Men saa almindeligen som Insekterne i det hele
ere udbredte over hele Jorden, saa nøie har dog et-
hvert enkelt Særslag faaet sit Opholdssted anviist
paa bestemte Dyr og Planter, og paa disses enkelte
Dele: ligesom ogsaa mange ikkun paa en vis Aars-
tid eller Dagstid opholde sig paa lige Steder o. s. v.
Kun faa Insekter leve i selskabelig Forbindelse,
og hielpe hverandre indbyrdes i disse Selskaber. De
allerfleste gaae enkelte og isoleerte efter deres bestemte
Forretninger, og mange, der som Edderkopperne
have tilbragt deres Ungdom i talrigt Selskab, ad-
sprede sig kort derefter, og leve som Enebyggere,
saa at mange udenfor Parringstiden ikke mere faae
nogen Skabning af deres Art at see.
Om de saa særdeles mærkværdige Bygninger,
Vaaninger o. s. v. som saa mange Insekter vide
at forfærdige, er der allerede talt ovenfor (§. 35.) i
Anledning af Kunstdrivterne. Der ere kuns faa
Dyr i denne Classe, som ei i det mindste eengang,
i en vis Periode af deres Liv aflægge Prøver paa
denne naturlige Kunstfærdighed, i det de enten som
Møllene og Vaarfluerne i deres ufuldkomne Til-
stand som Larver forfærdige sig et Huus til Opholds-
sted og Beskyttelse; eller berede sig et Leie og ind-
spinde sig o. s. v. for at udholde deres Forvandling
eller den lange Dødssøvn; eller de forfærdige sig
Fælder som Myreløven og Garn som Edderkopperne
for deres Rov; eller de tilberede sig som mange
Vand-Insekter og Edderkopper, til Sikkerhed for
deres Yngel, Sække og Reder, dem de kunne betroe
deres Æg til. Mange af dem, som leve i selskabe-
lig Forbindelse med hverandre, bygge sig fælleds
Boliger med forenede Kræfter, og efter en overmaade
regelmæssig, dem medfødt Maalekunstes Regler o. s. v.
Ved Insekternes Næringsmaade seer man
tydeligen, at de er blot stulle æde for at mættes, men
tillige for at fortære Aadseler, for selv igien at øde-
lægge andre levende Insekter, for at udrydde
Ukrud o. s. v. – en stor Bestemmelse, til hvis Op-
fyldelse disse smaa Dyr passe meget vel, deels for
deres stærke Formerelses, og deels for deres umæt-
telige Ædelysts Skyld. Man veed, at en Larve kan
i 24 Timer fortære dobbelt saa meget, som den selv
veier.
For deres Fienders Efterstræbelser ere nogle
Insekter bevarede paa forskiellige Maader, saaledes
f. Ex. Spanormene ved deres bedragende Dan-
nelse; andre derved, at de have eens Farve med
de Vexter, hvorpaa de findes, og følgelig ei saa let
blive bemærkede; andre ved det selskabelige Livs
Magt; og endnu audre ved deres overordentlige
Styrke o. s. v. Og mange ere endog forsynede
med Vaaben f. Ex. med Horn som Knibtænger,
eller med Braad og Gift.
Ogsaa ved Insekternes Formerelse vise sig
særdeles mange egne Særheder. Saaledes f. Ex.
at Kiønnene i eet og samme Særslag ere hverandre
saa aldeles ulige, at man før skulde holde dem for
ganske forskiellige Dyrearter, end for Mager, der
hørte sammen: eller at imellem Bierne og andre
[Seite 267] med dem beslægtede Insekter alle Tider det største
Antal slet ikke høre til noget Kiøn; det er at sige,
at de avles og fødes, uden dog seld enten at være
bestemte eller dygtige til Undfangelse eller Avling.
Ogsaa den egentlige Parring har meget Be-
synderligt ved sig hos forskiellige Insekter. De
fleste af dem leve for saavidt i et aldeles nødvendigt
Monogamie, som de ei kunne parre sig mere end
een eneste Gang i deres hele Liv: Døden er hos dem
en saa nundgaaelig Følge af den første Parring, at
man endog kan forlænge deres Liv ved at opsætte
deres Parring.
Til andre Særheder ved Insekternes Formerel-
ses Forretning hører ogsaa, at hos mange f. Ex. hos
Cochenillekræet, hos Sandloppen o. s. v. den frugt-
sommelige Hun opvoxer til en ganske uhyre Stør-
relse: saa at man f. Ex. hos den hvide Myre reg-
ner, at den til at føde moedne Moder bliver 2000
Gange tykkere og større end den var før Befrugt-
ningen.
De fleste Insekter lægge Æg, der ved en be-
undringsværdig Instinct alle Tider lægges af Mø-
drene paa det bestemte, den fremkommende Yngel
passeligste Sted. Mange lægge f. Ex. deres Æg
allene i andre levende Insekter, i Larver, i Pupper;
eller endog i andre Insekters Æg! thi virkeligen
[Seite 268] seer man ofte et eget lille Særslag af Myg fremkom-
me i Stedet for Larven af visse Æg.
Insekternes Æg have ogsaa tildeels, især Som-
merfuglenes, mange besynderlige Sorter Dannelse
og Tegning, og ere, naar de komme fra deres Mo-
der i den frie Luft, overtrukne med en Art af Fernis,
paa det de hverken skulle bortskylles af Regnen eller
letteligen odelægges ved andre Tilfælde. Nogle faa
Insekter føde levende Unger, og mange, som Blad-
lusene, formere sig paa begge Maader.
Et overmaade mærkværdigt Phænomen, der
næsten allene tilkommer denne Classe, eller dog i det
mindste langt fra ikke er saa tydeligt at see hos de
andre (§. 95. 116.) er deres Metamorphose, eller
Forvandling. De færreste Insekter beholde nemlig
den Skikkelse bestandig, under hvilken de først ere
komne for Lyset, men de forvandle sig for størstedelen
forskiellige Gange i bestemte Epoker af deres Liv, og
lade sig under disse Optrin ofte see i ganske forskiellige
Skikkelser, hvorved tillige deres hele indvendige
Legemsbygning (imod den almindelige Mening) bliver
paa en vis Maade omdannet*) der ikke vel lader
sig rime med de formeentlige præexisterende Kiime
(§. 7. o. f.)
I den Skikkelse, som de Insekter, der maae
udholde en Forvandling, først lade sig see, naar de
komme af Ægget, hede de Larver. For det meste
[Seite 269] ere de overmaade smaa det første de komme til Ver-
den, saa at f. Ex. en fuldvoxen Pilelarve er 72000
Gange tungere, end da den kom af Ægget. Der-
imod voxe de og saa meget desto hurtigere, saa at for
Ex. Maddikerne af den blaa Spyeflue 24 Timer efter-
at de ere udkrøbne allerede ere 155 Gange tungere
end da de fremkom af Ægget.
Deels have disse Larver Fødder, som Kaal-
ormene: deels ingen som Maddikerne. Vinger
have de aldeles ikke endnu. De ere ogsaa, saa
længe de endnu ere i denne Tilstand, ganske uduelige
til Forplantelse. Deres Bestemmelse er blot at nære
sig, voxe, og et Par Gange at skyde Hud.
I den Skikkelse, hvortil Larven omdannes, kal-
des den Nymphe. Mange kunne i denne Tilstand
bevæge sig omkring, ja endog tage Næringsmidler
til sig. Andre derimod indelukke sig som Puppe,
(chrysalis, aurelia) og tilbringe denne Deel af deres
Liv i en bedøvende Dødssøvn uden Næringsmidler,
og uden at røre sig af Stedet.
Men just i denne Tid, da Dyret synes ned-
gravet saa ganske følesløst og stivt i sin Bælg, saa
foregaaer der den store Forandring med det, at det
bliver omdannet fra sin Larvetilstand til et fuldkom-
ment Insekt (Insectum declaratum), og til den
bestemte Tid kan frembryde af sit Fængsel. Mange
Insekter absolvere den sidste Rolle af deres Liv i
[Seite 270] meaet kort Tid. Adskillige af dem bringe, naar de
komme frem af deres Bælg, ei engang nogen Mund
med sig til Verden, de æde ei mere, vore ei mere;
hine to af det organiske Livs Bestemmelser have de
allerede opfyldt som Larver; nu er kun den tredie
tilbage for dem: de skulle forplante deres Art, og
saa giøre Plads for deres Efterkommere og døe.
Insekternes umiddelbare Brugbarhed er tem-
melig indstrænket; men derimod er den Andeel, disse
smaa ubemærkede Dyr have i Naturens store Huus-
holding, saa meget desto større og umaadelig. In-
sekterne ere det, som tildeels maae qvæle Ukruddet
endnu i Spiren, tildeels ødelægge det, naar det
allerede er fremvoxet, og derved forhindre dets
videre Aager. En anden ligeledes overmaade
vigtig Nytte har man af de mange Insekter, der
leve af Aadsler, i Møg o. s. v. og ved det at de for-
tære, adsprede og giennemrode disse modbydelige
animalske Substantser, paa den ene Side forebygge
Luftens Infection, og paa den anden befordre
Jordens almindelige Giødning. I hiin Henseende
er det, at Spyefluerne ere saa særdeles nyttige for de
hede Jordstrøg. Paa den anden Side hielpe ogsaa
utallige Insekter til Vexternes Forplantning og
Befrugtelse, i det de overbringe Blomsterstøvet fra
den ene til den anden*). Mange Dyr af denne
Classe, saasom Krebsene, de store orientalske Græs-
hopper o. fl. ere spiselige. Saaledes ogsaa Biernes
[Seite 271] Honning. Silken nytter til Klædning og meget
andet. Adskillige Insekter give fortreffelige Farver,
saasom af Cochenillekræet faae vi Skarlagen, af Ker-
meskræet Carmoisin. Galæblerne bruges til Blæk,
og Vox til Lys og mange andre Ting. Saaledes
er Lakket, som man bruger til Segllak, til Fer-
nis o. s. v., et Produkt af visse oftindiske Skiold-
luus. I Medicinen har man især anvendt de spanske
Fluer, Skrukketroldene og Myrerne; nyeligen ere
og Oldenborrerne og Oliebillerne paa nye blevne
bekiendte som Hielpemidler imod gale Hundes Bid.
De forskiellige Dyreklassers Gavn og Skade
staae for det meste i Forhold til hverandre: og saa-
ledes er ogsaa her den Skade, som Insekterne an-
rette, i det Hele betydeligere end hos andre Dyr.
Mange Insekter ere skadelige for Markfrugterne i
Almindelighed, foraarsage Misvext, og ødelægge
som Trækgræshopperne den unge Sæd og Alting,
hvor de nedlade sig. Mange ere især farlige for
Kornet; andre, som saa mange Larver, Jordlop-
per, Oldendorrelarver o. s. v. for Havevexterne;
andre Larver for Frugttræerne; Skioldlusene især
for Orangerierne: Larverne af adskillige Dermestes-
Arter og Træelarverne for Skovene: Myrerne for
Engene: Kakkelakkerne, de hvide Myrer o. s. v.
for Boeskabet: Møllene for Uld, Pælsværk, o. s. v.
Larverne af mange smaa Insekter med haarde Vinge-
dækker for Bog- og Naturaliesamlingerne. Ende-
ligen blive ogsaa nogle Slags af saa kaldet Utøi paa
en meget umiddelbar Maade besværlige for Menne-
[Seite 272] sket selv, som og for Hestene, Faarene, Hønsene
og andre Huusdyr, ja endog for adskillige nyttige
Insekter, Bierne, Silkeormene o. s. v.; og andre,
som Skorpionerne o. s. v. ere frygtelige ved deres
Gift.
I denne Classes systematiske Indeling følger
jeg ganske Linné's Plan. Det forstaaer sig at, Cha-
raktererne altid ere tagne af det fuldkomne Insekt, der
har overstaaet sin Forvandling.
I. Orden. Coleoptera. Skedevingede, med
Vingedækker. Naar de ere rolige, folde de
Vingerne sammen, som ere beklædde med to
hornagtige Dækker eller Skeder, der i Mid-
ten slutte til hinanden i en ret Linie.
II. Hemiptera. Halvdækkede. Tildeels med
en hornagtig spids Snabel, der hænger fortil
langs ned med Brystet: tildeels med fire for
det meste paa Kors sammenlagte halvveis
haarde, pergamentlignende Vinger.
III. Lepidoptera. Sommerfugle, Skiælvin-
gede. Med et blødt, haarrigt Legeme og fire
udspændte Vinger, som ere bedækkede med
spraglede Skiæl.
IV. Neuroptera. Nætvingede. Med fire gien-
nemsigtige nætrudede Vinger.
V. Hymenoptera. Klarvingede. Med fire
giennemsigtige aarede Vinger.
VI. Diptera. Tovingede. Insekterne med to
(ubedækkede) Vinger.
VII. Aptera. Uvingede. De Insekter, som
flet ingen Vinger have.
Dyrene af denne Orden*), kaldes overhove-
det Skedevingede eller Torbister, uagtet man hac
tillagt den første Art af denne Orden det sidste Navn.
Larven, der altid har sin Oprindelse fra et Æg,
har Ædetænger, og hos de fleste Arter 6 Fødder,
som sidde ved Brystet; hos nogle, som hos Træe-
bukkene, er den uden Fødder (en Maddike). Den
forpupper sig under Jorden i en udhulet leret Jord-
klump: eller ogsaa, som hos de omtalte Træebukke,
i Træe. Det fuldkomne Insekt kryber vel blød ud
af Puppen; men dets Hud hærdes inden kort Tid
i den frie Luft: det har ligesom Larven Kiæver paa
Hovedet, og er forsynet med haarde hornagtige
Vingedækker (Elytra).
1. Scarabaeus. (Fr. hanneton. Engl. beetle.
Tdsk. Käfer.) Torbist. Antennæ clavatæ
capitulo fissili. Tibiæ anticæ sæpius dentatæ.
1. Hercules. S. scutellatus, thoracis cornu incurvo
maximo: subtus barbato unidentato, capitis recur-
vato: supra multidentato. *
Rösel vol. IV. tab. V. fig. 3.
I Brasilien. Larven er en god Tomme tyk, og
næsten et Qvarteer lang. Torbisten varierer i Farve,
skiden grøn o. s. v.
2. Actæon. (rhinoceros.) S. scutellatus thorace bicorni,
capitis cornu unidentato, apice bifido. *
Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. A. fig. 2.
Har samme Fødeland som den forrige.
[Seite 276]3. †. Lunaris. S. exscutellatus, thorace bicorni: in-
termedio obtuso bifido, capitis cornu erecto clypeo
emarginato. *
Er omtrent saa stor som den almindelige Skallebasse;
er ganske sort, glindsende, og meget smukt dannet;
især Hannen, hvis Brystskiold er meget regelmæssigen
udkrummet. Den lever paa Enge og saadanne Ste-
der, hvor Qvæget græsser, især i Koemøg, hvoraf den,
ligesom andre beslægtede Torbistarter, danner hule
Kugler, som den nedgraver enkelte under Jorden, be-
fæster ved Græsrødder, og lægger et enkelt Æg i hver.
4. †. Nasicornis. (Tdsk. der Nashornkäfer.) Næs-
hornet. S. scutellatus, thorace prominentia tri-
plici, capitis cornu incuruato, antennis heptaphyl-
lis. *
Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. VII. fig. 8. 10.
Den største indenlandske Torbist: findes meest i Gar-
verbarken især af Egetræer og i hule Træer: flyver me-
get sielden.
5. Sacer. S. exscutellatus, clypeo sexdentato, tho-
race inermi crenulato, tibiis posticis ciliatis, vertice
subbidentato. *
Sulzers Gesch. tab. I. fig. 3.
Ikke fuldt saa stor som Næshornet, lægger ogsaa
sine Æg i Møgkugler. Findes i det sydlige Europa,
endog i Tyrol, ogsaa i Krimm, men især hyppig i
Egypten, hvor den blev dyrket af de gamle Egypter,
og forestillet af dem paa deres Kunstarbeider. Især
har man udskaaren den bag paa de egyptiske og hetru-
riske skaarne Stene, som derfor og kaldes Torbistrygge
eller Scarabæer.
6. †. Fimetarius. S. scutellatus, thorace inermi ca-
pite tuberculato, elytris rubris, corpore nigro. *
Frisch P. IV. tab. XIX. fig. 3.
[Seite 277]7. †. Stercorarius. (Engl. the dung-beetle. Tdsk.
der Roßkäfer, Scharneweber, Schnurrkäfer, Schas-
fink. Nsk. Tordival.) Torbist, Skarnbasse,
Skarnbøddel. S. scutellatus muticus ater glaber,
elytris sulcatis: capite rhombeo: vertice prominulo
antennis rubris. *
Frisch P. IV. tab. VI. fig. 3.
Især i Hestemøg: derfor hyppigen paa alfare Veie.
Naar den i klare Sommerdage styver omkring, saa
kan man ogsaa vente godt Veir for den følgende Dag.
Dens Larve heder Muldoxe.
8. †. Vernalis. (Tdsk. der Mistkäfer.) Skallebasse.
S. scutellatus muticus, elytris glabris lævissimis,
capitis clypeo rhombeo, vertice prominulo, anten-
nis nigris. *
Især i Faaremøg. Mange Afarter af den skeele i
det violette, grønne o. s. v.
9. †. Horticola. (Tdsk. der Gartenkäfer.) Gaase-
flue, Gaasebille. S. scutellatus muticus, capite
thoraceqve cæruleo subpiloso, elytris griseis, pe-
dibus nigris. *
10. †. Melolontha. (Tdsk. der Maykäfer, Kreuz-
käfer.) Oldenborre, Oldentorne. S. scutella-
tus muticus testaceus, thorace villoso, cauda in-
flexa, incisuris abdominis albis. *
Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. I.
Et af de almindeligste Insekter, der lever fire Aar
under Jorden som Larve (Tdsk. Engerling) nærer sig
af Kornrødderne, og undertiden foraarsager almindelig
Misvext*). I det siette Aar fremkommer den ende-
[Seite 278] lig som Oldenborre, og giør i denne Skikkelse Skade
paa det unge Løv, især paa Frugttræerne.
11. †. Solstitialis. (Tdsk. der Brachkäfer, Junius-
käfer, Johanniskäfer.) S. scutellatus muticus testa-
ceus, thorace villoso, elytris luteo pallidis pelluci-
dis: lineis tribus albis parallelis. *
Frisch P. IX. tab. XV. fig. 3.
Har som den forrige sit tydske Navn af Tiden, da
den lader sig sie allerførst som Torbist. Ligner den og
i Dannelse, men er kuns halv saa stør.
12. †. Auratus. (Tdsk. der Goldkäfer, Rosenkäfer.
Nsk. Guldbasse.) Spanske Flue. S. scutellatus
muticus auratus, segmento abdominis primo late-
ribus unidentato, clypeo planiusculo. *
Frisch P. XII. tab. III. fig. 1.
Larven og Puppen findes hyppigen i Myrehobe, og
hule Træestammer. Men den skiønne Torbist selv i
Haver o. s. v. Man har Exempler paa, at den har
ladet sig holde levende over i 8 Aar, øg næret sig af fug-
tige Brødskorper.
2. Lucanus. Antennæ clavatæ: clava compressa
latere latiore pectinato-fissili. Maxillæ por-
rectæ, exsertæ, dentatæ.
1. †. Cervus. (Fr. le cerf volant. Engl. the stag flie.
Tdsk. der Hornschröter, Weinschröter, Feuerschrö-
ter, fliegende Hirsch, Neuntødter, Börner, Don-
nerguge.) Eeghiort, Flyvehiort, Bibelhiort,
Træehiort, Skrubbe. L. scutellatus: maxillis
exsertis apice bifurcatis latere unidentatis. *
Rösel vol. II. Erdkäf. I. tab. V.
[Seite 279]Er et af de største indenlandske Insekter, lever især
i Egeskovene, varierer i Størrelse og Farve. Kuns
Hannen har de overmaade nætte smaa Hiortetakker,
lignende Knibetænger, paa Hovedet.
3. Dermestes. Antennæ clavatæ: capitulo per-
foliato: articulis tribus crassioribus. Thorax
convexus, vix marginatus. Caput sub thorace
inflexum latens.
1. †. Lardarius. (Tdsk. der Speckkäfer.) Klanner.
D. niger, elytris antice cinereis, punctis nigris. *
Larven og Torbisten nære sig begge af fede, bløde
Dele paa døde Dyr.
2. †. Pellio. D. niger coleoptris punctis albis binis. *
Opholder sig gierne i Pelsværk, udstoppede Dyr
o. s. v.
3. †. Typographus. (Tdsk. der Borkenkäfer, Fichten-
krebs, Holzwurm.) D. testaceus pilosus, elytris
striatis retusis præmorsodentatis. *
v. Trebra in den Schr. der Berl. Gef. Natur-
forsch. Freunde. IV. B. tab. IV.
Det Dyr, som nyeligen er bleven Fyrreskovene paa
Harzen og i flere tydske Egne saa frygteligt; det boer
i Basten af Fyrretræet (Pinus abies) og det tildeels
i saadan Mængde, at man vel har talt over 80000
af dets Larver i eet maadeligt Træe. Af den derved
foraarsagede Ormudtørrelse døer Træet nedad fra Top-
pen af, dets Naale blive røde, det mister sit Harpix,
og duer saa knapt nok til at brænde Kul af, mindre til
Bygnings Tømmer eller Brænde.
4. †. Piniperda. (Tdsk. der Tannenkäfer, schwarze
fliegende Wurm.) D. niger subvillosus, elytris pi-
ceis integris, plantis rufis. *
Knap halv saa stor som den forrige.
4. Ptinus. (Fr. pannache, vrillette. Tdsk. Küm-
melkäfer.) Antennæ filiformes: articulis ulti-
mis maioribus. Thorax subrotundus, immar-
ginatus, caput excipiens.
1. †. Pertinax. P. fuscus unicolor. *
Den har sit Navn deraf, at den trækker sine Fødder
til sig, naar man rører ved den, ligger saa som død,
og lader sig ei drive af Stedet ved nogen Pirring.
2. †. Fur. Bogmøl. P. testaceus, subapterus, tho-
race qvadridentato, elytris fasciis duabus albis. *
Sulzers Gesch. tab. II. fig. 8.
Et af de frygteligste Dyr for Naturaliesamlinger;
Bibliotheker, Boeskab, og Pælsværk.
5. Hister. Antennæ capitatæ capitulo solidiuscu-
lo; infimo articulo compresso, decurvato. Ca-
put intra corpus retractile. Os forcipatum.
Elytra corpore breviora. Tibiæ anticæ den-
tatæ.
1. †. Unicolor. H. totus ater, elytris substriatis. *
Sulzers Kennzeichen tab. II. fig. 8. 9.
Paa sandig Grund og Qvægfælleder.
6. Gyrinus. Antennæ clavatæ, rigidæ, capite
breviores, oculi 4, duobus supra, duobus
infra.
1. †. Natator. (Tdsk. der Schwimmkäfer.) Vand-
loppe, lille Vandtorbist. G. substriatus. *
Sulzers Gesch. tab. II. fig. 10.
[Seite 281]Svømmer med en overmaade stor Hurtighed paa
Vandets Overflade. I det den dykker under, har den
en Luftblære bagved: giver en ubehagelig Lugt fra sig.
7. Byrrhus. Antennæ clavatæ subsolidæ, sub-
compressæ.
1. †. Museorum. B. nebulosus, elytris subnebulo-
sis puncto albo. *
I Pælsværk, udstoppede Dyr o. s. v.
8. Silpha. Antennæ extrorsum crassiores. Ely-
tra marginata. Caput prominens. Thorax
planiusculus, marginatus.
1. †. Vespillo. (Fr. le fossoyeur. Tdsk. der Todten-
gräber.) Aadselgraveren. S. oblonga atra clypeo
orbiculato inæqvali, elytris fascia duplici aurantia. *
Frisch P. XII. tab. III. fig. 2.
Noget mindre end en Oldenborre. Deres Navn
have de faaet af deres besynderlige Drivt til med for-
enede Kræfter at nedgrave under Jorden, for deri at
lægge deres Æg, Aadslerne af smaa Dyr saasom Muld-
varpe, Muus, Frøer, Tudser, Slanger o. s. v. som
de kunne udspore langt borte fra med Lugten. Ser af
dem ere vel i Stand til at nedgrave en Muldvarp
inden fire Timer en Fod dybt i feed Jord. De give
en stærk moskuslignende Lugt sra sig.
9. Cassida. (Tdsk. Schildkäfer.) Skioldbille.
Antennæ subfiliformes, extrorsum crassiores.
Elytra marginata. Caput sub thoracis clypeo
plano reconditum.
1. †. Viridis. C. viridis, corpore nigro. *
Rösel vol. II. Erdkäf. III. tab. VI.
[Seite 282]Paa Tidsler etc. Larven og Puppen ere ganske flade
og besynderligen udtakkede paa Siderne samt forsynede
med Spidser.
2. †. Murræa. C. nigra, clypeo-rubro, elytris sangvi-
neis, punctis nigris sparsis. *
Har samme Størrelse som den forrige. Særdeles
hyppigen paa Aland.
10. Coccinella. (Fr. vache à Dieu, bête de la
vieges. Engl. Lady-cow, Lady-bird. Tdsk.
Sonnenkäfer, Gotteskuh, Marienkuh, Som-
merkind, Gotteslämmchen.) Marihønen.
Antennæ subclavatæ, truncatæ. Palpi clava
semicordata. Corpus hemisphæricum, tho-
race elytrisqve marginatis, abdomine plano.
1. †. Bipunctata. C. coleoptris rubris, punctis nigris
duobus. *
Frisch P. IX. tab. XVI. fig. 4.
2. †. Bipustulata. C. coleoptris nigris punctis rubris
duobus, abdomine sangvineo. *
Frisch P. IX. tab. XVI. fig. 6.
11. Chrysomela. (Tdsk. Blattkäfer.) Guldbille.
Antennæ moniliformes, extrorsum crassiores.
Thorax, nec elytra, marginatus.
1. †. Goettingensis. C. ovata atra pedibus violaceis. *
Rösel vol. II. Erdkäf. III. tab. V.
2. Minutissima. C. ovata nigra opaca. *
En af de mindste Torbister. Neppe en tredie Deel
saa stor som en Loppe.
3. †. Cerealis. C ovata avrata, thorace lineis tribus
coleoptrisqve qvinqve violaceis, abdomine viola-
ceo. *
En af de skiønneste Guldbiller, paa hvis Brystskiold
og Vingedækker de violette Striber afvexle med andre
af rødt og grønt Guld.
4. †. Oleracea. C. saltatoria (s. femoribus posticis
crassissimis) virescenti-cærulea. *
Et skadeligt lidet Dyr, der, ligesom flere beslægtede
Særslag, er bekiendt under Navn af Jordlopper og
Jordfluer.
5. †. Merdigera. (Crioceris rubra Geoffr.) (Tdsk.
der Lilienkäfer.) C. oblonga rubra, thorace cylin-
drico utrinqve impresso. *
Sulzers Gesch. tab. III. fig. 14.
I Lilier, Lilieconvallier o. s. v. Larven bedækker
sig med sin egen Ureenlighed. Den lille røde Torbist,
hvortil den forvandler sig, giver en klar giennemtræn-
gende Lyd fra sig, med sine Vingedækker, naar man
tager paa den.
12. Hispa. (Tdsk. Stachelkäfer.) Antennæ fusi-
formes, basi approximatæ, inter oculos sitæ.
Thorax elytraqve aculeata sæpius.
1. †. Atra. H. corpore toto atro. *
Lever under Jorden af Græsrødder, varierer i
Størrelsen.
13. Bruchus. Antennæ filiformes, sensim cras-
siores.
1. †. Pisi. (Tdsk. der Erbsenkäfer.) B. elytris albo
punctatis, podice albo maculis binis nigris. *
Især hyppig i Nordamerika, hvor den giør stor
Skade paa Bælgfrugterne.
14. Curculio. (Fr. charanson. Tdsk. Rüsselkä-
fer.) Snudebillen. Antennæ subclavatæ, ro-
stro infidentes. Rostrum corneum prominens.
Snudebillerne have for det meste et kort rundagtigt
Legeme, der er forsynet med et særdeles haardt Pant-
ser: og en fast, mere eller mindre bøiet Snabel af for-
skiellig Længde. De ere skadelige Dyr, af hvilke de
med den meget lange Snabel især giøre Skade paa
Træerne, de andre paa Mark- og Havefrugterne.
Snudebillernes Larver kaldes paa tydsk Pfeifer.
1. Palmarum. (Tdsk. der Palmbohrer.) Sagopal-
mens Snudebille. C. longiroster ater, thorace
ovato planiusculo, elytris abbreviatis striatis. *
Sulzers Kennz. tab. III. fig. 20.
I begge Indierne. Har næsten samme Størrelse
som Eeghiorten. Larven nærer sig af Sagomarven;
men bliver igien selv spiist af Indianerne.
2. †. Frumentarius. (Tdsk. der schwarze Kornwurm,
Reiter, Wippel.) Kornorm, Snudebille. C.
longiroster sangvineus. *
En stor Plage paa Koruloftene. Den suger Melet
ud af Kornet og lader Bælgen ligge. Derhos er den
saa varig, at den kan udholde kogende Vands Hede
uden Skade.
3. †. Granarius. Kornkræe, Glander. C. longi-
roster piceus oblongus thorace punctato longitu-
dine elytrorum. *
Ogsaa paa Kornlofter, i Møller o. s. v.
4. †. Paraplecticus. C. longiroster cylindricus sub-
cinereus, elytris mucronatis. *
Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 7.
Paa Vandplanter. Den Beskyldning, at den
skulde giøre Hestene lamme, er ugrundet, og kan vel
[Seite 285] passe paa de mistænkelige Planter, men ei paa dette
uskyldige Insekt, der boer paa dem.
5. Bacchus. (Tdsk. der Rebensticher.) C. longiroster
aureus, rostro plantisqve nigris. *
Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 4.
6. Anchoraco. C. longiroster, femoribus dentatis, ely-
tris flavo striatis, thorace elongato.
Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 6.
Det smalle Bryst og Snabelen ere hver for sig saa
lange som hele Bagkroppen: hvorved dette Dyr faaer
et besynderligt Udseende.
7. †. Nucum. C. longiroster, femoribus dentatis,
corpore griseo longitudine rostri. *
Rösel vol. III. Erdkäf. IV. tab. LXVII.
8. Imperialis. (Tdsk. der Juwelenkäfer.) Juveelbille.
C. breviroster niger, elytris dentatis, sulcatis punc-
tis excavatis, auro versicolore distinctis, abdomi-
ne æneo viridi. *
Et af de prægtigste Dyr i Naturen. Det farvede
Guld i de utallige smaa Huulheder, der ere indgravne
i Rader i Vingedækkerne, giør holdet imod Lyset især
under Microscopet en ubeskrivelig Virkning. Dette
smukke Dyr har hiemme i Brasilien, og er omtrent
saa stort som en Oldenborre.
15. Attelabus. Caput postice attenuatum incli-
natum. Antennæ apicem versus crassiores.
1. †. Coryli. A. niger, elytris rubris. *
Sulzers Kennz. tab. IV. fig. 25.
Lever tilligemed flere Særslag af denne Art paa
Haselbuske.
2. †. Apiarius. (Tdsk. der Immenwolf.) Biesluge-
ren. A. cærulescens, elytris rubris, fasciis tribus
nigris. *
Sulzers Gesch. tab. IV. fig. 4.
Findes hyppigen, hvor der er megen Bieavl, giør i
mange Aaringer Staderne stor Skade.
16. Cerambyx. (capricornus. Tdsk. Holzbock.)
Træebuk. Antennæ attenuatæ. Thorax spi-
nosus aut gibbus. Elytra linearia.
Mange Særslag have uhyre lange Følehorn, et
særdeles haardt Brystskiold og Vingedækker, og et ud-
mærket seit Liv, saa at man endnu efter fire Uger har
fundet giennemstukne Træebukke levende. De leve for
det meste i Træe, og give formedelst Brystskioldet,
som de rive paa Vingedækkerne, en knirkende Lyd
fra sig.
1. Longimanus. C. thorace spinis mobilibus, elytris
basi unidentatis apiceqve bidentatis, antennis lon-
gis. *
Rösel vol. II. Erdkäf. II. tab. I. fig. 2.
Som det følgende Særslag i Sydamerika.
2. Cervicornis. C. thorace marginato dentato, maxil-
lis porrectis coniformibus utrinqve spinosis, anten-
nis brevibus. *
Endnu større end den forrige. Ligeledes smukt teg-
net, med Kiævetænger, næsten som Eeghiorten. De
Vilde spise dens Larve.
3. †. Moschatus. C. thorace spinoso, elytris obtusis
viridibus nitentibus femoribus muticis, antennis
mediocribus. *
Af Farve og Væxt næsten som en stor spansk Flue:
giver en moskuslignende Lugt fra sig.
4. †. Ædilis. Tømmermand. C. thorace spinoso:
punctis 4. luteis, elytris obtusis nebulosis, anten-
nis longissimis. *
Ei saa stor som den forrige. Folehornene ere vel
sexgange saa lange som hele Dyret.
17. Leptura. Antennæ setaceæ. Elytra apicem
versus attenuata. Thorax teretiusculus.
1. †. Aqvatica. L. deaurata, antennis nigris, femo-
ribus posticis dentatis. *
Paa allehaande Vandplanter. Varierer i Farven.
18. Necydales. (Tdsk. Afterholzbock.) Barvin-
gen. Antennæ setaceæ. Elytra alis minora.
Cauda simplex.
1. †. Minor. N. elytris abbreviatis testaceis; apice
lineola alba; antennis longioribus.
19. Lampyris. (cicindela, nitedula. Fr. ver lui-
sant. Engl. glow. worm. Tdsk. Johannis-
würmchen.) St. Hansormen. Antennæ fili-
formes. Elytra flexilia. Thorax planus, se-
miorbiculatus, caput subtus occultans cingens-
qve. Abdominis latera plicato papillosa.
St. Hansormene blive især mærkværdige ved det
blaalige Skin, som de give fra sig en kort Tid i de
varme Sommeraftener. Kuns Hannerne have Vin-
ger, og disse have to lyse Puncter paa Underlivet.
Deres ubevingede Hunner ligne snarere Larverne af
denne Art, og lyse langt stærkere end Hannerne, især
i Parringstiden, da deres Lys formodentligen tiener
Hannerne til at finde dem ester. Nogen Tid efter at
Hunnen har lagt sine Æg, (som selv endogsaa lyse i
Mørket) tabe begge Kiøn deres Lysning.
1. †. Noctiluca. Glandsflue. L. oblonga fusca,
clypeo cinereo. *
Under Enebær-, Rosenbuske o. s. v. Naar man sæt-
ter et Par af dem i et Glas, saa lyse de stærkt nok til
at kunne, læse derved i Mørket; og de spanske Fruen-
timmer sætte dem som Pynt i Haarene ved deres Asten-
promenader*).
20. Cantharis. Antennæ setaceæ. Thorax mar-
ginatus capite brevior. Elytra flexilia. Abdo-
minis latera plicatopapillosa.
1. †. Fusca. C. thorace marginato rubro macula ni-
gra, elytris fuscis. *
Frisch P. XII. III. Pl. tab. VI. fig. 5.
Larven af dette Dyr opholder sig Vinteren igiennem
under Jorden, og kommer saa undertiden, naar det
har sneet, krybende frem i Tusindetal; og denne deres
pludselige Fremkomst paa den nyefaldne Snee har da
givet Anledning til adskillige Sagn.
2. †. Navalis. C. thorace teretiusculo, corpore luteo,
elytris margine apiceqve nigris. *
Et skadeligt Dyr, hvis Larve giennemboerer Ege-
trære og bliver tidt farlig for Skibene.
21. Elater. (Fr. taupin. Tdsk. Springkäfer,
Schmid) Springbasse, Smælder. Anten-
næ setaceæ. Thorax retrorsum angulatus.
Mucro pectoris e foramine abdominis resiliens.
Disse Dyr ere mærkværdige ved den besynderlige
Færdighed, hvormed de, naar man lægger dem paa
Ryggen, kunne skyde sig i Veiret og igien komme paa
Benene. Især hielpes de dertil af en Braad, som er
befæsted forpaa Brystet, og passer i en Rende oventil
[Seite 289] ved Bugen, hvorndaf den, i det Insektet skyder sig i
Veiret, springer med Hæftighed; og dernæst af de
Spidser, som staae bag ud paa begge Sider af Bryst-
skioldet, og som ere articuleerte med Vingedækkerne
paa en lignende Maade.
1. Noctilucus. (Tdsk. der Cucuyo.) E. thoracis lateri-
bus macula flava glabra. *
Hyppigst i det mellemste Amerika; vel to Tommer
lang. De to gule runde Plætter ved Sidespidserne af
Brystskioldet lyse stærkt i Mørke, og før Spaniernes
Ankomst betiente de Vilde sig ei af andre Lygter, end
Cucuyoerne og nogle andre Insekter.
2. †. Niger. E. thorace lævi, elytris, pedibus, cor-
poreqve nigris. *
22. Cicindela. (Tdsk. Sandlaufer.) Antennæ
setaceæ. Maxillæ prominentes denticulatæ.
Oculi prominuli. Thorax rotundato-margi-
natus.
Smaa, men modige Dyr, som næsten allene leve af
andre Insekter. Som Larver nedgrave de sig i San-
det, næsten som Myreløven, for at lure paa deres
Bytte, og som Torbister vide de med udmærket Hur-
tighed i Løb og Flugt at opjage det.
1. †. Danica. C. nigra, supra fusco-ænea; elytro-
rum striis lateralibus remotis: dorso speculifero. *
23. Buprestis. (Tdsk. Prachtkäfer.) Antennæ
setaceæ, longitudine thoracis. Caput dimidi-
um intra thoracem retractum.
For det meste prægtige Dyr med de uforligneligste
Guldfarver.
1. Gigantea. B. elytris fastigiatis bidentatis rugosis,
thorace marginato lævi, corpore inaurato. *
Sulzers Kennz. tab. VI. fig. 38.
Naaer vel en Fingers Længde, og har hiemme i
begge Indierne.
2. †. Chrysostigma. B. elytris serratis longitudinaliter
sulcatis, maculis duabus aureis impresis, thorace
punctato. *
Sulzers Kennz. tab. VI. fig. 39.
24. Dytiscus. (Hydrocantharus. Tdsk. Wasser-
käfer, Fischkäfer.) Vandkalv. Antennæ seta-
ceæ aut clavato-perfoliatæ. Pedes postici vil-
losi, natatorii submutici.
1. †. Piceus. D. antennis perfoliatis, corpore lævi,
sterno carinato, postice spinoso. *
Frisch P. II. tab. VI. fig. 1.
Et af de største Særslag, som er meget almindeligt
i de europæiske Bande. Jeg har og faaet nogle fra
Tranqvebar. Naar den vil lægge sine Æg, saa bere-
der den sig en næt langagtig Bælg dertil, som den
overtrækker med en bruun Silke, og som svømmer
med de Æg, den indeholder, paa Vandet, ligesom et
lille Skib, indtil de smaa Larver ere udkrøbne og i
Stand til at springe over Borde i deres Element.
2. †. Semistriatus. D. fuscus, elytris sulcis dimidia-
tis decem villosis. *
Frisch p. II. tab. VII. fig. 4.
Er (som formodentligen de fleste Særslag af denne
Art) farlig for Fiskeparkerne.
25. Carabus. (Tdsk. Laufkäfer.) Skovtigger,
Bobbe. Antennæ setaceæ. Thorax obcorda-
tus apice truncatus marginatus. Elytra mar-
ginata.
Rovdyr i deres Art. Give, naar man tager paa
dem, en modbydelig Saft fra sig. De særreste kunne
flyve; men de løbe saa meget desto hurtigere.
1. †. Coriaceus. C. apterus ater opacus, elytris punc-
tis intricatis subrugosis. *
Sulzers Kennz. tab. VI. fig. 44.
2. †. Auratus. (Tdsk. der Goldhahn.) C. apterus,
elytris porcatis: striis sulcisqve lævibus inauratis. *
Hyppig paa Marke, Enge o. s. v.
3. †. Sycophenta. C. aureo nitens, thorace cæruleo,
elytris aureo viridibus striatis, abdomine subatro. *
Sulzers Gesch. tab. VII. fig. 1.
Den største indenlandske Bobbe.
4. †. Crepitans. (Tdsk. der Bombardirkäfer.) (C.
thorace capite pedibusqve ferrugineis, elytris viridi
nigricantibus. *
Schwedische Abhandl. 1750. tab. VII. fig. 2.
En lille Torbist. Bliver især forfulgt af det forrige
Særslag, og er derhos bleven bekiendt ved den af D.
Rolander bemærkede ganske egne Maade, den har at
forsvare sig paa imod sine Fiender; da den med en be-
sonderlig stærk Lyd skyder dem en blaalig Damp i
Møde.
26. Tenebrio. Antennæ moniliformes articulo
ultimo subrotundo. Thorax planoconvexus,
marginatus. Caput exsertum. Elytra rigi-
diuscula.
1. †. Molitor. T. alatus niger totus, femoribus an-
ticis crassioribus. *
Larven opholder sig i Meel, hvorsor de findes hyp-
pig i Møller og Bagerhusene, og hedde Meelorme;
de ere en god Føde for Nattergalerne.
2. †. Mortifagus. (Tdsk. der Todtenkäfer.) T. apte-
rus thorace æqvali, coleoptris lævibus mucronatis. *
Lever paa mudrige Steder, har en modbydelig Lugt,
og blev fordum af Overtroen holdt for ominøs.
27. Meloë. Antennæ monoliformes articulo ulti-
mo ovato. Thorax subrotundus. Elytra mol-
lia flexilia, caput inflexum, gibbum.
1. †. Proscarabæus. (Fr. le scarabé onctueux. Engl.
the oil beetle. Tdsk. der Maywurm.) Olie-Bille.
M. apterus, corpore violaceo. *
Frisch P. VI. tab. VI. fig. 5.
Et modbydeligt blødt Dyr, som ved hver Berørelse
lader en stinkende Saft udflyde af Brystet paa det Sted,
hvor Fødderne sidde fast.
2. †. Vesicatorius. (Cantharis offic. Tdsk. die spani-
sche Fliege.) Spansk Flue. M. alatus viridissimus
nitens, antennis nigris. *
Det vigtige Lægemiddel, som bruges til at trække
Blærer med.
28. Mordella. Antennæ filiformes serratæ. Ca-
put deflexum sub collo in territo. Palpi com-
presso-clavati, obliqve truncati. Elytra deor-
sum curva apicem versus. Ante femora lamina
lata ad basin abdominis.
Smaa Torbister. Hele Arten indeholder kun faa
Særslag, som der hos synes at formere sig meget lidet.
1. †. Aculeata. Jordloppe. M. atra, ano spina
terminato. *
Sulzers Kennz. tab. VII. fig. 46.
[Seite 293]29. Staphylinus. Antennæ moniliformes. Ely-
tra dimidiata. Alæ tectæ. Cauda simplex exse-
rens duas vesiculas oblongas.
Ere især mærkværdige for de smaa Blærer, som de
uddrive af Bagkroppen, saa snart de mærke Fare,
men hvis Nytte endnu er ubestemt.
1. †. Maxillosus. S. pubescens niger, fasciis cinereis,
maxillis longitudine capitis. *
30. Forficula. Antennæ setaceæ. Elytra dimi-
diata. Alæ tectæ. Cauda forcipata.
1. †. Auricularia. (Fr. le perce-oreille. Engl. the
ear-wig. Tdsk. der Ohrwurm, Oehrling, Ohr-
höhler.) Øretvist. F. elytris apice albis. *
Frisch P. VIII. tab. XV. fig. 1. 2.
Det bekiendte Dyr, hvorom man har opdigtet
det ugrundede Sagn, at det skulde pleie at krybe
Folk ind i Ørerne, hvorhen det dog sagtens undertiden,
ligesom ethvert andet Insekt, kan forvilde sig. Men
de ere skadelige Dyr for Haverne, hvor de æde ungt
Grønt, Øinene paa Orangerievexterne, Nellikeknop-
pene o. s. v.
Hos Insekterne af denne Orden er Hovedet
nedtrykt til Brystet, og forsynet hos nogle af dem
med Kiæver, men hos de fleste med en imod Underlivet
bøiet Suesnabel, hvorfor de og af nogle Naturforskere
ere blevne kalde Proboscidea. Vingernes Antal,
Dannelse og Stilling er forstiellig For det meste
have de fire Vinger, og af disse ere de øverste fastere
og hornagtigere ved Roden, men blive tyndere og
blødere ved den yderste Ende. Hos nogle ere de
[Seite 294] lige udstrakte, hos andre sammenfoldede over Kors.
Deels ere de ogsaa belagte med en Art af smaa
Vingedækker. Mange have kuns to Vinger, og
hos forskiellige af dem ere Hunnerne ganske uden
Vinger. Deres Forvandling falder ikke meget i
Øinene: men Larverne ligne det fuldkomne Insekt
i alt undtagen Vingerne, som først lidt efcer lidt
blive fuldkommen uddannede.
31. Blatta. (Tdsk. die Schabe.) Caput inflex-
um. Antennae setaceæ. Elytra alæqve planæ,
subcoriaceæ. Thorax planiusculus, orbicula-
tus, marginatus. Pedes cursorii. Cornicula
duo supra caudam.
1. †. Orientalis. (Tdsk. der Kakerlake, Tarokan.) Ka-
kelak. B. ferrugineo-fusca elytris abbreviatis sulco
oblongo impresso. *
I Ost- og Vestindien. Og nu ogsaa i en stor Deel
af Europa. Ligesom andre af denne Arts Saerslag,
et lysskye men ødelæggende Dyr, som fortærer Brød,
Læder, Boeskab, især sætte de sig gierne fast i Vager-
huse, og lade sig ei udrydde ved noget af de hidindtil
soreslagne Midler.
2. Heteroclita. B. fusca, elytris nigris, sinistro integro
4-pustulato; dextro ad marginem internum semi-
pellucido, 3-pustulato. *
Pallas spicileg. zoologic. IX. tab. I. fig. 5.
I Tranqvebar o. s. v. Mærkværdig for den frap-
pante Ulighed imellem dens to Vingedækker.
3. Lapponica. B. flavescens, elytris nigro-macu-
latis. *
Findes ogsaa i det mildere Europa, saavelsom i
Lapland.
32. Mantis. Caput nutans, maxillosum, palpis
instructum. Antennæ setaceæ. Alæ 4 mem-
branaceæ, convulatæ, inferiores plicatæ. Pe-
des antici compresi, subtus serrato denticulati,
armati ungve solitario et digito setaceo laterali
articulato: postici 4. læves, gressorii. Thorax
linearis elongatus angustatus.
Alle af en usædvanlig langstrakt Dannelse. Ogsaa
deres Gang, deres hele Opførsel o. s. v. har noget
eget, ligesom høitideligt, som vel har givet Anledning
til den overtroiske Devotion, hvormed flere Særslag
af denne Art ere blevne dyrkede især i Orienten.
1. Gigas. M. thorace teretiusculo scabro, elytris bre-
vissimis, pedibus spinosis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XIX. fig. 9. 10.
Paa Amboina. Et Spænd lang, og dog knap
saa tyk som en Fiærpose, bliver spiist af Indianerne,
men holdes for at være dødeligen gistig for Køerne.
Er i det mindste nær beslægtet Særslag har hiemme i
Brasilien, og skal, naar den hændelseviis bliver tryk-
ket eller traadt, værge sig med et Bid, der foraarsager
en ganske egen Zittren igiennem hele Legemet (en Art
af Tetanus).
2. Gongylodes. M. thorace subciliato, femoribus anti-
cis spina terminatis, reliqvis lobo. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. VII. fig. 1. 2. 3.
3. Religiosa. (Tdsk. die Gottesanbeterinn, das wan-
delnde Blatt, der Weinhandel, Weinhasel.) Det
vandrende Blad. M. thorace lævi subcarinato
elytrisqve viridibus immaculatis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab I. II.
Gaaer for det meste blot paa de 4 Bagfødder, og hol-
der begge Forbenene i Veiret, sor at fange Myg der-
med. Man kalder det det vandrende Blad, fordi dets
[Seite 296] Overvinger ligne i Farve og Dannelse et Pileblad.
Det bliver vel 10 Aar gammelt.
33. Gryllus. (Fr. sauterelle. Engl. grashopper.
Tdsk. Heuschrecke. Nsk. Engtiding, Langtrold.)
Græshoppe. Caput inflexum, maxillosum,
palpis instructum. Antennæ setaceæ s. filifor-
mes. Alæ 4 deflexæ, convolutæ, inferiores
plicatæ. Pedes postici saltatorii. Ungves ubi-
qve bini.
En stor Art, hvis fleste Særslag ere farlige for
Engene og Kornet. Hos mange af dem give Hannerne
enten i Parringstiden, eller ved indbrydende Nat,
eller naar Veiret vil forandre sig, en bekiendt hvis-
lende Lyd fra sig, som de tildeels frembringe med Spring-
fødderne, men dog meest med Vingerne.
1. †. Gryllotalpa. (Tdsk. die Werre, Maulwurfsgrille,
der Riehwurm, Reitwurm, Schrotwurm, Acker-
werbel, Erdkrebs.) Jordkrebs. G. thorace ro-
tundato, alis caudatis elytro longioribus, pedibus
anticis palmatis tomentosis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XIV. XV.
I Europa og Nordamerika: paa somme Steder, som
i Thüringen o. s. v. overmaade hyppig. Lever for det
meste under Jorden, og giør især Kiøkkenurterne og
Bygget megen Skade.
2. †. Domesticus. (Fr. le grillon. Engl. the cricket.
Tdsk. die Grille, Zirse, Heimchen Nsk. Siritze.)
Faarekylling. G. thorace rotundato, alis cauda-
tis elytro longioribus, pedibus simplicibus, cor-
pore glauco. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XII.
3. Campestris. (Tdsk. die Feldarille.) G. thorace ro-
tundato, cauda biseta stylo lineari, alis elytro bre-
vioribus, corpore nigro. *
Lader sig høre paa de afhøstede Marker efter en rig
Høst. Tier derimod efter Misvæxt.
4. †. Viridissimus. (Tdsk. der Baumhüpfer.) G. tho-
race rotundato, alis viridibus immaculatis, anten-
nis setaceis longissimis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. X. XI.
Af en smuk grøn Farve. Lever meest imellem Buske,
kan springe meget langt; lader sig meest høre i Hunde-
dagene.
5. †. Verrucivorus. (Tdsk. das Heupserd.) G. tho-
race subqvadrato lævi, alis viridibus fusco macu-
latis, antennis setaceis longitudine corporis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. VIII.
6. Cristatus. G. thorace cristato, carina qvadrifida. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. V.
Østerlændernes store spiselige Græshoppe.
7. Migratorius. (Tdsk. die Zugheuschrecke, Strich-
heuschrecke, Heerheuschrecke.) Trækgræshoppen.
G. thorace subcarinato: segmento unico, capite
obtuso, maxillis atris. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXIV.
Langt fra ei saa stor som den forrige, men frygte-
lig, fordi den ofte i gyselige store Skarer er indsaldet
i Europa, og har foraarsaget almindelig Misvæxt,
Hungersnød o. s. v. Oprindeligen har den vel hiemme
i det store Tartarie, dog finder man den ogsaa enkelt
i Tydskland, som dog siden 1750 er bleven forskaanet
for store Invasioner af den. I Spanien derimod er
den meget hyppig, og skal ogsaa (øm det ellers er det
samme Særslag) undertiden indsinde sig i Peru, paa
Barbados o. s. v.
8. †. Stridulus. (Tdsk. die Holzheuschrecke.) G. tho-
race subcarinato, alis rubris extimo nigris nebu-
losis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXI. fig. I.
Leve før det meste i Skoven. Hannerne give i
Flugten en høi klapprende Lyd fra sig.
34. Fulgora*). Caput fronte producta, inani.
Antennæ infra oculos, articulis 2 exteriore glo-
boso. Rostrum inflexum, pedes gressorii.
Denne Arts besynderlige Character er den store
hornagtige Blære so paa Panden, der hos levende eller
nyeligen døde Dyr udbreder et klart Lys.
1. Laternaria. (Fr. la portelanterne. Engl. the lant-
horn-fly. Tdsk. der surinamische Laternträger, Lever-
mann.) Surinamik Lygtemand. F. fronte ovali
recta, alis lividis: posticis ocellatis. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXVIII. XXIX.
Der største Særslag; den lysende Blære er større
end det hele øvrige Legeme, og skinner saa klart, at
de Bilde betiene sig af dem paa deres Nattereiser i
Stedet for Lygter.
2. Candelaria. (Tdsk. der chinesische Laternträger.)
Chinesisk Lygtemand. F. fronte rostrata subu-
lata adscendente, elytris viridibus luteomaculatis,
alis flavis: apice nigris. *
Rösel vol. II. Heuschr. tab. XXX.
35. Cicada. (Fr. Cigale.) Rostrum inflexum.
Antennæ setaceæ. Alæ 4 membranaceæ, de-
flexæ. Pedes plerisqve saltatorii.
Hancicaderne give ligesom Græshopperne en Lyd fra
sig, men den er behageligere, har mere Asvexling,
og bliver frembragt ved meget sammensatte Redskaber
paa Underlivet.
Mærkværdigt er det, at en vis Art af Kollesvamp
(clavaria) især pleier at voxe hyppig paa Aadslerne af
mange Særslag iblandt Cicaderne, ia endog paa deres
levende Larver*) (men rigtig nok ogsaa paa Pupperne
af andre Insekter).
1. †. Cornuta. C. thorace bicorni postice subulato
longitudine abdominis, alis nudis. *
Sulzers Kennz. tab. X. fig. 63.
2. Plebeja. C. scutelli apice bidentato, elytris anasto-
mosibus qvatuor, lineisqve sex ferrugineis. *
I Grækenland, Italien og Nordafrika. Den af
de Gamle saa yndede Cicade.
3. Orni. C. elytris intra marginem tenuiorem punc-
tis sex concatenatis, anastamosibus interioribus
fuscis. *
Sulzers Kennz. tab. X. fig. 65.
4. Sangvinolenta. C. atra, elytris maculis duabus
fasciaqve sangvineis.
5. †. Spumaria. (Tdsk. der Schaumwurm, Gäscht-
wurm.) C. fusca, elytris maculis binis albis latera-
libus: fascia duplici interrupta albida. *
Især hyppig paa Piletræer, af hvilke Larven ud-
suger Saften om Foraaret, giver den fra sig igien i
Skikkelse af en Skum (Tdsk. Kuckucksspeichel, Nsk.
Lopspyt, Dansk. Giøgespyt, Troldspyt) hvorunder
den ofte ligger skinlt.
36. Notonecta, (Tdsk. Wasserwanze.) Rostrum
inflexum. Antennæ thorace breviores. Alæ 4
[Seite 300] cruciato complicatæ, antice coriaceæ. Pedes
posteriores pilosi natatorii.
1. †. Glauca. Rygsvømmeren. N. grisea elytris
griseis margine fusco punctatis apice bifidis. *
Svømmer for det meste paa Ryggen, og veed i denne
Stilling med megen Hurtighed at fange smaa Myg
o. s. v. hvoraf den lever.
37. Nepa. (Tdsk. Wasserscorpion.) Vandskor-
pion. Rostrum inflexum. Alæ 4 cruciato-
complicatæ antice coriaceæ. Pedes anteriores
cheliformes: reliqvi 4 ambulatorii.
Legemet er fladt, tægeagtigt. Forfødderne have
negen Lighed med Krebsesaxe. Den lange Braad paa
Bagkroppen nytter ikke som Vaaben men til at drage
Aande.
1. †. Cinerea. N. cinerea, thoraci inæqvali, corpore
oblongo-ovato. *
Dette Dyrs Æg have en overmaade besynderlig
Dannelse, paa den ene Ende med Hager, næsten som
en sammenkrøben Armpolyp, eller som Sæd af Korn-
blomster.
2. †. Cimicoides. N. abdominis margine ferrato. *
3. Plana. N. subfusca; oculis nigris, alis albidis,
dorso plano. *
En vis Sort Vandmider lægge deres Æg paa Ryg-
gen af dette Dyr, som har hiemme i Tranqvebar*).
38. Cimex. (Fr. punaise. Engl. bug. Tdsk.
Wanze.) Tæge. Rostrum inflexum. Alæ 4
cruciato-complicatæ, superioribus antice coria-
ceis. Dorsum planum thorace marginato.
Pedes cursorii.
1. †. Lectularius. (Tdsk. die Bettwanze, Wandblaus)
Sengetæge, Væggelus. C. flavescens, alis
nullis. *
Sulzers Kennz. tab. X. fig. 69.
Af den virkelige Naturhistorie om dette ækle, lys-
skye, og hvor det engang har faaet Overhaand, saa
overmaade svært ødelæggelige Insekt, er endnu meget
lidet bekiendt. Man kan ikke engang sige med Vis-
hed, om det er oprindelingen hiemme i Europa, eller
naar og hvorfra det er forplantet derhen.
2. Corticalis. C. membranaceus, abdominis margine
imbricatim secto, corpore nigricante. *
I Skove paa Træestammer. Er meget svær at finde
formedelst sin bedragelige barkagtige Skikkelse og Farve.
3. †. Baccarum. (Tdsk. Qvalster.) C. ovatus griseus;
abdominis margine nigro maculato. *
I Haver, især paa Ribs, som undertiden saae en
ubehagelig Smag deraf. Ogsaa denne Tæge stinker
forsærdeligen: dog blot, naar man rører ved den; da
Stanken tiener denne, som saa mange andre Tægesor-
ter, til Forsvarsmiddel.
4. †. Personatus. Fluetægen. C. rostro arcuato,
antennis apice capillaceis, corpore oblongo subvil-
loso fusco. *
Opholder sig i Kroge. Især Larven seer overmaade
hæslig ud, og er altid ligesom bedækket med Støv og
Feieskarn.
39. Aphis. (Fr. puceron. Engl. plant louse.
Tdsk. Blattlaus, Neffe, Mehlthau.) Blad-
luus. Rostrum inflexum. Antennæ thorace
longiores, Alæ 4 erectæ aut nullae. Pedes am-
bulatorii. Abdomen postice sæpius bicorne.
Der gives oste i eet Særslag, ja endog i een og den
selvsamme Familie, bevingede og ubevingede Bladluus,
og det uden mindste Hensyn paa Kiøns Forskielligheden.
Hannerne ere mindre end deres Hunner, og fødes og-
saa i meget mindre Antal. De fremkomme ei førend
i Esteraaret, da de befruate deres Hunner, som kort
derefter lægge Æg, eller meget mere Bælge, i hvilke de
unge Bladluus vel ligge heel uddannede, men dog uden
at bryde ud førend i det paafølgende Foraar, og saa
ere endda alle disse nu udkrøbne Bladluus af Hunkiøn-
net, saaledes at der om Foraaret og Sommeren ingen-
lunde er nogen Bladluus af Hankiønnet at see. Og
dette nagtet ere dog alle hine jomfruelige Bladluus i
Stand til at forplante deres Art, uden at behøve
nogen Mage derved; saa at hiin enkelte Parring om
Efteraaret yttrer sin befrugtende Virkning i det fol-
gende Foraar og Sommer til i det niende Leed. Alle
de Milli ner af Bladluus, som fodes i hele denne
Tid, ere frugtbare, og føde allesammen Unger, uden
nogensinde at have seet et mandligt Dyr af deres Art,
uden nogensinde at have parret sig o. s. v. Først imod
Efteraaret komme endeligen, som allerede er sagt,
Hanner igien for Dagen, som parre sig, og ligeledes
igien maae befrugte hele den følgende Sommers Afkom.
1. †. Ribis. A. ribis rubri. *
2. †. Ulmi. A. ulmi campestris. *
3. †. Sambuci. A. sambuci nigræ. *
[Seite 303]Sulzers Kennz. tab. XII fig. 79.
5. †. Bursaria. A. populi nigræ. *
Swammerdam biblia nat. tab. XLV. fig. 22. o. f.
Paa det sorte Poppeltræe, hvor den foraarsager be-
sonderlige rosenagtige Udvæxter, som Tydskerne kalde
Pappelrosen, Alberknospen o. s. v. (Aphelen kalder
dem urigtigen Galæbler).
6. Pistaciæ. A nigra, alis albidis, tibiis longissimis,
thorace verrucoso.
Paa Pistacier, Mastix, Terpentintræe o. s. v. hvar
Bladlusene opholde sig i en et Spænd lang ertebælglig-
nende Pose.
40. Chermes. (Tdsk. Blattsauger.) Rostrum
pectorale. Antennæ thorace longiores. Alæ
4 deflexæ. Thorax gibbus, pedes saltatorii.
Have i Dannelsen megen Lighed med de vingede
Bladluus. Som Larver see de næsten ud som Cicader,
hoppe ogsaa saaledes o. s. v.
41. Coccus. (Tdsk. Schildlaus.) Skioldluus,
Cochenillekræe. Rostrum pectorale. Abdo-
men postice setosum. Alæ 2 erectæ masculis.
Feminæ apteræ.
Hos ingen andre Dyr er der en saa srappant Ulig-
hed imellem begge Slægterne, som hos Skioldlusene.
Manden lignet en liden Myg, Konen derimod har
ingen Vinger, og sidder, ester at den har skudt Hud,
næsten ubevægelig paa Vaxterne, og kunde paa mange
Arter snarere holdes sor et Ar paa Planten, end sor
[Seite 304] et levende Dyr. Manden sværmer imidlertid omkring,
indtil den, dreven af Avledrivt, opsøger og befrugter
en saadan enebyggersk Kone.
1. Hesperidum. C. hybernaculorum. *
Sulzers Kennz. tab. XII. fig. 81.
Hunnen opholder sig især paa Orangetræer, paa den
bagerste Side af Bladene.
2. Adonidom. C. rufa farinacea pilosa. *
Ligesom den sorrige i Drivhusene, især paa Kaffe-
træerne o. s. v.
3. Ilicis. (Tdsk. Kermes.) C. qvercus cocciferæ. *
I det sydlige Europa, især i Langvedoc og Provence,
paa Stikpalmer o. s. v. Disse Dyrs bærformige, gal-
æbleagtige Ægreder blive besprængte med Eddike, for
at faae en carmoisinrød Farve deraf.
4. †. Polonicus. (Tdsk. deutsche Cochenille, Johan-
nisblut.) Skarlagenkræe. C. radicis scleranthi
perennis. *
Bygger ligeledes galæbleagtige Ægreder paa Rød-
derne af Veigræs og andre Planter. Især hyppig i
Pohlen og ved Don, hvor de blive samlede og an-
vendte til Farve.
5. Cacti. (Fr. la cochenille. Engl. the cochineal-fly.
(Tdsk. der Scharlachwurm) C. cacti coccinelliferi. *
Ellis i. philos. Transact. vol. LII. P. II.
Oprindelig i Mexiko; findes paa flere Sorter indi-
anske Figener, som derfor plantes i store Plantager,
og Cochenilleormene opdrages paa dem næsten som
Silkeormene, og assankes tre Gange om Aaret.
6. Lacca. Gummi-Lakorm. C. ficus indicæ et reli-
giosæ.
Kerr i philos. Transact. vol. LXXI. P. II.
[Seite 305]Især i Hindostans biergige Egne paa begge Sider
af Ganges. Af denne kommer det saa kaldte Gum-
milak*).
42. Thrips. Rostrum obscurum. Antennæ lon-
gitudine thoracis. Abdomen sursum reflexile.
Alæ 4 rectæ, dorso incumbentes, longitudina-
les, angustæ, subcruciatæ.
Overmaade smaa Insekter, som opholde sig i Sel-
skab i Blomsterne paa mange Bæxter, og som for det
meste kuns kunne blive bemærkede ved deres store An-
tal, eller ved den Munterhed, hvormed de hoppe og
flyve omkring.
1. †. Physapus. T. elytris glavcis, corpore atro. *
Sommerfuglene eller de skiælvingede Insek-
ter, en vidtloftig Orden, som udmærker sig ved fire
[Seite 306] udspændte, med brogede Skiæl befiærede Vinger,
ved en haarriig Krop, og næsten stedse ved en i
Spiralform omsnoet Snabel. Disse komme alle
frem af Æg, af hvilke de bryde frem som Larver.
I denne Tilstand have de Kiæver, tolv Øine i Ho-
vedet, en langstrakt cylindrisk Krop med tolv Afsuit,
med ni Lufthuller paa hver Side, tre Par, som
Kroge dannede Kløer paa Brystet, og for det meste
fem Par runde kiødrige Fødder paa Bagdelen af
Kroppen. Larven skifter forskiellige Gange Hud,
bliver der paa til Puppe, som for det meste er ube-
vægelig, men dog hos Pilelarven og nogle andre
meget faa Særslag er i Stand til at bevæge sig fra
der Sted, den er paa. Heraf fremkommer endeli-
gen, efter en besiemt Tid, Sommerfuglen, som
har lange Famlestænger, kun tre Par Fødder, og
istedet for de tolv smaa Øine, to store, dannede
som Halvkugler og tre smaa (§. 126) Alle de tal-
rige Særslag kan med Føie bringes under folgende
tre Slægter.
43. Papilio. (Engl. butter-fly. Tdsk. Tagvo-
gel.) Dagfugl. Antennæ apicem versus cras-
siores, sæpius clavato capitatæ. Alæ erectæ
sursumqve conniventes.
Larven er sor det meste som besat med Torne, og
skyder fire Gange Hud. Den bliver Puppe uden noget
udvendigt Spind: Puppen er takket, tildeels af en
skiøn Guldfarve (chrysalis, aurelia) og hænger sig op
[Seite 307] med den bageste Ende. Sommerfuglen flyver kun
omkring om Dagen, og naar den sidder holder den
sine fire brede udspændte Vinger i Veiret, med den
øverste Side vendte til hinanden. Linné har, for
større Fatteligheds Skyld, igien afdeelt hele Slægten
i fem Familier (Phalanges).
a) Equites. Alis primoribus ab angulo postico ad
apicem longioribus, qvam ad basin: his sæpe an-
tennæ filiformes.
Tröes, ad pectus maculis sangvineis sæpius nigri.
Achivi, pectore incruento, ocello ad angulum ani.
b) Heliconii. Alis angustis intergerrimis, sæpe de-
nudatis: primoribus oblongis; posticis brevissimis.
d) Nymphales. Alis denticulatis.
Phalerati, alis cæcis absqve ocellis.
e) Plebeji. Parvi. Larva sæpius contracta.
Rurales, alis maculis obscurioribus.
Urbicolæ, alis maculis pellucidis.
1. Priamus. P. E. T. alis denticulatis tomentosis su-
pra viridibus: institis atris, posticis maculis sex
nigris. *
Findes paa Amboina. Som det følgende, et store
og prægtigt Dyr.
2. Ulysses. P. E. A. alis caudatis fuscis, disco cæ-
ruleo splendente dentato. Posticis subtus ocellis
septem. *
3. †. Machaon. (Tdsk. der Schwalbenschwanz.) P.
E. A. alis caudatis concoloribus flavis limbo fusco
lunulis flavis, angulo ani fulvo. *
Rösel vol. 1. Tagvögel II. tab. I.
Larven findes paa Dild, Fennikel, Roer. Som-
merfuglen kryber undertiden vel endogsaa først i det
andet Aar ud af Puppen.
4. Podalirius. (Tdsk. der Segelvogel) P. E. A.
alis caudatis subconcoloribus flavescentibus: fasciis
nigricantibus geminatis: posticis subtus linea san-
gvinea. *
Rösel vol I. Tagvögel II. tab. II.
Larven er af forskiellig Farve, lever paa Kaal,
Slaaentorn, Æbletræer etc.
5. †. Apollo. (Tdsk. der rothe Augenspiegel.) P. H.
alis oblongis integerrimis albis: posticis ocellis su-
pra 4: subtus 6, basiqve rubris. *
Sulzers Kennz. tab. XIII. fig. 41.
I det varmere Europa finder man den paa Vinter-
grøn, St. Hans Urt o. s. v.
6. †. Cratægi. (Tdsk. der Lilienvogel, Baumweiß-
ling, Heckenweißling.) P. H. alis integerrimis ro-
tundatis albis: venis nigris. *
Rösel vol. I. Tagvögel II. tab III.
En af de skadeligste Larver for Frugstræer. De
Unge opholde sig selskabeligen tilsammen i et Spind.
7. †. Brassicæ. (Tdsk. die Kohl ule, der Kohlweiß-
ling, Buttervogel. P. D. C. alis integerrimis
rotundatis albis: primoribus maculis duabus apici-
busqve nigris, maior. *
Rösel vol I. Tagvögel II. tab. IV.
Findes tilligemed begge de følgende paa Kaal, Urter
og Roer. Smørfugl kalde de Indske Sommerfuglen
(ligesom Smørblomst), af dens gule Farve paa Under-
vingerne: et Navn, som de ogsaa siden har givet Dag-
fuglene overhovedet.
8. †. Rapæ. (Tdsk. der Rübenweißling.) P. D. C.
alis integerrimis rotundatis: primoribus maculis
duabus apicibusqve nigris, minor. *
Rösel vol. I. Tagvögel II, tab. V.
9. †. Napi. P. D. C. alis integerrimis rotundatis al-
bis: subtus venis dilatato-virescentibus. *
10. †. Cardamines. (Tdsk. der Auroravogel) P. D.
C. alis intgerrimis rotundatis albis, primoribus
medio-fulvis, posticis subtus viridi-nebulosis. *
Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. VIII.
Opholder sig paa Engkarse, Kaal o. s. v.
11. †. Rhamni. (Tdsk. der Citronen-Papilion, das
fliegende Blatt.) P. D. C. alis integerrimis angu-
latis flavis: singulis puncto flavo, subtus ferrugi-
neo. *
Paa Tørstetræe, Hvidtorn, o. s. v.
12. †. Hyperanthus. P. D. F. alis integerrimis fu-
scis, subtus primoribus ocellis tribus: posticis duo-
bus tribusqve. *
13. †. Io. Tdsk. das Pfanenauge, der Pfanenspie-
gel.) P. N. G. alis angulato dentatis fulvis nigro-
maculatis: singulis subtus ocello cæruleo. *
Rösel vol. I Tagvögel I. tab. III.
Paa Brændenælder. Puppen seer ud som om den
var forgyldt.
14. Galathea. (Tdsk. das Bretspiel) P. N. G. alis
dentatis albo nigroqve variis, subtus primoribus
ocello unico, posticis qvinqve obsoletis. *
15. †. Cardui. (Tdsk. der Distelvogel.) Smukke
Frue. P. N. G. alis dentatis fulvis albo nigroqve
[Seite 310] variegatis, posticis utrinqve ocellis qvatuor, sæpius
coecis. *
Rösel vol. I. Tagvögel I. tab. X.
Paa Tidsler, Cardobenedicter, Gaaseskræppe. Pup-
pen er ligeledes ganske guldglindsende. Mange Aar er
der en utroelig Mængde af dem.
16. Iris. (Tdsk. der Schillervogel, Changeant.) P.
N. G. alis subdentatis subtus griseis; fascia utrin-
qve alba interrupta, posticis supra uniocellatis. *
17. †. Antiopa. (Tdsk. der Trauermantel.) Morian.
P. N. P. alis angulatis nigris limbo albido. *
Rösel vol. I Tagvögel I. tab. I.
18. †. Polychloros (Tdsk. der große Fuchs.) P. N.
P. alis angulatis fulvis, nigro maculatis: primori-
bus supra punctis qvatuor nigris. *
Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. II.
Paa Kirsebær, Pære- og Piletræer. Larven giver
en Lugt fra sig, der ligner Moskus.
19. †. Urticæ. (Tdsk. der kleine Fuchs, Nesselvogel.)
P. N. P. alis angulatis fulvis nigro-maculatis: pri-
moribus supra punctis tribus nigris. *
Rösel vol. I. Tagvögel I. tab. IV.
20. †. C. album. (Tdsk. der C. Vogel.) P. N. P.
alis angulatis fulvis nigro maculatis, posticis sub-
tus C. albo notatis. *
Rösel vol. I. Togvögel I. tab. V.
Paa Nælder, Stikkelsbær, Ribs, Humle o. s. v.
21. †. Atalanta. (Tdsk. der Admiral, 980-Vogel,
Mars.) Admiralen. P. N. P. alis dentatis nigris
[Seite 311] albo-maculatis: fascia communi purpurea, primo-
ribus utrinqve, posticis marginali. *
Rösel vol. I, Tagvögel I. tab. VI.
En af de skiønneste indenlandske Sommerfugle.
22. †. Paphia. (Tdsk. der Gilberstrich.) Keiseren.
P. N. P. alis dentatis luteis nigro maculatis, sub-
tus lineis argenteis transversis. *
Rösel vol. I. Tagvögel I. tab. VII.
Ogsaa et overmaade skiønt Dyr af middelmaadig
Størrelse. Larven findes i Skove paa Brændenælder etc.
23. †. Aglaja. (Tdsk. der große Perlenmuttervogel,
Violenvogel.) Rongen. P. N. P. alis dentatis
flavis nigro-maculatis: subtus maculis 21 argen-
teis. *
Paa Stedmodersblomstret, Fiolen.
24. †. Pruni. P. P. R. alis subcaudatis supra fu-
scis: posticis subtus fascia marginali fulva nigro-
punctata. *
Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. VII.
25. †. Maluæ. (Tdsk. der Pappelvogel.) P. P. V.
alis denticulatis diuaricatis nigris albo-maculatis. *
Rösel vol. I. Tagvögel II. tab. X.
44. Sphinx. (Tdsk. Mendvogel.) Tusmørke-
fugeln. Antennæ medio crasiores s. utraqve
extremitate attenvatæ subprismaticæ. Alæ de-
flexæ.
Larverne i denne Slægt ere for det meste af en for-
træsselig Farve, med et krogdannet Horn paa Enden
af Ryggen, som man endog kan spore hos Puppen.
De blive Pupper under Jorden uden noget Spind.
Tusmørkefuglene have dette Navn, fordi de for det
[Seite 312] meste blot flyve omkring i Aftenskumringen. De fleste
have en langsam, tung Flugt. Linné har inddeelt hele
Slægten, som dog slet ikke er talrig, paa følgende
Maade.
a) Legitimae – alis angulatis.
b) Adscitae – habitu et larva diversæ.
1. †. Ocellata. (Tdsk. das Abendpfauenauge.) S. L.
alis repandis: posticis ocellatis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. I.
2. Nerii. (Tdsk. der Oleandervogel.) S. L. alis sub-
angulatis viridibus: fasciis variis pallidioribus satu-
ratioribus flavescentibusqve. *
3. †. Conuoluuli. S. L. alis integris: posticis nigro
fasciatis margine postico albo-punctatis, abdomine
rubro cingulis atris. *
Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. VII.
4. †. Ligustri. S. L. alis integris: posticis incarna-
tis fasciis nigris, abdomine rubro cingulis nigris. *
5. Atropos. (Tdsk. der Todtenkopf.) S. L. alis inte-
gris: posticis luteis fasciis fuscis, abdomine luteo
cingulis nigris. *
Paa Jasmin, Kartofler o. s. v.
6. Celerio. (Tdsk. der Phönix.) S. L. alis integris
griseis lineola albo nigra; inferioribus basi rubris
maculis sex. *
7. †. Elpenor. (Tdsk. die Weinraupe, der große
Weinvogel.) S. L. alis integris virescentibus, fa-
sciis purpureis variis, posticis rubris, basi atris. *
Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. IV.
Som den forrige paa Viinløv, Balsaminer o. s. v.
8. †. Porcellus. (Tdsk. die kleine Weinmotte.) S. L.
alis integris margine rubris; posticis basi fuscis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. V.
Ligner den sorrige i Skabning og Opholdssted.
9. †. Euphorhiæ. (Tdsk. die Wolfsmilchraupe.) S. L.
alis integris fuscis vitta superioribus pallida, infe-
rioribus rubra. *
Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. III.
10. †. Stellatarum. (Tdsk. der Taubenschwanz, Karp-
fenkopf.) S. L. abdomine barbato lateribus albo ni-
groqve variis, alis posticis ferrugineis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel I. tab. VIII.
11. †. Filipendulæ. (Tdsk. die Cirkelmotte.) S. A.
alis superioribus cyaneis; punctis sex rubris; infe-
rioribus rubris immaculatis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. LVII.
12. Phegea. (Tdsk. die Ringelmotte.) S. A. viridi-
atra, alis punctis fenestratis: superiorum sex, in-
feriorum duobus, abdomine cingulo luteo. *
45. Phalaena. (Engl. Moth. Tdsk. Nachtvogel.)
Natfuglen. Antennæ setaceæ, a basi ad api-
[Seite 314] cem sensim attenvatæ. Alæ sedentis sæpius
deflexæ.
Den vidtloftigste Slægt iblandt Insekterne. Lar-
verne ere for det meste bevorede med Haar: og blive
gemeenlig til Pupper indenfor et besynderligt silkeag-
tigt Spind (folliculus), hvortil de føre det klæbrige
Stof hos sig i to Sakke der see ud som Tarme, og ligge
langs ned ad Ryggen ved Maven; siden spinde de det,
ved Hielp af et eget Rør, der findes bagved Munden
paa disse Larver, til overmaade fine. Traade, der
ogsaa nytte dem i andre Henseender, til f. Er ligesom
Edderkopperne at kunne lade sig ned derved*). Disse
Boeliger ere mærkværdige hos nogle Særslag, som hos
Paasuglssiet formedelst deres særdeles kunstige Ind-
retning; men hos nogle Sorter af Siikeorme forme-
delst deres store Nytte. Phalænerne selv, der for
der meste besørge deres Forretninger om Natten, har
Linné afdeelt i følgende Familier:
a) Attaci – alis patulis inclinatis.
b) Bombyces – alis incumbentibus; antennis pec-
tinatis.
Elingues absqve lingva manifeste spirali.
Spirilingues lingva inuoluto-spirali.
c) Noctuae – alis incumbentibus. Antennis
setaceis, nec pectinatis.
d) Geometrae – alis patentibus horizontalibus
qviescentes.
e) Tortrices – alis obtusissimis, ut fere retusis,
margine exteriore curuo.
f) Pyralides – alis conniventibus in figuram
deltoideam forficatam.
g) Tineae – alis conuolutis fere in cylindrum
fronte prominula.
h) Alucitae – alis digitatis fissis ad basin usqve.
1. Atlas. P. Att pectinicornis elinguis, alis falca-
tis concoloribus luteo-variis, macula fenestrata, su-
perioribus sesqvialtera. *
I begge Indierne paa Orangetræerne. As Stør-
relse som vore Flaggermuus. Af dennes og andre store
Natsugles Spind giør man i China den saa kaldte
vilde Silke.
2. †. Pavonia. (Tdsk. der Pfaunvogel, das Nacht-
pfauenauge.) Paafuglsøiet, Paaøiet. P. Att.
pectinicornis elinguis, alis rotundatis griseonebulo-
sis subfasciatis: ocello nictitante subfenestrato. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II tab. IV. V.
Paa Frugttræer, Slaaen, Pile o. s. v. Puppens
Huus er dannet som en rund Flaske, med en, efter
Anseelse, aaben asstumpet Hals: men hvis Indgang
dog indvendig er forvaret paa en meget kunstig Maade,
ved Hielp af elastiske convergerende Braadde, der løbe
sammen i en fremstaaende Spids, og det saa godt, at
det fuldkomne Dyr til sin Tid lettelig kan komme ud,
derimod intet fiendtligt Insekt trænge ind i dets Vælg.
3. †. Qvercifolia. (Tdsk. das Eichblatt.) P. B. elin-
guis, alis reversis semitectis dentatis ferrugineis
margine postico nigris. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. XLI.
I Græsset og paa Frugttræer. Naar den sidder,
har denne Phalæne en besynderlig krumrygget Stilling.
4. †. Vinula. (Tdsk. der Gabelschwanz, Hermelin-
vogel. Nsk. Lov-Name.) Hermelinsphalæne.
P. B. elinguis albida nigro-punctata, alis subrever-
sis fusco venosis striatisqve. *
Rösel vol. I Nachtvögel II. tab. XIX.
Paa Pile-, Ege- og Poppeltræer. Larven faaer
et besynderligt Udseende ved dens tykke asstumpede Ho-
ved, og de tvende Halespidser, der ere givne den isteden
for det sidste Par Baafødder. Den kan sprøite en
suur men skarp Saft fra sig paa en Fods Distance,
og dermed forsvare sig i Nødsfald*).
5. Mori. (Tdsk. der Seidenwurm.) Silkeormen.
P. B. elinguis, alis reversis pallidis: striis tribus
obsoletis fuscis maculaqve lunari. *
Rösel vol. III. tab. VII. VIII.
Den Assyriske bombyx hos Plinius etc. er nok upaa-
tvivlelig vores Silke; men den blev forsendt, efterat
den allerede var forarbeidet til Stoffer; og Ormen
selv er først siden Justinians Tider opklækket i Europa.
Den er Larve i 6 til 7 Uger, esterat den fire Gange
har skistet Hud, spinder den sig ind i en Coccon af hvid
eller guul Farve, der, naar den holder halvtredie
Gran i Vægt, bestaaer af en, 900 Fødder lang Traad;
(hvoraf 180 lagte tæt ved hinanden, først udgiøre
Breden af en Linie); og kryber endelig tre Uger der-
ester ud som Sommerfugl. Efter Parringen lægger
Hunnen, der er overmaade tyk, henved 500 Æg,
der i det følgende Foraar krybe ud paa den Tid, de hvide
Morbærtræer begynde at grønnes. Deres oprindelige
Hiem er udentvivl China**), dog vænne de sig ogsaa
ret godt til vores Klima, og man lægger nu ogsaa
Bind paa deres Avl i Nordamerika.
6. †. Neustria. (Tdsk. die Ringelraupe.) P. B. elin-
guis, alis reversis: fascia sesqvialtera; subtus unica. *
Rösel vol I. Nachtvögel II. tab. VI.
Tilligemed den folgende en meget skadelig Larve.
Phalænen lægger sine Æg tæt ved hinanden i en Spi-
rallinie om en Green.
7. †. Caja. (Tdsk. die schwarze Bärenraupe.) Pile-
larven. P. B. elinguis, alis deflexis fuscis: rivu-
lis albis, inferioribus purpureis nigro punctatis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. I.
8. Dispar. P. B. elinguis, alis deflexis: masculis
griseo fuscoqve nebulosis: femineis albidis lituris
nigris. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. III.
Har sit Navn af begge Kiøns ulige Skabning og
Størrelse.
9. †. Chrysorhoea. (Tdsk. die schwarze Winterraupe.)
P. B. elinguis alis deflexis albidis, abdominis apice
barbato luteo. *
Rösel vol. I, Nachtvögel II. tab. XXII.
En af de skadeligste Larver for Frugttræerne. Den
kryber i Hosten ud af Æggene og tilbringer Vinteren
i Selskab med andre paa Grenene i sammenspundet
visnet Løv, uden at endog den strængeste Kulde skader
den.
10. †. Antiqva. P. B. elinguis, alis planiusculis:
superioribus ferrugineis lunula alba anguli postici. *
Rösel vol. I Nachtvögel II tab. XXXIX.
11. †. Cæruleocephala. P. B. elinguis cristata, alis
deflexis griseis: stigmatibus albidis coadunatis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. XVI.
Ligeledes en meget skadelig Larve for Frugttræerne.
12. †. Cossus. (Tdsk. die Weidenraupe.) P. B. elin-
guis, alis deflexis nebulosis, thorace postice fascia
atra, antennis lamellatis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel II. tab. XVIII.
Den Larve, hvoraf Lyonet har givet den ubeskrive-
lig møisommelige Anatomie. Den opholder sig paa
Ege, Eimetræer o. s. v. dog allerhyppigst paa Stam-
merne af Piletræer, der saaledes blive giennemædte af
den, at de enten lettelig gaae ud eller ved en maadelig
Storm falde ømkuld. Skaden, denne Larve forgar-
sager, forstørres derved, at den imod maaskee alle
øvrige Larvers Exempel bliver henimod tre Aar gam-
mel, inden den sorvandles til Puppe. Derhos er
den saa særdeles seilivet, at den kan udholde at være
nogle Timer i lufttomt Rum, og midt paa Somme-
ren næsten tre Uger igiennem under Vand uden at
faae nogen Skade deraf. Ligesaa besynderligt er det,
at Puppen kan bevæge sig af sit Sted, og naar Tiden,
den skal krybe ud i, nærmer sig, kan den bore sig frem
fra Midten af Stammen indtil foran ved Mundingen
i Barken.
13. Aesculi. P. N. elinguis lævis nivea antennis
thorace brevioribus, alis punctis numerosis cæru-
leo-nigris, thorace senis. *
14. †. Humuli. P. N. elinguis fulva, antennis tho-
race brevioribus, maris alis niveis. *
15. †. Pacta. P. N. spirilinguis cristata, alis gri-
sescentibus, inferioribus rubris, fasciis duabus ni-
gris, abdomine supra rubro. *
Rösel vol I. Nachtvögel II. tab. XV.
16. †. Meticulosa. P. N. spirilinguis cristata alis
erosis pallidis: superioribus basi incarnata, intra
triangulum fuscum. *
Paa alleslags Kiøkkenvæxter, ogsaa paa Jordbær.
17. †. Wavaria. P. G. pectinicornis, alis cinereis:
anticis fasciis 4 nigris abbreviatis inæqvalibus. *
Rösel vol. I. Nachtvögel III tab. IV.
Som de sø gende paa Ribs og Stikkelsbær.
18. †. Grossulariata. Snareorm. P. G. seticornis,
alis albidis, maculis rotundatis nigris: anticis stri-
gis luteis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel III. tab. II.
19. †. Viridana. P. To. alis rhombeis, superioribus
viridibus immaculatis. *
Rösel vol. I. Nachtvögel IV. tab. III.
20. †. Farinalis. P. P. palpis recurvatis, alis politis
suscescentibus: strigis repandis albidis area inter-
iecta glauca. *
21. †. Pellionella. (Tdsk. die Pelzmotte.) P. Ti.
alis canis medio puncto nigro, capite sub griseo. *
Rösel vol. I NachtvögeI IV tab. XVII.
I Pælsværk, udstoppede Dyr etc.
22. †. Sarcitella. (Tdsk. die Kleidermotte.) P. Ti.
alis cinereis, thorace utrinqve puncto albo. *
23. †. Mellonella. P. Ti. alis canis postice purpu-
rascentibus, striga alba, scutello nigro apice can-
dido. *
En af Biernes farligste Fiender.
24. †. Granella. (Tdsk. der Wolf, weiße Kornwurm.)
P. Ti. alis albo nigroqve maculatis capite albo. *
Rösel vol. I. Nachtvögel IV. tab. XII.
Paa Kornloster i Sæden, som den begnaver, af-
skaller, og forskærer, og derfor let sorraader sig.
25. †. Goedartella. P. Ti. alis auratis: fasciis 2 ar-
gentei: priore antrorsum, posteriore retrorsum ar-
cuata.*
Clerk phal. tab. XII. fig. 14.
26. Linnneella. P. Ti. alis fuscis, punctis tribus ar-
genteis elevatis. *
27. Hexadactyla. P. Al. alis patentibus fissis: sin-
gulis sexpartitis cinereis. *
Har som de øvrige Phalæner af denne Familie et
usædvanligt Udseende formedelst de besynderlige spal-
tede Vinger.
En lille Orden, der udmærker sig ved fire tynde
netdannede eller rudede Vinger, der for det meste
give et Skiær af alleslags Farver. Larven har sex
Fødder.
46. Libellula. (Fr. Demoiselle. Engl. Dragon-
fly. Tdsk. Wasserjungfer, Spinnejungfer, Teu-
selsnadel, Schillebolze, Schurschotte. Nsk.
Orm Styng.) Guldsmed. Os maxillosum,
maxillis pluribus. Antennæ thorace breviores.
Alæ extensæ. Cauda maris hamoso-forcipata.
Som Larver leve disse Dyr i Vandet, og have en
besynderlig bevægelig Maske eller Kappe for Munden,
hvormed de gribe deres Bytte. De fuldkommen be-
vingede Guldsmeddes Parring, der overhovedet har
særdeles meget Besynderligt ved sig, bliver fuldført
i Flugten.
1. †. Depressa. L. alis omnibus basi nigricantibus,
thorace lineis duabus flavis, abdomine lanceolato
lateribus flavescente. *
Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. VI. VII.
fig. 3.
2. †. Virgo. L. alis erectis coloratis. *
Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. IX.
3. †. Puella. L. alis erectis hyalinis. *
Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. X. XI.
47. Ephemera. (hemerobius, diaria. Tdsk. Uferaas,
Hafft, Geschwäder.) Døgnflue. Os edentu-
lum absqve palpis. Ocelli 2 maximi supra
oculos. Alæ erectæ posticis minimis. Cauda
setosa.
Døgnfluen lever i nogle Aar som Larve i Bandet,
hvor den roder sig Huler og Gange til Opholdssteder
i Strandbredden, og af Fiskerne bliver opsøgt og brugt
til Madding, naar de angle. Ester to til tre Aar kom-
me midt om Sommeren i en Tid af nogle faa Dage
Millioner af disse Dyr flyvende frem med eet, som
fuldkommen bevingede Insekter, der ogsaa da, imod
andre Insekters Maade, først nok engang maae skifte
Hud, men overhoveder nyde denne deres fuldkomnere
Tilstand i en meget kort Tid, oste neppe en halv Dag.
1. †. Vulgata. E. cauda triseta, alis nebuloso-macu-
latis. *
Sulzers Kennz. tab. XVII. fig. 103.
P. Collinson i philos. Trans. N. 48 [...]. tab. II.
fig. 2. 3. 4. pag. 329. sqq.
Hunnen lægger en ægdannet lille Klump, der er sam-
mensat af en stor Deel smaa Æg.
2. †. Horaria. E. cauda biseta, alis albis margine
crassiore nigricantibus. *
Swammerdam bibl. nat. tab. XIII. fig. 15.
[Seite 322]48. Phryganea. (Tdsk. Frühlingsfliege.) Os
edentulum palpis 4. Ocelli 3. Antennæ tho-
race longiores. Alæ incumbentes, inferiori-
bus plicatis.
Larverne, der ligeledes opholde sig i Bandet, og kal-
des Ugger, ere fortrinligen mærkværdige formedelst de
overmaade nette, tildeels meget kunstige, for det meste
cylindriske Huse, hvilke de forfærdige sig, og som de
slæbe omkring med sig, ligesom Sneglene deres Huus.
Endeel giøre disse Huse af Sivstumper, andre af Græs,
af Sandkorn, af Smaasteen, andre allene af smaa
Flodsnækker o. s. v.
1. Bicaudata. P. cauda biseta, alis venosis reticula-
tis. *
Sulzers Kennz. tab. XVII. fig. 6.
2. †. Striata. P. nigra, alis testaceis, nervoso-stria-
tis. *
3. †. Rhombica. P. alis flavescentibus deflexo com-
presis macula rhombea laterali alba. *
Rösel vol. II. Wasser-Ins. II. tab. XVI.
49. Hemerobius. (Tdsk. Florfliege, Landlibelle.)
Os dentibus 2: palpis 4. Ocelli nulli. Alæ
deflexæ (nec plicatæ). Antennæ thorace con-
vexo longiores, setaceæ porrectæ.
Larven lever paa tørt Land. Det suldkomne Insekt
ligner de forrige.
1. †. Perla. H. luteo-viridis, alis hyalinis: vasis
viridibus. *
Rösel vol. III. tab. XXI. fig. 4. 5.
50. Myrmeleon. (Tdsk. Afterjungfer.) Os max-
illosum: dentibus 2. Palpi 4 elongati. Ocelli
[Seite 323] nulli. Cauda maris forcipe e filamentis duobus
rectiusculis. Antennæ clavatæ longitudine tho-
racis. Alæ deflexæ.
1. †. Formicarium. (Fr. le fourmilion. Tdsk. der
Ameisenlöwe.) Myreløve. M. alis macula alba
marginali postica. *
Rösel vol. III. tab. XVII. o. f.
Det mærkværdige berygtede Dyr, der som Larve
roder en tragtdannet Faldgrube i Sandet, graver sig
selv ned indtil Halsen, og opsnapper da og fortærer
de Myrer og andre smaa Insekter, der uforvarende
komme til Randen af denne Grube, og trilde ned med
den løse Sand.
51. Panorpa. (Tdsk. Scorpionfliege.) Skorpi-
onstiert. Rostrum corneum cylindricum, pal-
pis 2. Ocelli 3. Antennæ thorace longiores.
Cauda maris chelata.
1. †. Communis. P. alis æqvalibus nigro maculatis. *
Frisch P. IX. tab. XIV. fig. 1.
52. Raphidia. (Tdsk. Kamelhals.) Os dentibus
2 in capite depresso corneo. Palpi 4. Ocelli
3. Alæ deflexæ. Antennæ longitudine tho-
racis antice elongati cylindrici. Cauda feminæ
seta recurva laxa.
Insekter med fire membraneuse Vinger, der ere
giennemtrukne med faa men stærke Aarer, og over-
[Seite 324] hovedet ogsaa ere kortere og smallere end hos In-
sekterne af forrige Orden. Hunnerne og Dyrene af
Hverkenkiønnet i denne Orden ere bevæbnede med
en saarende Braad paa Bagdelen af Kroppen, deels
ogsaa med Gift, som de ved Stikket gyde ind i Saa-
ret; hvorfor ogsaa hele Ordenen af nogle Entomo-
loger er kaldet Aculeata. Larverne ere dannede paa
forskiellige Maader: deels som Larver med tyve
Been, deels som Maddiker uden Been etc.
53. Cynips (Tdsk. Gallwespe.) Gallhveps. Os
maxillis absqve proboscide. Aculeus spiralis,
særpius reconditus.
Hunnen lægger sine Æg paa enkelte Dele af visse
Planter, som derved ophovne, og tildeels danne be-
synderlige Udvæxter, der da tiene Larven saa længe til
Opholdssted, indtil den har overstaaet sin Forvandling,
og nu som fuldkomment Insekt kan bryde frem af sit
Fængsel. Ganske besynderligt er det derhos, at hine
Æg selv, efterat de ere af Moderen lagte i denne Ud-
væxt, først endnu voxe, tildeels ogsaa blive endnu en
Gang saa store, førend den deri værende Larve kry-
ber ud.
1. †. Rosæ. C. nigra, abdomine ferrugineo postice
nigro, pedibus ferrugineis. *
Paa vilde Roser, hvor de foraarsage de moosagtige
krusede Udvæx er, som under Navn af Bedeguar,
(spongia cynosbati) forhen solgtes i Apothekerne.
2. †. Qvercus folii. C. nigra, thorace lineato, pedi-
bus griseis, femoribus subtus nigris. *
Frisch P. II. tab. III. fig. 5.
Paa Egeløv, hvor de som bekiendt frembringe Gal-
æblerne, der ogsaa endnu ofte, efterat de ere forladte
[Seite 325] af deres Aarsagerindes Yngel, tiene smaa Hvepser af
forskiellige Særslag til Ophold.
Især paa Øerne i det middellandske Hav; paa de
vilde Figen, som derfor hænges til de tamme Figen,
at cynips kan gaae over fra hine til disse, hvorved
deres Modnen og Størrelse befordres.
54. Tenthredo. (Tdsk. Blattwespe) Os maxillis
absqve proboscide. Alæ planæ tumidæ. Acu-
leus laminis duabus serratis, vix prominentibus.
Scutellum granis duobus impositis distantibus.
Larverne have Fødder, (hvorfor ogsaa Reaumür
kalder dem fausses chenilles) leve af Løv og findes for-
nemmelig paa Rosentræer og Pile. Men blive til
Pupper i Jorden.
1. †. Lutea. T. antennis clavatis luteis, abdominis
segmentis plerisqve flavis. *
55. Sirex. (Tdsk. Holzwespe, Sägenfliege.) Os
maxillis 2 validis. Palpi 2 truncati: Antennæ
filiformes, articulis ultra 24. Aculeus exser-
tus rigens serratus. Abdomen sessile mucro-
natum. Alæ lanceolatæ, planæ omnibus.
Hunnen kan med sin saugdannede Æggebraad meget
færdigt bore i blødt Træe, for at lægge sine Æg deri.
Larven opholder sig nogle Aar igiennem i Træe.
1. †. Gigas. S. abdomine ferrugineo: segmentis ni-
gris, thorace villoso. *
Rösel vol. II. Humm. og Wesp. tab. IX.
[Seite 326]56. Ichneumon. Tdsk. Schlupfwespe, Spinnen-
stecher.) Os maxillis absqve lingva. Antennæ
articulis ultra 30. Abdomen petiolatum ple-
risqve. Aculeus exsertus vagina cylindrica,
bivalvi.
Talrige Dyr, der bidrage meget til Larvernes, Ed-
derkoppernes og andre Insekters Ødelæggelse. De
lægge deres Æg i levende Larver, som blive syge deraf,
og døe før eller ester de ere blevne Pupper. Mange
have ogsaa saaet andre Særslag af deres egen Art an-
viiste, hvilke de lægge deres Æg i Livet paa som Lar-
ver, saa at, ester Rolanders Anmærkning, af forskiel-
lige Særslag synes den ene blot at være skabt til den
audens Ødelæggelse.
1. Persuasorius. I. scutello albo, thorace maculato,
abdomine atro, segmentis omnibus utrinqve punc-
tis duobus albis. *
Sulzers Gesch. tab. XXVI. fig. 12. 13.
2. †. Comitator. I. ater totus, antennis fascia alba. *
Sulzers Gesch. tab. XXVI. fig. 14.
3. †. Luteus. I. luteus thorace striato, abdomine
falcato. *
4. †. Aphidum. I. niger, abdomine basi pedibus-
qve anticis genubusqve posticis flavis. *
57. Sphex. (Tdsk. Raupentödter.) Os maxillis
absqve lingva. Antennæ articulis 10. Alæ
plano incumbentes (nec plicatæ) in omni sexu.
Aculeus punctorius reconditus.
I Skabning ligner denne Art den sorrige, men
har dog in get Egent i dens Levemaade. For det meste
graver Hunnen sig, med overordentlig Møie, runde
[Seite 327] Huler i sandigt Jordmon, slæber derpaa en stor Edder-
kop eller Larve af en Phalæne derind, som den for
der meste kun bider lam, og lægger derpaa i hver Hule
et Æg, da derpaa den unge Larve siden efter udsuer
det store Dyrs Spindesaft, som Moderen har begravet
der, og bereder sig selv et Forvandlingshuus deraf.
1. †. Sabulosa. S. nigra hirta, abdomine fulvo,
postice nigro, petiolo longissimo. *
Frisch P. II. tab. I. fig. 6. 7.
2. †. Cribraria. (Tdsk. die Sieb-Biene.) S. nigra,
abdomine fasciis flavis, tibiis anticis clypeis conca-
vis fenestratis. *
Sulzers Gesch. tab. XXVII. fig. 6.
Goeze i der Naturforscher II. St. tab. II.
Man har længe holdet Pladerne paa Forbenene for
giennemboerede, og har Heller ikke ladet det mangle
paa at paadigte disse formeente Sigter en mærkværdig
Bestemmelse, og at sige en heel Hob skiønne Sager
om den vise Indretning af en Deel, der aldeles ikke er til.
58. Chrysis. (Fr. mouche dorée. Engl. golden-
fly.) Os maxillis absqve proboscide. Anten-
næ fiIiformes: articulo 1 longiore, reliqvis 11
brevioribus. Abdomen subtus fornicatum,
utrinqve sqvama laterali. Anus dentatus aculeo
subexserto. Alæ planæ. Corpus auratum.
1. †. Ignita. C. glabra nitida, thorace viridi: abdo-
mine aureo: apice qvadridentato. *
59. Vespa. (Fr. guépe. Engl. wasp. Tdsk.
Wespe.) Hveps, Gedehams. Os maxillis
[Seite 328] absqve proboscide. Alæ superiores plicatæ in
omni sexu. Aculeus punctorius reconditus.
Oculi lunares. Corpus glabrum.
De fleste Særslag af denne og den folgende Art ere
mærkværdige ved den strænge selskabelige Forening,
hvori de leve, tildeels i Tusindetal, og ved de over-
maade kunstige Reder og fælleds Boeliger, som de med
forenede Kræster kan sorsærdige sig.
1. †. Crabro. (Tdsk. die Horniße.) Gieding. V.
thorace nigro antice rufo immaculato abdominis
incifuris puncto nigro duplici contiguo. *
Frisch. P. IX. tab. XI. fig. 1.
2. †. Vulgaris. (Tdsk. die Wespe.) V. thorace utrin-
qve lineola interrupta, scutello qvadrimaculato, ab-
dominis incisuris punctis nigris distinctis. *
Frisch. P. IX. tab. XII. fig. 1.
Leve som andre Særslag af denne Art i Særdeles-
hed af at rove Honningen fra Bierne, af modne Træe-
frugter etc. dog ogsaa af raat Kiød. De bygge deels
under Jorden, eller i ledige Biestader eller hænge deres
Reder op i Træerne. Disse Reder ere for det meste
kugledannede af forskiellig Størrelse, sammensatte af
enkelte Blader, der uden om ere overtrukne med en
løs, bladig Beklædning. Dens Substants, der egent-
lig bestaaer af fine Træefibrer, ligner Papir, og er meest
graaelig af Farve, men dog ogsaa tildeels skiøm mar-
moreret, bruun og hvid etc.
60. Apis. (Fr. abeille. Engl. bee. Tdsk. Biene.)
Bie. Os maxillis atqve proboscide inflexa
vaginis duabus bivaluibus. Alæ planæ in om-
ni sexu. Aculeus feminis et neutris punctorius
reconditus.
1. †. Mellifica. (Tdsk. die Honigbiene, Imme.)
Honningbie. A. pubescens thorace subgriseo,
abdomine fusco, tibiis posticis ciliatis, intus trans-
verse striatis. *
Det er bekiendt, at iblandt Bierne, Hvepserne,
Myrerne og Termitarterne henhøre de allertalrigste
Individuer aldeles til Hverkenkiønnet, det er, de avles
af en Fader og fødes af en derved befrugtet Moder,
uden dog selv at være enken af Han-elker Hunkiønnet.
Her hos Honningbien*) viser Forskielligheden sig
imellem disse tre Slags Skabninger, kiendeligere vel
ved Anatomien af deres indre Bygning, dog ogsaa
allerede i deres udvortes Dannelse.
Hunnen, den saa kaldte Dronning eller Viseren,
(Tdsk. Weißler) har en smækker, smal Krop, korte
Vinger, et med Haar bevoxet Hoved, et takket Gab,
brune Been o. s. v.
Hanbierne eller Vandbierne, (Tdsk. Dronen) har
en stor og stærk Krop, lange Vinger etc.
Bierne af Hverkenkiønnet, eller Arbeidsbierne,
(Tdsk. Arbeitsbienen) derimod ere meget mindre, end
begge hine, af middelmaadig Legemsbygning, forholds-
mæssig lange Vinger, glat Gab, sorte Been og en
egen Huulhed paa Baglaaret, som tiener til at komme
Blomsterstøvet i o. s. v.
Disse sidste, hvoraf der i et Stade er vel 20000,
have ene de mangfoldige store Forretninger med at op-
[Seite 330] bygge, indsamle og bære Omsorg for Yngelen. De
Yngre samle Blomsterstøv, hvilket de bære halve Mile
derfra som smaa Buxer til Stadet, hvor det bliver imod-
taget af de Ældre, og forarbeidet til Vox; end videre
suge de tildeels den søde Sved af mange Træers Blade,
men fornemmelig den saa kaldte Nektar, en sødagtig
Saft, der maaskee findes i alle Blomster, og som de
i en egen Indvold (viscus) omarbeide til Honning, og
igien give fra sig i Stadet.
De soere deres Bie-Larver, holde Stadet reent, og
slæbe Ligene ud deraf. De ere forsynede med Gift og
Braad som Vaaben, hvoraf de dog for det meste kun
engang i deres Liv kan giøre Brug, da de sædvanlig
stikke med deres Braads Forliis, og lade den sidde i
Saaret.
Hanbierne eller Vandbierne (omtrent 1500 i et
Stade) har ingen anden Bestemmelsee, end engang at
parre sig med deres eneste Dronning; og selv hertil
maae de dog først, mod Naturens almindelige Regel,
opmuntres ved den vellystige Dronnings gientagne
Karesser. Mange døe strax, ester at de have ladet sig
finde villige til Parring; de øvrige maae siden efter
sulte ihiel, eller myrdes af Arbeidsbierne.
Den saa rigelig befrugtede Dronning lægger sine
Æg i de bestemte Zeller, hvoraf allerde i Forveien de,
der ere bestemte for Vandbierne, ere bygte større end de
øvrige.
Naar denne Askom ester 20 Dage er kommen til
Modenhed, saa skiller den sig som Kolonie fra Stam-
folket, den sværmer.
Som vilde bygge Bierne i hule Træer, eller under
Jorden etc. Men Mennesket har lært at giøre dem til
Huusdyr, og ved mangfoldige skarpsindige Opfindelser
at befordre deres Formerelse og Nytten af dem. Bier-
ne blive omtrent syv Aar gammel, og omendskiønt
enkelte Bier have ligesaa lidt Varme som andre Dyr,
der have koldt Blod; saa opvarmes de dog undertiden
i Stadet til Varmen i det menneskelige Legeme.
2. †. Centuncularis. (Tdsk. die Rosenbiene.) A. ni-
gra, ventre lana fulva. *
Lever eensom under Jorden, og forfærdiger sig en
overmaade net Skal til Boepæl af Bladene paa Rosen-
buske.
3. Violacea. (Tdsk. die Holzbiene.) A. hirsuta atra,
alis cærulescentibus. *
Reaumur vol. VI. tab. VI. fig. 1. 2.
I gamle Træestammer, hvor de udhule sig deres
Boelig ester Længden, og afsondre de enkelte Zeller ved
tynde smaa Træeskiver fra hinanden.
4. †. Terrestris. (bombylius. Tdsk. die Hummel.)
Jordhumle. A. hirsute nigra thoracis cingulo
flavo, ano albo. *
Frisch P. IX. tab. XIII. fig. 1.
Bygger Rede dybt under Jorden.
5. †. Muscorum. (Tdsk. die Moosbiene.) Enghumle.
A. hirsuta fulva abdomine flavo. *
Reaumur vol. VI. tab. II. fig. 3. 4.
Beklæder sin Rede udvendig med Moos.
6. Cæmentaria. (Tdsk. die Maurerbiene.) A. fulva
abdomine nigro (femina nigro-violacea pedibus
fuscis). *
Bygger sig med beundringsværdig Kunst og Færdia-
hed sin Rede af Sand og Muurgruus ved gamle
Mure, der have megen Soel. De ægdannede Zeller,
hvoraf der er omtrent ti i enhver saadan Bygning,
udtapetseres med Spind, og beboes undertiden ogsaa
af attelabus apiarius, ichneumones etc.
61. Formica. (Fr. fourmi. Engl. ant. Tdsk.
Ameise, Kremense.) Myre. Sqvamula erecta
thoraci abdominiqve interiecta. Aculeus femi-
[Seite 332] nis et neutris reconditus. Alæ maribus et fe-
minis, sed neutris nullæ.
De fleste Myrer her til Lands opholde sig fornemme-
lig i Skove og Enge tildeels henimod fire og flere Tu-
sinde i een Hob; dette lille Folks utrættelige Industrie,
men i Særdeleshed den exemplariske Omhyggelighed,
hvormed de opvarte og pleie deres Pupper (de vrange-
lig saa kaldte Myreæg) gaaer saavidt, at man har
seet, hvorledes en Arbeidsmyre, som man har afskaa-
ret Bagdelen af Kroppen, dog endnu har bragt ti
Pupper i Sikkerhed for sin sinertelige Død etc.
1. †. Herculanea. (Tdsk. die Roß-Ameise.) Heste-
myre. F. nigra abdomine ovato, femoribus fer-
rugineis. *
Sulzers Kennz. tab. XIX. fig. 125.
2. †. Rufa. Nsk. Klæmmer-Migmaur.) F. thorace
compresso toto ferrugineo, capite abdomineqve
nigris. *
Meget graadige Dyr, der i Hunger opæde hin-
anden selv.
3. †. Rubra. (Nsk. Eiter-Migmaur.) F. testacea,
oculis punctoqve sub abdomine nigris. *
Tilligemed begge de følgende paa Enge, Græsgange etc.
4. †. Nigra. (Nsk. Smaa-Migmaur.) Smaa-
Myre. F. tota nigra nitida, tibiis cinerascenti-
bus. *
Disse Myrer parre sig ved Enden af Sommeren i
Sværme, da disse undertiden komme tilsyne i utallig
Mængde og besynderlige Skikkelser som op og nedfaren-
de Støtter, hvoraf man undertiden kan see vel 20 paa
engang, der langt fra see næsten ud som et Nordlys*).
5. †. Cæspitum. F. abdominis petiolo binodoso: pri-
ore subtus, thoraceqve supra bidentato. *
Sulzers Gesch. tab. XXVII. fig. 20.
6. †. Cephalotes. F. thorace qvadrispinoso, capite didy-
mo magno utrinqve postice mucronato. *
Merianae ins. Surinam tab. XVIII.
I Vestindien, saa stor som en Hveps; sortæres for-
nemmelig af Myrebiørnene.
62. Termes. (Fr. fourmi blanche, poux de bois.
Engl. white ant, wood ant, wood louse, bug-
ga bug. Tdsk. Weiße Ameise.) Termitslægten.
Sqvamula intergerina nulla. Alæ maribus et
feminis temporariæ; sed neutris plane nullæ.
1. Fatalis. (bellicosus. Soland.) Hvid Myre. T.
corpore fusco, alis fuscescentibus: costa ferruginea,
stemmatibus subsuperis oculo propinqvis, puncto
centrali prominulo.
Smeathnian über die Termiten etc. mit Zusätzen
von F. A. Meyer. Göttingen, 1789. 8.
Dette Særslag her (thi der ere allerede nu i det
mindste fire andre bekiendte, som har hiemme hist og
her imellem begge Vendekredsene især i begge Indierne,
i det sydvestlige Afrika og paa Nyeholland) findes for-
nemmelig i Guinea, og opfører kegledannede Bygnin-
ger af leeragtige Jordarter etc., der for det meste ere
besatte med endeel Spidser og indvendig forsynede med
høie Hvælvinger. De ere undertiden vel endog 10 til
12 Fod høie, og staae tildeels sammen i saadan en
Mængde, at de langt fra faae Udseende af en Lands-
bye. Med Tiden bliver saadan en huul Myrehob
udentil ganske overgroer med Græs etc. og er derhos saa
fast, at den er i Stand til at bære flere Mennesker
paa sin Spidse, uagtet Væagene selv ere giennemtrukne
med Gange, der tildeels holde over en halv Alen i
Giennemsnit. Uophørlig bygges der i disse Stokke,
[Seite 334] gamle Zeller afbrydes, nye opføres, andre udvides
o. s. v. Kongens og Dronningens Zeller (thi deraf
er der i hver Stok kun et Par) ere skiulte i det Inderste
af Bygningen. Nærmest omkring dem boe Arbeiderne,
herpaa følge Ægzellerne til den spæde Yngel og tæt
ved disse Magazinerne. Disse Dyr søndergnave og
fortærre Træeværk, Huusgeraad, Huse etc., kort: alt,
Metaller og Steen undtagne; og kunne inden faa
Uger ligesom tilintetgiøre mægtige Træestammer. At
den befrugtede Dronning bliver 2000 Gange tykkere
og større end den tilsorn var, er allerede ovenfor sagt.
Den lægger derpaa i en Tid af 24 Timer omtrent
80000 Æg.
63. Mutilla. Alæ nullæ in plerisqve. Corpus
pubescens. Thorax postice retusus. Aculeus
reconditus punctorius.
Insekterne med to Vinger og et Par smaa
Knoppe eller saa kaldte Vægtslænger (halteres), der
sidde bagved Vingerne paa Brystet, og som oftest
endnu ere bedækkede med et lille Skiæl; men hvis
Nytte endnu er ubestemt, og hvorfor nogle Natur-
kyndige have givet den hele Orden Navn af Halte-
rata. Larven er for det meste en Maddike, der for
størstedelen lever paa raadne, urene Steder: efter
nogen Tid bliver den sammenskrumvet og haard, og
forvandles til en brunn cylindrisk Puppe. Det
fuldkomne Insekt har hos nogle Slægter en spids
haard Sugebraad, hos andre en blød bøielig Sna-
bel, og endnu hos andre slet ingen Mund o. s. v.
Nogle af disse Dyr føde levende Unger.
64. Oestrus. (Engl. gad. fly. Tdsk. Bremse.)
Bræms, Stingflue. Os nullum, punctis
tribus, absqve proboscide aut rostro exserto.
Hos de hernæst benævnte Særslag lægger Hunnen
sine Æg i Huden af levende Dyr, hvoraf der kommer
en Hævelse og Bollenhed Tdsk. Daßelbeule) hvori
Larven (Værren, Vaarormen. Tdsk. der Engerling)
nærer sig.
1. †. Bouis. (Tdsk. die Ochsenbremse. Nsk. Buværre.)
Koebræms. O. niger, alis immaculatis, thorace
apice antice posticeqve pilis griseis, abdomine an-
tice pilis griseis apiceqve flavo-fulvis. *
Sulzers Gesch. tab. XXVIII. fig. 1.
2. Tarandi. (Tdsk. die Rennthierbremse.) Rens-
værre. O. alis immaculatis, thorace flavo fascia
nigra, abdomine fulvo apice flavo.
3. Hæmorrhoidalis. (Tdsk. die Pferdebremse.) Heste-
bræms. O. fulvo griseus, thorace fascia trans-
versa nigra, alis maculatis pedibus fulvis. *
Et besværligt Dyr for Heste, der endog er dræbende.
Hunnen skal, som man siger, afpasse Tiden, naar
Hesten skiller sig ved sin Ureenlighed, og lægge den
sine Æg i Enden af Endetarmen, og derfra skal de
deraf kommende unge Larver naae til Hestens Mave
igiennem dens 84 Fod lange Tarme, hvor man rigtig
nok ofte finder et Antal af henimod flere Hundrede,
indtil Størrelse af en Daddelkiærne, der med deres
Kroge ere besæstede ved Mavens inderste Hud. Der-
fra skal de da, naar deres Forvandlingstid nærmer
sig, krybe den samme mørke. Bei tilbage, ad hvilken
de ere komne, styrte sig selv ud af Hestens Bagdeel,
paa Øieblikket bore sig ned i Jorden, og saa sorvand-
les etc.
4. †. Ovis. (Tdsk. die Schafbremse. Nsk. Eitersman.)
Faarebræms. O. alis subpunctatis, abdomine
albo nigroqve versicolore. *
Reaumur vol. IV. tab. XXXV. fig. 21. 22.
I Pandebeenshuulheden (sinus frontalis) paa Hior-
te, Raadyr, Geder og fornemmelig Faar.
65. Tipula. (Engl. crane fly, Tdsk. Schnake.
Nsk. Myghanke.) Stankelbeen, Ørestikker.
Os capitis elongati maxilla superiore fornicata:
palpi duo incurvi capite longiores. Proboscis
recurvata brevissima.
Overmaade seilivede Insekter, hvis Larver endog
kunne leve i Svovlkilder, og som H. de Luc har truf-
fet i en Høide af 1560 Toiser over Havets Overflade,
hvor de altsaa vel blandt alle Dyr levede høiest paa
vor Jord.
Det berygrede saa kaldte Dragfæe, Ormdrag,
(Tdsk. Heerwurm) en Slags Føde for Vildsvinene,
bestaaer af et virkelig beundringsværdigt Tog af mange
tusinde Stankelbeenmaddiker, der krybe tæt ved hin-
anden og neppe ere en halv Tomme lange, hvilket Tog
undertiden vel endog er 12 Alen lang, af en Haands
Brede og en Tommelfingers Høide, og saaledes om
Sommeren trækker omkring paa fugtige Steder i Sko-
vene i den største og regelmæssigste Orden*).
1. †. Oleracea. T. alis hyalinis, costa marginali
fusca. *
Larven giør Planternes især Kiøkkenurternes Rød-
der megen Skade.
2. †. Plumosa. T. thorace virescente, alis hyalinis
puncto nigro. *
Dens blodrøde Larve lever i Vandet og er Spise
for Armpolyperne.
3. †. Phalaenoides. T. alis deflexis cinereis ovato-
lanceolatis ciliatis. *
Et lille Dyr, som meest lever paa fugtige Steder,
Priveter etc.
66. Musca. (Fr. mouche. Engl. fly. Tdsk. Fliege.)
Flue. Os proboscide carnosa: labiis 2 late-
ralibus; palpi nulli.
1. †. Vomitoria. (Tdsk. die Schmeißfliege.) Mad-
dikflue, Spyeflue. M. antennis plumatis pilosa,
thorace nigro, abdomine caeruleo nitente. *
2. †. Carnaria. M. antennis plumatis pilosa nigra,
thorace lineis pallidioribus, abdomine nitidulo tes-
selato: oculis rubris. *
3. †. Domestica. (Tdst. die Stubenfliege.) Stueflue.
M. antennis plumatis, pilosa nigra, thorace lineis
5 obsoletis, abdomine nitidulo tesselato, oculis
fuscis. *
(v. Gleichen) Gesch. der gemeinen Stubenfliege.
(Nürnb.) 1784. 4.
Findes næsten over hele Jorden; og i visse Egne,
som paa Taheiti, Nyeholland, Kap etc. i en uudsige-
lig besværlig Mængde. Ved Parringen tager Hannen
Hunnens Avlelemmer op i en dertil bestemt Huling i
Bagkroppen. Den saaledes befrugtede Hun lægger
derpaa sine 80 eller flere Æg i Stalde, paa Møddin-
ger etc. For at sprenge sit Puppehuus kan Fluen,
naar den er moden til at krybe ud, oppuste sin Pande,
som til en Blære.
4. †. Cellaris. (vinulus, conops.) M. antennis seta-
riis pilosa nigra, alis nervosis, oculis ferrugineis. *
Reamur vol. V. tab. VIII. fig. 7.
Meget smaa Dyr, i Viinkiældere og overhovedet
paa sødagtige giærende Frugter.
5. †. Meteorica. M. antennis setariis pilosa nigra
abdomine subcinereo, alis basi subflavis, oculis
brunneis. *
I Haver og Skove, har en besynderlig hoppende
Flugt.
6. †. Putris. M. antennis setariis, subpilosa atra,
alarum costa nigra, oculis ferrugineis. *
67. Tabanus. (Fr. taon. Tdsk. Blinde Fliege,
Breme. Nsk. Klæg.) Bræms. Os proboscide
carnosa, terminata labiis duobus. Rostro pal-
pis duobus subulatis, proboscidi lateralibus,
parallelis.
1. †. Bovinus. T. oculis virescentibus, abdominis
dorso maculis albis trigonis longitudinalibus. *
Reaumur vol. IV. tab. XVII. fig. 8.
68. Culex. Myg. Os aculeis setaceis intra va-
ginam flexilem.
1. †. Pipiens. (Fr. le cousin. Engl. the guat. Tdsk.
die Mücke, Schnake, Moskite.) Myg, Lys-
myg. C. cinereus abdomine annulis fuscis 8. *
Kleemanns Beyer. zu Rösel. T. I. tab. XV.
XVI.
Dette besværlige Dyr opholder sig allerhyppigst ved
Vandet. I mange hede Jordstrøg, hvor desuden
alle Insekters Stik foraarsager en langt heftigere Be-
[Seite 339] tændelse (som hos os i hede Sommerdage) findes disse
Dyr, som der kaldes Muskiter, i en undsigelig
Mængde, og ere derfor ogsaa ofte en meget farlig
Plage sor Søefarende. Men ukyndige Reisende give
vel ogsaa overhovedet alle stikkende Insekter, der ligne
Myg, det almindelige Navn af Muskiter.
2. †. Reptans. (Tdsk. die Beißfliege, Kolumbachifche
Mücke. Nsk. Knot.) C. niger, alis hyalinis, pe-
dibus nigris annulo albo.
Findes i de biergagtige Dele af Lapland, i det syd-
lige Siberien, men fornemmelig i Bannatet, hvor
de to Gange om Aaret, i Foraaret og om Sommeren,
komme frem i umaadelige Skarer og krybe ind i alle
Aabningerne paa Hestes og andet Qvægs Legemer, saa
at det ofte i faa Minuter maae døe deraf. Ogsaa
Menneskene ere de paa den Tid til megen Besvær,
omendskiønt de just ikke ere saa farlige for dem.
69. Empis. Os rostro corneo, inflexo, bivalvi,
thorace longiore. Valuulis horizontalibus.
1. Pennipes. E. antennis filatis, nigra, pedibus po-
sticis longis: alterius sexus pennatis. *
Sulzers Kennz. tab. XXI. fig. 137.
70. Conops. (Tdsk. Stechfliege, Pferdestecher.)
Os rostro porrecto geniculato.
1. †. Calcitrans. C. antennis subplumatis, cinerea
glabra ovata. *
Sulzers Kennz. tab. XXI. fig. 138.
Ligner ganske Stuefluen i Skabning, kun at den
istedet for Snabelen har den fremstaaende Braad. Den
kommer kuns i Husene, naar det vil regne, flyver lavt,
og sætter sig ogsaa blot paa Benene, ligesom den ude
paa Marken pleier at sætte sig paa Benene af Qvæget,
hvoraf det bliver saa uroeligt og springsk.
71. Asilus. (Tdsk. Raubfliege.) Os rostro cor-
neo porrecto, recto bivalvi.
1. †. Cabroniformis. A. abdomine tomentoso, antice
segmentis tribus nigris, postice flavo inflexo. *
72. Bombylius. (Fr. bourdon. Engl. buzz-fly.
Tdsk. Schwebfliege.) Os rostro porrecto, se-
raceo, longissimo, bivalvi: valuulis horizon-
talibus, intra qvas aculei setacei.
1. †. Maior. B. alis dimidiato-nigris. *
Sulzers Gesch. tab. XXVIII. fig. 22.
73. Hippobosca. (Fr. mouche-araignée.) Os ro-
stro bivalvi, cylindrico, obtuso, nutante. Pe-
des ungvibus pluribus.
1. †. Eqvina. (Engl. the horse-leech. Tdsk. die
Pferdelaus.) Hesteflue. H. alis obtusis thorace
albo variegato, pedibus tetradactylis. *
Sulzers Kennz. tab. XXI. fig. 141.
Den drægtige Moder bliver uhyre tyk, og lægger
kuns eet eneste Æg, eller rettere en Puppe, hvori man
i de første Uger ikke kan see andet end en hvid Saft,
som strax efter bliver danner til det fuldvorne Dyr,
der efter nogen Tid kryber ud som fuldkommen bevinget
Insekt.
2. †. Ovina. (Tdsk. die Schaflaus.) Faareleie. H.
alis nullis. *
Et ubevinget Insekt, som dog formedelst sin hele
øvrige Habitus tilkommer dette Sted. Det lever i
Faarenes Uld, som bliver grøn deraf.
De aldeles ubedingede Insekter. De ere i
Henseende til Størrelse, Skabning, Opholdssted,
Næring, Spiseredskaber, Benenes Antal og Længde
o. s. v. særdeles meget forskiellige. Deels lægge de
Æg, deels føde de levende Unger. Loppen und-
tagen, forestaaer der ingen anden Forvandling de
øvrige, end den at de for det meste skifte Hud nogle
Gange. – Heri ligger formodentlig Grunden, hvor-
for de Insekters Anatomie af denne Orden, hvilke
man nøie kan anatomere, som f. Ex. Krebsenes,
Edderkoppernes etc. viser saa særdeles stor Afvigelse
fra Larvernes, Torbisternes, Biernes etc. indvortes
Bygning.
74. Lepisma. Pedes 6 cursorii. Os palpis a se-
taceis et 2 capitatis. Cauda setosa setis exten-
sis. Corpus sqvamis imbricatum.
1. †. Saccharina. (forbicina. Tdsk. der Zuckergast,
das Fischchen.) Sølv-Møl. L. sqvamosa cauda
triplici. *
Sulzers Kennz. tab. XXII. fig. 142.
Har egentlig hiemme i Amerika, men er nu allerede
indfødt næsten i hele Europa.
75. Podura. (Engl. spring-tail.) Pedes 6 cur-
sorri. Oculi 2 compositi ex octonis. Cauda
bifurca saltatrix inflexa. Antennæ setaceæ
elongatæ.
1. †. Fimetaria. P. terrestris alba. *
Findes ofte i Hobetal under Blomsterpotter.
[Seite 342]76. Termiculus. Pedes 6 cursorii. Oculi 2.
Antennæ setaceæ. Os maxillis duabus.
1. †. Pulsatorius. (Fr. le pou du bois. Tdsk. die Pa-
pierlaus, Holzlaus.) Væggesmed, Træeorm,
Bogmide. S. abdomine oblongo, ore rubro, ocu-
lis luteis. *
Sulzers Gesch. tab. XXIX. fig. 3.
I Bøger, gamle Papirer, ogsaa i Træe.
77. Pediculus. (Fr. pou. Engl. louse. Tdsk.
Laus.) Luus. Pedes 6 ambulatorii, oculi 2.
Os aculeo exserendo. Antennæ longitudine
thoracis. Abdomen depressum sublobatum.
Maaskee et af de vidtløftigste blandt alle Dyreslæg-
ter. De fleste Pattedyr og Fugle har nok deres Luus:
og selv Fiske, ja endog mange Insekter, som Bierne
etc. ere plagede dermed*).
1. †. Humanus. (Tdsk. die Laus.) Luus. P. hu-
manus. *
Swammerdam bibl. nat. tab. I. fig. 3 – 6.
Dette ækle Dyr kan formere sig saa hastigt og hyppigt,
at det ikke allene da skader Reenligheden overmaade
meget, men endogsaa Sundheden. Det lader til,
som det ikke findes paa noget andet Dyr, end Menne-
sket, og maaskee heller ikke under ethvert Himmelstrøg.
Cook bemærkede f. Ex. ingen hos Indbyagerne paa
Nyeholland. Hos Mohrerne ere Lusene sorte: men
at de, som Oviedo og andre paastaae, blive borte paa
Skibene, naar disse passere Linien, er desværre en
Fabel.
2. †. Pubis. (morpio) Fladluus, Tirhøns. P.
pubis. *
Paa Underlivet af ureenlige Mennesker.
78. Pulex. (Fr. puce. Engl. flea. Tdsk. Floh.)
Loppe. Pedes 6 saltatorii: oculi 2. Anten-
næ filiformes. Os rostro inflexo, setaceo, acu-
leum recondente. Abdomen compressum.
1. †. Irritans. (Tdsk. der Floh.) Loppe. P. pro-
boscide corpore breviore. *
Rösel vol. II. Mücken etc. tab. II. III. IV.
Loppen findes paa Mennesket og desforuden ogsaa
paa Hunde, Ræve, Katte, Harer, Egerner, Pind-
sviin etc. dog ikke i det yderste Norden, som i Baffinds-
bay, og kun meget enkelte paa mange vestindiske Øer,
(for Ex. paa Martiniqve) etc. Den kan i det mindste
blive omtrent 6 Aar gammel.
2. Penetrans. (Tdsk. der Sandfloh, die Tschike,
Nigua, Ton, Attun) P. proboscide corporis lon-
gitudine.
Catesby N. H. of Carolina. III. tab. X. fig. 3.
Et overmaade besværligt Dyr i den mellemste Deel
af Amerika, ligner den almindelige Loppe i Skab-
ning og Spring, men er mindre; opholder sig for-
nemmelig i Stuen, og lægger sine Æg under Næglene
paa Tæerne af Mennesket, hvorved den foraarsager
heftige Betændelser, der endog undertiden gaae over
til Koldbrand.
79. Acarus. (Fr. tiqve Engl. tick. Tdsk. Milbe.)
Mide. Pedes 8. Oculi 2 ad latera capitis.
Tentacula 2 articulata, pediformia.
En stor Art, som har talrige Særslag, der deels
som Lusene opholde sig paa andre Dyr, deels ogsaa
findes i gamle Melkekar, paa Øltønder o. s. v.
1. †. Ricinus. A. globoso-ovatus: macula baseos ro-
tunda: antennis clavatis.
2. †. Sira. (Fr. le ciron, la mite. Tdsk. Käsemilbe,
Miete.) Klaanek, Kridorm, Ringorm, Meel-
mide, Fnatorm, Ostmide. A. lateribus sublo-
batis, pedibus 4 posticis longissimis, femoribus
capiteqve ferrugineis, abdomine fetoso. *
I Meel, Osteskorper, raae Skinker etc. Den fødes
kun med tre Par Been, og det fierde voxer først siden
efter til.
80. Hydrachna. (Tdsk. Wasserspinne, Wasser-
milbe.) Pedes 8. Palpi 2 articulati. Oculi
2, 4, 6. Caput, thorax, abdomenqve unita.
Alle hidindtil bekiendte talrige Særslag af denne,
forst af sal. Müller bestemte Art*) leve i stillestaaende
sødt Vand.
1. †. Despiciens. (acarus aqvaticus Linn.) H. rubra
rotundata maculis pluribus; oculis inferis. *
Næsten som en lille blodrød Edderkop. Meget le-
vende i sine Bevægelser.
81. Phalangium. Pedes 8. Oculi verticis 2
contigui, 2 laterales. Frons antennis pedi-
formibus. Abdomen rotundatum.
1. †. Opilio. (Fr. le faucheur. Tdsk. der Weberknecht,
Schuster, Geist, Tod, Haberhauer, die Holzspin-
ne, Habergeis.) Meyer. P. abdomine ovato;
subtus albo. *
Sulzers Kennz. tab. XXII. fig. 140.
Et animal nocturnum. De afrevne Been vise
endnu hele Timer Livskraft og Bevægelse. Øinene
sidde imellem Skuldrene paa Dyret.
2. †. Cancroides. (Fr. le scorpion araignée. Tdsk. der
Bücherscorpion.) P. abdomine obovato depresso,
chelis lævibus, digitis pilosis. *
I gammelt Papir etc. Seer besynderlig ud, for-
medelst det platte fladttrykte Legeme og de lange Saxe.
Kryber frem og tilbage som en Krebs.
3. †. Balænarum. (Tdsk. die Wallfischlaus.) Hvalfiske-
luus. P. abdomine dilatato muricato, rostro su-
bulato. *
Pennant's british zoology P. IV. tab. XVIII.
fig. 7.
Maae ikke confunderes med oniscus ceti.
82. Aranea. (Fr. araignée. Engl. spider. Tdsk.
Spinne, Kanker. Nsk. Spindel, Kongle.) Ed-
derkop. Pedes 8. Oculi 8. (plerisqve) Os
ungvibus s. retinaculis 2. Anus papillis tex-
toriis.
En anseelig Art, som har talrige Særslag*) der,
saavidt jeg veed, alle nære sig bløt af levende Dyr,
især Insekter; ogsaa opæde hinanden selv indbyrdes.
Men at dog ogsaa selv disse Dyr kunne giøres kiælne,
og lære at kiende deres Velgiørere, har Greve Lauzun
erfaret i sit Fængsel i Pignerol, og Pelisson i Bastil-
len. De fleste Edderkopper spinde sig en Væv, hvis
regelmæsige Anlæg saavelsom den Fasthed, hvormed
den imodstaaer Vind og Veir, maae beundres. Ogsaa
har man adskillige Gange i det Smaa udført det rigtig
[Seite 346] tig nok sælsomme Indfald, at forarbeide en Slags
Silke af Spindelvæv og især af Æggespindet af aranea
diadema. – Den saa kaldte vor Frue Haar (Tdsk.
fliegende Sommer, Mädchen-Sommer, Mariengarn
etc.) er i det mindste for størstedelen at tilskrive smaa
Edderkopper, der i Særdeleshed om Foraaret hyppigst
spinde omkring paa Hækker og Buske.
1. †. Diadema. (Tdsk. die Kreuzspinne.) A. abdo-
mine subgloboso rubro-fusco: cruce alba punctata. *
Rösel vol. IV. tab. XXXV – XL.
2. †. Domestica. (Tdsk. die Fensterspinne.) A. abdo-
mine ovato fusco: maculis nigris 5 subcontiguis:
anterioribus majoribus. *
3. †. Scenica. (Fr. l'araignée sauteuse.) A. saliens
nigra: lineis semicircularibus 3 albis transversis. *
4. †. Saccata. A. Abdomine ovato ferrugineo fusco. *
Den bærer sine Æg i en Pose paa den bageste Deel
af Kroppen, og vover sit Liv med en mageløs Kierlig-
hed for at redde den, naar den med Magt bliver den
frareven*).
5. Avicularia. (Tdsk. die Buschspinne.) A. thorace
orbiculato convexo: centro transverse excavato. *
Kleemanns Beytr. zu Rösel T. I. tab. XI. XII.
For en Deel i Vestindien. Af Størrelse som et
spædt Barns knyttede Haand. Fodsaalerne glimre af
brogede Guldfarver. Den dræber Colibrier og udsuer
deres Æg. Dens Bid kan ogsaa foraarsage farlige
Betændelser hos Mennesker.
6. Spithamea. A. abdomine oblongo, pedibus longis-
simis. *
Seba thesaur. vol. IV. tab. XCIX. fig. 9.
I Ostindien. Med udstrakte Been er den saa stor
som en udspændt Haand.
7. Tarantula. A. fusca, subtus atra, pedibus subtus
atro fasciatis. *
G. Baglivi diss. de tarantula. fig. 1. 2.
I Apulien. Fablerne om de uundgaaelige Følger
af dens Bid og de musikalske Lægemidler derimod kunne
forklares saaledes, at det tildeels kunde være hypochon-
driske og hysteriske Patienters Indbildninger; tildeels
ogsaa elendige Løgne, hvorved lettroende Reisende
have ladet sig føre bag Lyset. Saa meget er imidler-
tid rigtigt, at denne Edderkop, der opholder sig paa
Marken i smaa Jordhuler, i Høstens Tid er Høst-
folkene meget besværlig ved sine Bid, og som alle In-
sekters Stik etc. kunne blive farlige i den brændende
Sommerhede (undertiden vel ogsaa foraarsage en
Slags St. Veits Dands) saaledes rigtig nok ogsaa Ta-
rantel-Biddet.
83. Scorpio. Pedes 8. insuper chelæ 2 frontales.
Oculi 2 in tergo. Palpi 2 cheliformes. Cau-
da elongata articulara terminata mucrone arcu-
ato. Pectines 2 subtus inter pectus et abdo-
men.
Skorpionen har i Skabning og Levemaade meget
tilfælleds med Krebsene, den kaster ogsaa, ligesom
denne, aarlig sin Skal. Den lille Europæiske er tem-
melig uskadelig, naar just ikke Solens brændende Hede
og andre destige Omstændigheder komme dertil. Ogsaa
Stikket af den Ostindiske er ofte mindre farlig end et
Biestik*). Derimod foraarsager det af den persianske,
saavelsom den vestindiske Skorpion letteligen Brand.
1. Afer. S. pectinibus 13 dentatis, manibus subcor-
datis pilosis. *
2. Europæus. S. pectinibus 18 dentatis, manibus
angulatis. *
Rösel vol. III. tab. LXVI. fig. 1. 2.
84. Cancer. (Fr. cancer. Engl. crab. Tdsk.
Krebs.) Krabbe. Pedes 8 insuper manus 2
chelatæ. Oculi 2 distantes, plerisqve pedun-
culati, elongati mobiles. Palpi 2 cheliferi.
Cauda articulata inermis.
En vidtløsstig Art, hvis Særslag Linné har afdeelt
i følgende tre Familier*) efter Halens forskiellige
Længde og Bedækning.
A) Brachyuri. (Tdsk. Krabben, Taschenkrebse,
See-Spinnen.) Taskekrebs.
1. Pinnotheres. C. brachyurus glaberrimus, thorace
lævi lateribus antice planato, caudæ medio nodu-
loso-carinato. *
Det Sagn, at denne Krebs opholder sig hos Silke-
muslingen for at advare Muslingen, naar Blæksprul-
len nærmer sig, er ugrundet. Den forvilder sig vel
ofte i denne Muslings Skiæg, saavelsom andre Krebs:
men den foregivne Hensigt falder bort.
2. Vocans. (Engl. the sand-crab. Tdsk. die Sand-
krabbe.) C. brachyurus, thorace qvadrato inermi,
chela altera ingenti. *
Catesby N. H.of Carolina. vol. II. tab. XXXV.
Særdeles i de varmere Egne af Nordamerika. Den-
ne Krebs er mærkværdig formedelst den særdeles kiende-
lige Ulighed imellem begge dens Saxe, hvoraf den
[Seite 349] ene ikke er meget større, end et af Dyrets Been, den an-
den derimod saa uhyre stor og svær, at Krebsen, naar
den vil bevæge sig af Stedet, maae lægge den paa Ryg-
gen og saaledes slæbe den afsted.
3. †. Mænas. (Tdsk. die Krabbe. Nsk. Garnat.)
Krabbe. C. brachyurus, thorace læviusculo,
utrinqve qvinqvedentato, carpis unidentatis, pedi-
bus ciliatis posticis subulatis. *
4. †. Pagurus. (Engl. the punger. Tdsk. der Taschen-
krebs, die Tasche. Nsk. Taskekrabbe.) Taskekræbs.
C. brachyurus, thorace utrinqve obtuse novem-pli-
cato, manibus apice atris. *
5. †. Maja. (Nsk. Troldkrabbe.) C. brachyurus,
thorace aculeato, manibus ventricosis, spinosis; di-
gitis penicellato hirsutis. *
B) Parasitici, cauda aphylla. (Tdsk. Schnecken-
krebse.) Snyltekræbs.
6. †. Bernhardus. (Tdsk. der Einsiedler.) Eremiten,
Bernard. C. macrourus parasiticus, chelis corda-
tis muricatis; dextra maiore. *
Sulzers Gesch. tab. XXXI. fig. 5.
Beboer tomme Sneglehuse: og som det synes uden
noget Valg af særdeles Arter eller Særslag. Ofte ere
saadanne uddøde Sneglehuse indvendig beboede af saa-
dan en Eremit og tillige udenpaa besat med Grundved
og andre deslige Coraller.
C) Macrouri. Egentlig saa kaldede Kræbs.
7. †. Gammarus. (Fr. l'homard. Engl. the lobster.
Todsk. der Hummer.) Hummer. C. macrourus,
thorace lævi, rostro lateribus dentato; basi supra
dente duplici. *
I de nordligere Landes Have, hvor den, ligesom
mange Fiske, drager hist og her til visse Aarets Tider.
[Seite 350] Den er meget graadig, og har en rummelig Mave,
der udspændes og understøttes ved egne fiskebeensagtige
Been.
8. †. Astacus. (Fr. l'ecrevisse. Engl. the craw fish.
Tdsk. der Fluß-Krebs.) Kræbs. C. macrourus
thorace lævi, rostro lateribus dentato; basi utrin-
qve dente unico. *
Dette Dyr (hvoraf der ogsaa gives nogle Afarter,
der af Naturen ere røde, og andre, der endog ved Kog-
ningen blive ved at være sorte) er overmaade graadigt,
opnaaer en Alder af tyve Aar og tildeels en betydelig
Størrelse. Den kaster, som man veed, sin hele Skal
hvert Aar, hvorved tillige dens tre Tænder og selv
dens Mave fornyes; og de to kalkagtige Stene, der
om Sommeren findes ved begge Siderne af dens Mave,
som man falskelig kalder Kræbsøine, og som man til-
forn misbrugte som Lægemiddel, ere dog nok den for-
trinligste Materie, hvoraf den nye foryngede Skal
faaer sin Haardhed. Ogsaa det tilfældige Forliis af
Fødder, Saxe etc. bliver hos denne og andre Særslag
af Krebs let igien erstattet ved deres stærke Reproduk-
tionskrast. De kaste endog selv Fødder og Saxe af
sig, naar de enten forslaaes eller berøres med et gloende
Jern, hvis det ikke er for tæt ved Kroppen. (Saaledes
som ogsaa Hummeren undertiden skal giøre ved heftige
Tordenslag).
9. †. Sqvilla. (Fr. la chevrette, crevette, salicoqve,
le barbot. Tdsk. die See-Garneele, Granate.) Reie.
C. macrourus, thorace lævi, rostro supra serrato,
subtus tridentato, manuum digitis æqvalibus. *
Sulzers Gesch. tab. XXXII. fig. 4.
Mem de l' ac. des sc. de Paris. 1772. P. II. tab.
I. fig. 1. 2.
Et Slags Utøi af Oniscus-Slægten, der sætter sig
fast under Rygskioldet paa denne velsmagende lille
Kræbs, har man tilforn holdet for Yngelen af Flynder
[Seite 351] (Pleuronectes) hvoraf der da har reist sig ganske besyn-
derlige Vildfarelser*).
10. †. Mantis. C. macrourus articularis, manibus
adactylis compressis falcatis serratodentatis. *
Sulzers Gesch. tab. XXXII. fig. 2.
I det middellandske og andre Have i det varmere
Jordstrøg.
11. †. Pulex. (Tdsk. die Fluß-Garneele. Nsk. Mar-
flue.) C. macrourus articularis, manibus 4 adacty-
lis, pedibus 10. *
Især hyppig i Brøndkarsen. I Vandet svømmer
den undertiden paa Ryggen.
85. Monoculus. (Tdsk. Kiefenfuß.) Eenøie.
Pedes natatorii. Corpus crusta tectum. Oculi
approximati, testæ innati.
Alle hidindtil bekiendte Særslag af denne Art findes,
saavidt jeg veed, allene i Vandet.
1. Polyphemus. (Limulus gigas Müll.**)) Engl. the
horse-shoe, helmed fish. Tdsk. der moluckische Krebs.)
Den molukkiske Kræbs. M. testa plana convexa
sutura lunata, postica dentata, cauda subulata lon-
gissima. *
Det allerstørste Insekt, der vel endogsaa kan opnaae
en Længde af fire Fødder. At den kun skal have eet
Øie er ugrundet***), altsaa er dens Benævnelse slet
[Seite 352] ikke passende. Ogsaa opholder den sig ikke allene i
Ostindien, men ogsaa ved de nordamerikanske Kyster,
især i den bahamiske Bugt, hvor den findes i utallig
Mængde.
2. Apus. (Limulus palustris Müll. l. c.) M. testa
subcompressa, antice retusa, postice truncata, cau-
da biseta. *
Kun 't faa Egne af Tydskland. Men i mange Aarin-
ger, efter Oversvømmelser etc. i usigelig Mængde. Som
det synes, er det en virkelig Hermaphrodit*).
3. †. Pulex. (Daphnia pennata Müll. l. c. Tdsk. der
Wasserfloh.) Vandloppe. M. antennis dichoto-
mis, cauda inflexa. *
Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 10.
I Floder og Damme, ogsaa i Brøndvand: den er
paa nogle Steder saa hyppig, at den ved sin rødlige
Farve vel tilforn har foranlediget det Sagn, at Vand
er bleven forvandlet til Blod.
4. †. Qvadricornis. (Cyclops qvadricornis Müll. l. c.)
M. antennis qvaternis, cauda recta bifida. *
Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 9.
Bande denne og den forrige Insekt er Armpolypernes
sædvanlige Føde.
86. Oniscus. Pedes 14. Antennæ setaceæ. Cor-
pus ovale.
1. †. Ceti. (Tdsk. die Wallfischlaus.) Hvalfiskeluus.
O. ovalis segmentis distinctis, pedibus tertii qvar-
tiqve paris linearibus ovaticis. *
Pallas spicileg. zoolog. Fasc. IX. tab. IV. fig. 14.
En Plage for Hvalfiske, hos hvilke dette Insekt
sætter sig overmaade fast, især paa Finnerne og Avle-
delene.
2. †. Asellus. (Fr. la cloporte. Tdsk. der Kelleresel.
Nsk. Skrukkerrold.) Benkebider. O. ovalis, cau-
da obtusa, stylis simplicibus. *
Paa fugtige Steder, i Kiældere, Sprækker paa
Mure etc.
87. Scolopendra. (Tdsk. Assel.) Skolorm. Pe-
des numerosi, totidem utrinqve qvot corporis
segmenta. Antennæ setaceæ. Palpi 2 articu-
lati. Corpus depressum.
1. Morsitans. S. pedibus utrinqve 20. *
Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 14.
I de hede Jordbelter: end ogsaa allerede i Spanien.
Dens Bid foraarsager farlige Betændelser.
2. †. Lagura. S. pedibus utrinqve 24, corpore ovali,
cauda penicillo albo. *
Mem. presentés à l' ac. des sc. T. I. tab. XVII.
Under gammel Træebark, Moos, Svamp etc. Mærk-
værdigt er det, at forskiellige Særslag af denne og føl-
gende Art først faae deres talrige Been lidt efter lidt,
og bringe kun nogle faa Par med sig, naar de krybe
ud af Ægget.
3. †. Electrica. (Tdsk. die Feuerassel, der Feuerwurm.)
S. pedibus utrinqve 70. *
Frisch P. XII. tab. II. VIII. fig. I.
Phosphorescerer stærkt, endogsaa den Plet, den har
lagt paa, lyser en Tidlang derefter. Den lever for-
nemm lig i fugtig Jordsmon, men kryber ogsaa un-
dertiden paa Blomster, og derved lader sig vel det slet
ikke sieldne Tilfælde forklare, at dette Dyr har sat sig
fast i Pandebeenshuulheden paa Mennesker og der vel
endog hele Aar igiennem foraarsaget en utaalelig Ho-
vedpine og deslige.
88. Julus. (Tdsk. Vielfuß.) Tusindbeen. Pe-
des numerosi; duplo utrinqve plures qvam
corporis segmenta. Antennæ moniliformes.
Palpi 2 articulati. Corpus semicylindricum.
1. †. Terrester. J. pedibus utrinqve 100. *
Sulzers Gesch. tab. XXX. fig. 16.
Er langsomt Dyr, som for det meste lever under
Jorden i seed Grund eller i Møg.
Insekterne have saa bestemte og fattelige, Ormene
derimod saa lidet almindelig passende Kiendemærker,
at man maaskee kortest kunde definere dem ved de
Dyr, der have hvidt Blod, og som ingen Insek-
ter ere.
De have for det meste en blød, qvapset, til-
deels slimet, som oftest nøgen Krop. Kun faa ere
bedækkede med Haar, som Aphroditerne, nogle med
en kalk- eller spatagtig Skal som Igelkiær. Mange
Nereider forfærdige sig en kunstig Skal af smaa
Sandskorn etc., endeel andre Dyr derimod af denne
Classe (nemlig Conchylierne og mange Coraller) be-
boe et dem medfødt fast, næsten porcellain- eller
steenagtigt Huus, der tiener dem til Beskyttelse og
Ophold: og deels bæres omkring af Dyret, men
deels sidder ubevægelig fast.
Ikke eet eneste Dyr af denne Classe er virkelig
bevinget (thi fordi Blækfisken kan giøre temmelig
[Seite 356] siore Spring ud af Vandet, kan den derfor ikke
siges at flyve); ikke heller kan man tillægge dem
egentlige Been til at støtte Legemet paa eller til at
flytte sig ved. Dog have Regnormene, Igelkiærene,
Søe-Stiernerne etc. visse Lemmer, der i det mindste
have en lignende Bestemmelse. Og overhovedet
erstattes ogsaa denne Mangel paa Bevægelsesred-
skaber hos Ormene, ved deres fortrinlige Kraft til
vexelviis at kunne sammentrække deres Krop ganske
tæt, og igien udstrække den til en betydelig Vide.
Istedet for Famlestænger, som Insekterne besidde,
have mange Orme de saa kaldte Følehorn (tenta-
cula) eller bøielige uarticuleerte for det meste kiød-
agtige Traade paa Hovedet, som hos nogle ere af
en anseelig Længde, men overhovedet har mange
Bestemmelser. Armpolyperne tiene de til Fangst:
hos endeel Snegle sid de Øinene foran paa dem o. s. v.
Mange Orme, i Særrdeleshed iblandt de saa
kaldte Infusionskryb, ere af saa usammensat Legems-
bygning, at man slet ikke kan giøre Forskiel paa
noget Ledemod. Andre derimod, som f. Ex. Me-
dusehovedet, have desto talrigere, men dog for det
meste temmelig eensformig dannede Lemmer.
Ogsaa Størrelsen er i denne Classe meget
mere forskiellig end i den forrige. Der gives Con-
chylier, der holde indtil sex Centner i Vægt, og
[Seite 357] Infusionskryb, der neppe kan kiendes ved Hielp af
vore beste Forstørrelsesglas.
De fleste Orme ere af en uanseelig Farve.
Dog have ogsaa nogle, som Søekuserne, Søefiærene,
Aphroditerne, og mange Conchylier en udmærket
Skiønhed.
Om disse Dyrs Sandser og deres Redskaber,
kan der endnu mindre siges noget Bestemt end om
Insekternes. Nogle have upaatvivlelig virkelige
Øine (som Blækfiskene, Sneglene etc.), og andre,
som f. Ex. Polyperne have uden Øine dog den fineste
Følelse af Lys og Klarhed.
I den indvortes Legemsbygning vige Ormene
igien ligesaa meget af fra Insekternes, som disse fra
de Dyrs, der have rødt Blod.
Denne Classe adskiller sig ogsaa derved i det
Hele fra den forrige, at ikke eet eneste Dyr deraf
undergaaer nogen Forvandling, som derimod de
allerfleste Insekter giøre.
Disse Dyr opholde sig for det meste i Vandet;
og selv den allertalrigste Deel af dem i Oceanet.
Nogle leve blot under Jorden, og andre ene og
[Seite 358] allene*) i levende Dyrs Legemer, som Tarmorme-
ne, Sæddyrene o. s. v. Mange opholde sig til-
sammen i Coral-Stammer, paa Østersbanker etc. dog
uden som f. Ex. Bierne etc. at komme hinanden ind-
byrdes til Hielp.
Ormene nære sig af alle tre Naturriger, mange
æde nemlig endogsaa Jord, Kalk etc. Endeel af dem,
især iblandt Sneglene, ogsaa Blodiglerne etc. kunne
faste overmaade længe.
Mange ere forsynede med Gift som Vaaben,
og Blækfiskene med deres Blæk som Forsvarsmiddel.
Endeel beskyttes ogsaa mod fiendtlige Voldsomheder
ved deres Seilivenhed, eller ved deres udmærkede
Reproduktionskraft, der ikke i nogen anden Dyre-
classe er i saa høi en Grad forunderlig: og nogle
som f. Ex. Aalstrækkeren, Hiulsnurreren etc. besidde
en Slags Reviviscens, hvorved det i visse Maader
synes umueligt at ødelægge dem*).
De fleste dyriske Tarmorme, ogsaa Blækfiskene
etc. undtagne, ere nok de allerfleste Dyr af denne
Classe virkelige Hermaphroditer, hvoraf, ethvert
Individuum er istand til at forplante sin Art, paa
en af de ovenomtalte Maader (§. 19. S. 19)*).
Den utallige Mængde af Søedyr, der findes
i denne Classe (§. 155), især Conchylier og Coraller,
blive i Naturens store Huusholdning fornemmelig
derved overmaade vigtige, at de fortære, giennem-
virke, ligesom omskifte o. s. v. en uendelig stor Deel
overflødig eller ogsaa skadelig Materie i Oceanet
[ligesom Insekterne paa og i Jorden (§. 143.)] Men-
nesket nytte de i Særdeleshed derved, at mange af
dem, især blandt Conchylierne, ere spiselige, og
fornemmelig nogle (som f. Ex. venus mercenaria
og mytilus bidens) ere endeel Kystbeboeres og Søe-
farendes fornemste Føde. Af nogle Snegle blev før
mere end nu Purpurfarve taget**). Af Blækfiske-
[Seite 360] nes Saft kan der laves Blæk. Silkemuslingernes
Skiæg giver en Slags bruun Silke, der, naar den
er forarbeidet, sælges meget dyrt; endeel Muslinge-
arter have Perler*). De røde Coraller udgiøre
en vigtig Handelsartikel, især til Ostindien. – For-
skiellige Snekker eller Muslinger etc. giælde enten
hele eller skaarne i Stykker hos adskillige vilde Folk
som Penge. Af lignende Muslingstykker af forskiel-
lige Farver forfærdige Irokeserne og andre nordame-
rikanske Indianere deres Tænkesnore, der tiene
dem isteden for historiske Efterretninger**). Mange
Vilde bruge Muslingskaller og Sneglehuse til Drik-
kekar, Skeer etc. Øeboerne i Sydhavet forfærdige
deres sindrige Angler og mange Slags andre Fisker-
redskaber (§. 118.) af denne Materie. De nord-
vestlige Amerikaner skiærpe deres Harpuner med
skarpslebne Stykker af Muslingskaller. – Til Kunst-
arbeider er ogsaa en stor Deel Muslingskaller tien-
lig, der paa Onyx-Maneer forarbeides til Cameer:
ogsaa Perlemoder. Den store beenagtige Skiæl paa
[Seite 361] Blækfisken (os sepiæ) bruges af adskillige Haand-
værksfolk. Vaskersvampen tiener til mangfoldige
Slags Huusbrug. Utallige Conchylier og Coraller
brændes til Kalk; nogle siore tynde Muslingskaller
bruges i China etc. som Vinduesruder o. s. v. Con-
chylierne ere ogsaa den almindeligste Slags Pynt
hos de vilde Folkeslag*). Blodiglerne endelig ere
et overmaade vigtigt chirurgiskt Lægemiddel.
Til de skadelige Dyr i denne Classe henhøre
fornemmelig alle det menneskelige Legems frygtelige
Orme, der enten som Spolormene, Trichuriderne
og Bændelormene opholde sig i Tarmkanalen; eller
som Blæreormen udenpaa Indvoldene og imellem
Musklerne; eller som Seneormen tæt under Huden.
Dernæst ogsaa Faareflynderne paa Faarene, Svi-
nenes Finner, Blæreormene og saa mange andre
Orme, der især findes hos de fiirføddede Huusdyr
og Fiskene, og giøre dem syge. Regnorme og
Snegle skade Væxterne. Skibormen, Boerphola-
den etc. giennembore Skibe og Bulværker. Mange
Orme ere og, som allerede er sagt, giftige.
Derimod kan jeg ikke fæste nogen Troe til de
eventyrlige Fortællinger om Helvedes Furien, en lille
Orm, der vel ikke med Vished er seet af nogen,
men som dog er meget nøie bestreven, og, som det
hedder, skal være bevæbnet med Gienhager og flyve
omkring i Luften uden Vinger, styrte sig ned paa
Mennesker og Qvæg og giennembore dem o. s. v.
Jeg bar ogsaa i denne Classe, nogle faa For-
andringer undtagne, i det Hele fulgt Ordenen i det
Linnétske System:
I. Intestina. Langagtige Orme, uden mærkelig
kiendelige Udvortes Ledemode.
II. Mollusca. Nøgne bløde Orme, med tydelige,
tildeels meget talrige Ledemod; mange af dem
have stor Lighed med Beboerne af Sneglehusene
og Muslingskallerne i følgende Orden.
III. Testacea. Beboerne af Conchylierne, der
ligne Ormene af forrige Orden.
IV. Crustacea. Med et næsten bruskeagtigt Lege-
geme, og tildeels med en fast (hos nogle spat-
agtig) Skal. Igelkiær, Søestierner, Søe-
palmer.
V. Corallia. Polyperne og andre Plantedyr,
der beboe en Coralstamme eller andre lignende
Huse.
VI. Zoophyta. De nøgne Plantedyr uden Huus.
Tilligemed Infusionskrybene.
Til alle Ordenernes Naturhistorie af denne
Classe er mig intet eget Værk bekiendt, naar jeg
undtager endeel af ovenanførte Kilder til hele Dyre-
rigets Naturhistorie.
De fleste Dyr af denne Orden have deels et
cylindriskt, deels et baandformigt Legeme; og næsten
hos alle har man fundet, at de ikke ere Tvetuller,
men have begge Kiøn adskilte i særegne Individuer.
Tarmormene i det menneskelige Legeme ere (Sæd-
krybene undtagne) alle af denne Orden.
1. Gordius. (Engl. hairworm. Tdsk. Faden-
wurm.) Corpus filiforme, teres, æqvale,
læve.
1. †. Aqvaticus. (Tdsk. das Wasserkalb.) G. palli-
dus extremitatibus nigris. *
C. Gesner hist. aqvatilium. pag. 547.
Et Spand lang, saa tyk som en stærk Hørgarns-
traad. Den lever i leret Jordbund og i Vandet. For-
modentlig er det den samme Orm, der ogsaa under-
tiden findes hos Kalve, Heste, (og den, der findes i
Luftrøret hos Svinene, har i det mindste megen Lighed
med den) man har vel og før fundet den hos Menne-
sker i Knæet, i Læggene etc. fuldkommen som den indi-
anske Nerveorm.
2. Medinensis. (dracunculus, vena Medinensis. (Fr.
le ver de Gvinée. Tdsk. der Nervenwurm, Faren-
teit.) G. totus pallidus. *
Sloane natur. histor. of Jamaica. vol. II. tab.
CCXXXIII. fig. I.
Ved den persiske Havbugt, i Ost- og Vestindien,
paa Guinea etc. Noget stærkere end den forrige, og
vel to Alen lang. Under Huden, især ved Knoklerne,
ved Knæet, Armen etc. hvor den foraarsager smerte-
fulde Bylder, Betændelser o. s. v. og maae udvindes
med den største Forsigtighed, (for ikke at rive den itu)
en Operation, der varer vel endog tre og flere Uger.
[Seite 365] Sielden har et Menneske meer end een saadan Orm:
dog vel ogsaa fire, sem etc. tillige.
3. †. Marinus. G. plano spirali conuolutus. *
2. Ascaris. Corpus teres filiforme, utraqve ex-
tremitate attenuatum.
1. †. Vermicularis. (Tdsk. der Mastwurm, Maden-
wurm, Springwurm.) Børneorm, smaa Spol-
orm A. cauda setacea, longit. 4 linearum. *
Som en Ostmaddike. Opholder sig i Endetarmen
hos Mennesket, suger med den tykkeste Ende.
2. †. Lumbricoides. (lumbricus teres (Fr. le strongle.
Engl. the round worm. Tdsk der Spuhlwurm,
Herzwurm.) Menneskeorm, Skolorm, Spol-
orm. A. spithamea, rugose annulata, utraqve
extremitate subulata ore trinodi. *
Den alleralmindeligste Tarmeorm i det menneskelige
Legeme, findes i den hele Tarmkanal, undertiden i
usigelig Mængde.
3. Trichuris. (Tdsk der Haarwurm.) A. corpore
clavato, (maribus spirali) altera extremitate capilli-
formi. *
Saavidt jeg veed, kun i Blindtarmen hos Menne-
sket; suger med den tynde haaragtige Ende.
3. Lumbricus. Corpus teres annulatum, longitu-
dinaliter exasperarum aculeis conditis.
1. †. Terrester. (Fr. le ver de terre. Engl. the earth
worm. Tdsk. der Regenwurm. Nsk. Jordmak, Ag-
[Seite 366] namark.) Regnorm, Maddik, Mendorm. L.
ephippio circulari, 8 seriebus aculeorum abdomi-
nalium. *
J. Andr. Murray de verm. in lepra obuiis.
tab. II.
Det bekiendte, for unge Kiøkkenvæxter skadelige
Dyr: et sandt animal subterraneum.
2. †. Variegatus. Sumporm. L. rufus, fusco-
maculatus, sexfariam aculeatus. *
Bonnet Tr. d' Insectol. II. (oeuvr. vol. I.) tab. I.
fig. 1–4.
Et overmaade smukt Dyr af carmoisinrød og grøn
Farve, omtrent halvanden Tomme lang. Der lever
i Damme, Graver etc., og har, ligesom den almin-
delige Regnorm, en udmærket Reproduktionskraft.
Endog en 1/26 afskaaren af Dyret reproduceres inden
nogle Maaneder igien til et heelt Dyr af fuldkommen
Længde. Dens naturlige Forplantelse skeer saavel ved
at føde levende Unger, som og ved den spæde Yngel,
hvilken den uddriver som Spirer.
4. Fasciola. (Engl. fluke.) Corpus gelatinosum,
planiusculum, poro ventrali duplici.
1. †. Hepatica. (Tdsk. die Egelschnecke.) Faareflyn-
den, Ikte, Igle. F. depressa, ovata fusca, an-
tice tubulo instructa. *
Jac. Chr. Schäffers Egelschnecken etc. fig. 1–8.
2. †. Intestinalis. (Tdsk. der Riemenwurm, Fischrie-
me, Fick.) F. corpore tæniolari marginibus undu-
latis. *
Journal des scavans 1726. pag. 104.
Som en smal Strimmel Baand: uden Ledemod:
fortiente altsaa hellere Navn af Baandorm, end den
følgende Art. Opholder sig i Brysthulingen paa
[Seite 367] mange Fiske, og er selv, efterat disse ere blevne kogte,
endnu funden levende i dem.
5. Taenia. (lumbricus lotus. Fr. ver solitaire.
Engl. tape worm, jointed worm. Tdsk. Band-
wurm, Nestelwurm, Kettenwurm.) Bændel-
orm. Corpus planiusculum, geniculatum. Os
qvadrilobum.
En vidtløftig og overmaade mærkværdig Dyreslægt,
saavel formedelst den særdeles besynderlige Indretning
as deres Bygning, som og formedelst de haardnakkede,
farlige og mangfoldige Tilfælde, der ved de herefter
nævnte Særslag foraarsages i det menneskelige Legeme.
Den med Ledemode forsynede Orm suger sig fast i Tarm-
kanalen ved Hielp af dens tilspidsede Sugesnabel, der
rager frem over dens firekøllede Hoved, (tab. I. fig. 4.)
Næst efter Hovedet folger (i det mindste hos de Sær-
flag, der nævnes herefter) en overmaade smal, næsten
traaddannet Hals, (tab. I. fig. 4.) der lidt efter lidt med
stedse tydeligere og større Ledemod qaaer over i eet med
Ormens øvrige Krop. I ethvert af de større Lede-
mod, der da udgiøre den allerstørste Deel af Dyret,
(tab. I. fig. 5. 6.) bliver man en besynderlig Æggestok
vaer, for det meste af en meget elegant Dannelse, som
Lovværk etc. der kan give sine Æg fra sig ved en paa
Randen eller den brede Side anbragt enkelt eller dob-
belt Aabning. Denne Aabning synes desforuden og-
saa at tiene Ormen saavel til at holde sig fast med, som
og til nogen Næring for disse Lemmer, der ere saa langt
borte fra Hovedet. Enhver Bændelorm kan altsaa for-
plante sin Slægt, men er for det øvrige intet mindre
end solitaire, tvertimod, man har meget ofte hos eet
Menneske eller eet Dyr paa engang fundet mange hele
Bændelorme*).
1. †. Solium. (T. cucurbitina. auctor. Tdsk. der lang-
gliedrige Bandwurm.) T. articulis oblongis, oscu-
lis marginalibus solitariis. *
Dette Særslag er i Tydskland det almindeligste. Fin-
des saavelsom de følgende i de tynde Tarme hos Men-
nesket.
De saa kaldte Græskarkierneorme (vermes cucur-
bitini. ascarides Couleti) ere assatte Dele af denne
Orms bagerste Ledemod.
2. †. Lata. (Tdsk. der kurzgliedrige Bandwurm.) T.
articulis brevissimis medio nodosis, osculis alterius
lateris. *
Overmaade hyppig i andre Egne af Europa, især
i Schweitz og Frankerig.
6. Hydatis. (Tdsk. Blasenwurm.) Blæreorm.
Corpus tæniforme desinens in vesicam lympha-
ticam. Os qvadrilobum.
Hoved og Fordeel af dette ligeledes særdeles besyn-
derlige Dyr, der for det meste findes ved og i forskiel-
lige Indvolde af mange Slags Pattedyr, har hos de
fleste Særslag megen Lighed med Bændelormens. Bag-
delen derimod ender sig i en æggedanner Vandblære af
forskiellig Størrelse.
1. †. ? Humana. H. capsa vaginali cartilaginea, vesi-
cula caudata apicibus obtusis.
En vigtig Opdagelse af den sal. Werner, der har
fundet denne besynderlige Blæreorm i Hundredetal
overalt i Muskelkiødet paa hele Legemet ved en Mands
Liig paa 40 Aar, der forresten ellers var sund og stærk.
Ormen har stor Lighed med Tinterne i Svinekiø-
det, og deres dyriske Natur har allerede Malpighi sat
udenfor al Tvivl. Og da de blot findes hos det af
Mennesket underkuede tamme Sviin, men ikke hos
Vildsvinet, give de et Exempel paa organiseerte Lege-
mer, der aabenbare synes ligesom først at være efter-
skabte længe efter den sørste Skabning.
2. †. Gigas. H. orbicularis, vesica magna: corpore
brevi rugoso imbricato; capite qvadriosculato unci-
natoqve. *
Goeze Eingew. Würm. tab. XVII.
Med en Blære ofte større end et Hønseæg. Hyp-
pigst i Tarmehuden og Leveren hos Svinene.
3. †. Multiceps. H. vesica pluribus communi.
I Hiernen paa de dreiende Faar.
7. Sipunculus. Corpus teres elongatum. Os an-
ticum, attenuatum, cylindricum. Apertura
lateralis corporis verruciformis.
1. Saccatus. (vermis microrbynchoterus.) S. corpore
tunica la a induto. *
C. Gesner hist. aqvatil. pag. 1226.
8. Myxine. Corpus teres, subtus carinatum pin-
na adiposa. Maxillæ binæ pinnatæ. Dentes
in faucibus.
1. †. Glutinosa. (Tdsk. der Schleimaal.) Hvidaal,
Piiraal, Slepmark, Ingeris-Pilt. M. ten-
taculis 9.
Linn. museum reg. Adolph. Frid. tab. VIII. fig. 4.
[Seite 370]9. Hirudo. (Fr. sangsue. Engl. leech. Tdsk.
Blutigel.) Igle. Corpus oblongum, promo-
vens se ore caudaqve in orbiculum dilatandis.
1. †. Medicinalis. Doctorigle, Blodigle. H. de-
pressa nigricans, supra lineis flavis 6: intermediis
nigro arcuatis, subtus cinerea nigro maculata. *
J. Jac. Dillenius in Eph. N. C. Cent VII.
tab. V. fig. 1–4.
Det brugbarste Særslag til Blodsuening.
2. †. Sangvisuga. Hesteigle. H. depressa fusca; mar-
gine laterali flavo. *
Schwed. Abhandl. 1757. tab. VI. fig. 3. 4.
Endnu blodgierrigere end den forrige.
3. †. Octoculata. Almeeniglen. H. depressa fusca,
punctis 8 nigris supra os. *
Schwed. Abhandl. l. c. fig. 5–8.
Lægger kun eet eneste Æg, der i Begyndelsen inde-
holder blot Lymphe, men hvoraf der siden kommer
8–10 og flere Unger ud.
Nøgne Orme, der udmærke sig fra dem i den
forrige Orden ved et mere slimet Legeme og tydeligere
udvortes Ledemod*). Endeel har den største Lighed
med Beboerne af Sneglehusene og Muslingskallerne.
10. Limax. (Fr. limace. Engl. slug. Tdsk. Weg-
Schnecke.) Corpus oblongum, repens; supra
clypeo carnoso; subtus disco longitudinali pla-
no: foramen laterale dextrum pro genitalibus
et excrementis. Tentacula 4 supra os.
Disse nøgne Snegle have den stærke Reproduk-
tionskraft tilfælleds med nogle Snegle med Huus af
Helix-Slægten, der ligne dem.
1. †. Ater. Sortsneglen. L. ater. *
Lister ex edit. Huddesfordi. tab. CI. fig. 102.
3. Maximus. L. cinereus maculatus. *
4. †. Agrestis. Agersneglen. L. cinereus immacu-
latus. *
11. Aplysia. Corpus repens. Clypeo dorsali
membranaceo. Foramen laterale dextrum pro
genitalibus. Anus supra extremitatem dorsi.
1. Depilans. (Tdsk. die Giftkuttel, de Gamles lepus
marinus.) A. tentaculis 4.
Pennant's Brit. zool. IV. tab. XXI. fig. 21.
12. Doris. Corpus repens, oblongum, subtus
planum. Os antice subtus. Anus postice, su-
pra cinctus ciliis. Tentacula duo, supra cor-
pus antice, intra foramina retractilia.
1. Argo. (lepus marinus minor Columnae.) D. ova-
lis, corpore lævi, tentaculis 2 ad os, ano ciliato
phrygio.
Pennant l. c. tab XXII. fig. 22.
[Seite 372]13. Aphrodita. (Tdsk. Seeraupe.) Corpus re-
pens, ovale: fasciculi pediformes utrinqve
plurimi. Os retractile. Tentacula 2 setacea.
1. †. Aculeata. (pudendum regale Column. Fr. la
taupe de mer, la grosse scolopendre de mer. Tdsk.
der Goldwurm.) Søemuns, Guldmuus. A.
ovalis hirsuta aculeata, pedibus utrinqve 32. *
Swammerdam bibl. nat. tab. X. fig. 8.
Et over al Beskrivelse prægtigt Kreatur: de Pigge
og Haar, hvormed det er besat paa begge Sider, spille,
især i Soelskin i alle muelige Guldfarver: deels ogsaa
som blaa Svovlflammer o. s. v.
14. Nereis. Corpus repens oblongum lineare.
Tentaculis lateralibus penicillatis plumosis su-
pra os.
1. †. Noctiluca. N. segmentis 23, corpore vix con-
spicuo.
I Søevandet, til hvis natlige Lysen den i mange
Egne biedrager*).
2. Tubifica. (Tdsk. der Sandköcher.) N. pedibus
utrinqve 26. Ore ciliato pectine aurato. *
Pallas miscell. zoolog. tab. IX. fig. 3.
Denne og forskiellige andre Nereider forfærdige sig,
næsten som Phryganæerlarverne (kun endnu meget
kunstigere) ubeskrivelig smukke Rør til deres Ophold.
Hos dette Særslag er Skallen ken saa tynd som Pa-
piir, og sammenbygget af mange tusinde Sandkorn.
15. Nais. (Fr. Millepied d'eau. Tdsk. Wasser-
schlängelchen.) Corpus lineare pellucidum, de-
pressum, setis pedatum.
Disse Orme forplante sig paa en egen Maade*):
Det sidste Led af Ormen (der er forsynet med Lede-
mod) udvider sig nemlig efterhaanden, og voxer frem
til er heelt Dyr, der efter nogen Tid afsondrer sig
fra den gamle Naides øvrige Legeme, eller og endnu
forst paa samme Maade uddriver atter andre Unger
bagfra, ved Udvidelsen af dens sidste Ledemod: dog
kunne endnu i det mindste endeel Særslag, som for
Ex. efterstaaende, desforuden ogsaa forplante sig ved
Æggestokke, der befrugtes ved en virkelig Parring.
1. †. Proboscidea. (Nereis lacustris Linn. Tdsk. die
gezüngelte Naide.) Tunge-Naiden. N. setis la-
teralibus solitariis, proboscide longa. *
Rösel Hist. der Polypen. tab. LXXVIII. fig.
16. 17.
16. Ascidia. Corpus fixum teretiusculum, vagi-
nans. Aperturæ binæ ad summitatem: altera
humiliore.
De sidde paa Klipperne ved Strandbredden, og ere
istand til at sprøite Vandet fra sig i lange Straaler.
1. †. Intestinalis. Søepung. A. lævis alba mem-
branacea. *
17. Actinia. (Urtica marina. Fr. cul d' ane.
Tdsk. Seeanemone, Meernessel, Klipprose.)
Søekusen. Corpus se affigens basi, oblon-
gum, teres, apicis margine dilatabili intus
tentaculato, os terminale centrale ambiente.
Deres Reproduktionskraft giver Armpolyperne lidet
efter, og er ved den mere sammensatte Legemsbygning
vist nok endnu mærkeligere. Selv Søekuser, der have
[Seite 374] været skaarne midt fra hinanden, ere igien udvoxne
til hele Dyr.
1. †. ? Senilis. A. subcylindrica transverse rugosa. *
Philos. Transact. vol. LXIII. tab. XVI. sqq. fig.
10. sqq.
18. Tethys. Corpus liberum, oblongiusculum,
carnosum, apodum. Os proboscide terminali,
cylindrico, sub labio explicato. Foramina 2
ad latus colli sinistrum.
1. Leporina. (lepus marinus maior Columnae.) T. la-
bro ciliato.
19. Holothuria. Corpus liberum, nudum, gib-
bum, ano terminali. Tentacula plura in altera
extremitate. Os inter tentacula.
1. Physalis. (Engl. the portuguese man of war.) H.
cirrhis difformibus filiformibus pendulis.
Sloane natur. histor. of Jamaica. vol. I. tab.
IV. fig. 5.
I det atlantiske Ocean etc. Fra dette besynderlige
Dyrs lille blæredannede Legeme nedhænger der smukke
røde og blaa deels tre til fire Fod lange Traader, men
som, naar de berøres, brænde hæstigere end Nælder.
Ovenfor Blæren findes en Seilehud, som Dyret stiller
efter Vinden, naar det svømmer.
20. Terebella. Corpus filiforme. Os anticum,
præputio glandem pedunculatam tubulosam ex-
serente. Tentacula circum os, capillaria, plura.
Schwed. Abhandl. 1754. tab. III. fig. A–E.
21. Triton. Corpus oblongum. Os lingva in-
voluta, spirali. Tentacula 12 bipartita; utrin-
qve 6: posticis cheliferis.
Sammenl. philos. Transact. vol. L. P. II. tab.
XXXIV. fig. A.
22. Lernæa. Corpus se affigens tentaculis, oblon-
gum teretiusculum. Ovaria bina. Tentacula
brachiformia.
Et skadeligt Utøi for Fiske, i hvis Giæller det for-
nemmelig sætter sig fast.
1. †. Cyprinacea. L. corpore obclavato, thorace cy-
lindrico bifurco, tentaculis apice lunatis.
Linnaei fauna suec. tab. II. fig. 2100.
23. Scyllaea. Corpus se affigens, compressum,
dorso canaliculato. Os foramine edentulo, ter-
minali. Tentacula s. brachia subtus trium pa-
rium.
Seba the saur. vol. I. tab. LXXIV. fig. 7.
I Oceanet, ved Sorgasso (fucus natans).
24. Clio. Corpus natans, oblongum. Alis dua-
bus menbranaceis, oppositis.
1. Limacina. C. nuda corpore obconico. *
Eliis et Solander tab. XV. fig. 9. 10.
Ved Spitsbergen, Nyefundland etc.
[Seite 376]25. Sepia. (Tdsk. Dintenfisch, Blackfisch) Blæk-
fisk. Brachia 8 interius adspersa cotyledoni-
bus. Rostrum inter brachia terminale, cor-
neum. Venter vesica atramentifera instructus,
infra scissura transversa ad basin apertus, supra
qvam fistula excretoria eminet.
Blækfiskene, der næsten sindes i alle Verdens Ha-
ve*), vige i saa mange Dele, især i Henseende til
deres indre Bygning, de saa fuldkommeligen uddan-
nede Indvolde, Parringsredskaberne, men fornem-
melig tillige Øinene, ja endog Høreredskaberne (som
Hr. I. Hunter nemlig tillægger dem) saa ganske af
fra de øvrige Dyr i denne Classe, og ligne derimod
i saa mange Henseender endeel Fiske, at det næsten
har kostet mig Overvindelse, at give dem deres
Plads her iblandt disse saa usammensatte Orme.
Suevorternes Antal paa deres Arme voxer med
Dyrenes Alder, og stiger da hos mange Særslag
til over 1000. De hæfte sig dermed fast, ligesom
en Blodkoppe. Armene, der ofte knibes af disse
Dyr ved Muslingerne, og afbides af Fiske, repro-
duceres dem lettelig, som de Gamle ogsaa allerede
vidste. De fleste Særslag blive ogsaa mærkværdige
ved den sorte Saft, de bære i et særegent Giemme
i Legemet, og vilkaarlig lade fra sig, og derved kun-
ne fordunkle Vandet nærmest omkring sig. Hr. Prof.
Schneider har passende afdeelt hele Arten i følgende
to Familier.
A) Promuscidibus binis; ventre pinnato; ossiculo
dorsi.
1. †. Officinalis. (Fr. la seiche. Tdsk. der Kuttelfisch,
die Seekatze. Nsk. Halder, Kaule, Søemige)
Blækfisk, Blæksprutte. S. ventre latissimo ro-
tundato undiqve pinna cincto, osse dorsali maxi-
mo. *
Rondelet. de piscib. pag. 498.
Swammerdam biblia nat. tab. L. fig. 1.
Især af dette Særslag kommer det meste os sepiæ
(der saa kaldte Hvalskiæl, der ogsaa i mange Egne
kaldes Meerskum) et breedt benigt Skiæl af en sær-
deles besynderlig Textur, i Ryggen af Dyret. De
saa kaldte Søedruer (uvæ marinæ) ere Æggestok-
kene af denne og beslægtede Særslag.
2. †. Loligo. (Fr. le casseron. Tdsk. der Calmar.)
S. ventre stricto subulato, pinna angulari media,
osse dorsali penniformi. *
Turberv. Needham nouv. observ. microsc. tab.
I. II.
Pennant's brit. zool. IV. tab. XXVII. fig. 43.
Hvad Plinius og andre Gamle fortælle om loligo,
og som mange Nyere have nægtet, at disse Dyr nem-
lig kunne giøre store Spring ud af Vandet, er bleven
mig forsikkret og nøie beskreven af de troeværdigste Øie-
vidner. De fylde sig nemlig fulde af Vand, som de
derpaa med stor Force sprøite fra sig ligesom i en
Straale igiennem et Ror, der findes paa Halsen af
dem, og derved ere de istand til formedelst Reac-
tionen at drive sig selv et stort Stykke frem over
Vandet, hvorved de holde Armene stivt udstrakte.
B) Pedibus basi palmatis, absqve promuscidibus, pin-
nis et osse dorsali.
3. †. Octopodia (polypus veter. Fr. le poupe. Nsk.
Suar.) S. acetabulorum in interna pedum super-
ficie ordine duplici, in basi singulis acetabulis,
paullatim increscentibus. *
Seba vol. III. tab. II. fig. 1–6.
Pennant l. c. tab. XXVIII. fig. 44.
[Seite 378]Dette for sit velsmagende Kiød afholdte Dyr sindes
i mange Jordstrøg, især i Ostindien og i den Mexi-
canske Havbugt af en ganske uhyre Størrelse: saa at
de ere istand til at kantre Baade, og man har maalt
enkelte afrevne Arme af dem, der har været henimod
30 Fødder lange.
26. Medusa. (Tdsk. Qvalle.) Gople, Manæle,
Mandæte, Søenælde. Corpus gelatinosum,
orbiculatum, depressum. Os subtus centrale.
1. †. Aurita. Hvidblank-Gople, Søenælde. M.
orbicularis subtus 4 cavitatibus.
2. Velella. (urtica marina Columnae.) M. ovalis con-
centrice striata, margine ciliato, supra velo mem-
branaceo.
Man adskiller to Hoveddele hos disse særdeles
talrige Skabninger, nemlig Skallerne og Dyrene,
der opholde sig deri. De sidstes Dannelse er mang-
foldig; dog ligne de for en stor Deel Ormene af for-
rige Orden. Skallerne bestaae i Begyndelsen af et
brusket eller hornagtigt Grundlæg, som siden efter
erholder sin Fasthed ved den Kalkjord, der afsættes
i den. De nyefødte Sneglehuse derimod have (efter
Reaumurs af Hr. Kämmerer grundigen bekræftede
Jagttagelser) endnu ikke det fulde Tal paa deres Om-
vrid, men disse frembringes siden efterhaanden med
[Seite 379] Dyrets tiltagende Fremvæxt og sættes til ved Mun-
dingssømmen af Skallen. (De udvikles langt fra
ikke, som man maaskee kunde troe, som Spirer af
den unge Skal). Og hos Muslingerne finder cete-
ris paribus samme Indretning ogsaa Sted. Endeel
af disse Skaller ere mærkværdige formedelst deres
forunderlige Bygning*), andre formedelst deres
Glands, fortræffelige Farver**), regelmæssige ziir-
lige Tegning og andre deslige Skiønheder***).
Man inddeler denne vidtløftige Orden efter
Skallernes Antal og Dannelse beqvemmeligst i føl-
gende fire Familier:
B) Toskallede eller Muslinger.
C) Eenskallede med bestemte Omvrid nemlig
Snækkerne, og
D) Eenskallede uden deslige Omvrid.
27. Chiton. Testæ plures, longitudinaliter di-
gestæ, dorso incumbentes.
1. Tuberculatus. (Tdsk. Oscabrion.) C. testa septem-
valvi, corpore tuberculato. *
28. Lepas. Animal rostro involuto spirali, ten-
taculis cristatis. Testa multivalvis, inæqvi-
valvis.
Endeel Særslag, som f. Ex. begge de første her, sidde
ubevægelig faste tilligemed Skallen selv; hos andre
derimod, som hos begge de sidste, hænger den mange-
skallede Musling ved en tarmagtig Indvold, der sidder
fast et Sted. – Og denne dobbelte Forskiellighed falder
[Seite 381] dog saa stærkt i Øinene, at man vel burde bestemme
to forskiellige Arter derefter.
1. †. Balanus. (Tdsk. die Meertulpe, See-Eichel.)
Biergruur. L. testa conica sulcata fixa, operculis
acuminatis. *
Chemnitz vol. VIII. tab. XCVII. fig. 820.
Sidder ubevægelig ved Strandbredde, paa Skibs-
kiole, eller og paa andre Dyr, paa Muslinger, Krebs etc.
2. †. Diadema. (Tdsk. die Wallfisch Pocke.) L. testa
subrotunda sexlobata sulcata fixa. *
Chemnitz vol. VIII. tab. XCIX. fig. 843. sqq.
3. Polliceps. (Fr. le pousse-pied. Engl. the born of
plenty. Tdsk. die Fußzehe.) L. testa valvis 20 (aut
pluribus) polymorphis, intestino sqvamulis gra-
nulato. *
Chemnitz vol. VIII. tab. C. fig. 851.
Dette særdeles besynderligen bygte Dyr har fornem-
melig hiemme paa Kysterne af Barbariet.
4. †. Anatifera. (Pentilasmus. Tdsk. die Entenmu-
schel.) Stokænder, Vand-Eller, Angletasker.
L. testa compressa qvinqvevalvi, intestino insidente
lævi. *
Chemnitz vol. VIII. tab. C. fig. 853. sqq.
Den er fornemmelig bleven berygtet ved de fabelag-
tige Sagn, hvorom der allerede er talt ved Raygaasen
(S. 191.) Den femdobbelte Muslingskal hænger,
tilligemed Dyret, der boer deri, ved et kiødrigt tarmag-
tigt Rør, og vel ogsaa flere som Grene af en Stam-
me ved saadan en fælleds Tarm, der sædvanlig sidder
fast paa raadne Pile, gammelt Skilbsvrag etc.
29. Pholas. (Fr. dail. Tdsk. Bohrmuschel.)
Mandelskiællet. Testa bivalvis, divaricata,
[Seite 382] cum minoribus accessoriis difformibus, ad car-
dinem. Cardo recurvatus, connexus carti-
lagine.
De bore sig Gange i Klipperne ved Strandbredden,
selv i det haardeste Marmor, ogsaa i stærke Coralstam-
mer, Østersskaller, Skibskiole etc. og udhule sig deres
Boelig ved Enden af Gangen.
1. †. Dactylus. (Tdsk. die Dattelmuschel.) Ph. testa
oblonga hinc reticulato striata. *
Chemnitz vol. VIII. tab. CI. fig. 859.
Dyret selv giver et meget klart Skin fra sig i
Mørket.
2. Pusilla. (Tdsk. die Bohr-Pholade.) Ph. testa ob-
longa rotundata arcuato striata. *
Spengler in Schrift. der Verl. Naturf. Gesellsch.
IV. B. tab. V. fig. 1–5.
Arternes Hoved-Forskiellighed bestaaer i Ligheden
eller Uligheden imellem begge Skallerne og deres Rande,
og Hængselens (cardo) Beskaffenhed.
30. Mya. (Fr. moule. Engl. gaper.) Testa bi-
valvis, hians altera extremitate. Cardo dente
(plerisqve) solido, crasso, patulo, vacuo, nec
inserto testæ oppositæ.
1. †. Pictorum. (Tdsk. die Flußmuschel, Mahler-
muschel.) M. testa ovata, cardinis dente primario
crenulato; laterali longitudinali; alterius dupli-
cato *
Chemnitz vol. VI. tab. I. fig. 6.
[Seite 383]2. †. Margaritifera. (Tdsk. die Perlenmuschel.) Perle-
mige, Perlemusling, Perleskiæl. M. testa ova-
ta antice coarctata, cardinis dente primario conico,
natibus decorticatis. *
L. Ferd. Maesigli Bosfore Tracio. tab. I.
Chemnitz vol. VI. tab. I. fig. 5.
31. Solen. (Fr. manche de conteau, coutelier.
Engl. razor. Tdsk. Messerscheide.) Kniv-
skede, Langskiæl. Testa bivalvis, oblonga,
utroqve latere hians. Cardinis dens subulatus,
reflexus, sæpe duplex, non insertus testæ op-
positæ: margo lateralis obsoletior.
1. †. Siliqva. (Nsk. Langskiæl.) S. testa lineari recta,
cardine altero bidentato *
Chemnitz vol. VI. tab. IV. fig. 29.
32. Tellina. (Tdsk. Sonne.) Tellinen. Testa
bivalvis, antice hinc ad alterum latus flexa.
Cardo dentibus ternis; lateralibus planis alte-
rius testæ.
1. †. Radiata. T. testa oblonga longitudinaliter sub-
tilissime substriata nitida, sutura anali canaliculata. *
Chemnitz vol. VI. tab. XI. fig. 102.
2. †. Cornea. Bæktellinen. T. globosa, transver-
sim striata, costa fusca transversali. *
I Parke etc. omtrent af en Ærts Størrelse.
33. Cardium. (Fr. coeur. Engl. cockle.) Testa
bivalvis, subæqvilatera, æqvivalvis. Cardo
dentibus mediis binis alternatis; lateralibus
remotis insertis.
1. Costatum. C. testa gibba æqvivalvi: costis elevatis
carinatis concauis tenuissimis. *
Chemnitz vol. VI. tab. XV. fig. 151. sqq.
2. †. Echinatum. C. testa subcordata, sulcis exaratis
linea ciliata aculeis inflexis plurimis. *
Chemnitz vol. VI. tab. XV. fig. 158.
34. Mactra. (Tdsk. Backtrog.) Trugskiæl. Te-
sta bivalvis inæqvilatera, æqvivalvis. Cardo
dente medio complicato cum adiecta foveola;
lateralibus remotis insertis.
1. †. Solida. (Tdsk. die Strandmuschel.) M. testa
opaca læviuscula subantiqvata. *
Chemnitz vol. VI. tab. XXIII. fig. 229. sqq.
35. Donax. (Fr. came tronqvée.) Testa bival-
vis, margine antico obtusissimo. Cardo den-
tibus duobus: marginaliqve solitario, subre-
moto sub ano.
1. Scripta. (Tdsk. die Letter-Schulpe.) D. testa
ovata compressa lævi, scripta lineis purpureis un-
datis, rima acuta, marginibus crenulatis. *
Chemnitz vol. VI. tab. XXVI. fig. 261. sqq.
36. Venus. Testa bivalvis, labiis margine antico
incumbentibus. Cardo dentibus 3 omnibus ap-
proximatis, lateralibus apice divergentibus.
1. Dione. Det ægte Venusskiæl. V. testa subcor-
data, transverse sulcata, antrorsum spinosa. *
Chemnitz vol. VI. tab. XXVII. fig. 271. sqq.
2. †. Mercenaria. (Engl. the clam.) V. testa cordata
solida transverse substriata lævi, margine crenulato,
intus violacea, ano ovato. *
Spengler i Schrift. der Berl. Naturf. Gesellsch.
VI. B. tab. VI. fig. 1. sqq.
Har meget tykke svære Skaller, hvoraf Irokeserne
og andre nordamerikanske Vilde slibe Corallerne til
deres Tænkesnore, Pynt etc., og Dyret, der findes deri,
føre de med sig i Munden paa deres lange Reiser til
Fods, tygge Saften af det etc.
3. Tigerina. (Tdsk. die Tigerzunge.) V. testa lenti-
formi; striis crenatis decussatis, ano impresso
ovato. *
Chemnitz vol. VI. tab. XXXVII. fig. 390. sqq.
37. Spondylus. (Fr. huitre epineuse.) Testa
inæqvivalvis, rigida. Cardo dentibus 2 re-
curvis, cum foraminulo intermedio.
1. Gaederopus. (Fr. le claquet de Lazare. Tdsk. die
Lazarusklappe.) Klapskiæl. S. testa subaurita
spinosa. *
Chemnitz vol. VII. tab. XLIV. fig. 459.
Den ene Skal løber bagved Hængselen langt ud over
den anden, og seer ud som den var afsauget. Ligesaa
mærkværdig er ogsaa Artikulationen af Hængselen selv;
hvis Tænder paa saa besynderlig en Maade ere sam-
menføiede i hinanden, at Muslingen vel kan aabne
sig, men Skallerne ikke uden at bryde Hængselen itu
kunne løses fra hinanden.
38. Chama. (Engl. cockle.) Testa bivalvis,
grossior. Cardo callo gibbo, obliqve inserto
fossulæ obliqvæ.
1. Cor. (Tdsk. das Ochsenherz.) Koeskiæl. C. testa
subrotunda lævi, processibus retrorsum recurvatis,
rima hiante. *
Chemnitz vol. VII. tab. XLVIII. fig. 483.
[Seite 386]2. Gigas. (Kima. Fr. le grand benitier. Tdsk. die
Hohlziegel, Nagelschulpe, Riesenmuschel, Vater-
Noah Schulpe) C. testa plicata, fornicata, sqva-
mosa. *
Chemnitz vol. VII. tab. XLIX. fig. 492. sqq.
Den største bekiendte Conchylie, hvis Skaller vel
endog veie henimod sex Centner og Kiødet 30 Pund.
Det sidste spises hyppig af de ostindiske Øeboere.
3. Gryphoides. (Fr. le huitre de la mer rouge. Tdsk.
die Felsenmuschel.) C. testa orbiculata, muricata;
valvula altera planiore: altera nate productiore sub-
spirali. *
Chemnitz vol. VII. tab. LI. fig. 110. sqq.
4. Bicornis. C. testa valvulis conicis, natibus cunei-
formibus obliqvis tubulosis valvula longioribus. *
Chemnitz vol. VII. tab. LII. fig. 516. sqq.
39. Arca. Testa bivalvis, æqvivalvis. Cardo
dentibus numerosis, acutis, alternis, insertis.
1. Noae. (Tdsk. die Arche.) A. testa ob-
longa striata, apice emarginata, processibus in-
curvis remotissimis, margine integerrimo hiante. *
Chemnitz vol. VII. tab. LIII. fig. 529. sqq.
40. Ostrea. (Fr. huitre. Engl. oyster, scallov.)
Østers. Testa bivalvis, inæqvivalvis (pleris-
qve, subaurita. Cardo edentulus fossula cava
ovata, striisqve lateralibus transversis.
Ogsaa de saa særdeles forskiellige Særslag af denne
Art kunde beqvemmeligere inddeles i to andre, hvoraf
den ene maatte indbefatte Kam-Muslingerne (hvor-
til begge de første Særslag høre) den anden derimod
Østerserne.
1. Pleuronectes. (Fr. l'evantail. Tdsk. die Compaß-
muschel.) Viften. O. testa æqvivalvi radiis 12 du-
plicatis, extus lævi. *
Chemnitz vol. VII. tab. LXI. fig. 595.
2. Pallium. (Tdsk. der Königsmantel.) O. testa æqvi-
valvi radiis 12 convexis, striata scabra sqvamis im-
bricata. *
Chemnitz vol. VII. tab. LXIV. fig. 607.
3. Malleus. (Fr. le marteau noir. Tdsk. der Polnische
Hammer, das Crucifix.) Ambolten. O. testa æqvi-
valvi triloba, lobis transversis. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXX fig. 655 sqq.
4. Folium. (Tdsk. das Lorbeerblatt.) O. testa inæqvi-
valvi ovata, lateribus obtuse plicata parasitica. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXI. fig. 662. sqq.
5. †. Edulis. (Tdsk. die gemeine Auster.) Den al-
mindelige Østers. O. testa inæqvivalvi semior-
biculata, membranis imbricatis undulatis, valvula
altera plana integerrima. *
Fredes isœr paa Kysterne af det nordvestlige Europa
og i det middellandske og adriatiske Hav paa Østers-
banker, og i Besynderlighed med Hensyn til disse, og
den deraf flydende Forskiellighed i Smagen inddeles de
i Bierg-, Sand- og Leer-Østers.
6. Crista galli. (Tdsk. der Hahnenkamm, das Schweins-
ohr.) Hanekam. O. testa æqvivalvi plicata, spinosa,
labro utroqve scabro. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXV. fig. 683. sqq.
41. Anomia. Glugeskiæl. Testa inæqvivalvis;
valvula altera planiuscula (sæpe basi perforata),
altera basi magis gibba. Cardo edentulus cica-
tricula lineari prominente, introrsum dente la-
terali. Radii 2 ossei pro basi animalis.
1. Ephippium. (Tdsk. das Fensterduplet, die weiße
Zwiebelschale, der Sattel.) A. testa suborbiculata
rugoso-plicata: planiore perforata. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXVI. fig. 692 sqq.
2. Cepa. (Tdsk. die Zwiebelschale.) A. testa obovata
inæqvali violacea: superiore convexa, inferiore per-
forata. *
3. Vitrea. (Fr. le coq et la poule. Tdsk. die Glas-
Bohrmuschel.) A. testa ovata, ventricosa, alba,
tenerrima, valvula altera rostro incurvata, perfo-
rata. Margine acuto integerrimo, undiqve clauso. *
Chemnitz l. c. tab. LXXVIII. fig. 707. sqq.
I Middelhavet, det atlantiske Ocean etc. – Der er
et af de særdeles faa Søedyr af den nuværende Ska-
belse, der kan ansees som en Original til et virkelig
lignende Petrefakt af Forverdenen i Kalk-Flötzbiergene.
42. Mytilus. (Fr. moule. Engl. mussel. Tdsk.
Miesmuschel.) Musling. Testa bivalvis ru-
dis, sæpius affixa bysso. Cardo edentulus,
distinctus linea subulata excavata longitudinali.
1. Margaritifer. (Fr. la coqville de nacre. Tdsk. die
Perlenmuttermuschel.) M. testa compresso-plana
suborbiculata, basi transversa imbricata tunicis den-
tatis. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXX. fig. 717. sqq.
Tildeels mærkværdig for de overmaade skiønne Per-
ler, der findes i dette Dyr, og tildeels for Skallen,
der giver Perlemoeret, ligesom ogsaa den saa kaldte
Paafuglsteen (gemma penna pavonis s. helmintholi-
thus Linn.) skiæres af dens seenede Hængselbaand.
2. Lithophagus. (Fr. la moule pholade, la datte. Tdsk.
der Steinbohrer, die Steindattel.) Daddelen M.
[Seite 389] testa cylindrica utrinqve extremitatibus rotun-
datis. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXXII. fig. 729 sqq.
Borer sig ind i Klipperne ved Strandbredden, Co-
ralstammer etc.
3. †. Edulis. (Tdsk. der Blaubart. Nsk. Krake-
Skiæl, Blaa-Skiæl.) Musling. M. testa læ-
viuscula violacea, valvulis antice subcarinatis, po-
stice retusis. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXXIV. fig. 750.
sqq.
En mistænkelig Spise, hvis Nydelse undertiden
har foraarsaget Døden.
4. Bidens. Den stribede magellanske Musling.
M. testa striata subcurvata, margine posteriore in-
flexo, cardine terminali bidentato. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXXIII. fig. 742.
sqq.
5. †. Modiolus. (Tdsk. die Papusmuschel.) Krage-
skiæl. M. testa lævi, margine anteriore carinato,
natibus gibbis, cardine sublaterali. *
Chemnitz vol. VIII. tab. LXXXV. fig. 757.
Fortrinlig skiøn ved Nye-Guinea. Men ogsaa
hyppig ved det nordlige Europas Kyster.
43. Pinna. (Fr. jambon, coqville portesoie. Tdsk.
Steckmuschel, Schinke, Seidenmuschel.) Skinke.
Testa subbivalvis, fragilis, erecta, emittens
barbam byssinam. Cardo edentulus, coalitis
in unam valvulis.
Disse Muslinger ere berømte formedest deres Skiæg,
hvormed de kunne holde sig fast, og som giver en kostbar
bruun Silke, der i Smyrna, Messina, Palermo etc.
forarbeides til Strømper, Handsker o. s. v.
1. Rudis. P. testa sulcata: sqvamis fornicatis, per
series digestis. *
Snekke-Omvridenes Direktion er næsten bestandig
eensdannet; saaledes nemlig, at naar man holder Spid-
sen nedad og Mundingen opad, denne sidste da er vendt
til venstre Side, og Omvridene løbe ovenfra nedad
efter Solens synlige Bevægelse.
Hos nogle faa Særslag løbe Omvridene af Naturen
til den modsatte Side; og der findes vel ogsaa, skiønt
overmaade sieldent, iblandt andre Snekker, undertiden
Misfostre med fuldkommen forkeerte Omvrid (anfrac-
tibus sinistris s. contrariis).*)
Nogle Snegle ere istand til at lukke deres Huse ved
Hielp af et eget Laag (operculum) og andre drage mod
Vinterens Komme en Kalkskive for Mundingen af
deres Huse.
44. Argonauta. Testa univalvis spiralis, invo-
luta, membranacea, unilocularis.
1. Argo. (nautilus papyraceus. Tdsk. der Papirnauti-
lus, Reißbrey.) A. carina, subdentata. Animal
sepia. *
Martini vol. I. tab. XVII. fig. 156. sqq.
En melkehvid, overmaade tynd, let, men stor Skal,
der beboes af et Dyr, som ligner Blækfisken, og som,
ved Hielp af en udspendt Hud, meget færdigt sorstaaer
at seile i denne Skal paa Overfladen af Havet, endog
at dukke under etc.
2. †. Arctica. (Tdsk. der Wallfischfraß, der Schnec-
kenrotzfisch.) A. perforata, carina integra. Ani-
mal clio.
Martens's Spitzbergen tab. Q. fig. e.
En fiin lille Snegl, der findes hist og her i de nord-
lige Have i usigelig Mængde og tiener Hvalfiskene til
Føde.
45. Nautilus. Testa univalvis, isthmis perfora-
tis concamerata, polythalamia.
Husene ere afdeelte i Kammere, hvoraf Dyret boer
i de forreste, og formedelst Vand, som den pomper
ind eller ud, vilkaarlig kan giøre sig enten lettere eller
tungere.
1. Pompilius. (Tdsk. das Schiffboot, die Schiffkuttel,
Perlenmutterschnecke.) Skibssnekken. N. testa
spirali apertura cordata, anfractibus contiguis ob-
tusis lævibus. *
Skallen blev tilforn tilbereedt, graveret, udskaaret
o. s. v. til Drikkekar. For nylig har man giort artige
Lamper deraf etc.
2. Calcar. N. testa spirali, apertura lineari, anfrac-
tibus contiguis, geniculis elevatis. *
Martini vol. I. tab. XIX. fig. 168. sqq.
Er tilligemed den efterfølgende en af de overmaade
smaa Snegle i Sandet ved Rimini*), der i nogle
Dele ligne de forstenede Ammoniter.
3. Beccarii. N. testa spirali, apertura obovata, an-
fractibus contiguis torulosis, geniculis insculptis. *
Martini vol. I. tab. XIX. fig. 173. sqq.
4. Spirula. (Tdsk. das Posthörnchen.) N. testa spi-
rali apertura orbiculari, anfractibus disiunctis cy-
lindricis. *
Martini vol. I. tab. XX. fig. 184. sqq.
Fornemmelig paa Kysten af Amboina.
5. Raphanus. N. testa recta attenuata, articulis toro-
sis: striis elevatis sedenis, siphone sublaterali ob-
liqvo. *
Martini vol. I. Vignette fig. A. B, C.
Ligeledes i Sandet ved Rimini som begge sidst-
benævnte Særslag.
46. Conus. (Tdsk. Tute) Keglesnekken. Testa
univalvis, convoluta, turbinata. Apertura
effusa longitudinalis, linearis edentula, basi in-
tegra; columella lævis.
1. Marmoreus. (Tdsk. das Herzhorn, der Contre-
admiral, Schout by Nacht.) Kontraadmiral.
C. testa conica fusca, maculis ovatis albis, spiræ
anfractibus canaliculatis. *
Martini vol. II. tab. LXII. fig. 685–88.
2. Princeps. (Tdsk. die Bastard-Tigerkatze.) C. testa
albida: lineis fuscis longitudinalibus ramosis. *
Martini vol. II. tab. LXIII. fig. 699. sqq.
Iblandt andre ogsaa ved Sandwich-Øerne, hvis
kunstige Indbyggere forfærdige ret smukke Halsbaand
deraf.
3. Ammiralis summus. (Tdsk. der Oberadmiral.)
Overadmiralen. C. testa ferruginea maculis al-
bis sqvamatis sparsis; fasciisqve 3 flavis tenuissime
reticulatis; media cingulo ferrugineo itidem sqva-
mulis albis interrupto. *
Martini vol. II. tab. LVII. fig. 634.
4. Locumtenens. (Tdsk. der Viceadmiral.) Vicead-
miralen. C. testa ferruginea maculis albis sqva-
matis tota reticulata. *
I Særdeleshed hyppig i det røde Hav.
[Seite 393]5. Aurisiacus. (Tdsk. der Orangeadmiral.) Orange-
admiralen. C. testa pallide aurantia, fasciis fu-
scis catenulatis: lineisqve punctatis. *
Martini vol. II. tab. LVII. fig. 636.
6. Textile. (Fr. le drap d'or. Tdsk. das Haselhuhn.)
C. testa venis reticulatis luteis, maculis luteis fu-
scisqve. *
Martini vol. II. tab. LIV. fig. 598. sqq.
47. Cypraea. [Concha veneris, s. cytheriaca, s.
paphia*). Tdsk. Porcellane.] Snogepande,
Porcellainsnekke. Testa univalvis, involura,
subovata, obtusa, lævis. Apertura utrinqve
effusa, linearis, utrinqve dentata, longitu-
dinalis.
1. Arabica. (Tdsk. der Bastard-Harlekin.) C. testa
subturbinata characteribus inscripta, macula longi-
tudinali simplici. *
Martini vol. I. tab. XXXI. fig. 328. sqq.
2. Mauritiana. Den store Snogepande. C. testa
obtusa triqvetro-gibba, postice depresso-acuta; sub-
tus nigra. *
Martini vol. I. tab. XXX. fig. 317. sqq.
3. Tigris. (Engl. the Leopard cowry-shell.) Tige-
ren. C. testa obtusa ovata, postice obtusa, antice
rotundata, linea longitudinali testacea. *
Martini vol. I. tab. XXIV. fig. 232. sqq.
Iblandt andre ogsaa paa Otaheiti, hvor den tiener
Indbyggerne til Drikkeskaale.
4. Moneta. (Tdsk. die Muschelmünze, das Ottern-
köpfchen, Kauri, Simbipuri.) Negermynt. C.
testa marginato nodosa albida. *
Især paa de Maldiviske Øer, men dog ogsaa paa
Otaheiti og andre Stæder. Den er, som bekiendt, til-
ligemed visse bittre Mandler Negernes Skillemynt paa
Guldkysten*) hvortil den ogsaa bruges hos mange
andre indianske Folkeslag etc. Og Bramanerne betiene
sig deraf isteden for Regnepenge o. s. v.
48. Bulla. (Tdsk. Blasenschnecke.) Boblesnekke.
Testa univalvis, convoluta, inermis. Aper-
tura subcoarctata, oblonga, longitudinalis,
basi integerrima. Columella obliqva, lævis.
1. Ovum. (Tdsk. das Hühnerey) Vibeæg. B. testa
ovata obtuse subbirostri, labro dentato. *
Martini vol. I. tab. XXII. fig. 205. sqq.
2. Physis. (Tdsk. die Prinzenflagge. Orangenflagge.)
Oranieslagget. B. testa rotundata glaberrima pel-
lucida lineis crispata, spina retufa. *
Martini vol. I. tab. XXI. fig. 196.
3. Ficus. (Tdsk. die Feige.) Figenen. C. testa obo-
vato-clavata, reticulato-striata, cauda exserta, spira
obliterata. *
Martini vol. III. tab. LXVI. fig. 733. sqq.
49. Voluta. Valsesnekken. Testa unilocula-
ris, spiralis. Apertura ecaudata subeffusa. Co-
lumella plicata: labio umbilicove nullo.
1. Auris Midæ. V. testa coarctata, ovali-oblonga,
spina rugosa, columella bidentata. *
Martini vol. II. tab. XLIII. fig. 436. sqq.
2. Oliva. (Tdsk. die Mohrin, das Prinzenbegräbniß.)
Oliven. V. testa emarginata cylindroide, lævi,
spiræ basi reflexæ, columella obliqve striata. *
Martini vol. II. tab. XLV. fig. 472. sqq.
I Ostindien, ogsaa i Nordamerika etc.
3. Mitra. Biskopshuen. V. testa emarginata fusi-
formi lævi, labro denticulato, columella qvadri-
plicata. *
Martini vol. IV. tab. CXLVII. fig. 1360.
4. Musica. Nodesnekken. V. testa marginata fusi-
formi, anfractibus spinis obtusis, columella octo-
plicata, labro lævi crassiusculo. *
Martini vol. III. tab. XCVI. fig. 926. sqq.
50. Buccinum. (Tdsk. Sturmhaube, Kinkhorn.)
Kruksnekken, Kajehornet. Testa unival-
vis, spiralis, gibbosa. Apertura ovata, desi-
nens in canaliculum dextrum, cauda retusum.
Labium interius explanatum.
1. Harpa. Davidsharpe. B. testa varicibus æqvali-
bus longitudinalibus distinctis mucronatis, colu-
mella lævigata. *
Martini vol. III. tab. CXIX. fig. 1090.
2. †. Lapillus. B. testa ovata acuta striata lævi, colu-
mella planiuscula. *
Martini vol. III. tab. CXXI. fig. 1111. sqq.
I Havet omkring Europa. Dyret giver en vis
Purpurfarve, hvoraf Nordmændene betiene sig.
3. †. Undatum. (Tdsk. das Wellenhorn, Bartmänn-
chen.) B. testa oblonga rudi transversim striata:
anfractibus curvato multangulis. *
Martini vol. IV. tab. CXXVI. fig. 1206. sqq.
Lægger saavelsom endeel andre Søesnekker sin over-
maade talrige Yngel i en lang Rad hornagtige flade
Kapseler, der med den ene Rand ligge sasthæftede til
hinanden ved en fælleds Side, som vel undertiden er
en Fod lang.
4. Maculatum. (Tdsk. das große Tigerbein, die
Pfrieme.) Preenen. B. testa turrita subfusifor-
mi, anfractibus lævibus indivisis integerrimis. *
Martini vol. IV. tab. CLIII. fig. 1440.
For det meste i alle sydlige Have, ogsaa i det
stille Hav etc.
51. Strombus. (Tdsk. Flügelschnecke.) Skruv-
snekke, Vingesnekke. Testa univalvis, spi-
ralis, latere ampliata. Apertura labro sæpius
dilatato, desinens in canalem sinistrum.
1. Fusus. (Tdsk. die Sternspindel, Zahnspindel.)
S. testa turrita lævi, cauda subulata, labio den-
tato. *
Martini vol. IV. tab. CLVIII. fig. 1495. sqq.
2. Chiragra. (Tdsk. die Teufelsklaue, der Boots-
hacke.) Dievelskloen. S. testa labro hexadac-
tylo, digitis curvis, cauda recurvata. *
Martini vol. III. tab. LXXXVI. sqq. fig. 853.
sqq.
3. Lentiginosus. (Tdsk. der Kikfrosch.) S. testæ la-
bro antice trilobo incrassato, dorso verrucoso coro-
nato, cauda obtusa. *
Martini vol. III. tab. LXXVIII. fig. 800.
Laagene af denne og andre beslægtede Snekker (den
saa kaldte Ungvis odoratus eller Blatta byzantina.
Tdsk. Raücher-Klaue), var tilforn officinel.
52. Murex. Purpursnekken. Testa univalvis,
spiralis, exasperata futuris membranaceis. Aper-
tura desinens in canalem integrum, rectum s.
subascendentem.
1. Tribulus. (Tdsk. der Spinnenkopf.) M. testa ovata
spinis setaceis trifariis, cauda elongata subulata recta
similiter spinosa. *
Martini vol. III. tab. CXIII. fig. 1053. sqq.
2. Pyrum. (Tdsk. die getrocknete Birn.) M. testa
longiore flexuosa subulata. *
Martini vol. III. tab. CXII. fig. 1040. sqq.
3. Babylonius. Det babyloniske Taarn. M. testa
turrita, cingulis acutis maculatis, recto-caudata,
labro fisso. *
Martini vol. IV. tab. CXLIII. fig. 1331. sqq.
4. †. Antiqvus. (Tdsk. das nordische Kinkhorn.) M.
testa patulocaudata oblonga, anfractibus 8 tereti-
bus. *
Martini vol. IV. tab. CXXXVIII. fig. 1292.
sqq.
Paa Kysterne af Storbrittannien, Island etc.
5. Vertagus. (Tdsk. der Entenschnabel, die Schnau-
zennadel.) M. testa turrita, anfractibus superne
plicatis, cauda adscendente, columella intus pli-
cata. *
Martini vol. IV. tab. CLVI. sqq. fig. 1479.
sqq.
53. Trochus. (Tdsk. Kräuselschnecke.) Flad-
snekke. Testa univalvis, spiralis, subconica.
Apertura subtetragono-angulata s. rotundata,
superius transversa, coarctata: columella obli-
qvata.
1. Perspectivus. (Tdsk. die Perspectivschnecke, das
Wirbelhorn.) Perspectivsnekken. T. testa con-
vexa obtusa marginata, umbilico pervio crenulato. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXXII. fig. 1691. sqq.
En Snekke med særdeles mærkværdige Omvrid, der
i Midten lade et tragtdannet Rum imellem sig.
2. Magus. T. testa obliqve umbilicata convexa: an-
fractibus supra obtuse nodulosis. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXXI. fig. 1656. sqq.
3. Telescopium. (Tdsk. die Sectonne.) Søetønden.
T. testa imperforata turrita striata, columella exserta
spirali. *
Chemnitz, vol. V. tab. CLX. fig. 1507. sqq.
4. Iridis. (Fr. la cantharide. Engl. the beauty.) T.
testa imperforata ovata, subcærulea, lævi, obliqve
striata. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXI. fig. 1522. sqq.
Martyn's South-Sea shells. tab. 21. (24.) m.
Naar det blaalige Overtræk, der er omkring denne
skiønne Nye-Seelandske Snekke, er afbeitset, spiller
den i de meest levende Guldfarver, især i det høieste
Grønne.
5. Lithophorus. (Fr. la fripiere, la maçonne. Tdsk.
die Trödelschnecke.) T. testa imperforata rugosa,
qvisqviliarum impressionibus scabra. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXXII. fig. 1688. sqq.
Paa de vestindiske Øer. Den har sit Navn der-
af, at dens Skal er tæt belagt med en Mængde
Smaastene, Smaastykker af andre Sneglehuse etc.,
der foraarsage ujevne Judtryk paa Overfladen deraf
(næsten som af Hammerslag eller Kopparr).
54. Turbo. Testa univalvis, spiralis, solida.
Apertura coarctata, orbiculata, integra.
1. Cochlus. (Tdsk. die Schlangenhaut.) T. testa im-
perforata ovata striata: stria unica dorsali crassiore. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXXII. fig. 1805. sqq.
Laaget paa denne og nogle beslægtede Særslag er
den saa kaldede Veneris Navle (Umbilicus vene-
ris) der tilforn var officinel.
2. Scalaris. (Scalata.) Den ægte Vindeltrappe.
T. testa cancellata conica anfractibus distantibus. *
Martini vol. IV. tab. CLII. fig. 1426. sqq.
Fornemmelig paa den sydostlige Side af Koroman-
del; den udmærker sig ved sine fra hinanden staaende
Omvrid.
3. Clathrus. Den uægte Vindeltrappe. T. testa
cancellata turrita exumbilicata, anfractibus conti-
guis lævibus. *
Martini vol. IV. tab. CLIII. fig. 1434. sqq.
4. Terebra (aphrodite. Tdsk. die Trommelschraube.)
T. testa turrita: anfractibus carinis 6 acutis. *
Chemnitz vol. IV. tab. CLI. fig. 1415. sqq.
Titelkobberet til Martyn's South-Sea shells.
5. †. Perversus. (Tdsk. das Linkshörnchen.) Den
krusede Linkssnekke. T. testa turrita pellu-
cida: anfractibus contrariis, apertura edentula. *
Chemnitz vol. IX. tab. CXII. fig. 959.
Denne lille Snekke, der har forkeerte Omvrid,
findes hyppig paa gamle Pile og andre Træestammer.
6. †. Nautileus. Teglskiven. T. testa planiuscula
anfractibus annulatis, dorso cristatis. *
Chemnitz vol. IX. tab. CXXIII. fig. 1077.
Rösel Polypen-Historie. tab. XCVII. fig. 7.
55. Helix. (Engl. snail.) Testa univalvis, spi-
ralis subdiaphana, fragilis. Apertura coarc-
tata, intus lunata s. subrotunda: segmento cir-
culari demto.
For det meste Lands- og Ferskvands-Snegle.
1. †. Hispida. Børstesnekken. H. testa umbili-
cata convexa hispida diaphana, anfractibus qvinis,
apertura subrotundo-lunata.
2. †. Pomatia. (Fr. le vigneron. Tdsk. die Wein-
bergsschnecke, eßbare Schnecke.) Voldsnekken.
H. testa umbilicata subovata, obtusa decolore,
apertura subrotundo-lunata. *
Chemnitz vol. IX. tab. CXXVIII. fig. 1138.
Denne og forskiellige andre Særslag af denne vidt-
løstige Art ere siden 1768 blevne berømte ved For-
søgene i Henseende til Reproduktionen af deres af-
skaarne Hoveder, (som de have tilfælleds med de nøg-
ne Snegle, hvorom s. ovenfor S. 18 o. fl.) I en-
deel Egne, og især i Schweitz, drives henimod Faste-
tiden en betydelig Handel med disse Snegle. Man
har ogsaa der egne Sneglehaver, hvor endog mange
tusinde foeres etc.
3. †. Arbustorum. Kratsnekken. H. testa umbili-
cata convexa acuminata, apertura suborbiculari
bimarginata, antice elongata. *
Chemnitz vol. IX. tab. CXXXIII. fig. 1102.
4. Janthina. (Tdsk. die Purpurschnecke, der blaue
Kräusel, das Qualle-Bootchen.) Purpursnekke.
H. testa subimperforata subrotunda obtusa diapha-
na fragilisima, apertura postice dilatata, labro
emarginato. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXVI. fig. 1577. sqq.
I det middellandske saavelsom det atlantiske Hav
og i Sydsøen. Dyret giver som endeel andre Snegle
Purpursaft fra sig. Skallen selv er purpurblaa.
5. †. Vivipara. H. imperforata subovata obtusa cor-
nea: cingulis fuscatis; apertura suborbiculati. *
Frisch Insekten P. XIII. tab. I.
6. †. Nemoralis. (Fr. la livrée. Tdsk. die Wald-
schnecke.) Skovsnekken. H. testa imperforata
subrotunda lævi diaphana fasciata, apertura subro-
tundo-lunata. *
Chemnitz vol. IX. tab. CXXXIII. fig. 1196. sqq.
[Seite 401]7. Decollata. H. testa imperforata turrita: spira mu-
tilato-truncata, apertura ovata. *
Chemnitz vol. IX. tab. CXXXVI. fig. 1254.
sqq.
8. †. Haliotoidea. (Tdsk. der Milchnapf, die weiße
Ohrschulpe.) Det hvide Søeøre. H. testa imper-
forata depresso-planiuscula striis undatis; apertura
ovali dilatata usqve in apicem. *
Martini vol. I. tab. XVI. fig. 151. sqq.
56. Nerita. (Tdsk. Schwimmschnecke.) Svøm-
snekken. Testa univalvis spiralis, gibba, sub-
tus planiuscula. Apertura semiorbicularis:
labio columellæ transverso, truncato planius-
culo.
1. Canrena. (Fr. l'aile de papillon. Tdsk. der Kno-
tennabel.) N. testa umbilicata lævi, spira submu-
cronata, umbilico gibbo bifido. *
Chemnitz vol. V. tab. CLXXXVI. fig. 1860.
sqq.
2. †. Fluviatilis. Flodneriten. N. testa purpura-
scente, maculis albis tessulata. *
En overmaade net tegnet lille Snekke, der saavel-
som det følgende Særslag skal bære sin Yngel omkring
med sig udenpaa Skallen*).
3. Pulligera. N. testa lævi rudi, spirula excavato-
oculata, labio interiore lævi crenulato. *
57. Haliotis. (Tdsk. Meerohr.) Søeøret Te-
sta auriformis, patens: spira occultata laterali;
disco longitudinaliter poris pertuso.
1. †. Tuberculata. H. testa subovata dorso transver-
sim rugoso tuberculato. *
Martini vol. I. tab. XV. sqq. fig. 145. sqq.
2. Iris. (hipaüa.) Det nyeseelandske Søeøre. H.
testa ovata, dorso gibbo, spira alte prominula. *
Chemnitz vol. X. tab. CLXVII. fig. 1612. sqq.
martyn's South-Sea Shells. tab. 61. a. a.
Dette over al Beskrivelse prægtige glimrende Søeøre
har hiemme ved Nyeseeland. Det göttingske Muse-
um besidder, foruden Skallen selv, tillige alle Slags
Kunstværker af vore Antipoder, musikalske Instru-
menter, Zirater paa Canoer etc. der ere indlagte med
disse Conchylier.
58. Patella. (Tdsk. Napfschnecke.) Fløeskiæl.
Testa univalvis subconica absqve spira externa.
1. †. ?. Neritoidea. P. testa integra ovata apice sub-
spirali, labio laterali. *
2. Vulgata. P. testa subangulata: angulis 14 obsole-
tis: margine dilatato acuto. *
Martini vol. I. tab. V. fig. 38.
3. †. Lacustris. Søeskiællet. P. testa integerrima
ovali, vertice mucronato reflexo. *
4. †. Fissura. P. testa ovali striato-reticulata, vertice
recurvo, antice fissa. *
Martini vol. I. tab. XII. fig. 109.
5. Græca. (Tdsk. das Ziegenauge.) P. testa ovata
convexa: margine introrsum crenulato, vertice per-
forato. *
Martini vol. I. tab. XI. fig. 98. sqq.
Tournefort voy. du levant. vol. I. p. 294.
Spises hyppigen paa Øerne i Archipelagus.
[Seite 403]59. Dentalium. (Tdsk. Meerzahn, Meerröhre.)
Søetand. Testa univalvis, tubulosa, recta,
utraqve extremitate pervia.
1. †. Entalis. Pibestilken Tandskiæl. D. testa
tereti subarcuata continua lævi. *
Martini vol. I. tab. I. fig. I. sqq.
2. Minutum. D. testa tereti erectiuscula lævi mi-
nuta. *
60. Serpula. (Tdsk. Wurmröhre.) Ormerør.
Testa univalvis, tubulosa, adhærens.
1. Filograna. (Tdsk. die geflochtene Fadenröhre.) S.
testis capillaribus fasciculatis ramoso-glomeratis can-
cellatisqve. *
Seba vol. III. tab. C. fig. 8.
2. †. Glomerata. (Tdsk. der Vogeldarm.) S. testa
tereti decussato-rugosa glomerata. *
Martini vol. I. tab. III. fig. 23.
Dette lille Dyr, som jeg har havt Leilighed til at
undersøge, har en særdeles net Skabning, med syv
lange i Buer krummede og convergerende Arme, der
ved Roden ere besatte med 60 korte og lige Traade.
3. Penicillus. (Tdsk. der Venusschacht, Neptunus-
schacht, die Gießkanne.) S. testa tereti recta, extre-
mitatis disco poris pertuso, margine reflexo, tubu-
loso. *
Martini vol. I. tab. I. fig. 7.
Et besynderligt Slags Ormerør, hvis Munding lig-
ner Enden af en Vandkande, og som paa Randen er
ligesom indfattet med en Ring af korte Smaarør. Den
bageste Ende er næsten stedse afbrudt.
61. Teredo. (Tdsk. Darmröhre.) Jægteboret.
Testa teres, flexuosa, lignum penetrans.
1. Navalis. (Fr. le taret. Tdsk. der Schiffwurm, Pfahl-
wurm, Bohrwurm.) Jægteskiæl Pæl-Boloværk-
orm T. corpore tereti elongato, ore attenuato, ex-
tremitate postica pholadiformi, qvadrivalvi. *
Gottfr. Sellii hist. nat. teredinis. 1733. 4.
tab. I.
Dette farlige Dyr har for lang Tid siden været be-
kiendt i begge Indierne. Det bliver omtrent en Fod
langt. Opholder sig i Ege-, Elle-, Gran- og andre
Træer, hvori det bører sig fingertykke Gange, som
det udfoerer med en tynd Kalkskal. Det har især
1730 truet Holland med stor Ulykke, da det saaledes
udhulede Dæmningerne i Seeland og Friesland, at de
ikke kunde modstaae Bølgerne: det anretter ogsaa
endnu store Ødelæggelser især i Vestkappler-Diget.
Jeg har bragt efterstaaende Dyr under en sær-
skilt Orden, da de alt for meget vige af fra andre
Orme, og i det Hele derimod (i Særdeleshed i
Væven af deres yderste Beklædning) vise megen
indbyrdes Overeensstemmelse.
62. Echinus. (Tdsk. See-Igel.) Igelkiær.
Corpus subrotundum, crusta spatacea tectum,
spinis mobilibus sæpius aculeatum. Os qvin-
qvevalve subtus.
Skallen af Igelkiæret*) (hvis Textur hos mange
ligner Krebsskaller) er for det meste besat med bevæge-
lige Pigge, men som dog ikke maae blandes med Dy-
[Seite 405] rets egentlige saa kaldte Fødder og Bevægelsesredskaber.
Disse ere en Trediedeel længere end Piggene, men kun
saa længe kiendelige, som Dyret er under Vandet;
det trækker dem ind, naar det bliver taget ud af sit
Element. Et Igelkiær der har omtrent 2000 Pigge,
har omtrent 1400 saadanne Fødder. De høithvælvede
Igelkiær have inden i en besynderlig benet Opsats,
som er bekiendt under det sælsomme Navn af Aristo-
teles's Lygte. Men overhovedet variere de talrige
Særslag af denne vidtløftige Art særdeles meget, saa-
vel i Henseende til Dannelsen af deres Skaller som
til de saa kaldte Pigge, hvormed de ere besatte.
1. †. ? Esculentus. E. hemisphærico-globosus; areis
obsolete verrucosis. *
Klein tab. I. et XXXVIII. fig. 1.
2. Cidaris. E. hemisphærico-depressus; ambulacris
5 repandis linearibus: areis alternatim bifariis. *
Klein tab. VII. A. et XXXIX. fig. 2.
3. Orbiculus. E. planus suborbiculatus: ambulacris
5 ovalibus, ano subremoto. *
63. Asterias. (Tdsk. See-Stern.) Søestierne,
Korsfisk, Korstrold. Corpus depressum,
crusta subcoriacea, tentaculis muricata. Os
centrale, qvinqvevalve.
Søestiernernes Bevægelsesredskaber*) ligne Igel-
kiærenes. Dog kunne de ikke komme saa hastig fort
som disse, men kun langsomt som Sneglene.
1. †. Papposa. A. stellata, radiis 13, undiqve muri-
cata fasciculis. *
Link. tab. XXXIV. fig. 54, et al.
[Seite 406]2. †. Rubens. A. stellata, radiis lanceolatis gibbis,
undiqve aculeata. *
Disse Dyrs særdeles store Reproduktionskraft falder
fornemmelig i Øinene hos dette Særslag. Iblandt
en heel Række saadanne Søestierner af dette Særslag,
der fraae i Reproduktion, besidder jeg een, der af sine
fem Straaler aldeles havde mistet de fire, og som alle
fire allerede begyndte igien at voxe ud paa.
3. †. Ophiura. A. radiata radiis 5 simplicibus, stella
orbiculata qvinqveloba. *
Link tab. XXXVII fig. 65. et al.
4. †. Caput Medusæ. (Nsk. Søe-Soel, Søe-Navle.)
Medusehovedet. A. radiata, radiis dichotomis. *
Link tab. XVIII, fig. 29. et al.
Et overmaade besynderligen og anseeligt dannet Dyr,
paa hvis Omfang man har talt henved 82000 Ende-
grene*).
64. Encrinus. Stirps elongata, corpore termi-
nali radiato (aut ovali).
1. Asteria. (Isis asteria Linn. Tdsk. die See-Palme.)
E. stirpe spatacea articulata pentagona, ramis ver-
ticillatis; stella terminali sexfida ad basin, tum di-
chotoma.
Guettard in Mém. de l'ac. des sc. 1755.
Dette hidindtil i det mindste endnu meget sieldne
Dyr skal opholde sig ved Kysten af Barbados. Dets
saa kaldte Heved har megen Lighed med det sidst om-
talte Medusehoved.
2. Radiatus. (vorticella encrinus Linn.) E. stirpe car-
tilaginea continua, stella terminali octoradiata.
Chr. Mylius Schreiben an den Hrn. v. Haller.
Lond. 1755. 4.
3. Ovifer. (vorticella ovifera Linn.) E. stirpe cartila-
ginea continua, corpore terminali ovali.
Nærværende Orden forholder sig til de følgen-
de sidste, næsten som Conchylierne til Mollusca.
Dyrene selv have i det mindste i mange Arter af
begge Ordener meget overeensstemmende. Kun at
de i den sidste ere nøgne, ubedækkede, og kunne be-
væge sig af Stedet; da de derimod i denne beboe
særegne Huse, der sidde fast, og hos de fleste
Arter ere af steenagtig Substants og kaldes Coral-
ler*). Dog maae man ikke saa meget forestille sig
[Seite 408] disse Huse som byggede af deres Beboere, men me-
get mere som en Skal, der er dem medfødt, og
derfor ikke sammenligne dem med f. Ex. Bie-Zeller,
men hellere med Sneglehuse: kun at ved deres For-
plantelse det unge Dyr bliver drevet frem af det
gamle tilligemed sit kalkagtige Huus, ligesom en
Green drives frem af Stammen; og at derefter
disse mærkværdige Skabningers uhyre Størrelse og
Mængde lader sig forklare ved deres hurtige Vext
og Formerelse*).
65. Tubipora. (Tdsk. Röhren-Corall.) Coralli-
um tubis cylindricis, cavis, erectis, parallelis.
1. Musica. Orgelværket. T. tubis fasciculatis com-
binatis: dissepimentis transversis distantibus. *
66. Madrepora. (Tdsk. Stern-Corrall.) Stierne-
corallen. Corallium cavitatibus lamelloso stel-
latis.
1. Fungites. M. simplex acaulis orbiculata, stella con-
vexa: lamellis simplicibus longitudinalibus, subtus
concava. *
2. Labyrinthiformis. M. simplex acaulis, stella re-
pando-labyrinthiformi, sutura obtusa. *
Solander tab. XLVI. fig. 3. 4.
3. Ananas. M. composita, stellis angulosis convexis:
disco concavis. *
4. Astroites. M. composita, stellis confertissimis im-
mersis disco concavo-cylindrico. *
Seba vol. III. tab. CXII. fig. 17.
5. Porites. M. subramosa composita scabra, poris
substellatis confertis. *
6. †. Muricata. M. ramosa composita subimbricata,
stellis obliqve truncatis prominentibus adscenden-
tibus. *
7. Oculata. (Tdsk. das weiße Corall.) M. caulescens
tubulosa glabra flexuosa obliqve substriata, ramis
alternis, stellis immersis bifariis. *
Seba vol. III. tab. CXVI. fig. 1. 2.
8. †. Virginea. M. caulescens subdichotoma recta
solida, stellis alternis eminentibus. *
67. Millepora. (Tdsk. Punct-Corall.) Punkt-
corallen. Corallium poris turbinatis tere-
tibus.
1. †. Lichenoides. M. caulescens decumbens bifarie
dichotoma, ramis denticulatis binis porosis sca-
bris. *
Solander tab. XXIII. fig. 10. sqq.
[Seite 410]2. Fascialis. M. membranacea ramosa flexuosa utrin-
qve porosa. *
3. †. Cellulosa. (Tdsk. die Neptunus-Manschette.
Nsk. Hulfad, Søetrægt, Hulblad, Coraltrægt.)
M. membranacea reticulata umbilicata, turbinato-
undulata, hinc porosa pubescens. *
Cavolini tab. III. fig. 12. sqq.
4. †. Polymorpha. (Nsk. Biergruur, Kalkruur,
Søekul.) M. crustacea polymorpha solida, poris
nullis. *
Seba vol. III. tab. CXVI. fig. 7.
68. Cellepora. Hulkorallen. Corallium fora-
minulis urceolatis, membranaceis.
1. Spongites. (Adarce. Lapis spongiæ offic. Tdsk. der
Schwammstein.) C. lamellis simplicibus undulato-
turbinatis cumulatis; cellulis seriatis: osculo mar-
ginato. *
69. Isis. (Tdsk. Stauden Corall.) Stribecoral-
len. Stirps radicata solida, cortice molli habi-
tabili obducta.
1. †. Hippuris. (Tdsk. das Königs-Corall.) I. stirpe
articulata, geniculis attenuatis. *
Solander tab. III. fig. 1. sqq. tab. IX. fig. 3. 4.
2. Nobilis. Den røde Coral. I. stirpe continua,
æqvali, striis obsoletis obliqvis, ramis vagis. *
Fiskes fornemmelig paa Kysterne af Middelhavet,
og forarbeides i Marseille etc. til kostbare Kunstsager,
der føres til Ostindien, og især i Japan og China
skattes næsten ligesaa høit som Ædelstene.
3. Spiralis. (Gorgonia abies β Linn.) I. simplicis-
sima spiralis scabra. *
En Slags sort Coral*), som i Henseende til
sin Substants synes snarere at høre til denne end
følgende Art.
70. Gorgonia. Crusta calcarea corallina stirpem
vegetabilem obducens.
Stammerne selv synes at være virkelige Vegetabi-
lier, som blot ere overtrukne med Coralkruste, (deres
træeagtige Natur kan man i det mindste, især paa de
stærke Rodstammer, aldeles ikke tage feil af. Den
saa kaldte Venusvifte findes meget oste uden den dyriske
Overtrækning, og da viser den i ingen Henseende noget
Animalsk.
1. Abies. (Antipathes cupressina Pallas. Tdsk. die
See-Tanne.) G. paniculata, ramis recurvatis, mu-
ricato-scabris. *
2. Ceratophyta. G. subdichotoma, axillis divaricatis,
ramis virgatis bisulcatis, cortice rubro poris bifa-
riis. *
3. Verrucosa. G. bifaria, ramis flexuosis, cortice cal-
careo albido poris prominulis. *
Seba vol. III. tab. CVI. fig. 3.
4. Antipathes. Den sorte Corgl. G. paniculato-
ramosa ligno extus flexuose striato. *
Seba thesaur. T. III. tab. CIV. fig. 2.
5. †. Flabellum. (Tdsk. der Venusfliegenwedel.) Ve-
nusvifte. G. reticulata, ramis interne compres-
sis, cortice flavo. *
71. Alcyonium. (Tdsk. See-Kork.) Grundved-
det. Stirps radicata, stuposa, tunicato-corti-
cata. Animal hydra.
1. Exos. (manus marina. Fr. la main de ladre. Tdsk.
die Diebshand.) A. stirpe arborescente coriacea coc-
cinea superne ramosa, papillis stellatis. *
Gesner de aquatilib. pag. 619.
2. Epipetrum. A. stirpe cavata carnosa rufescente. *
Gesner de aquatilib. pag. 1287.
3. Ficus. (Tdsk. die See-Feige.) A. obovatum pulpo-
sum livens. *
4. †. Gelatinosum. A. polymorphum gelatinosum. *
72. Spongia. (Tdsk. Sauge-Schwamm.) Søe-
svamp. Stirps radicata, flexilis, spongiosa,
bibula.
1. Fistularis. S. tubulosa fusca simplex fragilis sen-
sim ampliata. *
Seba vol. III. tab. XCV. fig. 1. 7.
2. †. Officinalis. (Tdsk. der Badeschwamm. Nsk.
Siø-Vat, Siø-Vante.) S. foraminulata subramosa
difformis tenax tomentosa. *
3. †. Fluviatilis. (Tdsk. die Badaja.) S. conformis
polymorpha, fragilis, granulis repleta. *
Dette indenlandske Særslag udbreder en meget stærk
specifisk Lugt; og er ofte, men kun hændelsesviis gien-
nemvirket med Stammer af Fiæderbusk-Polyper.
Naar den er ung, ligger den for det meste kun flad
ved Strandbredde, Diger etc. Men med Tiden dri-
ver den Grene som Fingre eller Tagger. Jeg har fun-
den dette Særslag i de göttingske Stadsgrave, og siden
ofte anstillet alle Slags Forsøg med dem, uden dog
endnu at være bleven rette Kiendetegn vaer paa en vir-
kelig animalsk Natur.
73. Flustra. Coralbark. Stirps radicata fo-
liacea, undiqve poris cellulosis tecta.
1. †. Foliacea. F. foliacea ramosa, laciniis cuneifor-
mibus rotundatis. *
2. †. Pilosa. F. foliacea varie ramosa: poris infimo
dente setaceo. *
Overtrækker alle Slags Søetang, (fucus cartila-
gineus o. a. fl.)
74. Tubularia. Pibemosset. Stirps radicata,
filiformis, tubulosa.
Denne Art indbefatter iblandt andre Ferskvands-
Corallerne, nemlig Fiæderbust-Polyperne, (Fr. poly-
pes à panache) hos hvilke man, ligesom hos dem i Ha-
vet, adskiller Skallen og det deri boende Smaakryb,
der udmærker sig ved en ualmindelig smuk hvid Fiæder-
busk, men som den dog trækker ind ved den mindste
Rystelse eller i Doden. Skallen er i Begyndelsen
geleeagtig, men hærdes med Tiden, og viser sig ofte
hos et og det samme Særslag under meget forskiellige
Skikkelser. Jeg har seet enkelte deslige Smaarør
slynge sig omkring Vandplanter som smaa Tarme:
[Seite 414] andre, der vare voxte i Høiden med Grene som smaa
Træer imellem den ovensor nævnte Badaja: andre,
der i Tusindtal havde lagt sig tæt hos hinanden ved
Diger etc.: andre, der vare byggede ved hinanden i
tykke Klumper i en utallig Mængde o. s. v.
1. Indivisa. T. culmis simplicissimis; geniculis con-
tortis. *
2. Acetabulum. T. culmis filiformibus, pelta termi-
nali striata radiata calcarea. *
3. Campanulata. T. crista lunata, orificiis vaginæ an-
nulatis, corpore intra vaginam abscondito. *
Rösel Hist. der Polypen. Taf. LXXIII. LXXV.
Ligesom det følgende Særslag i Floder. Har hen-
imod 60 Arme eller Traade i Flæderbusken.
4. Sultana. T. crista infundibuliformi, ad basin ci-
liata. *
Et overmaade nydeligt Dyr, som jeg har fundet i
Stadsgravene omkring Göttingen. Det har 20 Arme,
der ere rangerte overmaade regelmæssigen som en lille
Fiæderbusk*)
75. Corallina. Stirps radicata, geniculata, fila-
mentosa, calcarea.
1. Opuntia. C. trichotoma: articulis compressis subre-
niformibus. *
2. †. Officinalis. Coralline. C. subbipinnata, ar-
ticulis subturbinatis. *
3. Rubens. C. dichotoma capillaris fastigiata: articu-
lis superioribus elevatis. *
4. Conglutinata. C. stipite simplici subincrustato, ra-
mis dichotomis omnibus conglutinatis, fronde fla-
belliformi nuda. *
5. Penicillus. C. culmo simplici, ramis fasciculatis
fastigiatis dichotomis flexilibus continuis. *
Solander tab. XXV. fig. 4. sqq.
76. Sertularia. Stirps radicata, tubolosa, cor-
nea, nuda, articulata: denticulis calyciformi-
bus obsita.
En vidtløftig Art, hvoraf endeel Særslag findes
paa de almindelige Østersskaller. Stammerne ere for
det meste overmaade fine, og al deres Skiønhed neppe
kiendelig for det blotte Øie. De sorplante sig ved
Blærer, som man kan ligne ved Æggestokke.
1. Operculata. S. denticulis oppositis mucronatis
erectiusculis, ovariis obovatis operculatis, ramis
alternis. *
2. †. Abietina. S. denticulis suboppositis tubulosis,
ovariis ovalibus, ramis pinnato-alternis. *
3. Thuja. S. denticulis distichis adpressis, ovariis
obovatis marginatis, stirpe dichotoma disticha. *
4. †. Falcata. S. denticulis secundis imbricatis trun-
catis, ovariis ovatis, ramis pinnatis alternis. *
5. †. Polyzonias. S. denticulis alternis subdenticu-
latis, ovariis obovatis polyzoniis, stirpe ramosa. *
Trembley har fundet Beboerne af denne Sertularie
fuldkommen lige med sine Ferskvands-Armpolyper
(deres ulige mindre Statur fraregnet).
77. Cellularia. Stirps crustacea, lapidescens,
e cellulis seriatis composita, plerumqve ramosa
et articulata, tubulis adhærens.
1. †. Fastigiata. (Sertularia fastigiata. Linn.) C. den-
ticulis alternis acutis, ramis dichotomis erectis fasti-
giatis. *
2. Flabellum. C. lapidea articulata ramosa dichoto-
ma articulis subcuneiformibus uno latere cellulosis. *
En overmaade fiin elegant Cellularie fra Ostindien.
3. Cirrata. C. lapidea articulata ramosa dichotoma,
articulis subciliatis, ovato-truncatis, uno latere pla-
nis celliferis. *
Ligeledes en af de netteste Skabninger af denne
Art. Ogsaa fra Ostindien.
Man har tillagt Skabningerne af denne og
den forrige Orden det fælleds Navn: Zoophyt eller
Dyrplante. Og mange Polyper af denne Orden
ligne virkeligen ogsaa saare meget de Dyr af den
forrige, hvilke beboe Corallerne. Kuns have de i
denne ikke noget bedækket Legeme, i det mindste ikke
saadanne Coralhuse, som de i den forrige. Der-
[Seite 417] foruden kunne ogsaa de allerfleste, om ikke alle, for-
andre deres Plads; (have, som man kalder det, stir-
pem liberam.) Nogle ere dog derhos forbundne i
een fælleds Stamme, andre derimod enkelte. Men
derforuden ere endnu Infusionsdyrene og andre
slige Dyr indbefattede med i denne Orden.
78. Pennatula. (Tdsk. Seefeder.) Søefiær.
Stirps libera, penniformis.
Man adskiller paa disse mærkværdige Søeskabninger,
ligesom paa en Fuglefiær, to Hoveddele, nemlig Stil-
ken og Fanen. Den sidste bestaaer af 20, 30 eller
endnu flere bueformige Arme, hvormed den øverste
halve Deel af Stilken er besat paa begge Sider. Paa
hver af disse Arme staae igien 10, 12 og flere, over-
maade ziirlige, smaa, paa Randen takkede Bælge,
og i hver af dem sidder en geleeagtig, fiin Polyp med
8 Arme til at gribe fast med; saa at der paa en et
Spand lang Søefiær tælles i det mindste over 500
saadanne smaa Armpolyper.
1. Grisea. P. stirpe carnosa, rachi lævi, pinnis im-
bricatis plicatis spinosis. *
B. S. Albini annot. acad. L. I. tab. IV. fig. 1. 2.
2. †. Phosphorea. P. stirpe carnosa, rachi scabra,
pinnis imbricatis. *
Phil. Transact. vol. LIII. tab. XIX. fig. 1-4.
Lyse saa stærkt i Mørke, at man, naar de ved
Fiskedræt trækkes ud af Vandet, ved deres Skin tyde-
lig kan kiende alle Fiskene i Nettet.
3. Rubra. P. stirpe carnosa, rachi pennata, pinnis
imbricatis lævibus. *
B. S. Albinus l. c. fig. 3. 4.
[Seite 418]79. Hydra. (Fr. polype à bras en forme des cor-
nes. Tdsk. Armpolype, Vielarm) Armpolyp.
Corpus gelatinosum conicum. Os terminale
cinctum cirris filiformibus.
Disse saa almindelig bekiendte Dyr*) ere geleeag-
tige, halvgiennemsigtige, og ikke lette at kiende for
uøvede Øine. Naar de ere i Roelighed ere deres Lege-
me og Arme udstrakte, men ved en voldsom Berørelse,
eller udenfor Vandet, trække de sig sammen til en ufor-
melig Klump. De findes fra de første varme Foraars-
dage til i Høsten i sagte løbende Vande og Damme,
og sidde med den bagerste Ende fast paa Vandplanter,
Sneglehuse etc. Ofte seer man nogle hundrede ved
hverandre: og da synes undertiden deres Arme at
krydse sig imellem hverandre som ureedt Hør, skiønt
ethvert enkelt Dyr dog kan trække sine tilbage uden at
forvikle dem blandt de andres. Deres hele Legeme er
egentlig blot en umættelig, Mave, forsynet med Arme
til at gribe med. Sommeren igiennem formere de
sig, i det de uddrive levende Unger som Aflæggere af
deres Legemer, og disse rive sig ofte først løs fra Mo-
deren, naar der alt igien ere udvoxne Unger paa dem.
Men naar Vinteren nærmer sig, maae de, hvis man
skal slutte af Analogien med Fiærbusk- og Blomster-
[Seite 419] Polyperne, vel lægge Æg, af hvilke da Yngelen bry-
der frem om Foraaret. Man kan skiære dem i sex og
flere Stykker, og hvert Stykke vil inden nogle Dage igien
være udvoxet til en heel Polyp. Man kan stikke flere
Polyper ind i hverandre, eller og sammenhele dem til
underlige monstrøse Grupper. Man kan vende dem
ligesom en Handske ved et, rigtig nok Øvelse og
Taalmodighed udfordrende, Haandgreb. Man kan
opsprække dem efter Længden, og udbrede dem som et
Stykke Baand; og endogsaa da kunne, som Rösel
først har bemærket, flere opæde, eller egentlig smelte
sammen med hinanden paa en ei let begribelig Maade.
Man kan, efter Hofraad Lichtenbergs mærkværdige
Forsøg*), giennemskiære dem med Slynger af Haar,
og medens at Slyngen lidt efter lidt giennemskiærer
dem, voxe de derved adskilte Dele dog allerede sam-
men o. s. v.
1. †. Viridis. (Tdsk. der grüne Armpolype.) Grønne
Polyp. H. viridis tentaculis brevioribus. *^
Dette Særslag synes at variere mere i Henseende til
Legemets og Armenes Styrke og Længde, end de øvrige.
Jagttagelsen af disses Reproduktion har først bragt mig
til at undersøge Dannelsesdrivten (§. 9. o. f.)
2. Fusca. Den brune Polyp. H. fusca, corpore
longiore, cirris longissimis. *
3. †. Grisea. (Tdsk. der Orangegelbe Armpolype.)
Graapolyp. H. aurantia, corpore longiore, cir-
ris longioribus. *
80. Brachionus. (Fr. polype à bouquet. Tdsk.
Blumenpolype.) Blomsterpolypen, Hvirv-
[Seite 420] leren. Stirps ramosa, polypis terminalibus
ore contractili (plerisqve ciliato.)
Ogsaa en overmaade mærkværdig. Skabning, men
hvis nærmere Undersøgelse dog udfordrer et stærkt be-
væbnet Øie. Blomsterpolyperne leve som Grene paa
en fælleds Stamme, da en saadan Kolonie forekommer
det blotte Øie, som en Kugle Skimmel, men som ved
Glassets mindste Rystelse for et Øieblik farer ganske
sammen, og synes at forsvinde.
1. Anastatica. B. stirpe multifida, floribus campanu-
latis. *
Disse overmaade fine smaa Dyr forplante sig paa
den simpleste Maade ved Deling (§. 19. S. 23.)
81. Vorticella. (Tdsk. Afterpolype.) Snurre-
ren. Corpus nudum, simplex, vagum.
De fleste Snurrere leve selskabeligen, saa at tusinde
af dem ofte ere samlede, og da næsten see ud som
Skimmel. Jeg har selv seet levende Vandsalaman-
dere langs ad Ryggen ganske tæt overdragne med utal-
lige af disse Dyr.
1. †. Stentorea. (hydra stentorea. Linn.) Trompet-
snurreren. V. corpore infundibuliformi, tenta-
culis ciliaribus. *
2. †. Rotatoria. (Engl. the wheel-animal. Tdsk. das
Räderthier.) Hiulsnurreren. V. corpore pellu-
cido, tentaculis rotatoriis ciliatis. *
Dette overmaade besynderlige mikroscopiske lille
Dyr findes meest i alle staaende Vande og Infusioner,
svømmer overmaade behændigt, forandrer derved næsten
hvert Øieblik sin Skikkelse; skal kunne ligge hele Aar i
[Seite 421] det Tørre som død, og dog siden opleve igien i enhver
Draabe Vand etc. Det dunkle Legeme i Fordelen af
Hiulsnurreren, hvilket Fontana, Spallanzani og an-
dre, uagtet dets vilkaarlige Bevægelse, have holdet for
Dyrets Hierte, er, som jeg troer nøie at have over-
beviist mig om, et til Spisekanalen hørende Organ,
og intet Hierte.
82. Volvox. Vælteren. Corpus liberum, ro-
tundatum, gelatinosum, gyratile.
1. †. Glohator. (Tdsk. das Kugelthier.) Klodevæl-
teren. V. globosus, superficie granulata. *
En lille Kugle af guul, grøn eller anden Farve, som
uden noget synligt Bevægelsesredskab dog vælter sig
frem og dreier sig omkring i Vandet. Man kan alt
i Livet paa den Voxne kiende Efterkommerne til det
fierde Leed.
83. Chaos. Corpus liberum, simplex: (generi
polymorphon, speciebus uniforme.)
Vi indbefatte med Linné, til Beslutning paa hele
Dyrhistorien, under dette Slægtsnavn de utallige
mestendeels for det blotte Øie usynlige Skabninger,
hvoraf uoverseelige Særslag findes i mange Slags
staaende Vande (især i saadanne, hvori den Priest-
leiske grønne Materie vegeterer), eller i Infusioner af
alle Slags dyriske og vegetabiliske Substantser (hvoraf
Navnet Infusionsdyr har sin Oprindelse), eller i
Safter, som ere blevne sure, eller i de fleste mandlige
Dyrs modne Sæd, eller i endnu andre forskiellige
Fluida. Derimod er det ugrundet, at Støvet af Pilsene
eller Brand i Korn skulde blive til saadanne levende
Dyr. Men det er dog rigtigt, at mange ere udmær-
ket seilivede, saa at de kunne modstaae det kogende
Vands Hede og den stærkeste Frost og kunne leve flere
[Seite 422] Uger i saakaldet lufttomt Rum etc. Deels formere de
sig ved Deling, deels føde de levende Unger, og nogle
lægge Æg.
1. †. Angvillula. (Tdsk. die Eßig-Aale, Kleister-
Aale.) C. filiforme, utrinqve attenvatum. *
Baker's employment for the microscope. tab. X.
fig. 8. 9.
I gammelt Bogbinderklister, i Viineddike, ogsaa
i rachitisk Korn (grains rachitiqves eller avortés) etc.
thi de smaa Orme, som findes i alle disse tre Ting,
synes dog kun at være lidet forskiellige fra hverandre.
Man forsikkrer, at de, ligesom Hiulsnurreren, skulle
kunne fortørres, og endda endog efter 25 og flere
Aar igien blive levende ved Vædning.
2. †. Spermaticum. (Tdsk. die Samenthierchen.)
Sæddyret. C. corpore ovato, cauda brevi fili-
formi. *
I moden mandlig Sæd. Dog ere de tilforladelig
blot Beboere og Giæster af denne Saft, og intet min-
dre end Spirer, som efter Modtagelsen skulde udvikle
sig til nye Mennesker.
Hos andre rødblodige mandlige Dyr have de tildeels
en, fra den angivne, meget forskiellig Skikkelse. Lige-
som derimod Eselets ligner de hos Mennesket fuld-
kommen.
Vi komme til det andet Rige af levende eller orga-
niseerte Legemer, nemlig Vexterne, som adskille sig
fra Dyrene, først ved Mangel paa vilkaarlig Bevæ-
gelse, og dernæst ved Roden (§. 3. og 4.) igiennem
hvilken de indsuge deres Næringssaft, og som nok er
den eneste udvortes Deel, hvilken alle Planter (i det
høieste med faa Undtagelser hos Trøfler, Trold-
smørret etc.) have tilfælleds med hverandre.
Ogsaa deri er Vexternes Dannelse overhove-
det forskiellig fra de allerfleste Dyrs, at deres Vext,
og især Antallet paa deres enkelte Dele, (Grenene,
Bladene, Blomsterne etc.) ikke er saa bestemt, men
i det Hele meget foranderligere.
Desto eensformigere synes derimod deres ind-
vendige Bygning at være, da det organiske Grund-
stof til alle Vextens Dele dog til Slutningen synes
at reducere sig til de egentlig saa kaldte Kar (Aarer)
[Seite 424] og til den derimellem liggende celluløse Væv. Iblandt
hine maae især mærkes de, som bestaae af flade paa
langs opvundne Spiraltraade; og i det celluløse Væv
fornemmelig de derimellem udstrøede større Blærer
(utriculi).
Anm. Af denne Vexternes faa organiske Bestanddeles
(deres saa kaldte partium similarium) saa eensformige
Identitet forklarer sig iblandt andet ogsaa de deraf
sammensatte Deles (partium dissimilarium) Forvand-
ling til hverandre. Bladene for Ex. til Blomster-
bægeret, eller til Blomstens Krone, især ved dob-
belte Blømster etc.*); ogsaa at man kan plante
Træer forkeert i Jorden, og derved forandre deres
Geene til Rødder og disse igien til løvklædte Grene.
Planternes, af hiint organiske Grundstof,
sammensatte besynderlige Dele, og deres Forret-
ninger, lade sig beqvemmest inddele i de til Ernæ-
ringen og de til Forplantelsen hørende. Om hine
først.
Hovedredskabet til Planternes Nutrition, hvor-
ved nemlig deres Næringssaft tilføres dem, er Roden,
hvormed de allerfleste sidde fast i Jorden, og hvis
Storrelse og Omfang undertiden er betydeligere
end den hele øvrige Vexts. Kraften, hvormed de
krybe omkring, er saa stærk, at endog tykke Mure
kunne sprenges, ei allene ved store Egerødder, men
endog ved de smaa larvelignende Rødder af Ved-
[Seite 425] bende. For ogsaa at oplive nøgne Mure og Klip-
per med Vexter, lader Naturen, paa det de kunde
slaae Rødder, først tørre Lichenes og andre saa kaldte
plantas aëreas flyve derhen, som behøve liden Næring
og af hvis Jord, naar de ere forraadnede, større Plan-
ters Sæd, som bringes derhen af Vind og Fugle,
kunne udspire og trække Næring.
Men nogle Planter trække deres Næring ikke
umiddelbar af Jorden, men leve, ligesom Utøi, paa
andre Vexter, og nære sig ved at udsuge endeel af
disses Næringssaft; hvorfor de kaldes Snylteplan-
ter (plantæ parasiticæ). Saaledes nogle Moosarter,
Fuglelimet, Hørsilken (cuscuta europæa og epithy-
mum) o. s. v.
Anm. Der gives ogsaa Planter, som synes at have slaaet
Rodder i Jorden, og dog altid sidde fast med deres
Rodtrævler paa andre Nabor-Planters Rødder, og
nære sig ved dem. Saaledes for Ex. hydnora afri-
cana paa euphorbia mauritanica og andre. – s. Schwed.
Abhandl. XXXIX. B. S. 132.
Den Næringssaft, som Rødderne indsuge, be-
staaer af Vand, som maae være besvangret med
saltagtige, phlogistiske og jordige Dele. Heraf kan
det sorklares, hvorledes mange Planter kunne næres
og opvoxe uden Jord f. Ex. Hyacinthzvibler paa blot
Vand, og efter Bonnets Forsøg andre Planter i
vaade Papirspaaner, Bomuld o. s. v.
Men denne Næringssaft fordeles og omdrives
ikke hos Planterne som hos de rødblodige Dyr,
ved et Kredsløb i Legemet, men de ligne, saavel
heri som ogsaa i mange andre Indretninger i deres
indvendige Bygning, snarere Insekterne, da man,
som, ovenfor er sagt (§. 128.), i det mindste hos
mange af dem, intet Spor finder af Aarer, som
kunde være bestemte til noget Kredsløb.
Hos mange Vexter deler Roden sig strax oven-
for Jorden i Blade, men hos de fleste forlænger den
sig først i en Stamme eller Stængel, Straae
(som man kalder det hos mange Planter), men som
i Grunden har samme Structur som Roden selv.
Yderst ere de nemlig bedækkede med en fiin Yder-
bark, under hvilken Barken og Basten; længere
inde den træeagtige Substants, og sædvanlig i Mid-
ten Marven.
Egentligt sandt Træe findes kun hos Buske og
Træer, hos hvilke der udvendig, hvor det støder til
Barken, hvert Aar formeres et eller egentlig to nye
Træelag (alburnum) af den saa kaldte Bast (liber).
Anm. Denne karfulde Bast er hos Træerne og Buskene
(Itgesom hos de fleste andre Vexter det under deres
Bark analog befindelige Lag af Kar) den vigtigste Deel
af deres Legeme til dets sunde Næring. – Bark,
Træe og Marv kunne meget før, uden mærkelig
Skade for Træets Sundhed forstyrres.
Stammen deler sig for det meste i Grene,
disse igien i Qviste, paa hvilke endelig Bladene
sidde, hvilke dog i Grunden ere sammensatte af de
samme Dele som Roden og Stammen; da man
ogsaa paa dem kan adskille Yderhud, Bark, træeag-
tig Substants og Marv. Marven ligger i Midten
af Bladet imellem det (for det meste dobbelte) træe-
agtige Nær, fra hvilket man ved Indskiæring og
andre Haandgreb kan afsondre de øvrige Dele, og
derved forfærdige de saa kaldte Blad-Skeletter.
Dette træeagtige Næt er paa begge Bladets Sider
overtrukket med en særdeles Hud, som man i Al-
mindelighed kalder cuticula; men som dog endnu er
meget forskiellig fra den egentlige overmaade fine
Yderhud, som alleryderst overtrækker Bladet, af
en langt mere sammensat Bygning end denne, og
snarere en virkelig Bark.
Anm. Denne Blade-Bark bestaaer, som man seer un-
der en stærk Forstørrelse, af et særdeles si [...] Næt
af Kar, imellem hvis Masker talrige Kirtler ere
indsprengte. Dette Næts Skikkelse er ikke allene mær-
kelig forskiellig hos de mangfoldige Særslag, men
endoa paa eer og det samme Blads forskiellige Sider,
efter begge disse Siders forskiellige Forretninger, om
hvilke der tales i den følgende §. Tab. II. fig. 1.
er Barken paa den underste – og fig. 2. den paa
den øverste Side af et Pæreblad stærkt forstørret af-
tegnet.
Disse forskiellige Dele ere saa meget mere mærk-
værdige, som Bladenes Forretning selv er det; da de
med den ene, men især med den øverste Side, ud-
[Seite 428] dunste Planternes overflødige Safter ligesom deres
Excrementer (§. 16), og deriblandt, især i Lysnin-
gen, megen, for Mennesker og andre rødblodige
Dyr velgiørende, dephlogistiret Luft; og med den
anden Side indsuge mange phlogisticeerte og andre
luftagtige Fluida; tilmed have de en meget betyde-
lig Andeel i Vexternes Næring, og derved tillige
en saa yderst vigtig Indflydelse paa Naturens Huus-
holdning i det Store.
Anm. De allerkraftigste stimuli, hvorved Planterne blive
skikkede til disse Forretninger, og overhovedet deres
sunde Flor og Farve bevirkes, ere Varme, og især
Lys, hvis mægtige Indflydelse paa Vegetationen er
umiskiendelig. – Hos mange ogsaa Vinden o. s. v.
Hos de fleste Vexter i det koldere Himmelstrøg
ere dog disse saa vigtige Dele en forgiængelig Pry-
delse, hvormed de ere zirede Sommeren igiennem,
men som ved Vinterens Ankomst fortørres, visner
og tildeels falder af. At denne Bladenes Affalden
især bevirkes af Frosten, som nedsænker Vexterne i
deres Vintersøvn, og, ligesom hos Dyrene, for-
sinker deres Safters Løb, trækker Karrene sammen,
saa at Bladene nu blive hindrede i deres Forretnin-
ger og døe hen, er iblandt andet klart deraf, at de
hede Zoners Vexter ikke saaledes ere udsatte for denne
Løvets Affalden, og at selv i de koldere Egne de Plan-
ter, som have et fast harpixagtigt Blad, som f. Ex. de
fleste Naaletræer, Vedbenden, Hvidtornen, Bux-
bommen o. s. v. beholde det grønt Vinteren over.
Anm. Men ligesom der gives Dyr, som just om Vinte-
ren ere meest levende, parre sig paa den Tid etc.
(s. f. Ex. ovenfor §. 68.) saa gives der ogsaa mange
Planter, som da vegetere allerstærkest, som den sorte
Nyserod, Tidløsene, Sneeklokker etc.
Hos mange Vexter er det frappant, hvorledes
Bladene hver Aften sammenlægge eller dog nedsænke
sig, og ligesom begive sig til Roe og falde i Søvn.
Dette kommer ikke blot af den kiølige Aftenluft, thi
det skeer ligesaavel i Drivhuset som i frie Luft; hel-
ler ikke blot af Mørket, thi mange Planter sove om
Sommeren inden Klokken 6 om Eftermiddagen;
men det er formodentlig en Art Forfriskelse, ligesom
Dyrenes Søvn. Saaledes lukke visse Blomster sig
til bestemte Timer, f. Ex. det gule Giedeskiæg (tra-
gopogon luteus) tidlig efter 9 o. s. v. og det meest
til bestemte Tider; saa at man paa en Spadseregang
kan vide Tiden af en saadan Vexts endnu aabne
eller alt lukte Blomst.
Desuden vise endnu mange Planter forskiellige
andre Slags eiendommelig Bevægelse, hvorhen
f. E. især hører deres Træk efter det dem paa mange
Maader saa overmaade velgiørende Lys, hvilket
Træk langt fra ikke blot kan mærkes paa Soelblom-
sterne, men næsten paa alle Vexter, især i Driv-
husene, hvor Blomsterne ofte trænge sig saa tæt
imod Glarvinduerne efter Lysningen, som om de
vare pressede derimod. Fremdeles bevæge mange
Dele paa visse Vexter sig meget levende, naar de
[Seite 430] blive berørte, f. Ex. Bladene og Grenene af Sandse-
urten (mimosa pudica), eller averrhoa carambola,
eller (dionaea muscipula), hvis Blade, naar endog
kun en Myg sætter sig paa dem, i Øieblikket slaae
sammen og trykke Insektet ihiel. Men særdeles
mærkværdig er den udmærket levende Bevægelse,
som i Befrugtningstiden mærkes i mange Tvetulle-
blomsters Kiønsdele, da f. Ex. Stovtraadene paa
den almindelige Berberisse, naar de berøres (naar
f. Ex. et Insekt sætter sig paa Blomsten, for at
trække Honningsaften udaf dens Bund) paa dens
indvendige Side (hvor den er rettet hen imod Frugt-
knuden) slaae ind og drive deres Støvpunge mod
Arret paa Hunnen, og derved bevirke dens Be-
frugtelse.
Saa frappante imidlertid alle disse Bevægel-
ser ere, og saa sandselige Beviser de give paa Livs-
kræfternes Nærværelse og Styrke hos Vexterne,
saa adstille de sig dog ved nøie physiologisk Prøvelse
paa det tydeligste fra Dyrenes udelukkende Eien-
dom, nemlig den vilkaarlige Bevægelse, om hvil-
ken man et engang kan finde ægte Spor hos de, for
deres Bevægelse, meest bekiendte Planter (som hos
hedyfarum gyrons).
Anm. – I det mindste kiender jeg ikke et eneste Dyr,
som tager sia Næring til sia uden vilkaarlig Bevæ-
gelse, og derimod ikke en eneste Plante, som tager
sin til sig med den.
Foruden de hidindtil beskrevne Dele af Vex-
terne ere ogsaa nogle, som Viinstokken, forsynede
[Seite 431] med Klyngtraade til at gribe fat og holde fast med;
andre ere forsynede med Torne (aculei) i Barken,
eller med Braadde, Pigge, (spinæ) som udspringe
af Træet selv. Mange Planter i de koldere og i de
hedeste Jordsirøg ere bedækkede med et meelagtigt
eller uldagtigt Overtræk. Nogle Vexter i de hede
Egne ere besatte ligesom med Perler, andre (me-
sembryanthemum crystallinum) som med utallige
Glasdraaber o. s. v.
Af disse, paa anførte Maade (§. 168. og 173.),
af Vexterne indsugede og i deres faste Dele udbre-
dede Næringssafter beredes nu de dem egne specifiske
vegetabiliske Safter, som man igten inddeler i
den over hele Vexten udbredte vegetabiliske Hoved-
saft og i de af denne afsondrede særdeles Localsafter.
Iblandt alle disse egentlige vegetabiliske Safter her-
sker en meget mærkværdig Forskiellighed. Mange Vex-
ter indeholde en melkagtig, tildeels ætsende Saft;
andre give Gummi; nogle Træer, især iblandt
Naaletræerne, i høi Alder en Harpix; andre Plante-
dele indeholde Meel, Sukker, Manna, Vox, Kam-
pher, Balsom etc. Nogle faa det saa kaldte elastiske
Harpix (cahutchuc, Tdsk. das Federharz, Resina
elastica off.) o. s. v.
Anm. Herhen høre ogsaa visse Planters specifiske Uddunst-
ninger, som for Ex. den hvide Diptams harpixag-
tige og antændelige etc. –
I Henseende til Planternes og deres Deles Lugt
er det ogsaa mærkværdigt, at mange f. Ex. Orange-
blomsterne, endnu beholde den længe efter Doden;
andre, som Resoda, derimod miste den; men endnu
[Seite 432] andre, for Ex. Giedeklever, trifolium melilotus, forst
da faae den i sin hele Styrke.
Men at disse forskiellige Safter maae tilberedes
i Vexterne selv ved mange Slags Secretioner og
Forandringer af de indsugede Næringssafter, sees
alt deraf, at Ruden faaer sine bittre, Syren sine
sure, og Salaten sine kiølende Safter i samme Jord-
strøg og i samme Bed i Haven; og at Safterne kun-
ne være saa overmaade forskiellige i een og den sam-
me Plante, ja i een og den samme Frugt.
Men desuden bidrager virkelig Jordens og
Klimatets Forskiellighed meget til Safternes for-
skiellige Beskaffenhed i Planterne; hvorfor ogsaa
mange Planter, naar de forplantes i fremmed Jord,
forandre saavel deres Dannelse som Beskaffenheden
af deres Safter, tabe derved af deres Kræfter o.
s. v.; andre derimod forædles derved. Overhove-
det nærer næsten enhver Jordart sine egne til den
passende Planter, saa at man undertiden kan allene
af de Planter, som voxe vildt i en Egn, giætte sig
til Beskaffenheden af dens Jordbund; dog har For-
synet givet de Planter, som ere de uundværligste
for Mennesket, det store Fortrin, læt at kunne vænne
sig til ethvert fremmed Klima, saa at f. Ex. Korn-
arterne o. s. v. som dog synes svagelige kunne bedre
udholde ganske forskiellige Klimater, end Ege- og
andre Træer, der see nok saa robuste ud.
Anm. 1. De fra Chili nedstammende Kartoffler f. Ex. lyk-
kes nu næsten i den hele gamle Verden; ligesaavel
ved Cap som i Egnene af det asiatike Rusland etc.
Anm. 2. Det er mærkværdigt, at visse Ordener af Plan-
ter haves i mange Klimater i største Manegfoldighed,
og derimod andre, nok saa almindelige, næsten ganske
manale der. Paa de vestindiske Øer før Ex. findes
i Forhold yderst faa Mosser (musci frondosi) og der-
imod desto flere Brægner.
Vi komme nu til Planternes Forplantning,
hvis mangfoldige Maader dog i det Hele kunne lade
sig sammendrage til tre Hovedveie. Til Forplant-
ningen ved Rødder og Grene; for det andet ved
Øine, og endelig ved Sæd.
Den første Propagationsmaade, nemlig ved
Grene, af hvilken vi alt have bemærket nogle Spor
hos Polyperne og andre, er mere almindelig i
Planteriget. Mange Vexter formere sig nemlig af
sig selv paa denne Maade. Hos mange andre har
Kunsten giort det efter ved Aflæggere. Der gives
f. Ex. et Slags Figentræe (Baniantræet, ficus in-
dica), hvis Grene hænge ned, og, saasnart de be-
røre Jorden, slaae Rødder af sig selv, saa at et eneste
Træe med Tiden kan forestille en liden Skov, hvis
Stammer oventil ere forbundne ved Buer.
Anm. Nogle Mile fra Patna i Bengalen staaer et saadant
Bamantræe med 50 60 sammenhængende Stammer,
som, efter en for 10 Aar siden soretagen Maalung,
har 370 Fod i Giennemsnit, og Skoggen, som den
kaster om Middagen, over 1100 Fed i Omkreds.
Anderledes er derimod den anden Forplant-
ningsmaade ved Øine. Saaledes kalder man nem-
lig de smaa Knopper, som om Høsten komme tilsyne
paa Træerne, der hvor Bladstilkene sidde fast, men
hos de fleste først aabne sig og springe ud om For-
aaret. De findes næsten kun paa Træerne i det
koldere Jordstrøg, og falde hos nogle af sig selv af;
de spire ogsaa op, som en Sæd, naar man saaer
dem forsigtigt. Man kan, som bekiendt, inocu-
lere disse Øine ind i andre Stammer, eller og ind-
pode den deraf fremkomne Qvist.
Zviblerne have meget ligt med Øinene, kun
at disse fremkomme paa Træernes Stamme, og alt-
saa over Jorden, men de egentlige Zvibler paa lilie-
agtige Vexter under Jorden umiddelbar paa Roden;
at Stammen hos hine bliver ved at leve, og nærer
Øinene; men derimod den hele gamle Plante, Ro-
den og Zvibelen undtagen, døer hos disse.
Men langt almindeligere, end alle disse For-
plantningsveie, og næsten udbreder over hele Plante-
riget, er endelig den tredie Maade (§. 182) for-
medelst Blomsten, som siden enten modnes til Frugt
eller paa anden Maade til Sæd. Thi denne, den
maae i øvrigt være dannet som den vil, den maae
staae allene eller være forbunden med flere i en Klase,
Række, Ax etc., indeholder i sin Midte paa den saa kaldte
[Seite 435] Frugtbund (receptaculum, tab. II fig. 3. a.) nogle
udmærket dannede Dele, af hvilke nogle ere mand-
lige, andre qvindelige, og disse skulle, naar For-
plantningstiden er kommen, befrugtes af hine. I
Henseende til deres Bestemmelse og Forretning have
altsaa disse vegetabiliske Organer megen Lighed med
Dyrenes Avleredskaber. Kun adskille de sig derved,
at de ikke ere Vexterne medfødte, eller blive hos
dem deres Levetid igiennem, som hos Dyrene, men
at der maae dannes nye Redskaber til hver nye Par-
ring.
Anm. Hvad ovenfor S. 267. §. 136. er sagt, at man
kunde forlænge mange Insekters Liv red at sorhale
deres Parring, finder i visse Maader ogsaa Sted hos
mange Vexters Blomster. Kiønsdelene i Hunnen af
Hamp for Ex. holde sig længe, naar de kun ikke
blive berørt af noget Støv fra Manden. Saasnart
dette skeer, visne de.
De qvindelige Dele ligge for det meste i Mid-
ten, kaldes Stovveien, Hunnen (pistillum, tab.
II. fig. 3. b. c. d.) og bestaae af Frugtknuden (ger-
men b.).), Griffelet (stylus. c.) og Arret (stigma. d).
Frugtknuden sidder enten med de øvrige Dele inden-
for Blomsterbladene (germen superum), eller som
hos Rosen, Æblerne etc. nedentil udenfor dem (ger-
men inferum, tab. II fig. 4. a.), og indeholder
Planternes Frøe, hvorfor man i visse Maader kan
sammenligne dette Frøegiemme med Dyrets Ægge-
stok. Det hule Griffel sidder paa dette Frøgiemme,
og Arret endelig øverst paa Griffelet, saa at det
ved Griffelet er forbundet med Æggestokken, og alle
tre udgiøre en fælleds Huulhed.
Omkring disse qvindelige Dele sidde nu de
mandlige eller Støvtraadene (stamina, tab. II.
fig. 3. e. f.) og bestaae af Stiftene (filamentum.
e.), og den derpaa hvilende Stovpung (anthera f.)
Denne sidste er overtrukken med et meelagtigt Støv,
som (hvilket man seer under en stærk Forstørrelse)
dog egentligen bestaaer af smaa kugledannede Blæ-
rer, som indeholde et uendeligen finere duftigt Støv,
hvilket efter sin Bestemmelse pleier at lignes med
Dyrenes mandlige Sæd.
Ved Befrugtelsen falder hiint kugledannede
Blomsterstøv hen paa Hunnens Arr, synes der
at springe itu, og udryste sit Støv, som da formo-
dentligen trænger igiennem Griffelen ned i Frugt-
knuden og befrugter Frøet, som ligger der, men
hidindtil har været ufrugtbart. Naar man berøver
Blomsten en af disse væsentlige Dele før Befrugtel-
sestiden, bliver den ufrugtbar, som et gildet Dyr.
Hos de fleste Vexter ere begge Slags Kiøns-
dele forbundne i een og den samme Blomst, som
følgelig er tvetulleagtig. Hos andre ere de derimod
adskilte i forskiellige Blomster, hvoraf den ene blot
indeholder de mandlige, den anden de qvindelige
Dele, men dog sidde paa een Stamme (Monoccia
Linn.), som hos Hasselnødderne, Valdnødderne,
Agurkerne etc. Andre Vexter, saasom Valdbirken,
Asketræet etc. have endog tre Slags Blomster, blot
[Seite 437] mandlige, blot qvindelige, og desuden ogsaa Tvetulle-
blomster (Polygamia). Men endnu hos andre,
som hos Hamp, Humle etc., ere begge Kiønnene
skilte fra hverandre i Planterne selv, som hos alle
rødblodige og mange andre Dyr, saa at den ene
Plante kun bærer mandlige, en anden derimod, som
forresten er af samme Art, blot qvindelige Blomster,
og Hunnerne ikke kunne befrugtes, uden Mændenes
Blomsterstøv bliver dem tilført af Vinden, eller af
Insekter, eller ved Kunsten (Dioecia Linn.).
Iblandt de øvrige, ikke saa ganske almindelige,
Dele af Blomster, er især Blomsterbegeret (Calix.
tab. II. fig. 6. d. fig. 7. d.), og de saa kaldte
Nectaria, af hvis Saft Bierne trække deres Hon-
ning (S. 330.), at mærke. Overhovedet inddeler
man Planterne efter deres Skikkelse og deres Deles
Beliggenhed i regelmæssige og uregelmæssige. Hos
hine have nemlig de enkelte Dele samme Skikkelse,
Størrelse og Forhold (f. Ex. tab. II. fig. 4. og 5.),
hos disse derimod ere de i ulige Proportion (tab. II.
fig. 6. og 7.)
Men desuden ere der endnu mange andre
Hoved Forskielligheder i Blomsternes Skikkelse,
som for største Delen staae i Forbindelse med Plan-
tens øvrige Anseelse, og derfor ere nødvendige til
at kiende den, og især ere af Vigtighed til et natur-
ligt Plantesystems Indretning.
Som Exempler paa nogle af de frappanteste
og hyppigst forekommende Forskielligheder af denne
Art kunne følgende tiene:
Hos de lilieagtige Vexter (§. 185.) for Ex. er
Blomsten (tab. II. fig. 3.) regelmæssig, uden Blom-
sterbæger, og bestaaer af sex Blade. Æggestokken
er trekantet, og de fleste have sex, men andre kun
tre Støvtraade.
Korsblomsterne (Cruciati, tab. II. fig. 5.),
hvorhen Kaalarterne, Roer etc. ogsaa Levkoierne,
Gyldenlakkerne o. s. v. høre, ere ligeledes regelmæs-
sige, og have fire Blomsterblade, som sidde i et fiir-
kløftet Bæger. Af de deri værende sex Støvtraade
ere to altid mærkelig kortere, end de ovrige fire
(Tetradynamia Linn.); og Sæden modnes efter
Befrugtelsen i en saa kaldet Bælg (Siliqva eller Si-
licula).
Ærteblomsterne (Papilionaceæ), hvortil Bælg-
frugterne og andre meget nyttige Vexter, samt nogle
Træer og Buske høre, findes for det meste kun i de
tempererede og varmere Himmelstrøg. De ere irre-
gulære (tab. II. fig. 6.), og man adskiller paa Blom-
sten, som sidder i et eetbladet, femtakket Bæger
(fig. 6. d.), Fanen (vexillum. a.), de to Vinger
(alæ. b. b.), og Baaden (carina. c.). Frugten er
en Ærtebælg (legumen).
De strubedannede Blomster (Ringentes) ere
ligeledes uregelmæssige (tab. II. fig. 7.), og man
[Seite 439] kalder deres Overdeel Hielmen (galea. fig. 7. a.),
Underdelen Læben (labium. b.) og Midterdelen
Svælget (faux. c.). For det meste have de fire
Støvtraade, af hvilke de to ere kortere end de to
andre (Didynamia. Linn.). Til denne Orden høre
Nælderne, og ogsaa mange vellugtende Planter,
Lavendelen, Krusemynten, Isoppen, Basilicum
o. s. v.
Parasol- eller Skiærm-Blomsterne (Um-
belliferi) drive høie, lige Stængler i Veiret, som
oventil (tab. II. fig. 8. hos a.) dele sig i divergerende
Stilke, og disse (hos b.), sig igien i flere mindre;
paa hvilke sidste de smaa fembladede Blomster sidde
tæt ved hverandre. De have to Støvveie med fem
Støvtraade, og bære siden to, paa hverandre lig-
gende, for det meste kummenformede Frøkorn. Did-
hen høre Petersilien, Kørvelen, Anisen, Fennike-
len etc., ogsaa nogle giftige Planter, som Skarn-
tyden etc.
De sammensatte Blomster (Compositi) ud-
giøre en overmaade talrig Orden, som nok allene
indbefatter den tiende Deel af alle Planter, og
hos hvilke flere smaa Blomster ere forbundne paa
en fælleds Blomsterbund og indenfor et fælleds Bæ-
ger. Hos mange ere disse smaa Blomster regelmæs-
sige (flosculosi), hos andre uregelmæssige (semi-
flosculosi); og endnu hos andre findes Blomster af
begge Arter (radiati, tab. II. fig. 9.); da Blom-
[Seite 440] sterne af den første Art bedække Midten af Blomster-
bunden (fig. 9. a.) og ere indfattede med de af
den anden Art paa Randen (fig. 9. b.).
Hos Kornarterne og andre Græsarter ere
Blomsterne for det meste forbundne i et Ax, da
Støvveien (tab. II, fig. 10. a.) og Støvtraadene,
af hvilke der som oftest ere tre (fig. 10. b.), om-
sluttes af en Kornbælg (gluma. Tdsk. Spelz.)
Hos de fuldkomnere eller egentlig saa kaldte
Mosser (musci frondosi etc.) er, som Dr. Hedvigs
vigtige Opdagelser have lært, Ligheden med andre
Vexters Befrugtelsesdele langt større, end man
forhen har troet. Det fine næsten bægerdannede
Hoved (capitulum. tab. II. fig. 11. b.) indeholder
fast som Frugtknude (§. 187.) de smaa Frøkorn, som,
ved Hielp af den lille spidse Hætte (calyptra, fig.
11. a.) der træder i Griffelens og Arrets Sted,
befrugtes af andre, deels rose- eller stiernedannede
Dele, og siden udrystes.
Hos de simpleste Tangarter derimod, som blot
leve i Vandet, som hos Tremellerne, Ulverne, Con-
ferverne og hos Søetangen (fucus) er Forplant-
ningsmaaden vel meget forskiellig, skiønt kun hos de
færreste endnu nøie nok undersøgt; men hos mange,
som f. Ex. hos den ovenfor omtalte Brøndconferve
[Seite 441] (Conferva fontinalis §. 9. og S. 11.) beundrings-
værdig simpel.
Endnu mindre oplyst er hidindtil Svampe-
nes, Soppernes, Tryfflernes etc. Forplantelse; lige-
ledes Skimmelens, hvis hele Naturhistorie endnu
har meget mørkt.
Hos de fuldkomnere, i egentlig Forstand
blomstrende Vexter, falder efter Befrugtelsen de
øvrige nu overflødige Dele paa Blomsten af (§. 186.),
men den besvangrede Frugtknude begynder at svul-
ne op, og lidt efter lidt at bringe sit ofte over-
maade talrige Frø til Modenhed.
Dannelsen, saavel af de forskiellige Sædekorn
selv*), som ogsaa af Husene, hvori de ere indslut-
tede, er ligesaa uendelig mangfoldig som Blomster-
nes og i Henseende til deres videre Udbredelse og
til deres videre Fremkomst etc. paa det viiseste over-
eensstemmende med Særslagenes Opholdelse. Og-
saa er den bekiendte Drivt mærkværdig, hvormed
Frøet, hvilket Leie det og har faaet i Jorden, dog,
naar det spirer op, altid skyder de første Rodtrævler
nedad, og derimod Bladspiren (plumula) opad.
Til den nye Plantes første Næring tiene da Rod-
bladene eller Kiernestykkerne (cotyledones) som for-
hen udgiorde Sædekornenes Hovedmasse.
Mange Frøarter ere indsluttede i en træeagtig
men tildeels endnu haardere Skal, som, naar den
har en betragtelig Størrelse og Haardhed, kaldes en
Nød; og naar Frøet er umiddelbar overtrukket med
et saftigt Kiød, saa hedder det et Bær. Undertiden
ligge ogsaa de blotte Frøkorn udvendig paa den fuld-
voxne Frugt, som hos Jordbærrene, der altsaa,
naar man skulde tale ret bestemt, ikke burde kaldes
Bær.
Især udgiøre Frugttræerne en egen meget
anseelig Familie af Vexterne, hvis Frugt enten,
som hos Pærerne, Æblerne og Qvæderne, indslut-
tes af et Kiærnehuus, og da kaldes de Kiærnefrug-
ter (og Træerne af hele denne Orden Pomaceæ),
eller, som hos Blommerne, Kirsebærrene, Abriko-
serne og Pferskenerne, indeholdes i en Nød, og
kaldes Steenfrugter (Drupaceæ).
Degenerationens Aarsager (§. 13-15.) synes
at kunne virke lettere paa Dannelsesdrivten hos
Planterne, end hos Dyrene, og give dem en afvi-
gende, forandret Vending; hvorfor mange deels i
Henseende til hele Dannelsen, men især til Blom-
sten og Frugten ere deelte i saa mange Afarter.
Saaledes tæller man f. Ex. nu henimod tre tusinde
Varieteter af Tulipaner, hvoraf dog for 200 Aar
siden kun den gule Stammeart var bekiendt i Eu-
ropa. Overhovedet ere Vexterne udsatte for mange
[Seite 443] Arter af Degeneration, som ikke kunne have Sted
hos Dyrene, som for Ex. de mandlige Befrugtelses-
deles Udartning i de dobbelte Blomster o. s. v.
Fortrinlig mærkværdig er Vexternes Udartning
ved Bastardavling, hvorover Hr. Kölreuter har
anstillet de skarpsindigste Forsøg, og ved gientagen
Avling af frugtbare Bastardplanter endelig ganske
forvandlet og omskabt det ene Særslag af Tobak
(nicotiana rustica) til et andet (nicotiana panicu-
lata)*), hvilket rigtig nok ikke rimer sig med Læren
om de formeentlige præformeerte Kime, men, hvis
jeg ikke tager feil, ganske vel med den om Dannel-
sesdrivten (§. 10. o. f.) antagne Lære.
Anm. Saaledes kunde ogsaa Bastardplanter fremkomme
i Haver ved Tilfælde, naar to forskiellige, men dog
beflægtede Særslag staae nær sammen ved Blom-
stringstiden.
Ogsaa Misfostrene ere langt talrigere i Vext-
riget end blandt Dyrene. Der er ingen Deel paa
Planten, paa hvilken man jo undertiden, og paa
nogle meget ofte bemærker Monstrositeter. Især
ere der utallige overkomplette Dele (monstra per ex-
cessum S. 13), dobbelte sammenvoxne Stammer,
to- eller mangedobbelte Frugter etc., mangedobbelte
Korn-Ax, Roser, af hvis Midte andre smaa Roser
skyde ud o. s. v.
Anm. 1. Især hører Peloria herhen, som er en mon-
strøs Afvigelse i Blomstens Spore hos tre Arter
[Seite 444] af Antirrhinum, nemlia linaria, elatine og spurium,
hvis Ovrindelse of fordærvet Næringssaft den sal.
Dr. Merk skarpsindig har forklaret*).
Anm. 2. Men til de allersieldneste og mærkværdigste
Vanskabninger høre de vildt voxende Planter, som
paa samme Stamme og paa samme Tid have baaret
Blomster af ganske forskiellige Slægter, ja selv af
de forskielligste Classer. Dette er Tilfældet med den
berømte ranunculus bellidiflorus, paa hvilken man
flere Gange har fundet Blomster, saavel af den poly-
andr [...]ke ranunculus pratensis som af den songenesistiske
bellis perennis. Det første Exempel af denne Art
har Hr. Chorh. Gesner i diss. de ranunculo bellidi-
floro. Tigur. 1753. 4. nøie beskrevet og aftegnet.
Hr. Dr. Hotze har foræret mig en anden fuldkom-
men lignende, som ogsaa er voxet i det Zürichske
Distrikt.
En planta umbellifera bellidifora er aftegnet i det
1ste St. af det Zürichste Magazin für die Botanik tab.
II. fig. 2.
Vexternes Alder er saa forskiellig, at mange
ikke leve over een eneste Time, andre derimod mange
Aarhundrede. Men overhovedet inddeler man Plan-
terne i perennerende og Sommervexter, hvilke
sidste nemlig døe ved deres første Sommers Ende.
Anm. Ogsaa af det mærkværdige Opleven efter en lang
Fortørrelse, som i Dyreriget er anmærket ved Hiul-
snurreren (S. 420.) og ved Chaos anguillula (S. 422.)
findes der lignende Exempler blandt Planterne, især
hos det derfor længesiden berygtede Troldsinør (tre-
mella nostoc).
Vextrigets Nytte tillader Rummet her kun
ganske kort at berøre.
I Naturens Huusholdning i det Store synes
Planterne især at yde den vigtige Fordeel, at de i
Henseende til de forskiellige Luftarter, som de, som
sagt (§. 173.) indsuge med den ene Side og give fra
sig med den anden, i det Hele staae i en beundrings-
værdig Modvegt med den dyriske Skabning, i
det de begierligen indsuge den af Mennesker og an-
dre rødblodige Dyr som skadelig uddunstede saa
kaldte phlogisticeerte Luft, og derimod om Dagen
især i Soelskin stille sig af med den for hine Dyr
saavelsom Mennesker saa velgiørende dephlogisticeerte
Luft, som fra sine Excrementer.
En anden ligeledes meget betydelig Nytte
giør den utallige Mængde Rødder, som forraadne
i Jorden, det affaldende Løv o. s. v. som bliver til
Have- og Muld-Jord, og bidrager saa meget til
Jordens almindelige Frugtbarhed.
Ikke at tale om den Prydelse, hvormed Vext-
riget langt mere end begge de andre Naturriger bi-
drager til at giøre Skabningens Totalindtryk
skiønt, til overalt at udbrede Liv og Munterhed ved
sine levende, afvexlende Farver, og for det meste
ogsaa Vederqvægelse ved sin balsamiske Lugt, hvilket
da Kunsten videre benytter ved Lystgartneriet.
De mange Slags Foderurter og tildeels ogsaa
Rødder og Frugter etc. tiene til at nære de Menne-
skene vigtigste, egentlig saa kaldte Huusdyr, og
begge de nyttige Insektarter, som de opdrage sig,
Bierne nemlig og Silkeormene.
Til umiddelbart Brug for Menneskene tiene
især de uden videre Beredning, strax som Nærings-
midler tienende mange Slags Frugter. Især i de
hede Jordstrøg Figenerne, Dadlerne (af pheonix
dactylifera); de forskiellige Slags Pisanger (især
Plantanerne af musa paradisiaca og Bananas eller
Bacoves af musa sapientum). I Ostindien og
paa Sydsøe-Øerne Brødfrugten (af artocarpus
incisa), som kun først behøver at afskalles og
ristes.
Saaledes ogsaa de mange Slags Bær, som
ligeledes udgiøre et af de vigtigste Næringsmidler
for mange Folkeslag (for Ex. for Lapperne).
Ligeledes de, dog nogen Tilberedning udfor-
drende, Rødder, Roerne, Gulerødderne, Kartof-
lerne, Jordæblerne, (helianthus tuberosus), Batater-
ne (convolvulus batatas). I det varmere Amerika
Yamsrødderne (dioscorea alata, sativa etc.) Kas-
savirødderne (iatropha manihot) og deslige flere.
Fremdeles Kornarterne og Maisen (zea mays);
Boghveden (polygonum fagopyrum); Risen (oryza
sativa), især for Østerlænderne, ligesom Negerhirsen
(holcus sorghum) for mange afrikanske Folkeslag, og
Tefplanten (poa abyssinica) for Abyssinierne etc.
Og de enkelte Plantedele, der spises af
nogle Nationer som det sædvanligste Næringsmid-
del, som Sagomarven (af cycas circinalis etc.);
Senegal-Gummien (af mimosa senegal) o. s. v.
Hertil de mange Slags Kryderier. Ogsaa
Sukkeret; det egentlige nemlig af Sukkerrøret;
men lignende Substantser i Nordamerika af acer
saccharinum; paa Sumatra etc. af Anupalmen; paa
Island af alga saccharifera; i Kamskatka af hera-
cleum sibiricum etc.
Som Drikke, først den naturlige Plantemelk
i den umoedne Kokosnød, de mange Slags Øl,
(iblandt andre Spruce-Øllet af pinus canadensis
etc.)
De forskiellige Arter af viinagtige Drikke:
Vinen; Palmevinen af Viinpalmens (borassus fla-
bellifer) Hun, eller af Kokospalmens Hun. An-
dre berusende Arter af Drikke, Brændeviin, Arak,
Rum etc. etc.
De giærede Drikkevare af tyggede Rødder som
for Ex. hos Brasilianerne etc. af deres Kassavibrød;
hos Sydsøe-Insulanerne af piper lotifolium o. s. v.
Og Røgtobakken: og den paa samme Maade
nydte Hamp.
Endelig vore tre Slags varme Drikke. Og i
Sydamerika Paraguaithcen (af nogle Særslag af
Cassine-Slægten), og hos Mungalerne den chine-
siske Teglsteenthee (af Blade, som faaes af en
endnu ei nøie bestemt vild Busk).
Til Klæder fornemmelig Bomuld af de for-
skiellige Særslag gossypium og bombyx, Hør,
Hamp, flere Sorter Rælder etc. Det fortræffelige
nyeseelandske Silkehør af phormium tenax; Syd-
søe-Insulanernes Toi af morus papyrifera og Brød-
træets Bast etc.
Til Ildebrand foruden de mangeslags almin-
delige Brændetræer, særdeles Arter i mange Egne,
som for Ex. paa Alperne rhododendron ferrugi-
neum, paa Hederne erica vulgaris etc.
Til Huses og Skibes Bygning det mange
Slags Byggetræe (i Ostindien ogsaa arundo
bambus.)
Til at tække med, Siv, Straa, – hos
Sydsøe Insulanerne Palmettobladene (af panda-
nus tectorius.)
Mange Slags Buske til at frede med, til
Hækker, Løvhytter etc.
Til at bevare Dæmninger mod Pælorme etc.
Søetangen (zostera marina.)
Alt det forskiellige Brugtømmer er paa mang-
foldige Maader til Rytte for Kunstnere og Haand-
værkere, Snedkere, Kunstdreiere, Karetmagere,
Dreiere, Bødkere etc.
Ligeledes hos endeel Folkeslag til deres Vaa-
ben (saaledes for Ex. det skiønne Træe af Kølletræet,
casuarina equisetifolia til Sydsøe-Øebyggernes kun-
stige Lantser og andre Gevæhrer).
Kokosnødskaller, Bambusrør, Kalabas-Græs-
kar (af crescentia cvjete) og flere deslige til Drikkekar.
Pile, Bast af Kokosnødder og deslige til Kurve-
flætning etc. – Kork etc.
Mange Slags vegetabiliske Substantser til
Farverie, Garvning, Vask, etc.
Gummi-Senegal til saa mangfoldigt Brug.
Ogsaa de fleste Skrivematerialier ere blot
tagne af Planteriget. Skriverrør, Papiirsiv (cy-
perus papyrus), malabariske Oltjes af Viinpal-
mens Blade etc.
Endelig høre ogsaa de saa talrige og velgiøren-
de lægende Urter herhen, hvis Kundskab udgiør
Jordklodens ældste og mange af dens nuværende
Folkeslags hele Lægevidenskab.
Af alle de talrige Plantesystemer, man siden
Cæsalpins Tider har forsøgt paa at udkaste, er intet
optaget med saa almindeligt og paa sin Fattelighed
saa grundet Bifald som det Linnéiske Sexualsystem:
som er afpasset efter de ovenfor angivne Befrugtel-
sesredskaber og deres forskiellige Antal og Forhold;
da Classerne nemlig ere bestemte efter Støvtraadenes
Antal eller efter deres Beliggenhed og Forbindelse
med Støvveiene; – Ordenerne derimod som oftest
efter disse sidstes Antal.
Mineralier ere alle de sammensatte Stoffer paa
vores Planet, der ikke have nogen dem egen Or-
ganisation og Liv, og som fremkomme blot ved Na-
turens sig selv overladte physiske og chemiske Kræfter.
Anm. – Sammensatte Stoffer: – for at adskille dem
fra Elementar-Grundstofferne, bvis Afhandling ikke
henhører til Naturhistorien, men til Physiken og
Chemien. Thi, „det er,“ som Hr. Kant meget
rigtig siger, „ikke at formere men at vanskabe Vi-
denskaberne, naar man lader deres Grændser løbe
i hinanden.“
Hovedværkstederne, hvori de flesie Mineralier
opkomme, eller dog de Leiesteder, hvori de findes,
ere Biergene; der, saavel i Henseende til de Be-
standdele, hvoraf de ere sammensatte, som det be-
stemte Forhold, hvori de staae til hinanden, lade
sig henføre til følgende fire Hovedclasser, som vel
have en undertiden umærkelig Overgang i hinanden,
men dog i det Hele tydelig kan adskilles.
IV. Bierge, som ere forandrede ved Jord-
brand, de virkelige Vulkaner med iberegnede.
Hvortil da V. endnu maae føies det lave op-
skyllede Land.
Om hver af disse skal tales et Par Ord i Sær-
deleshed*).
I. Grund-Biergene (eller Granit-Biergene,
Tdsk. ganze Gebirge, montes primarii) bestaae
blot af primitiv eller oprindelig Granit, en blan-
det, i det Hele massiv (ikke lagviis liggende) Steen,
[Seite 454] art, der aldrig viser noget Spor af Forsteninger
eller andre deslige Tegn paa en sildigere Oprindelse.
Meget mere synes denne oprindelige Granit at være
af lige Alder med vor Planet selv, og ligesom ud-
giøre den selvstændige indvendige Bark deraf, lige-
som de høieste og største Biergsirækninger paa dens
Overslade.
Anm. – Bark: – thi den storste Dybde, til hvilken
man endnu hidindtil, saavidt jeg veed, har trænget
ind i vor Jord, beløber sig ikke til 1/6000 af dens
halve Giennemsnit.
II. Gang-Biergene (stratificeerte usammen-
satte Bierge, eller som de ogsaa undertiden kaldes,
fordi Leret hos de fleste i det Hele udgiøre den største
Deel deraf, usammensatte Leer-Bierge, montes
secundarii) ligge næst omkring Granit-Biergene,
saa at endog begges Steenarter paa Grændserne
undertiden gaae over i hinanden: Grund-Bierge-
nes Granit nemlig til Gang-Biergenes Gneus.
Men des foruden bestaae de ogsaa deels af secundair
eller regenereret*) Granit, som ogsaa tildeels af
Glimmerskifer, Graavakke, Porphyr, og flere an-
dre deslige blandede Steenarter, men dernæst og af
oprindelig Leerskifer og enkelt Kalksteen.
Kun nogle af dem, som Graavakken, indeholde
undertiden (ja, endogsaa da kun paa deres yderste
Grændse, der støder til Fløts-Biergene) nogle Spor
til Forsteninger.
Fornemmelig udmærke de sig ved deres Textur
fra Grund-Biergene, i det at de ikke som disse bestaae
af en diærv massiv Blanding, men derimod ere
stratificeerte i mægtige Lag, der for det meste have et
styrtet inclinerende Leie, og ere saa at sige ligesom
lænede til Grund Biergene.
Navnet Gang-Bierge have de deraf, at det
er netop i dem man finder, skiønt ikke der allene,
dog de allerfleste og ædelste Ertsaarer (Gange)
(Fr. filons. Engl. veins. Tdsk. Erzgänge).
III. Fløts-Biergene (stratificeerte sammen-
satte, eller opskyllede, ogsaa tilfældige Bierge) ligge
næsten stedse uden paa Gang-Biergene, og kun siel-
den støde de, paa et Sted, der er blottet for disse
sidste, umiddelbar til Grund-Biergene. De ere
ogsaa stratificerte, men som oftest i platte, mere
horizontale Lag eller Fløtser, som ogsaa i Hensigt til
deres Bestanddele for det meste vise mere afvexlende
Mangfoldighed, end de styrtede Lag af Gang-Bier-
gene.
Derhen hører i Besynderlighed Sandsteen,
Skiferleer, Kride, Gibs, men ogsaa Steensalt,
Steenkul, bituminøst Træe, men fremfor alt, Kalk-
steen, og denne næsten stedse indsprengt med For-
steeninger af Søedyr, hvortil ingen eller i det
høieste yderst faa (see ovenfor S. 388.) Origi-
[Seite 456] naler findes i den nuværende organiseerte Skab-
ning.
Men denne Rest af ubekiendte Søedyr er der-
imod udbredt i den usigeligste Mængde og Mangfol-
dighed, og for den største Deel i roligt uforstyrret
Leie i Fløtsegnene af vores faste Land, og følgelig
vel upaatvivleligen maae ansees som umiskiendelige
Mindesmærker om en fordum catastropheret For-
verden, en undergaaet præadamitisk Skabelse.
Havets forrige Bund maae ved en pludselig Revo-
lution være bleven sat paa det Tørre, og derimod
det forhenværende faste Land oversvømmet ved Ha-
vets Udtrædelse af sine forrige Grændser.
Nøiagtig kan rigtig nok de Omstændigheder
og Naturkræfter ikke angives, under hvilke og hvor-
ved hiin vores Planets Totalcatastrophe er bleven
bevirket, om hvis voldsomme Størrelse og Almin-
delighed Forsteningerne i Fløts-Biergene vidne.
Men at den dog vel ikke er tænkelig uden hæftig
Virkning af underjordisk Ild, og en temmelig almin-
delig Jordbrand, derom er, saavidt jeg veed, hos
de indsigtsfuldeste og meest fordoms-frie Geologer
kun saa godt som een Stemme. Følgelig kan man
ogsaa endnu allerede a priori vente mærkelige Spor
af hiin Jordbrand. Og da der nu i alle fem Ver-
dens Dele virkelig findes Bierge og Biergstræknin-
ger, hvis Steenarter synes at forraade saadanne
Spor, saa har man reduceert dem (rigtig 'nok for
en Deel kun alt for uindskrænket) til hiin alminde-
lige Revolution. I Særdeleshed synes derved
[Seite 457] meget Trap og Vakke (uvulkanisk Basalt etc.) at
være bleven forvandlet til saa kaldet vulkanisk Ba-
salt; saa at den endog hist og her viser en uventet
stor Lighed med virkelig Lava af de nuværende ild-
sprudende Bierge, hvorfra den dog rigtig nok i det
Hele maae være meget forskiellig, saavel ved dens
Oprindelsesmaade under Havets Bund i den forrige
Verden, som ved dens umaadelig høie Alder, og ved
de Forandringer, hvilke den, siden den nu er kom-
men paa det Torre, i saa lang en Tid og saa mange
Aartusinde, maae have lidet ved de almindelig
udbredte decomponerende Oplosningsmidler o. s.
v.*). Ligesom det ogsaa fuldkommen forstaaer sig
af sig selv, at da en saadan stor Jordbrand ikke kan
have virket lige stærkt paa alle Steder af hiin forrige
Havsbund, kan der ikke heller drages nogen bestemt
Grændse imellem vulkansk Basalt og det uforandrede
Trap og Vakke, hvorhen en stor Deel af de Steen-
arter maae honhøre, der vulgo belægges med det ofte
ubestemte Navn af Basalt.
Anm. Af det, her er sagt, følger af sig selv en dobbelt
Erindring. For det første nemlig, at man ved
Spørgsmaalet om Basaltens Oprindelsesmaade,
ligesom ved alle Geognostiske Undersøgelser over-
hovedet, aldrig bør tabe solid Petrefactstudium af
Dinene.
Og for det andet, at det upassende Udtryk om
Basaltens vulkanske Oprindelse maae have givet
Anledning til megen Misforstaaelse og Vildfarelse;
da der vel ikke kan tænkes nogen større Forskiel,
end den, der er imellem Basalt, som ved hiin
Planetens nye Skabelse under Havets Bund har
lidt Forandringer ved Ilden formedelst en meer eller
mindre almindelig Jordbrand, og en nye Lava, der
[Seite 458] ved en vulkansk Explosion i nærværende Aartusinde
er strommet til Luften!
Saaledes kan man nu overhovedet til den IV.
Classe af Bierge henføre dem, der ved Jordbrand
ere forandrede, de virkelige Vulkaner med ibereg-
nede; da de sidste rigtig nok have megen Lighed med
de første. De dem egne Steenarter ere: vulkansk
Basalt fra den almindelige Jordbrand; mange
Slags Jordslakker, Porcellain-Jaspis etc. fra par-
tielle nyere Jordbrande (Hr. Werners pseudovul-
kanske Biergarter); Lava fra vulkanske Explosioner;
men dernæst ogsaa overhovedet saavel alle Slags
glasagtige smeltede saa kaldte vulkanske Produkter,
som ogsaa Tarrassen etc. og især Pimpsteen etc.
Endelig hører da ogsaa for det femte det platte
opskyllede Land til Mineraliernes Leiested. Det
bestaaer for det meste af Leer- og Sandlag, eller af
Mosejord, Torv etc. og der findes især i de første, som
oftest blot calcinerede (ikke virkelig forstenede) Been
af Landdyr, og Skaller af Færskvands-Conchylier.
Men des foruden ogsaa det virkelig forstenede (ikke
bituminøse) Træe.
Saa meget i Almindelighed om Mineraliernes
Leiesteder. Nu et Ord om de Naturkræfter og
Processer, hvorved Stoffet til deres Oprindelse
[Seite 459] forarbeides og tilberedes, og hvoraf de have erhol-
det og for en Deel endnu daglig erholde deres
Blanding og Dannelse.
Anm. Thi at selv anseelige nye Steendruser og Ertser
endnu daglig kunne danus, bevises af uimodsigelige
Exempler. – Saaledes findes der f. Ex. i det göt-
tingske academiske Museum et Trin af en Biergstie,
som man har sundet ved at oprydde en i det høieste
for hundrede Aar siden forladt Grube i Rammels
berg ved Oberharz, omkring hvilken der i den Tid
har sat sig en Gypssaat-Druse, 7 Tommer i Gien-
nemsatt og af en udmærket Skiønhed. – Og saa-
ledes har Hr. Viceberghauptm. von Trebra fun-
det gamle Træ stempler, der omtrent i 200 Aar
havde staaet i Erisbierget ved Marienberg, besatte
med gediegent Sølv, Glaserts etc. S. hans Erfah-
rungen vom Innern der Gebirge pag. 53. sq. tab.
IV. No. 4.
Til de virksomste Kræfter af dette Slags høre
fornemmelig de store og almindelige Opløsnings-
midler i Naturen, hvorved Legemer af alle tre Na-
turriger med Tiden decomponeres og deres Stof
giøres skikket til nye Mineraliers Oprindelse. Saa-
ledes i Særdeleshed Ild, Vand, Luft og fornem-
melig de i begge de sidste værende Syrer, hvilke
igien virke enten vaa en voldsom Maade og kiende-
lig, (som ved Vulkaner, Jordbrand, Oversvøm-
melser, Vandstrømme etc.) eller umærkeligere, men
derfor desto uafladeligere og i det Hele almindeligere;
(som den gradviis udbredte Varme i det Inderste
af Biergene og den sammesteds der alting giennem-
trængende Fugtighed). Endvidere ogsaa Vegeta-
tionen selv, hvis Indflydelse, der endog kan øde,
[Seite 460] lægge Klipper og derved befordre Virkningen af
ovenomtalte opløsende Kræfter, man endog har be-
mærket i en betydelig Grad f. Ex. hos Granit og
Basalt*).
Til de fortrinligste Processer derimod, for-
medelst hvilke de ved hine Kræfter opløste Stoffer
igien sammensættes og formes til Mineralier, høre
blandt andre i Særdeleshed Præcipitation (som
f. Ex. hos Kalkdrypsteen, Sprudelstenen etc.); Coa-
gulation (som f. Ex. hos de ægyptiske Kiseler); Su-
blimation (som Svovlet og Salmiakken etc. i Cra-
terne af Vulkanerne); men fornemmelig Crystal-
lisationen, hvorved Fossilier erholde en bestemt
Form af et bestemt Antal og ligesaa bestemt en For-
bindelsesmaade af Facetter**).
Anm. 1. Altsaa følger det af sig selv, at man efter dette
Begreb om virkelig Crystal, maae ikke dermed
forvexle den vel støttedannede, men dog ikke saa
determinerte Skikkelse hos mange Basalter, Por-
phyr og deslige.
Anm. 2. Ligesaa nøie maae man ogsaa adskille oprin-
delige Crystaller fra saa kaldte falske Crystaller,
i det nemlig en Steenart har indraget Stedet og
Formen af en forhen der værende, men efterhaanden
opløst Crystal af en ganske anden Art. Saaledes
for Ex. de saa kaldte crystalliseerte Hornstene; eller
ogsaa de hule qvartsagtige Crystaller fra Schnee-
berg, som næsten ikke ere andet end en Skal, der
findes i det academiske Museum i Göttingen, og som
[Seite 461] har modeleret sig efter Formen af de der forhen-
værende Kalkspat-Crystaller.
Anm. 3. Endnu en tredie Advarsel er dog vel heller ikke
lige overflødig for alle Læsere, at man nemlig ikke
maae blande et Fossils Crystallisation med dets
Brud for Ex. ikke holde et Brudstykke af islandsk
Dobbeltspat for en Crystal etc.
Af alt det, der hidindtil er sagt, begribes
lettelig, hvor uendelig mangfoldig altsaa Minera-
liernes Blanding og deres udvortes Anseelse, som
for en stor Deel er afhængig heraf, maae være; ved
hvor umærkelige Overgange altsaa mange oprinde-
lige nok saa forskiellige Arter deraf ligesom flyde
sammen i hinanden; og hvorledes en Art kan om-
skiftes til den anden, selv ved hine ødelæggende
Kræfter, ved Opløsning, Forvittring etc. hvorom
ovenfor er talt. (F. Ex. den i Granit eller Gneus
værende Feldspat til Porcellain-Jord o. desl. m.).
Anm. Men man maae nøie vogte sig for, at man ikke
af to Arter Fossiliers blot sædvanlige Naboeskab,
for Ex. Flintestenens og Kridets, alt for overilet
slutter sig til deres virkelige Forvandskab eller Om-
skistelse.
Og heraf følger da endelig atter af sig selv,
at Mineraliernes systematiske Inddeling, i Særde-
leshed hvor den har at giøre med Arterne (genera)
og endnu mere med Særslagene (species), ikke kan
tage imod nogen saa determineret Bestemthed, som
det organiserte Riges System. Dette hindrer imid-
lertid ikke, at man jo desuagtet ganske beqvemme-
[Seite 462] ligen kan anvende de samme Afdelinger og deres Be-
nævnelser ogsaa i Mineralogien.
Just formedelst hiin omtalte Mangfoldighed i
Mineraliernes Blanding og udvortes Anseelse kan
man ikke heller for at bestemme dem holde sig blot til
deres Dannelse og Habitus, men man maae forbinde
Kundskaben om deres Bestanddele, som faaes ved
chymisk Analyse*), og deres udvortes Kiendetegn
med hinanden, hvilket er saa meget desto fornødnere,
da ethvert af disse Hielpemidler har sine egne vigtige
Fordele, men ingen af begge derimod er for sig selv
allene tilstrækkelig til den omtalte Hensigt.
Anm. 1. Hvor let de udvortes Kiendetegn allene kunne
bedrage, har Erfaringen meget ofte lært. Saa-
ledes høldt man f. Ex. den rubitziske Glands-Jord
for Talk og den straalige Termolits Modersteen for
Sandsteen, da derimod det simpleste chemiske Forsøg
viste, at begge Dele ikke er andet end Kalk, der er
mættet med Luftsyre. – Ei at tale om at saa mange
Mineraliers store Værd og Brugbarhed er afhængig
af Kundskaben om deres Bestanddele.
Anm. 2. Ligesaa klart er det ogsaa, at Chymien, nag-
tet den store Fremgang den har giørt i den sidste
Snees Aar, dog hidindtil har været utilstrækkelig
til at bestemme Mineralierne i Almindelighed; da
saa stor en Deel af dem endnu slet ikke har været
undersogt, og paa den anden Side Resultaterne af
Analyser af et og samme Mineral foretagne til for-
skiellige Tider undertiden have faaet saa indbyrdes
afvigende Udfald, at man i det mindste seer, hvor
overmaade megen Forsigtighed, Varsomhed og Grandt-
seenhed der udfordres, for at kunne være sikker der-
ved for Selvbedrag og Vildfarelse.
Ved Mineraliernes Bestanddele*) [Seite 464] drede, da den derimod kun indeholder 7 Dele af
Leerjorden, der udvortes characteriserer den; og paa
den anden Side Spinellen, der af hundrede har
76 Dele Leerjord og derimod ikke engang 16 Dele
Kieseljord.
Til Mineraliernes udvortes Kiendetegn (ved
hvis nøiagtigere Bestemmelse og Benævnelse Hr.
Werner*) har forhvervet sig en udmærket Fortie-
neste af Mineralogiens Studium), hører fornemme-
lig deres Farve, Giennemsigtighed, Glands, Cry-
stallisation**) eller anden udvortes Skikkelse, som
ogsaa den indvortes Textur, Kornet, Bruddets
Dannelse, Sammenhæng, Haardhed, Tyngde***)
,
Beskaffenheden af Strøget, som mange give, naar
de blive skrabede eller kradsede o. s. v.
Alle Mineralier lade sig bringe under følgende
fire Classer, hvis Forskiel og Egenskaber i Begyn-
[Seite 465] delsen af de følgende fire Afdelinger nærmere be-
stemmes.
Jord- og Steenarter ere de tørre Mineralier, der,
naar de ere rene, ikke saaledes som Saltene lade
sig opløse i Vand, eller som de egentligen saa kaldede
Jordbege i Olie; ikke heller som disse sidste opbrænde
i blot Glødild; ikke heller som Metallerne lade sig ud-
hamre eller slaae flade. Overhovedet ere de meget
ildbestandige og bringes ikke letteligen til at flyde;
men naar de smelte, ere de derhos giennemsigtige.
Deres specifiske Tyngde overgaaer Vandets i det høie-
ste fire til fem Gange.
Anm. Mineralierne i denne Classe lade sig ikke saaledes som
Saltene opløse i Vand. – Thi forresten er det ikke
usandsynligt, at ogsaa Jordarter, under visse Om-
stændigheder for Ex. formedelst Dampene etc. kunne
være opløselige i Vand. – Sammenl. derover Berg-
mann opusc. T. IV. p. 200. og hans sciagraph. pag.
19. og Hr. de Morveau sur la dissolution du quartz
i nouveaux mémoires de l'ac. de Dijon. I. Sem. 1785.
S. 46. o. f.
Til den vigtigste udvortes Kundskab om Ste-
nene hører fornemmelig Graden i deres Haardhed
og hos de giennemsigtige, om de foraarsage en dob-
belt eller blot enkelt Brydning af Lysstraalerne.
Til at bestemme det første tiener følgende, først
af Qvist givne Udsigt over nogle af de bekiendteste
Steenarter, ligesom de efter den relative Grad af
deres Haardhed følge paa hinanden.
| Diamant Rubin Saphir Den orientalske Topas |
20 17 16 15 |
Biergcrystal Qvarts Turmalin Chrysolith |
11 10 |
| Smaragd Granat Agat Diamantspat |
12 |
Zeolith Flußspath Kalkspath Gyps |
8 7 6 5 |
Og hvad Straalernes Brydning angaaer, da
er det efter Rochon's, Büffon's og Brisson's
Forsøg befundet, at foruden Diamanten og Fluß-
spathen blot den orientalske Rubin, Saphir og To-
pas, Spinellen og Girasellen (ligesom Glasfluße)
bryde Straalerne enkelt; da derimod alle øvrige
giennemsigtige Stene, som endnu ere bekiendte,
enten stærkere eller svagere fordobble Billedet af
de derigiennem seete Gienstænder.
I Henseende til deres Bestanddele troede man
nyelig at kunne reducere samtlige Jord- og Steen-
[Seite 470] arter til fem saa kaldte enkelte Elementar-Jor-
der, af hvis forskiellige Forbindelse med hinanden
eller med mineralske Bestanddele af de andre tre
Classer disse da bleve sammensatte. Dette var
nemlig Kieseljorden, Leerjorden, Talkjorden,
Kalkjorden og Tungjorden.
Men nyere Opdagelser have beviist denne
Inddelings Utilstrækkelighed, og det synes over-
hovedet som der endnu forestaaer denne Deel af
Natursystemet betydelige Forandringer.
For det første giorde allerede Diamanten
en Undtagelse ved sit særdeles udmærkede For-
hold i Ilden, hvorfor den maatte adskilles fra
alle hine fem Jordarter.
For det andet blev derimod disses Tal for-
øget ved de af Hr. Klaproth i Zirkonen og i Dia-
mantspath opdagede, begge disse Stene særegne,
nye Jordarter.
Og for det tredie synes den af Hr. Sulzer
og Dr. Crawford undersøgte Strontianit og det
af Hr. Wedgwood analyseerte Australsand lige-
ledes at indeholde to nye Jordarter.
Paa den anden Side ere derimod for kort
Tid siden anstillede mærkværdige Forsøg af Hr.
Tondi og von Ruprecht i Schemnitz, som ifølge
de Efterretninger, der ere bekiendtgiorte derom,
bevise Kalk-, Talk- og Tungjordens Metallitet,
og følgelig igien skulle formindske Antallet af de
egentlige Jordarter.
Men da jeg endnu hidindtil, da jeg skriver
dette, ikke har tilstrækkelig Vished i Henseende
til nogle af disse nyere Bekræftelser, saa har jeg
valgt den Udvei, at lade Classerne og Arterne
følge saaledes paa hinanden, at Anordningen i
det Hele – Berigtigelserne af hine Bekræftelser
falde ud, hvorledes de end vil – dog ikke skal
behøve nogen betydelig Forandring.
1. Diamant. Adamas. (Engl. Diamond. Tdsk.
Diamant).
Maae som sagt, formedelst sin ganske særegne For-
holdsmaade i Ilden, afsondres i en særskilt Art fra
de øvrige Jord- og Steenarter. Naar den nemlig
i lang Tid har været udsat for en meget heftig Ild,
bryder den ud i svage blaalige Flammer, og forsvin-
der eller opbrænder lidt efter lidt, uden at lade noget
mere, end et neppe mærkeligt Spor af Sod tilbage.
Egentlig er den saa farveløs som en Dugdraabe,
men kaster, naar den er sleben, især brillianteret, de
meest brændende Farver tilbage med fuldkommen Ild.
Dog findes der ogsaa bleegt farvede Diamanter; og
det næsten i alle Farver. – Den er giennemsigtig, har
en ubeskrivelig Klarhed, og en ganske egen Glands,
der i visse Dele ligner den metalliske. Den ostin-
diske Diamants Crystallisation er sædvanligviis den
dobbelte firesidede Pyramide (octaëdron tab. III.
fig. 5.); den Brasilianskes derimod dodecaëdron med
rudeformige Overflader (tab. III. fig. 13). Den har
en ligebladet Textur; den er den haardeste af alle
bekiendte Legemer, saa at den ikke angribes af nogen
Fiil, og kun kan slibes med sit eget Støv. Den
farveløse ostindiske Diamants specifiske Vægt i For-
hold til Vandets Vægt = 3521 : 1000.
Til dens saa kaldte physikalske Egenskaber hører,
at den i en fortrinlig Grad er idioelectrisk, og til-
lige tiltrækker Lysmaterien stærkere end andre Ædel-
stene, og derpaa phosphorescerer en kort Tid i Mørke.
De skiønneste orientalske Diamanter (de kostbareste
Legemer i Naturen) findes ved Foden af de granit-
agtige Gates-Bierge i Hindostan, især i Golconda,
deels ogsaa afrundede i Floder. Den Brasilianske har
i Almindelighed mindre Ild etc.*).
1. Zirkon, Sargon. (Fr. jargon.)
En først nyeligen opdaget Ædelsteen, der i Be-
gyndelsen deels blev regnet til Diamanten, deels til
Hyacinthen etc., indtil Hr. Klaproth ved dens Ana-
lyse har fundet, at den af 100 foruden 31½ Kiesel-
jord og ½ Nikkelholdig Jernjord, indeholder 68 Dele
af en ganske særegen enkelt Grundjord (§. 243.) som
opløses i Vitriolsyre og concentreret Eddike, men
ikke i noget Ludsalt, og som ikke synes at have no-
gen Tiltrækningskraft til Luftsyren. Zirkonnens
Farve falder for det meste fra det guulagtige i det
grønlige, eller lysebrune etc. men den taber den i Il-
den. Naar den er sleben, viser den en ganske egen
næsten metallisk og dog i visse Maader fidtagtig
Glands. Den findes paa Ceilon i asrundede Korn,
deels ogsaa crystalliseret, især som fiirkantede Støtter
med ligesaadanne pyramidale Endespidser, med hvis
Overflader for det meste ere tilskærpede (som f. Ex.
tab. III. fig. 7.) den specifiske Vægt = 4475*).
Kieseljorden (terra silicea), der udgiør den
characteriserende Bestanddeel (§. 238.) i Steenar-
terne af denne Orden, kaldes ogsaa Qvartsjord,
fordi den er fortrinlig reen i Qvartsen, og glasag-
tig eller vitrescibel Jord, fordi den smelter til Glas
med ildfast Ludsalt og udgiør en Hovedingredients
deraf. For sig selv allene kan den derimod ikke
smeltes. Ikke heller angribes den af nogen anden
end af Flußpathsyren.
De herhen hørende Steenarter have alle en
fortrinlig Haardhed, saa at de i deres fuldkomne
Tilstand (d. e. ikke forvittrede etc.) kunne skiære Glas
og give Ild for Staalet.
Fremfor alle udmærke Ædelstenene af denne
Orden sig ved deres store Haardhed, Ild og Klar-
hed; nagtet Leerjorden hos de fleste udgiøre den
tildeels mærkelig herskende Bestanddeel (§. 238.)
Sædvanligviis bestemmer man de forskiellige Sær-
slag af Ædelstene efter Farverne. Men da ofte
nogle af de meest forskiellige Farver dog komme over-
eens i deres Crystallisation og specifiske Vægt; ja
selv hine forskiellige Farver kunne sees tillige paa en
og samme Crystal, og derimod mange Stene af lige
Farver ere saa mærkeligen forskiellige fra hinanden
i Crystallisation og specifisk Vægt, saa er det meget
naturligere at bestemme Særslagene efter begge sidst-
omtalte Characterer og kun Afarterne efter Far-
verne.
Alle tre findes fornemmelig paa Ceilon og i Pegu,
stedse i den samme Crystallisation nemlig som dobbelte
sexsidede Pyramider (tab. III. fig. 18.) og af bladet
Textur. Næst efter Diamanterne ere de de haardeste
Ædelstene. Forskielligheden i deres specifiske Tyngde
kommer nok af deres forskiellige farvende Stoffer*).
1. Rubinen. (Fr. Rubis. Engl. Ruby. Tdsk. Ru-
bin, hos de Gamle tildeels pyropus, carbuncu-
lus etc.) af karmoisinrød Farve, som den behol-
der i Ilden; næst Zirkon den tungeste Ædelsteen
= 4283.
2. Saphiren. Af en lys berlinerblaa Farve, som
endog undertiden falder i det hvidladne (Lux-Sa-
phir). Den taber sin Farve i Ilden. Den speci-
fiske Tyngde af den blaa = 3994.
3. Topasen. (For endeel de Gamles chrysolithos)
viinguul. Dens specifiske Tyngde = 4010**).
Mindre haard og for det meste af en slettere Rød-
hed end Rubinen, med hvilken den forresten har fæl-
[Seite 476] leds Fædreneland, hyppigen bleg og falder deels i
det Violblaa, deels i det Orangegule etc. – Den blaa-
aatigrøde kaldes gemeenlig Spinel; dens specifiske
Tyngde = 3760. Den blegrøde Balais's = 3645.
Begges Crystallisation er den dobbelte firesidede Py-
ramide*) (tab. III. fig. 5.) med mange Slags For-
andringer; i Særdeleshed som tykke trekantede Tav-
ler, men som paa den ene Flade ved Afstumpnings-
fladernes Direktion danne en Sexkant paa deres
Hiørner (tab. III. fig. 6). Den holder af 100 =
15,68 Kieseljord, 76,35 Leerjord, 1,28 Kalkjord,
2,63 Jernjord, (4,6 Tab.).
Som Topas findes dette Særslag hyppigst, og
da er den som oftest orangeguul. Dens specifiske
Tyngde = 3536. De følgende Afarter af den ere
noget ringere. I Ilden forandrer dens Farve sig
og bliver rødagtig.
Men der findes ogsaa Afarter, som af Naturen
ere røde, saa kaldte Rubiner, der før det meste
ere meget blege ligesom en Balais**).
Saphiren er den sieldneste Afart; dens Farve
falder i det Violblaa.
Alle tre Afarter have for Resten een Slags Cry-
stallisation, nemlig som en ottekantet Støtte, men
hvor dog stedse to og to Sider støde sammen i saa
stumpe Vinkler, at Støtten næsten synes fiirkantet-
Sædvanligviis er den tilspidset med fire Flader, hvor-
af for det meste to til hinanden stødende ere ulige
større end begge de andre (tab. III. fig. 16). Støt-
ten er stribet efter Længden.
Kaldes ogsaa, efter den Klippe ved Auerbach i
Vogtlandet, hvor den brydes, der Schneckenstein,
den har en bleg viinguul Farve, som den taber i
Ilden, en bladet Textur og en ganske egen Crystalli-
sation. Støtten ligner den brasilske Topases, kun
er den sædvanlig fortrukken, saa at to mod hinanden
staaende Sidekanter giøre en skarpere Vinkel, end de
øvrige. Enderne af disse skarpere Sidekanter ere
som oftest afstumpede med en stor og des foruden
vel endnu andre mindre Flader, og de øvrige fire
Endekanter derimod tilskiærpede, saa at da sædvanlig
Endefladen er sexkantet (tab. III. fig. 9). Dog va-
riere disse Afstumpninger og Tilskiærpninger paa mang-
foldige Maader. Den har en bladet Textur, og hyp-
pige Tversprekker. Dens specifiske Tyngde = 3564.
Dens ganske særegne Modersteen omtales nedenfor i
Anhanget om de blandede Biergarter.
5. Smaragd. (Fr. emeraude. Engl. emerald.
Tdsk. Smaragd).
Af græsgrøn Farve, som den beholder i Ilden;
seer ud som en sexkantet Støtte (tab. III. fig. 10).
Dens specifiske Tyngde = 2775. Findes fornem-
melig i Peru. Dog ogsaa tildeels i Over-Egyp-
ten etc. – Den Peruvianske holder af 100 = 24
Kieseljord, 60 Leerjord, 8 Kalkjord, 6 Jern (2 Tab).
Pistaciegrøn, falder tildeels i det Olivengrønne;
men forandrer denne Farve i Ilden. Dens Crystalli-
sation er en breed firesidet Støtte for det meste til-
spidset mod Enderne med sex forskiellig varierende
Flader. Dens specifiske Tyngde er meget ulige fra
3340 til 3410. Den bringes fornemmelig fra Le-
vanten.
Dens Farve holder ligesom Middelveien imellem
Aspargesgrønt og Citronguult; opaliserer i det Blaa,
og findes i Brasilien i stumpkantede Korn. Dens
specifiske Tyngde = 3710 etc.
8. Beryll, Aqvamarin*). (Fr. aigue-marine.)
Bierggrøn i mange Slags Nuancer paa den ene
Side i det Himmelblaa og paa den anden Side ind-
til det Honninggule, den beholder sin Farve i Ilden,
men bliver noget dunkel. Dens Crystallisation be-
staaer i sexsidede efter Længden stribede tildeels dybt
furede Støtter. Den er af bladet Textur. Findes
happig med Tverridser. Den Grønnes specifiske
Tyngde = 2683 etc. Faaes i Mængde og tildeels
i fortrinlig store og skiønne Crystaller ved Adonschelo
imellem Nertschink og Baikal.
Mørk-Orangeguul, som falder i Ildfarven etc.
Dens sædvanlige Crystallisation er en fiirkantet Støt-
te, som er tilspidset med fire paa Sidekanterne paa-
satte Flader (tab. III. fig. 20). Den orientalske Hya-
[Seite 479] cinths specifiske Tyngde = 3687. Dens Gehalt af
100 = 25 Kieseljord, 40 Leerjord, 20 Kalkjord,
13 Jern, (2 Tab)*).
Disse ere de ni Særslag egentlig saa kaldte Ædel-
stene af denne Orden. Da Begrebet om Ædel-
stene imidlertid er meget relativ, saa bliver rigtig
nok undertiden ogsaa endnu flere af de følgende Sær-
slag og Slægter som f. Ex. Granaten, Turmalinen etc.
regnet dertil.
10. Granat. (Fr. grenat. Engl. garnet.)
For det meste af mørk blodrød Farve, som til-
deels falder i det Violette, og hyppigst crystalliseret
som Dodecaedron med rudeformige Flader (tab. III.
fig. 13.) sieldnere som en dobbelt ottekantet Pyra-
mide med fire Flader paa hver Endespidse (tab. III.
fig. 14). De skiønneste giennemsigtige, der bruges
ligesom Ædelstene, findes i Ostindien og Böhmen.
De sidstes specifiske Tyngde = 4188. Den skal af
100 holde 48, 33 Kieseljord, 30 Leerjord, 11, 66
Kalkjord, og 10 Jern. Slettere, tildeels af bety-
delig Størrelse findes hyppigst blandede i glimmer-
og talkagtige Biergarter.
Den udannede grønlandske Granat har tildeels
den høieste blodrøde Farve, giennemsigtig i smaa
Stykker, muskelagtig og bladig i Bruddet og af en
udmærket Haardhed, og dens specifiske Tyngde dog
kun 3889. L.
Den grønne Granat er for det meste af løggrøn
Farve, som oftest neppe giennemsigtig, den holder
vel 25 p. C. Jern, kaldes derfor ogsaa tildeels grøn
Jernsteen, og findes hyppigen i mange Egne af de
Thüringske og Meißenske Bierge.
11. Hvid Granat, vulkanisk Granat, Ferbers
granatlignende Skiørl.
Melkehvid, dunkel, fuld af Ridser, meget brække-
lig, tildeels mør, af glasagtigt bladet Brud; findes
i den omtalte Crystallisation af 24 Trapets-Flader
(tab. III. fig. 14). Dens specifiske Tyngde er kun
= 2468. Dens Gehalt af 100 = 55 Kieseljord,
39 Leerjord, og 6 Kalkjord; ligger løs i Vesuvs
Laver og Tophvakker især i de ældre, hvorunder Pom-
peia er begravet.
12. Olivin, vulkaniseret Chrysolith.
Olivengrøn i mange Slags Nuancer; naar den
er forvittret, er den okkerguul etc. næsten giennemsig-
tig, fuld af Nidser, brækkelig; findes for det meste
som kantede Korn, men dog ogsaa i Stykker af et
Hoveds Størrelse. Hyppigst træsser man den i
mange Basalter og Tophvakker. Dens specifiske
Tyngde = 3225.
Dette synes mig det beqvemmeste Navn og det meest
passende Sted i Systemet for forskiellige glasagtige
Mineralier, som deels unægteligen, deels sandsynlig-
viis ere smeltede ved underjordisk Ild, og derved
have erholdet deres særegne Udseende.
Til dem, hvis vulkanske Oprindelse er umiskiende-
lig, regner jeg for Ex.
1. De for en Deel særdeles skiønt farvede og over-
maade haarde Glasarter, der findes under Laver-
ne af Vesuv, og tildeels slibes som uægte Ædel-
stene, og forarbeides til Pynt*).
Til dem derimod, som kun forekomme mig (salvo
meliore) sandsynligviis at have en lige Oprindelse,
høre.
2. De røgsorte Glasdraaber fra Vulkanerne paa
Kamschatka og de dem lige, ligesom udflydte, Glas-
naale fra Island; hvilke sidste da ogsaa komme
den saa kaldte islandske Agat (Hr. Werners Ob-
sidian) meget nær; ligesom paa den anden Side
det sorte Glas blandt de laveagtige Produkter fra
Ararat, som det akademiske Museum har faaet
af Hr. Dr. Reineggs, igien paa det fuldkomneste
ligner denne.
3. Det som oftest guulagtig hvide saa kaldte Mül-
lerske Glas paa Tophwakken fra Frankfurt am
Mayn, der maaskee er sammensmeltet af for-
dums Zeolit, og
4. Den gule Chrysolithfluß i Cellerne af det gediegne
Jern fra Jenisei.
Turmalinen (Asketrækkeren) er en electrisk
Skiørl, som nemlig allerede, naar den kun er varmet
til en vis Grad, drager Aske og andre lette Lege-
mer til sig. Men da der nu gives Turmaliner, der
i den hele øvrige Habitus fuldkommen ligne den
uelectriske Skiørl, og den opvakte Electricitæt hos
mange af dem tillige er saa yderst svag, at den
neppe virker paa det følsomste Electrometer, saa sy-
nes mig, at denne physiske Charakter er utilstræk-
kelig og at begge derfor her hør adskilles i forskiel-
lige Særslag. Begge stemme forresten ofte overeens
i Crystallisationen, der hyppigen er en nisidet Støtte
med en tresidet, meget stumpet Spidse (tab. III. fig.
12.) ogsaa deri, at Støtten gemeenlig er stribet efter
Længden og tildeels endog furet.
Hovedforskiellighederne ere følgende:
Fornemmelig paa Ceilon, sortbruun ved paafaldende
Lysning, ved giennemfaldende næsten som Kolopho-
nium, tildeels giennemsigtig, tildeels giennemskin-
nende. Dens Gehalt = 37 Kieseljord, 39 Leer-
jord, 15 Kalkjord, 9 Jern.
I Brasilien etc. Løggrøn, falder tildeels i det
Staalblaa. Giennemsigtig. Dens Gehalt = 34
Kieseljord, 50 Leerjord, 11 Kalkjord, 5 Jern.
3. Den sorte Turmalin og Stangskiørl.
Uigiennemsigtig eller i det høieste giennemskinnende
i tynde Smaaskiver. Paa mange Steder i begge
Verdener; f. Ex. denne Slags Turmalin af en ud-
mærket Størrelse i Grønland. – Blotte Skiørler af
ligedan Crystallisation for Ex. ved Sonneberg paa
Harz. En sort Skiørls Gehalt fra Schneeberg var
uden Kalk*) men = 33, 33 Kieseljord, 40, 83
Leerjord, 20, 41 Jern og 3, 33 Bruunsteen.
15. Hvid Stangskiørl, Skiørlit, skiørlagtig
Beryll.
For det meste grønagtig hvid, falder tildeels i det
guulagtige, rødagtige etc.; giennemskinnende; i parallele
Stænger, tildeels i sexsidede Støtter; sædvanligviis
med Tverspring. Brydes i Erzgebieget i Altenber-
ger Stokværk i et mægtigt blandet Leie af Qvarts
[Seite 483] og Glimmer. Holder lige megen Kiesel- og Leer
jord.
16. Straal-Tremolit*).
Af en søkvhvid, Farve, glindsende som Atlask, til-
deels giennemsigtig, for det meste i divergerende
Stænger, sædvanligen i store kiledannede Masser, der
tildeels i forskiellige Direktioner giennemkrydse hin-
anden; den er fuld af Tverridser; særdeles brækkelig
med traadet Brud og skiærer stærkt i Glas. Naar
man kradser den med en Naal i Mørke, giver den
en lys phosphorescerende Streg. Brydes i Dalen
Tremola ved St. Gotthardsbierget i en besynderlig
Modersteen af hvid sandagtig Marmorjord.
Med den synes Støttespathen i det mindste at
være nær beslægtet; den brydes ved Hermanstadt i
Siebenbürgen i hvidt haardt Glands-Marmor. Dog
vise de Stykker deraf, jeg besidder, ikke hiin Phos-
phorescens.
17. Glasskiørl, Thumersteen, rød Skiørl af
Dauphiné.
Har det første Navn af sin Glasglands og sit
Forvandskab med Skiørlen, begge de andre af de to
Egne, hvor den først er funden, Thum i Erzgebir-
get og Allemont i Dauphiné. Den er for det meste
neglikebruun; giennemskinnende, tildeels crystalliseret
i flade Rhomber.
Maaskee hører ogsaa den saa kaldte hvide Tavle-
skiørl fra Dauphiné hen til Glasskiørlen. Den bry-
des i fiirkantede Tavler, der atter ere sammenhobede
[Seite 484] i andre deflige større og som allerede vise megen Lig-
hed med Qvartscrystal.
Heraf ere følgende Arter at mærke:
En af de almindeligste og, da den udgiør en Ho-
vedbestanddeel af den primitive Granit (§. 226.)
tillige ældste Steenarter, for det meste af melkehvid
Farve, mere eller mindre giennemskinnende, glind-
sende sædvanligviis muskelagtig i Bruddet, hyppigen
crystalliseret og det oftest som en sexsidet Pyramide, der
ikke sielden sidder ovenpaa en sexsidet Støtte (tab.
III. fig. 19). Foruden Grund-Biergenes Granit
forekommer den ogsaa som Bestanddeel af mange-
Slags Gang-Biergarter (§. 227.) og i disse end-
og for endeel selv i anseelige tykke Lag og i Ærts-
førende Gange. Ligesaa iblandt Floe-(Fløts.) Bierg-
arterne (§. 228.) som Sandsteen og i opsvømmet
Land (§. 231.) som Sandleie.
Men endelig findes den og saavel ved mange af
de omtalte blandede Biergarters Forvittring, som
ogsaa ved langsom Afsliden i Vandet, deels som løs
Sand, og deels ligesom andre Steenarter som Ku-
pulsteen (saaledes kalder man glatte, afrundede Ste-
ne, der have mestet deres Kanter, ved at skulles
omkring i Vandet) (Fr. cailloux roulés, galets. Tdsk.
Gerølle.)
Til de sieldnere Besynderligheder ved mangen en
Qvarts i Henseende til den udvortes Gestalt hører
den saa kaldte hakkede, der har ligesom Knivskaar,
fra Harz og andre Egne. Ligeledes den smaa-cel-
lede fra Catharinenburg (den saa, kaldte pimpsteen-
agtige Guldærts) der svømmer ovenpaa Vandet.
I Henseende til Farven, den kaneelbrune spanske med
skiællede guldglimrende Korn, der er bekiendt som en
[Seite 485] Slags naturlig Avanturino; og den rosenfar-
vede, som findes hist og her som f. Ex. i Bayern,
Ungarn etc. deels udannet i tykke Lag, deels ogsaa
crystalliseret.
2. Biergcrystal (Fr. crystal de roche.)
Er den reneste af alle fra denne Side bekiendte
Kieselarter; da den af 100 holder = 93 Kiesel-
jord, 6 Leerjord og 1 Kalkjord. Har egentlig ingen
Farve; giennemsigtig; crystalliseret i sexsidede Støt-
ter med sexsidede pyramidale Endespidser (tab. III.
fig. 19.); Yderfladerne ere for det meste tverstribede.
Den specifiske Tyngde af den klareste Crystal fra
Madagaskar = 2653.
Mange Afarter, der kun findes smaa i visse Egne,
men for det meste reent udcrystalliseerte og af en ud-
mærket Klarhed, vise, naar de ere slebne, megen
Ild. Saaledes de Ungarske Marmaroscher og deslige
og blandt de i Vandet nedrullede Kieseler af denne
Art fornemmelig de fra Linsburg i det Hannoverske.
Iblandt de fremmede Legemer, man undertiden fin-
der indsluttede i den farveløse og hvidagtige Bierg-
crystal*), er fornemmelig Chloritjorden (den saa
kaldte Silkejord) Asbest og Bruunsteensnaale at
mærke**). Den i Bannatet indeholder undertiden
Vanddraaber, og paa St. Gotthard finder man un-
dertiden (dog meget sielden) nogle, der ligesom ere
giennemborede med lige, særdeles fine hule Smaa-
rør, for det meste i forskiellige Direktioner.
Til de farvede Biergcrystaller hører især den
saa kaldte Røgtopas, der findes i alle Farvens
[Seite 486] Overgange, fra det lyseste Røgbruunagtige indtil
det Kulsorte (som Morion).
Violet i alle Slags Nuancer. De skiønneste, (der
i Almindelighed regnes med til Ædelstenene) komme
fra Ostindien og Persien. De Tydske findes hyppig
i Agatnyrer.
Løggrøn; saavel udannet som crystalliseret; synes
at have sin Farve fra indblandet Straalesteen; den
findes fornemmelig ved Breitenbrunn i Erzgebirget.
19. Hornsteen. corneus petrosilex (Fr. pierre
de corne. Engl. chert).
Af mange Slags, dog for det meste graa- eller
bruunagtige uanseelige Farver; i Almindelighed kun
halvgiennemsigtig paa Kanterne; mat og fliset i
Bruddet; af grovere Korn og mindre haard end
Flintestenen. Dens specifiske Tyngde = 2708.
Sielden findes den i falske Crystaller dannet efter
Kalkspath (§. 234. Anm. 1.)
Den saa kaldte blaa Beegsteen fra Menil Mon-
tant har vel ogsaa i det mindste nær Forvandtskab
med Hornstenen. Den har en røgblaa Farve; halv-
giennemsigtig paa Kanterne; for det meste af en Ny-
res Dannelse; ridser Glas, dog er dens specifiske
Tyngde kun = 2185.
20. Flintesteen. (pyrrhomachus Fr. pierre à feu,
pierre à fusil. Engl. flint. Tdsk. Feuerstein.)
For det meste graalig af Farve; muskelagtig og
skarpkantet i Bruddet; findes hyppigst i Kridtbierge,
(Sammenl. ovenfor §. 235. Anm.) Dens specifiske
[Seite 487] Tyngde = 2594. Indeholder hyppig Forsteninger
især af crustaceis (S. 404) og de finere Coralslæg-
ter (corallina S. 414 og cellularia S. 416).
Herhen høre ogsaa de saa kaldte forstenede Melo-
ner fra Bierget Carmel.
Egentlig gaae begge endog i Farverne saaledes
over i hinanden, og have desuden i Halvaiennem-
sigtighed, muskelagtigt Brud, Glands, specifisk Tyng-
de af 2615 og deslige saa særdeles meget ligt, at jeg
med Hr. von Born og Hr. Werner sætter dem sam-
men som to Arter af et Særslag.
1. Calcedon. (Fr. calcedoine).
For det meste melkeblaa, tildeels i mange Slags
udvortes Skikkelser, f. Ex. nyredannet, stalactitisk,
som hule Kugler etc. eller mandelagtig indblandet i
Trap, hyppigen som smaa afrundede Kieselstene,
deels med Luftblærer eller indsluttede Vanddraaber
(Fr. hydrocalcedoine) eller med dendritiske moosagtige
Tegninger (Moccasteen, Dendragat). Gehaltet af
dem fra Færøerne er 84 Kieseljord og 16 Leerjord.
Kascholonen er en mindre giennemsigtig Afart
af Calcedonen for det meste af en guul Farve som
Fløde (cream-colour).
2. Carneol, de Gamles Sarda. (Fr. cornaline. Engl.
carnelian.
Incarnatrød i mange Slags lysere og mørkere
Nuancer, ogsaa meer eller mindre giennemsigtig.
Den skiønneste af alle, der saa meget blev søgt af
de gamle Steenskiærere, er den der er sortagtig
rød, naar Straalerne salde paa den, derimod seer
klar og ildrød ud som Granat, naar de gaae igien-
nem den. (Antiqvariernes Corniola nobile Fr. Cor-
[Seite 488] naline de la vieille roche.) Dens Fædreneland er
ubekiendt.
En orangerød særdeles giennemsigtig Carneol, be-
tegnes af mange franske Mineraloger med det sær-
egne Navn Sardoine, og maae ikke blandes med den
egentlige Sardonyx (en Onyx med Carneolstriber).
Røgbruun, salder tildeels i det sorteblaa, ofte
med skarpt afstikkende afvexlende Lag af melkehvid
Calcedon, hvorfor den ogsaa bruges til Cameer.
De skiønneste faaer man fra Orienten.
Af den mørkeste løggrønne Farve med blodrøde
Punkter; i det mindste giennemskinnende paa Kan-
terne. Af en fortrinlig Skiønhed i Orienten og
Ægypten. Dens specifiske Tyngde = 2633.
Disse fire sidstomtalte Steenarter, Calcedonen,
Carneolen, Onyxen og Heliotropen ere for største
Delen, tilligemed den af deres Forbindelse fremkom-
mende Agat, belagte med det fælleds Navn Halv-
Ædelstene.
Men Agaten selv er ingen særegen Steenart, men
som sagt en nøie Blanding af flere eller færre af
de omtalte Arter, især Calcedonen og Carneolen*),
men ogsaa desfornden af Qvarts og Jaspis, som
variere i en uendelig Mangfoldighed, og derfor faaer
mange Slags Navue af Steenskibere og Liebhabere.
For Ex efter den forskiellige Tegning, Fæstnings-
[Seite 489] agat, Baandagat etc.; efter Farvernes Spillen, naar
Straalerne salde igiennem, Regnbueagat; efter Blan-
dingsmaaden, Ruinagat etc. i Forbindelse med Ja-
spis, Jaspisagat (ligesom Jaspisonyx etc.).
Som oftest findes Agaten i Kugler og Nyrer, og
vel ingensteds i større Mængde og Forskiellighed end
i Tydskland.
Æblegrøn, deels spillende i en lys græsgrøn Farve,
deels ogsaa i det blaalige (opaliserende). Giennem-
skinnende, udannet. Den har sin skiønne men ved
Heden forgiængelige Farve af Nikelkalk. Den skiønne-
ste brydes ved Kosemitz i Schlesien. Dens Gehalt
= 96,16 Kieseljord, 0,08 Leerjord, 0,82 Kalk-
jord, 0,08 Jern, og 1 Nikel, (1, 82 Tab.)
25. Jaspis. (Fr. jaspe, Engl. jasper.)
Findes udentvivl med alle Farver og Tegninger;
fuldkommen uigiennemstatig; muskelagtig og mat i
Brudder, næsten som af hærder Leer; udannet. De
fiinkornede Sorter antage en fortræffelig Politur.
Den brune Jaspis's specifiske Tyngde = 2691.
Brydes i hele Lag og saavidt jeg veed aldrig (som
den Ægyptiske Kiesel) i oprindelig Kieselform. Den
almindelige Jaspis's Gehalt = 75 Kieseljord, 20
Leerjord, 5 Jern.
Hyppigen findes Træe forstenet i Jaspis; (Hr.
Werners Træsteen) og det endogsaa i mangfoldige
Farver, endogsaa æblegrøn (fortrinlig skiøn ved Co-
burg).
Ogsaa udgiør en jaspisagtig Steen Grundmassen
til mange Slags blandede Biergarter. I Sarde-
Ieshed til de ægte Porphyrarter. Ogsaa til den langt
yngre Buddingsteen.
Ihlandt de øvrige, egentlig saa kaldte Jaspiser
fortiene endnu særdeles at anmæerkes: a) Baand-
Jaspisen, med brogede Striber af afvexlende Far-
ver, der findes hist og her som for Ex. ved Harz,
i Erzgebirget etc., men ingensteds af saa udmærket
Skiønhed som ved Ural. Dernæst blandr de enkeltfar-
pede b, den sorte, hvorhen sandsynligviis de Gam-
les sande basaltes, deres lapis æthiopicus høre, hvor-
af saa mange herlige Konstens Værker fra Alder-
dommen (især den Ægyptiske) ere tilovers, og c)
Sinopelen en brunnrød, særdeles jernholdig Jaspis
(Hr. von Borus ferrum jaspideum) af almindeligt
Korn, som ved Schemnitz udgiør en Hovedgangart.
Endelig ogsaa Hr. Werners Porcellain-Jaspis,
som han regner til de pseudovulkanske Steenarter,
som findes meest af perlegraa eller lavendelblaa eller
sort Farve, og udmærker sig ved sit ridsede ligesom
udtørrede Udseende.
26. Den ægyptiske Kiesel. silex Niloticus. (Fr.
caillon d' Egypte).
Oprindeligen dannet til Kiesel (coaguleret §. 234.)
næsten af en knytter Næves Størrelse og mindre,
langagtig, noget fladtrykt, af leverbrunn Farve, der
sædvanligen løber ud henimod Midten, ligesom til
Kiærnen, i det guulagtiggraa, som oftest i concentriske
Striber, tildeels med sorte dendritiske Tegninger.
(Fr. caillou herborisé). Dens specifiske Tyngde =
2564. Findes ved Bredden af Nil ved Cana i
Overægypten: dog ogsaa i det stenede Arabien.
27. Kieselskifer, Hornskifer. (Fr. petrosilex
schistenx).
Noggraa indtil i det Sorte; tæt og mal i Bruddet;
tildeels giennemskinnende paa Kanterne; ellers nigien-
nemsigtig; antager god Politur. Dens Gehalt = 75
[Seite 491] Kieseljord, 4, 58 Talkjord, 10 Kalkjord og 3, 54
Jern. (1, 3 Tab.) Brydes meest i Leerskiferbierge,
men almindeligere findes den som Kuppulsteen i Flo-
dernes Senge for det meste giennemtrukken med
Qvartsaarer.
Derhen hører ogsaa Hr. Werners Lydiske Steen.
En ikke meget bekiendt Steen, der findes i sær-
deles faa Eqne af Europa. Hyppigst faaer man den
som Kuppulsteen i Durance ved Briançon; af en
sortgrøn Farve; nigiennemsigtig; af et aldeles mat
magert Brud; meget haard; antager en egen noget
fedttet Politur; holder smaa Kugler af en, bleg
bierggrøn Farve indblandede, der, naar de ikke ere
forvittrede, bedre modstaae Assturingen og ere op-
hævede paa Overfladen af Stenen som Kopper paa
Huden: hvoraf den ogsaa har sit Navn. Dens Ge-
halt (men jeg veed ikke i hvad Forhold af Delene)
er Kieseljord, Leerjord, Talkjord og noget Jern.
29. Feldspath, Chinesernes Petuntsé. (Fr. spath
étincelant, quartz feuilleté. Engl. field-spar).
Det gamle Biergmandsord Spath bruges i engere
Forstand blot om giennemskinnende og giennemsigtige
Stene og metalliske Kalke, der have en for det meste
rhomboidal Skikkelse i Bruddet af en glat glind-
sende Flade og bestemte Kanter og Vinkler, og be-
tegner desuden egentlig en vis Slags Textur.
Her af denne, Feldspathen, ere især følgende Ar-
ter at mærke:
Sædvanlig af blege Farver, kiødfarvet, guulagtig,
graa, hvidagtig etc. ikke ganske saa haard som Qvarts.
Ikke sielden crystalliseret i mange Slags Skikkelser.
Hyppigen findes den i Rhomber, eller i firesidede
eller fladtrykte sexsidede Støtter med sorskiellig Til-
spidsning. Den hvides specifiske Tyngde = 2594.
Gehalten af en rød = 79 Kieseljord, 16 Leerjord,
2, 3 Jern, (2, 7 Tab.)
Den hører til de almindeligste og oprindeligste
Steenarter paa vores Planet, da den er en Hoved-
bestanddel af Grundbiergenes primitive Granit,
(§. 226.) men desforuden ogsaa af de fleste blan-
dede Gang-Biergarter (§. 227.) især af den regene-
rerte Granit, som ogsaa af Gneusen og den ægte
Porphyr. De den sidste indblandede Feldspathkorn
ere sædvanlig giennemtrukne af samme Farve som
den jaspisagtige Grunddei, hvori de ligge, (kun i
en meget blegere Nuance). For Ex. de i den saa
kaldte serpentino verde antico biegt olivengrønne; de
i porfiro rosso antico rødagtige etc.
I mangen en Granit udgiør Feldspathen det for-
trinlig herskende Grundstof til hele Blandingen, som
for Ex. ved den saa særdeles mærkværdige Portsoy-
granit fra Aberdeenshire*) hvor Feldspathen er kun
ligesom giennemtrukken med Qvartssplinter efter en
bestemt Direktion, og kun i enkelte Strækninger un-
dertiden indeholde noget lidet Glimmer.
For det meste sortagtig graa, men naar Straa-
lerne falde paa den, spiller den paa enkelte Steder
i høie Farver, især i det Lasurblaa, Spanskgrøn-
ne etc. sieldnere i lyst Carmoisinrødt og i metallisk
Tombaksglands; er giennemskinnende, naar Straaler-
ne falde igiennem nanseelig askegraa endogsaa paa de
ellers i nok saa høie Farver glimrende Steder.
Dens specifiske Tyngde = 2692. Findes som Ge-
schiebe ved Kysten af Labrador, i Ingermanland og
Norge.
3. Maanesteen. (Fr. pierre de lune.)
Af hvid Perlemoerglands, med blaat Gienskin.
Findes paa Ceilon for det meste som smaa Geschieber.
Herhen høre ogsaa Adularia fra St. Gotthard,
som tildeels findes i anseelige Crystaller. Dens Ge-
halt = 62, 43 Kieseljord, 19, 33 Leerjord, 5, 5
Talkjord, 10, 98 Gyps, 1, 75 Vand.
Den skiønne Feldspath Avanturino fra det hvide
Hav staaer ogsaa i nøie Forvandskab dermed. Det
er en næstcn kiødsarvet Feldspath, som er tæt gien-
nemvirket med fine Glimmerblade af den høieste
Guldfarve, og hvis slebne Overflade ligeledes kaster
hiint blaa Skin fra sig.
4. Katøiet. (Fr. oiel de chat.)
For det meste guul- eller grønagtig etc. med et
ligesom lysende Gienskin fra dens slebne Overflade.
Saa compact i Kornet, at man endogsaa paa det
friske Brud ikke altid tydelig erkiender Spathtextu-
ren. Findes som Geschiebe paa Ceilan. Den gules
specifiske Tyngde = 2657.
5. Ædelspath. Feldspatum gemmeum.
Med dette Navn adskiller jeg nogle Arter af Feld-
spath, der udmærke sig ved høie Farver, større Haard-
hed og sinere Korn fra de ovrige, og derimod have
nogen Lighed med ædlere Steenarter, især Saphir-
spathen eller den saa kaldte Stiernesaphir fra Cei-
lan, som, naar den er sleben meget convex, ved paa-
faldende Lysning synes under visse Direktioner at
kaste Straaler etc. og Smaragdspathen, der i Sær-
deleshed findes i det Orenburgske, og naar den er
sleben har foruden sin Smaragdfarve et sølvglind-
sende Skin. Den sidstes specifiske Tyngde = 2573.
L. (En lignende, kun mindre skiønfarved, Art er
indblandet i den saa kaldte verde di Corsica).
1. Diamantspath, Corundum. (Fr. spath ada-
mantin. Engl. adamantine spar.)
Ogsaa denne Steen er af nogle regnet til Feld-
spathen, af andre til Diamanten. Hiin ligner den
i Texturen, denne i den Slags metalliske Glands,
som mange Stykker af den vise. Men Hr. Klaproth
har ved dens Analyse fundet, at den i Forening
med 2/3 Leerjord indeholder 1/3 af en egendommelig
Grundjord (terra corundi), som ublandet hverken
kan opløses i nogen Syre, eller i smeltede ildbestan
dige Luudsalte.
Den Chinesiske er for det meste røggraa, mørk,
halvgiennemsigtig, tildeels med Tombaksglands. Hist
og her er den isprængt med Korn af magnetisk Jern-
erts. Dens Crystallisation er en sexsidet, tildeels
noget konisk tilspidset Stotte*). Dens specifiske
Vægt = 3908. L. Den findes i en granitagtig
Blanding af for det meste teglrød Feldspath og solv-
glindsende Glimmer, (hvor den altsaa ligesom træ-
[Seite 495] der i Qvartsens Sted) og dens Pulver bruges i
Bengalen til at slibe de blødere Ædelstene.
Den fra Bombay har for det meste en grønagtig
Sølvgands (næsten som Blyglasset fra Zellerfeld),
men samme Crystallisation, som den chinesiske*).
1. Australsand. Arena australis**).
En blandet Sand fra Jaksons-Bay paa Nye-
Sydwallis (den af Cook opdagede østlige Kyst af
Nye-Holland) som ligeledes efter Hr. Wedgwoods
Undersøgelse indeholder en enkelt Grundjord, som
blot opløses af Saltsyre, og nedslaaes af denne Op-
løsning ved tilgydet Vand***) En lille Qvanti-
tet deraf, som Hr. Baronet Banks har sendt inig,
[Seite 496] ligner en forvittret, mør, til Sand sønderfalden
Gneus, hvori jeg, foruden faa matsølvglindsende,
giennemskinnende, glimmerlignende fine Skiæl, ad-
skiller en tredodbelt Blanding; nemlig en Mængde
smaa blysarvede tildeels bølede og sammentrykkede,
assinittende smaa Blade, som efter de udvortes
Kiendetegn forekomme mig at være Molybdæne; der-
næst giennemskinnende, melkehvide, haarde, qvarts-
lignende smaa Korn; og for det tredie uigiennemsig-
tige, gunlagtighvide, bløde smaa Stykker, der let
lade sig smuldre, som ligne forvittret Feldspath.
Leerjorden (terra argillosa), som udgiør den
characteriserende Bestanddeel af de herhen hørende
Mineralier, udmærker sig især ved dens Forbindelse
med Vitriolsyren, hvormed den nemlig danner Al-
lunen, hvorfor den ogsaa kaldes Allunjord (terra
[Seite 497] aluminosa)*). Uden Tilsætning lader den sig ikke
smelte i Ilden, men hærdes i den og trækker sig
derved sammen til et mindre Rum. Af de Stene,
som høre til denne Jordart, ere kun meget faa saa
haarde, at de give Ild for Staalet. De fleste
Leerarter give, naar man aander paa dem, den egne
Leerlugt fra sig. De ikke haarde klæbe for det meste
ved Tungen, og mange af dem indsue Vandet og
lade sig udbløde deri. Kun faa leeragtige Stene
findes crystalliseerte, de fleste blot udannede, og for
det meste uigiennemsigtige.
Nemlig renere end andre Leerarter; thi i øvrigt
indeholder den desforuden i det mindste fast Luft og
Vand. Den fra Leergraven i det halliske Pædago-
gii Have er kridhvid, smitter af, er mager at føle
paa, meget mør, og findes i smaa Nyrer. Speci-
fisk Vægt = 1669.
2. Porcellainjord, Chinesernes Kaolin.
Hvid, tildeels i det Rødlige, Graalige etc.; af for-
skielligt Sammenhæng, tildeels melet, mager, fiin
at fole paa. Har, i det mindste for største Delen,
sin Oprindelse af forvittret Feldspath.
3. Almindeligt Leer. (Fr. argile. Engl. clay.)
Fra det Graalighvide giennem alle Slags Nuan-
cer til det Røggraa. Til hiint henhører Pibeleret,
ogsaa det som bruges til Fayence, til Almerodes,
Smeltedigler etc. Til det sidste hører det almindelige
Potteleer, hvis Gehalt = 63 Kieseljord og 37 Leer-
jord. Alle disse Afarter ere bløde, blive klæbrige i
Vand etc.
Men man finder ogsaa hærdet Leer, tildees i saa-
dan Mængde og Fasthed, at man kan bruge det til
Bygning.
4. Valkejord. (Fr. argile à foulon. Engl. ful-
ler's earth)
Meest guulagtiggraa, tildeels grønagtig etc. fedttet
at fole paa. Den bedste Engelske graves i Hamp-
shire. Dens Gehalt = 51. 8 Kieseljord, 25 Leer-
jord, 0, 7 Talkjord, 3, 3 Kalkjord, 3, 7 Jern
15, 5 Vand.
Denne ligner i det udvortes Biergsæben, som
er bruunagtigsort (men ogsaa guulagtighvid, med
graa og leverfarvede Aarer) som endnn er mere fedt-
tet at føle paa, og klæber udmærker stærkt paa Tun-
gen. Den findes især i Polen ved Medziana, Gora etc.
Meget smidig, dog ikke saa fedttet at søle paa
som Biergsæben. For det meste guulagtighvid, af
forskielligt Sammenhæng, tildeels temmelig fast,
som for Ex. den violblaa, buntet marmoreret saa
kaldt sachsisk Underjord fra Planitz ved Zwickau.
En blødere, kridenehvid, som findes i den dybe
Georg-Stolle paa Harz paa Graavakke, giver,
naar den i Mørke stryges med en Pennepose, et ly-
sende Skin.
6. Beseglet Jord. terra Lemnia. (Fr. terre sigillée.)
Af mange Slags Farver, især i det Brune og
Nøde etc. Den Lemniske holder = 47 Kieseljord,
21 Leerjord, 6, 2 Talkjord, 5, 4 Kalkjord, 5, 4.
Jern og 17 Vand etc.
Den armeniske Bolus synes ikke at være specifisk
forskiellig fra den.
7. Rødkridt. rubrica. (Fr. crayon rouge. Engl.
red chalk. Tdsk. Röthel.)
En mager, temmelig haard og sprød Leer, som
meget nøie er blandet med rød Jernokker. Specifisk
Vægt = 3931.
8. Grønt Kride. (Fr. terre de Verone).
I mange Slags Nuancer af grønt. Fortrinlig
paa Monte Baldo i det Veronesiske. Men ogsaa hyp-
pig omkring Calcedon og Zeolith Nyrerne i Trapp etc.
En lignende guul Jord findes især i Qverlausitz.
Guulagtig, graaagtig, rødagtig, tildeels afsmit-
tende næsten som et fast Kride. Klæber ved Tun-
gen. Findes især hyppig i Kirkestaten som den for-
trinligste af de saa kaldte Allunertser. Gehalt =
22 Kieseljord, 35 Leerjord, 43 Svovl.
10. Trippel. (Fr. terre de Tripoli.)
Guulagtiggraa, mager, hvas at føle paa. Ge-
halt = 90 Kieseljord, 7 Leerjord, 3 Jern. Neppe
af vulkanisk Oprindelse, som man nyelig har meent.
I det mindste findes den i store Lag i Egne, hvor der
intet Spor er at see af Vulkaner eller Jordbrande,
som for Ex. ved Altishofen i Canton Luzern.
Herhen hører ogsaa den lette bladige Modersteen
til den falskelig saa kaldte blaa Beegsteen fra Me-
nil Montant, som man kunde kalde Trippelskifer.
Naar den kastes i Vand, indsuger den det med me-
gen Allarm og udstøder derved mange Luftblærer.
Specifisk Vægt = 2080. Gehalt = 66, 5 Kie-
seljord, 7 Leerjord, 1, 5 Talkjord, 1, 3 Kalkjord,
2, 5 Jern, 19 Vand etc.
11. Slibeskifer. cos. (Fr. pierre à rasoir. Engl.
whet stone.)
Meest grønagtiggraa, skifrig i Bruddet, lidt gien-
nemskinnende paa skarpe Kanter.
Meest sortblaalig, graa etc. af jordagtigt, tildeels
matglimrende Brud, i Floe- (Flöts-) Biergene.
Især høre Dendritskiferne herhen, som sædvan-
lig bryde over og under Steenkulfloelagene.
Ogsaa Kulskifer, som sor det meste er sorte-
brunn, blød, giennemtrukken af Jordbeeg, saa at
den tildeels, brænder med Flamme paa Kul.
Og det sorte Kride, ampelites, stærkt assmitten-
de, jernholdig, hvorfor den brænder rød i Ilden.
Af mange Slags Farver, dog oftest sort, graa-
lig etc. ogsaa af meget ulige Haardhed; dens Brud-
stykker have for det meste Form af Skiver, giver en
graalig hvid Streg; er tildeels indblandet med Glim-
mer, Qvarts etc. Fornemmelig i Gang-Biergene.
Saaledes udgiør den for Ex. tilligemed Graavakken
Hartzens Hovedbiergart. Ogsaa Killassen en af de
Tinnet sædvanligste Gangarter i Cornwall synes at
være en graa Leerskifer.
Tagskifer, Tavleskifer, den sædvanligste Pro-
beersteen etc. ere alle Underarter af Leerskiferen.
Ogsaa Allunskiferen er en af Vitriolsyre gien-
nemtrængt Leerskifer, deraf dens sødlige ækle Smag.
Er svenskt Navn, som fra først af blev givet en
særdeles Afart af dette Særslag, fordi den bryder i
rhomboidale Stykker, og følgelig da danner ligesom
Trappetrin i dens Lag. Nu er det temmelig al-
mindelig antaget i de fleste europæiske Sprog, som
et Særslagsnavn paa en mærkværdig Biergart.
Den er for det meste sortbruun, men ogsaa sort-
graa, sortgrøn etc. Af forskiellig Haardhed, til-
deels saa haard, at den ridser i Glas. Specifisk
Vægt = 2745. Har ofte andre Fossilier iblandet,
især Hornblende, Glimmer, Calcedon (for Ex. i
ilfeldisk Mandelsteen), Zeolith (hyppigst i islandsk
og, færøisk Trapp), Kalkspathkorn (for Ex. i Toad-
stone i Derbyshire og i den saa kaldte Perlesteen
ved Leerbach paa Harz) etc.; hvoraf Trappen, især
naar de sidste Steenarter ere udvittrede, faaer et
hullet Udseende. Den udgiør endnu en almindelig
Steenart, saavel i Gang- som Floe-Biergene, og
har nok engang værret en langt mere udbredt Bierg-
art i Forverdenen, førend en stør Deel af den, ved
dennes Catastrophe, som det synes ved en alminde-
lig Jordbrand, blev forandret til saa kaldet vulka-
nisk Basalt.
En særdeles, temmelig blød Afart af Trappen,
som har en sortgraa, bruun etc. Farve, kaldes i Erts-
gebirget Vakke.
Den Steenart, som nyligen er bleven saa berømt,
og som nok for det meste, efter den ovenfor yttrede
[Seite 502] Mening, er bleven til ved vor Planets Omskabelse
af den ved en Jordbrands-Ild meer eller mindre
forandrede Trapp. Just af dette meer eller min-
dre kommer dens Forskiellighed i Farve, Haardhed,
Korn, Tyngde, og tildeels særdeles Skikkelse, i hvilke
Ting mange Afarrer af Basalten af omtalte Aar-
sag maae være saa beflægtede og have saa megen
Lighed med Trappen eller Vakken, at der i mange
Tilfælde (saaledes som ofte mellem Mineralier, der
gaae over i hverandre) kun lader sig drage en meget
ubestemt Grændselinie imellem begge, hvorsor da Nav-
net Basalt rigtig nok ofte tillægges andre Biergarter,
især Særslag af Trappen, men ogsaa af Kieselskife
ren og den sorte Jaspis, som dog efter al Sandsyn-
lighed have lidt liden eller ingen Forandring ved hiin
Jordbrand.
Hyppigst er Basalten støtteformig (S. ovenfor
S. 456) men med et ubestemt Antal af Sider,
af hvilke der oftest ere 5, 6 eller 7, men ogsaa
snart flere, snart særre. Disse Sider ere ofte meget
ulige, og Støtterne selv ikke sielden krummede.
Ofte er den paasat paa andre Biergarter, for Ex.
paa Gneus, Kalk etc. tildeels ogsaa paa bituminøst
Træe*). Hyppig har den andre Mineralier indblan-
[Seite 503] dede, især Hornblende, Olivin, Beegsteen, Zeolith etc.
sielden Glimmer, Vandkies o. a. fl. Specifisk Vægt
af Basalten fra den prodigiøse Risedæmning (Giant's
Causeway) = 2743. Gehalten er meget forskiel-
lig. En, som Bergmann har analyseret, holdt =
50 Kieseljord, 15 Leerjord, 2 Talkjord, 25 Jern
og 8 Kalkjord. Da derimod Prof. Mönch i en
anden fandt lidet over 2 pro C. Jern, og ikke nær
1 pro C. Kalkjord*).
16. Tophvakke**).
Under dette Navn indbefatter jeg alle de lette,
temmelig bløde, tildeels porøse, tildeels blærede og
saa at sige svampede Steenarter for det meste af
graa eller bruunagtig Farve, som hyppigst findes
[Seite 504] saavel ved Basalten som ogsaa hos de sande vulka-
niske Laver, og tildeels gaae over i begge. Ofte ere
de indsprengte med Hornblendecrystaller, eller Oli-
vin, ogsaa med hvide Granater og Pimpsteen-
stumper.
Til de mørere Arter hører Puzzolanen.
Til de fastere Trassen eller Tarrassen ved Rhin,
som ogsaa den lignende Steen, som Vesuvius udka-
ster, og hvoraf for Ex. Pompeja var bygt. (Ita-
lienernes egentlige Tufa).
Til de endnu haardere, mere kieselartige den Rhin-
landske Møllesteen etc.
17. Pimpsteen. pumex. (Fr. pierre. ponce. Engl.
pumice stone).
For det meste graalighvid, med skarpt Korn, kar-
riig Textur. Specifisk Vægt = 914. I mange
saa kaldte vulkanske Egne, ogsaa i den rhinlandske
Tras*).
Alle de øvrige Steenarter, der have været smel-
tede ved underjordisk Ild, især i Vulkaner som egent-
liq saa kaldte Laver, men ogsaa ved Jordbrande som
Jordslakker. De ere, efter Forskielligheden af
deres Alder, det Stof som er sammensmeltet i dem,
den Grad af Ild som de have udstaaet, Tidens
Længde i hvilken de have været smeltede, deres Kiø-
lingsmaade, Vandets og især Luftarternes Indvirk-
ning, og hvo veed efter hvor mange andre tilsældige
Omstændigheder, selv yderst forskiellige.
I det Hele lade de sig bringe under to Afarter:
Af mange Slags Farver, dog meest graaagtig,
tildeels rødligbruun etc. ogsaa af forskiellig Tæthed,
Haardhed etc. hyppig indeholde de Hornblendecrystal-
ler, hvide Granater, Olivin; ogsaa tildeels Kalkspath-
korn etc.
For det meste sorte, tildeels som dryppede, flød-
ne etc. ofte forglassede paa Overfladen.
Sort, tildeels sortgrønagtig etc. uigiennemsigtig,
tildeels glindsende i Bruddet, bladet eller straalet,
giver for det meste en grønliggraa Streg. Dens
Gehalt er meget ulige, for Ex. = 37 Kieseljord,
22 Leerjord, 16 Talkjord, 2 Kalkjord, 23 Jern*).
Udgiør en Hovedbestanddeel af meget blandet Trapp,
Basalt, og den granitagtige Biergart, hvilken Wer-
ner, til Forskiel fra den egentlige Granit, har til-
bagegivet sit gamle Navn Syenit.
Saaledes kalder Hr. Werner de, som sagt, i me-
get Basalt, Tophvakke og Laver indblandede Cry-
staller, som ellers oste blive forvexlede med Skiørlen,
[Seite 506] fra hvilken de dog iblandt andet udmærke sig ved
deres mindre Haardhed.
For det meste fra det Graa i mange Slags andre
Farver, især i det Røgbrune, Sorte; tildeels tom-
bakglindsende (saa kaldet Katteguld) eller sølvhvid
(Kattesølv); glindsende, bladet, saa at det lader
sig flække i de tyndeste Blade, for det meste gien-
nemskinnende; halvhnard; elastisk bøielig. Den ufor
melige tildeels i Blade saa store som et Ark Papir
(Marienglas, Slud). Ikke sielden crystalliseret i
smaa sexsidede Tavler. En saadans specifiske Vægt
= 2934. Gehaltet af en usormed fra Ertsgebir-
get = 40 Kieseljord, 46 Leerjord, 5 Talkjord, 9
Bruunsteen.
Glimmeren er en af vor Jords oprindeligste Steen-
arter, da den udgiør en Hovedbestanddeel af Grund-
Biergenes egentlig saa kaldte Granit; ogsaa af for-
skiellige blandede Gang Biergarter, især af Gneusen
og Glimmerskiferen.
Sandsynligviis maae ogsaa den messinggule, skelen
de Steen, som er isprengt i Serpentinen ved Harz-
burg paa Hartz, regnes herhen. Den indeholder
efter Hofr. Gmelins Undersøgelse = 43,7 Kiesel-
jord, 17, 9 Leerjord, 11, 2 Talkjord, 23,7 Jern
og 5 af et Stof, som Potasken opløste ved Smelt-
ning og lod fare efter Tilgydning af Saltsyre.
21. Cyanit. (Fr. beril feuilleté. Skotsk. sap-
pare).
For det meste himmelblaa, tildeels i det Sølv-
hvide etc. glindsende, straalet, langsplintet, blot paa
Tverbruddet tildeels saa haard, at den giver Ild,
ellers saa blød, at den lader sig rive itu med Neg-
[Seite 507] len. Brydes ligesom Glimmeren kun i andre Bierg-
arter, især paa St. Gotthard og i Castilien. Spe-
cifisk Vægt = 3517. Gehalt = 12, 87 Kiesel-
jord, 66, 92 Leerjord, 13, 25 Talkjord, 1, 71
Kalkjord, 5, 48 Jern.
Hvid, men tildeels i alle lysere Farver, meest
med en egen Perlemoderglandes, halvgiennemsigtig,
af ulige Haardhed, tildeels saa haard, at den giver
Ild for Staalet; sorvittret derimod er den melet;
den smelter sædvanlig let for Blæserøret og skummer
derved til et blaæret Glas.
Hyppigst og i mange Slags Afarter paa Island
og Færøerne, hvor den findes, som i mange andre
Egne, sædvanlig i og paa Trapp og Basalt.
Iblandt Afarterne maae især mærkes a) Den haar-
formige, i divergerende Straaler (s. Ex. af udmær-
ket Skionhed i Basalten fra Risedæmningen paa Ky-
sten af Antrim. b) Den dierve, ofte i Nyreform,
Bruddet meest straalet, kieselformig etc. c) Den
Crystalliseerte, især i Tærninger og sexsidede noget
plat trykte korte Støotter (saaledes de paa den cry-
stalliseerte Kalkspath paa Andreasbierget ved Harz).
Specifisk Vægt af en dierv, der ikke giver Ild =
2134. En hvid Islandsks Gehalt = 48 Kiesel-
jord, 22 Leerjord, 12 til 14 Kalkjord, over 20
Vand.
Herhen hører ogsaa den meest æblegrønne, haarde,
for det meste i korte firesidede Støtter crystalliseerte
Zeolith, som især findes paa Cap og i Dauphiné,
og af Werner er belagt med det særdeles Naon,
Prehnit. Gehalt = 43, 83 Kieseljord, 30, 33
Leerjord, 18, 33 Kalkjord, 5, 66 Jern, 1, 83
Vand.
23. Lasursteen. lapis lazuli. de Gamles saphirus.
(Fr. pierre d' azur.)
Af lasurblaa Farve, som den har af Jernet, i
mange Slags Nuancer; uigiennemsigtig; af mat
næsten jordagtig Brud; sielden uden isprengt Kies.
Specifisk Vægt = 2771. Brydes fornemmelig i
Thibet og Buchariet, ogsaa paa Altai.
24. Beegsteen. (Fr. pierre de poix.)
Næsten af alle Farver, dog hyppigst beegbruun i
det Leverfarvede etc. for det meste kun giennemskin-
nende, med beegagtig Glands, krumfliset Brud,
for det meste kun halvhaard, gaaer deels over i Opal
deels i Hornsteen. En bruun Saxisks specifisk Vægt
= 2314. Gehalt = 64, 58 Kieseljord, 15, 41
Leerjord, 5 Jern (15 Tab).
Fornemmelig i følgende Afarter:
Meest melkeblaa, naar Lyset falder paa den, har
den tildeels en spillende Glands af Regnbuefarver,
naar Straalerne salde igiennem den, er den meest
guulrødlig, halvgiennemsigtig. Af udmærket Ild i
Overungarn. En saadans specifisk Vægt = 2114.
Almindeligere Arter ligne Calcedonen.
2. Verdensøie. oculus mundi, lapis mutabilis.
(Fr. pierre hydrophone).
Meest flødeguul, kun paa Kanterne halvgiennemsig-
tig, blød, klæber ved Tungen, trækker Vand ind og
bliver derved meer eller mindre giennemsigtig, til-
deels med opaliserende Farver Sædvanlig som for-
vittrende Bark paa Cascholongen eller Chrysoprasen.
Honningguul, lys, giennemskinnende; har det sid-
ste Navn af det Sted i Overungarn, hvor den hyp-
pig findes.
Træeopal (Holzopal) kalder Werner en Art for-
stenet Træe af hvidagtig Farve og karriigt tildeels
krumfliset Brud, som ligeledes findes i Overungarn
og ofte er giennenitrængt med reen Voxopal.
Talkjorden (terra talcosa) bliver ogsaa kaldet
Bittersaltjorden (terra magnesialis), fordi Bitter-
saltet fremkommer af dens Forbindelse med Vitriol-
syren. Overhovedet opløser den sig let i Syrer og
weddeler dem en bitter Smag. Et Papir, som er
dyppet i en Opløsning af den med Salpetersyre,
brænder, naar det er bleven tørt, med en grøn
Flamme. Ogsaa denne Jord smelter ikke uden Til-
sætning i Ilden, og de Steenarter, hvori den ud-
giør den characteriserende Bestanddeel, have næ-
sten alle en grønagtig Farve, ere for det meste fedt-
tede at føle paa, bløde, indeholde aldrig Forstenin-
ger og kun faa findes undertiden crystalliseerte, de
fleste sædvanlig uformede*).
1. Meerskum. Tyrkisk kefekil eller killkeffi d. e.
Skumleer eller let Leer, spuma marina. (Fr.
ecume de mer).
Næsten kridenehvid, jordagtig, siin at føle paa, me-
get blød, meget let. Gehalt = 54, 16 Kieseljord,
51, 66 Talkjord. Den bedste, af hvilken de i Eu-
ropa sædvanlige Pibehoveder dannes, findes i Kilt-
schik (d. e. Leersted) ved Konie i Anatolien*).
2. Fedtsteen, Sæbesteen. Steatites, smectis. (Fr.
pierre de lard. Engl. soap stone.)
Meest hvidagtig, men ogsaa af alle blege Farver,
ogsaa røggraa etc., giennemskinnende, af mat Fedt-
glands og forskiellig Fasthed, dog meest saadan, at
den Iader sig skrabe med Neglen, er sæbeagtig at
føle paa, sielden crystalliseert og da meest som en
sexsidet Stotte med sexsidede Endespidser (tab. III.
fig. 19).
Til de blødere Afarter hører det spanske Kride.
Til de fastere de fine chinesiske Arter, som ere
melkehvide, kiodfarvede etc. tildeels halvgiennemsigtige.
En Batreuther Fedlsteens specifiske Vægt = 2614.
Dens Gehalt = 58, 33 Kieseljord, 39, 16 Talk-
jord, 2, 5 Jern.
Meest fra den sølvhvide Farve i det blege Æble-
gronne, tildeels indtil det dunkel Løggrønne, gien-
nemskinnende, meer eller mindre sølvglindsende, sedt-
tet at søle paa, for det meste meget blød og noget
bøielig.
Man kan adskille følgende Afarter:
a) Jordagtig Talk som for Ex. den Solvhvide,
som hyppig findes i Grønland.
b) Bladig som den almindelige Venetianske.
c) Straalet, nemlig Tremolit-Talken fra den
samme Dal, hvor Straal-Tremoliten brydes (see
ovenfor S. 483), fra hvilken den dog er ganske
forskiellig, Hiin (Straal-Tremoliten) er sprød,
saa at de tyndeste Splinter stikke i Huden, skiær
i Glaf etc. Denne derimod har bøielige Blade og
Trevler, er fedtret, blød, solvfarvet-assmittende etc.
hiin phosphoreserer, naar den gnides i Mørke,
denne ikke; hiin har Glasglands, denne fed Sølv-
glands o. s. v. Maaskee er det en med Straal-
Tremolit nøie blandet Talk.
d) Skifret Talk, som f. Ex. i Tyrol etc.
4. Grydesteen. lapis ollaris, lapis lebetum, l. co-
mensis. (Fr. pierre ollaire. Tdsk. Topfstein,
Lavezzstein).
Meest grønagtiggraa, af forskielligt Korn og Fast-
hed; blød; af jordagtigt, stumpkantet Brud; smi-
dig at føle paa. Hist og her i alle Verdens Dele.
Hyppigst i Graubünden, hvor der dreies Gryder og
Potter af den. Dens specifiske Tyngde = 2872.
Gehalt = 38, 12 Kieseljord, 6, 66 Leerjord, 38,
54 Talkjord, 0, 41 Kalkjord, 15, 62 Jern, 0, 41
Flusspathsyre.
Den ligner Grønlændernes bløde Steen, som de
forarbeide til Gryder og Lamper; og den Nye-Cale-
doniske, hvoraf de detværende Sydsoe-Insulaner
skiære deres Slyngestene. Den sidstes specifiske Tyng-
de = 2622. L.
Giltstenen i Canton Uri er af grovere ulige Korn,
meer splinter Brud; sprød; lader sig ikke godt dreie,
[Seite 512] men bliver hugget i tykke Tavler til Kakkelovnene,
som vare i Aarhundrede.
Herhen hører øgsaa den med Glimmer meget nøie
blandede Skiæresteen fra de tyrolske Bierge, hvori de
derværende Stangskiørle og Turmaliner bryde.
Meest berg- eller løggrøn, af mat tildeels glim-
rende Brud og skiællet Korn.
Til de mærkværdige Afarter høre:
a) Silkejorden, som hyppig ligger paa Biergcrystal,
og tildeels er indfluttet deri (da den før tildeels
blev anseet for Moos) især i de fra Madaga-
scar og Schweizer-Alperne.
b) Chloritskifer af bladet Brud, har ofte andre
Mineralier iblandede, f. Ex. den corsicanske mag-
netiske Jernsteen; den norske Granat etc.
Grøn i mange Slags Nuancer, deels i det Graa,
Sorte etc. deels giennemtrængt af anderledes sarvede;
i det høieste halvgiennemsigtig, af forskiellig Haard-
hed, tildeels saa at den modtager en skion Politur.
I største Mængde og Mangfoldighed ved Zöblitz i
Ertsgebirget.
7. Nyresteen. lapis nephriticus. (Fr. jade).
Fra det lyse Berggronne til i det Sortgrønne etc.;
i det mindste giennemskinnende paa Kanterne; fedtag-
tigglindsende; simidig at søle paa; af forskiellig
Haardhed, tildeels saa at den giver Ild; antager
dog for det meste kun en mat Politur.
Til de særdeles mærkværdige Afarter høre:
[Seite 513]a) Den antike ægyptiske, de italienske Antiqvariers
pietra d' Egitto, af den dunkleste sortgrønne Far-
ve, saa at det Løggrønne kun er at see paa splin-
tede sprukne Steder; kun halvhaard. Specifisk
Tyngde = 2655. L.
b) De forhen saa berømte Korsstene fra St. Jago
di Compostella, som giennemskaarne i en vis Ret-
ning vise et Korses Figur. Endnu mindre haard
end den forrige Afart.
c) Den skiønnen yeseelandske Punammusteen, hvor-
af vore Antipoder forfærdige deres Værktøi, Høvle,
Meisler etc. og Ørenringe etc. Giver Funker for
Staalet. Specifisk Tyngde = 3007. L.
8. Bittersteen. lapis muriaticus.
For det meste lys bierggrøn, tildeels i det Melke-
blaa; giennemskinnende, tildeels af Atlasglands,
splintet Brud, haard, udmærket sei, modtager en
fortræsselig Politur. Specifisk Tyngde = 3350.
Findes blot indsprengt i blandede Gang-Biergarter
(paa Corsica, Schweizers-Alperne).
Dette Særslag indbesatter følgende Arter:
1. Biergkork. suber montanum. (Fr. liége fossile.
Engl. mountain-cork).
Har sit Navn af sin Lighed i Farve og øvrige ud-
vortes Udseende med Kork. Dens ringe specifiske
Tyngde = 993.
Bierglæder, aluta montana (Fr. cuir fossile) hed-
der den Afart, som bryder i brede bøielige læderlig-
nende Stykker, er endnu lettere = 680. Gehalt
= 56, 2 Kieseljord, 2 Leerjord, 26, 1 Talkjord,
12, 7 Kalkjord, 3 Jern.
2. Amiant, Bierghør, saa kaldet moden Asbest.
salamandra hos Iatinobarbaros (Fr. lin fossile. Engl.
mountain flax. Tdsk. Bergflachs).
Meest af hvidgrønagtig Farve, tildeels sølvglind-
sende, trævlet, undertiden i Spandlange boielige
Trævler, lader sig tildeels plukke til Uld og spinde,
heraf dens Brug til uforbrændeligt Linned, Væger,
Papiir etc. Dens specifiske Tyngde er meget forskiel-
lig for Ex. = 908, og undertiden = 2313. En
hvid Saveyisks Gehalt = 64 Kieseljord, 3, 3 Leer-
jord, 18, 6 Talkjord, 6, 9 Kalkjord, 6 Tungjord,
1, 2 Jern.
3. Almindelig Asbest, saa kaldet umoden. (Fr.
asbeste non-mûr).
Grønagtiggraa, guulagtig, løggrøn etc., for det
meste uden Glands, i stive Trevler, som tildeels ere
kileformigen forbundne, sprød og skiør; seer tildeels
ud som raadent Træe*).
10. Straalsteen, Straalskiørl.
Blev forhen deels regnet til Asbesten, deels til
Skiørlen, er for det meste løggrøn, tildeels i det
Graa etc., tildeels giennenmskinnende, straalet eller i
Stænger.
Hr. Werner adskiller tre Arter deraf:
Meest grønliggraa; i korte fra hverandre løbende
Trævler; uigiennemsigtig; blød. Hyppig paa Fich-
telbierget i det Baireutiske.
Meest løggrøn; ginnemskinnende paa Kanterne.
Særdeles mærkværdig er den, som bryder med Pra-
seren og giver den dens Farve (s. S. 486). Ge-
halt = 43 Kieseljord, 22 Talkjord, 34 Jern.
3. Glasagtig Straalsteen, grøn Straalsteen fra
Dauphiné.
Olivengrøn; glasglindsende; tildeels sammenvoxen
i Stænger, som ere stribede efter Længden. For-
nemmelig ved Allemont i Dauphiné. Specifisk Tyng-
de = 3452.
Kalkjorden (den saa kaldte levende, ædsen-
de, brændte eller ulædskede Kalk) har en brændende
Smag; heder sig, naar den lædskes med Vand; har
stærk Tiltrækkelseskraft til Luftsyren; forbinder sig
med Vitriolsyren til Gyps; og kan uden Tilsætning
ikke smeltes*). De Jord- og Steenarter, i hvilke
den udgiør den characteriserende Bestanddeel, ere
næsten uden Undtagelse saa lidet haarde, at de ikke
ridse i Glas: de brændes møre i Ilden; have for
det meste animalsk Oprindelse, og udgiøre een af
Ertsernes almindeligste Gangarter.
Efter deres Forbindelse med de forskiellige
Syrer lade de herhen hørende Særslag sig først end-
nu bringe under almindelige Afdelinger.
1. Maanemelk, Biergvalle. lac lunae, agaricus
saxatilis, morochthus. (Tdsk. Bergzieger, Mehl-
kreide, mineralische Schwamm).
Den egentlige Maanemelk har sit Navn af Mond-
loch paa det Luzerner Pilatusbierg, hvorfra det sørst
blev hentet i Mængde, ligner en blød klisteragtig
Kride, er mager at føle paa, udmærket let. I
Kløfterne af Kalkbierge, hvori de sædvanlig findes,
er den meest vaad som srisk Ost, deraf den anden
af de ovensor ansørte Benævnelser.
Glandsjorden fra Rubitz ved Gera adskiller sig
dersra ved sit talkagtige Udseende.
2. Kride. creta. (Fr. craie. Engl. chalk.)
Holder vel 40 pro C. Luftsyre; findes tildeels i
mægtige Floelag (Flötzer), især paa mange Søeky-
ster; indeholder hyppig Flintesteen, ofte med de, i
den almindelige, Forsteninger (s. S. 486).
3. Kalkdrypsteen. tofus*).
Afsættes af kalkagtigt Vand, især i de i Kalkfloe-
Biergene befindtlige Bierghuler, og i mange varme
mineralske varme Bade. Af den mangfoldigste For-
skiellighed i Farve, Fasthed, Fiinhed af Korn etc. Tex-
turen er meest straalet eller trævlet, ti deels ogsaa
spathagtig, og tildees compact. I Henseende til
Maaden, hvorledes den sættter sig, og den Form, som
den erholder derved, lader den sig bringe under disse
to Hovedarter: 1. Stalactit og 2. Incrustat.
Den sætter sig i Bierghuler i Tapper og tildeels
i mange Slags andre Former (som saa kaldte Na-
turspil)*).
Iblandt de mange Slags Afarter fortiener for-
nemmelig den for dens blendende Hvidhed og coral-
lignende Vext mærkværdige, falskelig saa kaldte Jern-
blomme (Eisenblüthe), fra Skatkammeret i Arzbier-
get i Steiermark, især at erindres.
Fylder tildeels Kløster, som i de gibraltarske
Beenhuler, hvor det sammencæmenterer Osteolither-
ne og Stenenes Brudstykker. Og derhen hører ogsaa
iblandt andet den formedelst sine mangfoldige Far-
ver og Tegninger bekiendte Carlsbader Sprudelsteen.
Tildeels overtrækker den som Steenbark store Fla-
der, Vægge i Bierghuler etc. Af den Art er for
Ex. den særdeles skiønne melkehvide, giennemskin-
nende, halvgiennemsigtige fra Strandbredden af Ti-
gris ved Bassora, saaledes som mangen en falskelig
saa kaldet alabastro antico. – Ogsaa hører den egent-
lig confetto di Tivoli herhen, som kun ved den
Maade, paa hvilken den afsættes af det fremsprøiten-
de**) Vand, erholder sin besynderlige en vis Slags
Confect lignende Skikkelse.
Tildeels anlægger den sig om alle Slags fremmede
Legemer, som for Ex. den saa kaldte Ertesteen,
[Seite 518] (pisolithos) fra Farøe og Carlsbadet for det meste
omkring Sandskorn.
Tildeels usarvet, men hyppig hvid; sielden citron-
guul; bleg rosen ød etc. meer eller mindre giennem-
sigtig; i mange Slags Crystallisation; især rhomboi-
dale eller i linseformig fladtrykte dobbelt tresidede Py-
ramider (som den saa kaldte Sømhovedspath) (Na-
gelkopsspath) eller som enkelte eller dobbelte sexsidede
meget smalle Pyramider (saa kaldte Svinetænder
næsten som tab. III. fig. 18); eller i sexsidcde Støt-
ter deels med tresidede pyramidale Endespidser (tab.
III. fig. 11) deels uden Endespidset (tab. III. fig.
10); eller blot i sexsidede Tavler o. s. v. Dens
Brudskikkelse er altid rhomboidal. Saadanne klare
og ikke for smaa Rhomber vise underlagte Skrift-
træk stærkt sordoblede; heraf Navnet Dobbelspath
(salskelig saa kaldet islandsk Crystal, Androda-
mas etc.) Dens specifiske Tyngde = 2715. Ge-
halt = 55 Kalkjord, 34 Luftsyre, 11 Vand.
Den saa kaldte crystalliseerte Sandsteen (Fr.
grès cristallisé) fra Fontainebleau er en med Sand
blandet Kalk, som vel har Kalkspathens rhomboi-
dale Crystallisation men ikke engang det ægte spath-
agtige Brud; den ligner derimod i udvortes Habi-
tus meget mere en virkelig Sandsteen. Specifisk
Tyngde = 2611.
Meest melkehvid, men ogsaa i det Flødegule, Ro-
senrøde etc. for det meste kun giennemskinnende eller
ganske uigiennemsigtig. Af bladet Brud, som tildeels
liguer Tungspathens eller den spathagtige Jernsteen;
noget haardere end Kalkspath, bruser ogsaa svagere
med Skedevand, for det meste kun naar den er re-
[Seite 519] vet; er sielden crystalliseret, og da kun i smaa Cry-
staller, meest linseformig. Gehalt = 50 Kalkjord,
22 Jern, 28 Bruunsteen.
Med hvid Perlemoderglands, lidet giennemskinnen-
de, af bladet Brud, uformet, blød, bruser meget stærkt
med Skedevand. Findes især ved Schwarzenberg i
Ertzgebirget.
Meest hvid, sielden blaalig etc., graalig etc., gien-
nemskinnende paa Kanterne, af tildeels kornet til-
deels skiællet Brud. Den bryder (i det mindste paa
meget enkelte sielden Undtagelser nær) blot i Gang-
Bierge.
Herhen hører den skiællede eller saliniske Glands-
marmor og under denne især de herlige Arter af
bianco antico; men fremfor alt Paro antico, af kor-
net Brud, giennemskinnende som bleget Vox. Spe-
cifisk Tyngde = 2837. Den Carrariske (de Gam-
les marmor lunense) har et mere skiællet Brud.
Den specifiske Tyngde = 2716.
Her har nok ogsaa den hvide sandartige Mar-
morjord, som undertiden udgiør Straal-Tremoli-
tens besynderlige Modersteen (s. ovenfor S. 462 og
483) sil beqvemmeste Sted.
Af tæt Brud (ikke skiællet eller kornet), uigien-
nemsigtig.
Dette hele Særslag lader sig beqvemt bringe un-
der følgende fire Afarter:
1. Tæt Marmor. (Fr. marbre. Engl. marble).
[Seite 520]Meest i Gang-Bierge, i det mindste de fortrin-
ligere Sorter. Af alle Farver og Tegninger.
Deels eensfarvet, som de skiønne antike Arter:
giallo, rosso, verde, nero antico.
Deels bundtet: af to Farver for Ex. pavonazzo,
hvid med røde Striber: af tre f. Ex. fiorito, hvid,
rød og guul flammet: af fire, broccatello, guul,
rød, hvid og graa.
Deels som Breccinmarmor, som sammencæmen-
teres af Levinnger af ældre Marmor.
Deels iblandet med fremmede Steenarter, som
for Ex den udmærket skiønne nye opdagede Afart
fra Øen Tiree (Engl. Tiree-marble eller the Duke
of Argyll's marble) kiødfarvet med indsprengte Korn
af en grøn Steen, der næsten ligner Hornblende.
Deels med Petrefacter, som Musselmarmor, lu-
macchella.
2. Almindelig Kalksteen. (Fr. pierre à chaux.
Engl. lime-stone).
Meest af graa eller guulagtig Farve. I støre
Biergkiæder, tildeels som Gana-Bierge, men hyp-
pigst som den almindeligste Floo-Biergart fuld af
Forsteninger af ubekiendte Søedyr fra Forverdenen
(s. S. 456).
Et tvivlsomt cosmogeniskt Phænomen. Hele
Floelag af en Steen, som bestaaer af lutter runde
Korn af compact Kalksteen, som ere forbundne sam-
men i uhyre Masser ved et kalkagtigt eller leeragtigt
Cæment.
Meest guulagtig, graa etc. tildees med Dendriter.
For største Delen er den af meget nye Oprindelse,
[Seite 521] thi den indeholder hyppige Astryk af Vanddyr fra
den nuværende Skabning.
9. Mergel. marga. (Fr. marne. Engl. marl).
Et meget omfattende Særslag, hvori de mange
Slags Kalkarter indbefattes, som cre blandede med
meget Leer eller Sand eller Glimmer eller flere af
dem tillige, tildeels ogsaa ere giennemtrængte med
Jordbeeg, deels indeholde Erts o. s. v. Deraf der
Vilkaarlige saavel i Valget af SIægten og saagar
Classen, hvorunder mange Arter af dette Særslag ere
bragte i Systemerne; som ogsaa deri at man vil
giøre mange af dem til egne Særslag etc.
Det allevegne bekiendte, alt hos de gamle Rome-
re berømte Hielpemiddel til Agerdyrkningens For-
bedring*).
En i mange Egne meget hyppig Steenart af det
platte opskyllede Land (§ 231) for det meste fuld
af Spor til vegetabilske Legemer, som forhen vare
incrusteerte deraf; især Bladeastryk, Rodtrevler, og
Siv (især det sidste sædvanlig i det saa kaldte Been-
brudsteen, osteocolla); men ogsaa smaa Flodsnek-
kec etc. – Denne Steen er saa meget mærkværdigere,
som den hyppig udgiør de fossile Elephanters, Rhi-
nocerers, Skildpadders og andre indianske Dyrs Leie-
sted, som nu udgraves i saa stor Mængde i vore
Zoner.
Meest guulagtiggraa, leverbruun, sortagtig; jord-
agtig i Bruddet; meest blød, dog modtager den til-
[Seite 522] deels ogsaa god Politur. Mange Afarter belægges
med egne Biergmands Provincialnavne, som Zech-
steen etc.
Til besynderlig dannede Morgelsteen høre Mergel-
nødderne, og de sordum som lulus naturæ elskede
Ingefærstene etc. Ogsaa en stor Deel af de hule,
tildeels klaprende saa kaldte Ørenstene (aetites);
men især den formedelst sin besynderlige Bygning
mærkværdige ludus Helmontii (Fr. déz de van-Hel-
mont. Engl. waxen vein) som kun findes i saa
Egne, saa som for Ex. omkring Antverpen og i det
Frankiske, og bestaaer af Tærninger af en leverbruun
Mergelsteen, som ere adskilte fra hverandre ved Skil-
lerum af graa Kalkdrypsteen, og i det Hele danne
noget fladtrykte kegelagtige Masser, tildeels af et
Hoveds Størrelse.
Tildeels med udmærket fine Dendriter, som den
fra Iberg ved Harz. Ogsaa hører herhen det saa
kaldte Ruinmarmor (paësino og cittadino) fra det
Florentiske, og tildeels endnu smukkere i Tyrol.
For det meste graaligsort; meer eller mindre gien-
nemtrængt af Jordbeeg, tildeels ertsholdig, især ofte
kobberholdig, deraf dens, i Almindelighed ikke pas-
sende, Benævnelse, Kobberskifer (Fr. ardoise cuiv
reuse. Engl. slaty copper-ore). Er af meget ulige
Alder; thi deels indeholder den Aftryk af organi-
seerte Legemer af den nuværende Skabning, som for
Ex. de Riegelsdorstske og Mansfeldiske med Færsk-
vands-Fiske og Planter, hvilke sidste jeg, saa vidt
jeg kan see paa mine Exemplarer, vilde ansee for en
lycopodion; men tildeels af ubekiendte Søeskabnin
ger fra Forverdenen, som f. Ex. den colossalske Me-
dusepalme (helmintholithus portentosus Linn.) i den
fra Boll i Svaben.
10. Stinkesteen, Svinesteen. lapis suillus. (Fr.
pierre puunte).
Under dette Særslag indbefattes mange Slags af
de forrige kalkagtige Stene, som ere saa stærkt gien-
nemtrængte med Jordbeeg, at de, naar de skrabes,
give en tildeels meget heftig Lugt fra sig, som af
brændt Horn. Blot i Floe (Flötz-) Bierge men
under mange Slags Skikkelser for Ex. som Kalk-
spath; eller som tæt Marmor (saaledes den sorte
fra Baumannshulen); eller som Kalkskifer, som
den med Ichthyolitherne fra Libanon og fra det Ve-
ronesiske. Ogsaa af meget forskiellig Alder; tildeels
iblandt incognita fra Forverdenens Havbund, hvor
især de tvivlsomme Beleminter hyppig findes petrifi-
certe i brunn Stinksteen; men deels af meget nye Op-
rindelse, som for Ex. i den Oeningske Kalkskifer med
Forsteninger af alle Dyrerigets sex Classer og mange
Slags Planteastryk, men alle af Skabninger, som
samtlig endnu leve og det saagar i den samme Egn*).
De fleste af disse Særslag ere analoge med visse
af de forhen opregnede luftsure Kalkarter, i Hen-
seende til deres Habitus, Oprindelse etc.
11. Gipsmeel, Himnmelmeel. farina fossilis.
Ligner Maanemelken. Findes i Kløfterne af Gips-
biergene, som for Ex. i det Hohensteiniske.
Ligesom hos Kalken saavel som Draabesteen (for
det meste kun i smaa Tapper), som ogsaa som In-
crustat, tildeels i store Skaller.
Af mange Slags Farver, tildeels blendende hvid,
tildeels aaret, for det meste giennemskinnende, af
diervt tæt Korn, blød, dog saa at den modtager
mat Politur.
En særdeles, geognostisk mærkværdig Afart er den
saa kaldte Slangesteen fra det Hohensteiniske med
dybt giennemsættende stærkt bølgeformig bøiede Baand,
som og den denne lignende Kallunsteen i Leerlagene af
Bochnia ved Cracau*).
Meest røggrøn men ogsaa guulagtig, rødagtig (af
sidste Farve f. Ex. er Gipsen næsten i hele Spanien)
lidt giennemskinnende, skiællet i Kornet og smaabladet
i Bruddet, for det meste meget blod, men ogsaa til-
deels saa nøie forbunden med Qvarts, at den slaaer
Ild, (for Ex. den fra Nauroth ved Wisbaden).
Har mange mærkværdige Steenarter tildeels udeluk-
kende og reent udcrystalliserede, indblandede: saaledes
Boraciten ved Lyneborg; i Arragonien de sexsidede
Kalkspathstøtter (som i Begyndelsen bleve udgivne
for Apatit); i Gallicien de falskelig saa kaldte Hya-
cinther fra Compostella (S. 479); i Thüringen hvide
Qvartscrystaller af samme Slags etc. Ligesom Kri-
den hyppig er giennemblandet med Flintesteen, saa-
ledes Gipsen i mange Egne med Hornsteen**), dog
[Seite 525] indeholder denne da, ligesaa lidet som Gipsen selv,
Forsteninger. Det almindelige Gipses specifiske Tyng-
de = 2167. Gehalt = 32 Kalkjord, 30 Vitriol-
syre, 38 Vand.
15. Straalegips. stirium, lapis inolithus.
Hvid, graaagtig, guulagtig, trevlet. Specifisk
Tyngde = 2305. Formedelst sin udmærkede Skiøn-
hed fortiener en Afart fra Egnen om Genf, som
skeeler med hvid Perlemoderglands som en udvan-
det Mohr, at erindres.
En endnu ikke nøie undersøgt Art fra Egnen om
Frankstown i Pensylvanien udmærker sig ved sin
himmelblaa Farve og store Tyngde = 3714. L.
16. Gipsspath, Frueiis, Selenit.
Tildeels ufarvet, men tildeels ogsaa hvid, guul,
røggraa etc. meer eller mindre giennemsigtig. Tex-
turen viser alt det sørste Navn. Tildeels uformet,
tildeels crystalliseret. I det sidste Tilfælde meest som
rudeformige Tavler med tilskiærpede Kanter (tab. III.
fig. 17) i mange Slags Afarter og Forbindelser for
Ex. som Tvillingscrystal (Fr. macle) o. s. v. Til-
deels linseformig. Sielden for Ex. i det Cölnske
Sauerland i ottesidede Støtter med ottesidede Spid-
ser (Støtten næsten som hos den brasilianske Topas
tab. III. fig. 16).
Paa en meget nye Oprindelse af Gipsspathen er
ovenfor (S. 459) givet et mærkværdigt Exempel*).
De Stinkestenen analoge med Jordbeeg giennem-
trængte Gipse og Seleniter, der stinke naar de skra-
bes næsten som Svovellever; meest af røggraa Farve.
Graalighvid, tildeels melet, som den fra det
marmaroske Gespanskab i Ungarn, tildeels af kride-
agtig Consistens, som den fra Andalusien. Stroet
paa svagtglødende Emmer, lyser den med grønt
Skin, ligesom den smaastødte Flusspath (især den
grønne) under lige Omstændigheder etc.
Meest spanskgrøn, graalighvid etc. giennemskinnen-
de; glimrende lige i Bruddet. Findes blot ufor-
met og det ikke paa mange Steder (for Ex. i det
Stolbergiske) og altid i Selskab med den følgende.
20. Flusspath. (Fr. spat fluor. Engl. sparry
fluor).
Tildeels ufarvet, tildeels med de fleste farvede
Ædelstenes høieste Farver*), meer eller mindre
ginnemsigtig, af Glasglands; dens Crystallisation
er sædvanlig cubisk, sielden octoedrisk (tab. III. fig. 5)
som for Ex. den søegrønne fra Brienz i det beruiske
Distrikt. Tager tildeels imod fortreffelig Politur,
som de udmærket skionne derbyshiriske Afarter. Om
dens enkelte Straalebrækning er ovenfor talt (S. 469).
Den grønnes specifiske Tyngde = 3181.
Guulagtighvid, uigiennemsigtig, af jordagtigt
Brud, magert Korn, halvhaard, tung; i Morke
[Seite 527] skrabet med skarpt Jern giver den en lysende Streg,
og smaastodt kastet paa Kul giver den ligesom Apa-
titen et grønt Skin. Bryder i Estremadura, af-
vexlende i Lagene med dierv Quarts.
En vigtig Opdagelse af Hr. Werner, og hidindtil
et Ertsgebirget eget Produkt. Bryder især ved
Ehrenfridersdorf meest imellem Qvarts og Flusspath
i korte sexsidede Støtter, tildeels med forskiellige af-
stumpede Endekanter og Hiørner, af hvidagtig Farve
tildeels i det Bierggrønne og Blegamethystrøde meer
eller mindre giennemsigtig med en egen fedtagtig
Glands. Specifisk Tyngde = 3218. Gehalt =
55 Kalkjord, 45 Phosphorsyre.
Dette saa yderst mærkværdige udmærkede Mineral
er en Eiendem for det hannoverske Land, da det blot
findes i det saa kaldte Kalkbierg i Gipsfløtsen ved
Lyneborg; meest af graalighvid Farve; meer eller
mindre giennemsigtig; meest af Glasglands; altid
reent udcrystalliseret i den besynderlige Form af en
Tærning, med afstumpede Kanter og Hiørner, saa
at de sidstes Flader danne afvexlende Sexkanter og
Trekanter, og den hele Crystal sædvanlig har 26
Flader (tab. III. fig. 3); musselagtig i Bruddet;
haard. Specifisk Tyngde = 2566. Gehalt efter
Westrumbs Analyse = 68 Boraxsyre, 11 Kalk-
jord, 13, 5 Talkjord, 2 Kieseljord, 1 Leerjord,
0, 7 Jern, (3, 7 Tab).
Hr. Sulzer i Ronneborg har givet denne mærk-
værdige af ham analyseerte Steenart dette passende
Navn efter dens Opholdssted, thi den er hidindtil
kun fundet i Blygangen af Granitbierget ved Stron-
tian i Skotland. Tildeels hvid, men meest i det
Aspargesgrønne, giennemskinnende, matglindsende;
meest i straalede Stænger, som ere sammenhobede i
kileformige Stykker, og disse igien indvoxede i dierv
Tungspath. Den er kun halvhaard, og lader sig let
rive itu. Specifisk Tyngde = 3591. L.
Den er hidindtil bleven holdet for eet med den
luftsure Tungjord (Werners Witherit); men synes
ikke at have anden Liighed med den, end at den
ligeledes er en luftsuur Steenart, men adskiller sig
allerede fra den ved de ansørte udvortes Kiendetegn,
Tyngde etc. ogsaa derved, at den, efter de Forsøg,
som jeg har anstillet med den paa varmblodige Dyr,
kunne nydes af dem uden nogen mærkelig Skade,
da derimod Witherit er, som bekiendt en dødelig
Gift for dem*). Derimod synes den efter de
mig af Hr. Sulzer meddeelte Resultater af sine For-
søg ligesom ogsaa efter Dr. Crawford's Under-
søgelse**), at indeholde en nye Grundjord, som
vel lader sin Luftsyre fare i Ilden (hvilket Witheri-
ten ikke giør), men dog udfordrer langt større Hede
dertil, end nogen luftsuur Kalkart. Naar den saa-
ledes er brændt, heder den sig heftig med Vand, opløses
deri, men nedslaaes strax igien deraf, naar det mind-
ste af den fri Luft kommer til. Den salpetersure
Opløsning af den giver tavleformige Crystaller næ-
[Seite 529] sten som Spinellens tab. III. fig. 6 (s. S. 475).
Et i en saadan salpetersuur Opløsning dyppet Papir
giver, efter Dr. Ashs Bemærkning, naar det tør-
res og antændes, en smuk purpurrød Lue, da der-
imod Witheriten under samme Omstændigheder bræn-
der guulagtighvid.
Tungjorden (terra ponderosa, barytee) har
sit Navn af sin anseelige specifiske Tyngde; bliver,
ligesom Kalkjorden, caustisk, naar den brændes;
smelter i heftig Ild uden Tilsætning til Glas*); og
forbinder sig med Vitriolsyren til Tungspath. De
herhen hørende Steenarter ere ikke saa haarde, at
de give Ild for Staalet; bryde kun i andre Bierg-
arter; og indeholde aldrig Forsteninger.
Denne af Dr. Withering undersogte luftsure
Tungjord findes hidindtil kun i Blyværkerne i Ang-
lezark ved Chorley i Lancashire; meest melkehvid,
tildeels rødligguul; halvgiennemsigtig; matalindsen-
de; (ligner overhovedet i udvortes Habitus Allunen);
paa langs er den stribet i Bruddet; Brudstykkernes
Skikkelse er meest kileformig; meget sielden crystalli-
[Seite 530] seret; et crystalliseret Stykke, som jeg besidder, har
Biergcrystallens sædvanlige Crystallisation (tab. III.
fig. 19). Dog ere Fladerne ikke som hos denne
tverstribede. Specifisk Tyngde = 4271. L.
At dette Mineral, som ovenfor er mældet, er en
heftig Gift, var Biergfolkene i Anglezark alt for
længesiden bekiendt, og de betiente sig af det i Ste-
den for Rottekrudt. Men dens velgiørende Læge-
kræfter imod Scrophler er en nyere Opdagelse, hvor-
ved Dr. Crawford har giort sig fortient af Menne-
skeligheden.
Er ligesom begge de følgende Særslag forbundne
med Vitriolsyre, den seer ud som en guulagtiggraa
Trippel, jordagtig, mager at føle paa, smitter af.
Findes hyppig ved Paris.
3. Tæt Tungspath*).
Af mange Slags Farve, for Ex. røggraa, tegl-
rød etc. Knap giennemskinnende, meest uden Glands;
uformet; af splintet Brud. Den Rammelbergskes
Gehalt = 85, 5 vitriolsuur Tungjord, 6, 5 Kie-
seljord, 1, 5 Leerjord, 2 Selenit, 4 Jern, 2 Vand
og Jordbeeg.
4. (Egentlig) Tungspath. spatum ponderosum,
marmor metallicum. (Fr. spat pesant. Engl.
cawk, ponderous spar).
Kun dette Særslag har virkelig Spathtextur og
af den ere især følgende Afarter at mærke:
Meest hvid, dog ofte i det Blaaagtige, Guulag-
lige etc. sædvanlig kun halvgiennemsigtig eller uigien-
nemsigtig; af bladet Textur; tildeels i tykskallede af-
sondrede Stykker, hvis Afsondringsflader danne en
ret Vinkel med Bruddets Blade (en Afart, som Wer-
ner nu kalder bladet Tungspath); af rhomboidalsk
Brudskikkelse; specifisk Tyngde = 4430. Gehalt
af en som Bergman har undersøgt = 84 Tung-
jord, 13 Vitriolsyre, 3 Vand. Tungspathen er
en af mange Ertzers almindeligste Gangarter, og
dens Crystallisation mangfoldigere end hos nogen
anden Steenart. Hyppigst i Støtter og Tavler af
forskielligt Sidetal og mange Slags Tilskiærpning
og Tilspidsning. Saaledes f. Ex. i firesidede Støt-
ter, hvorhen den saa kaldte Stangspath fra Frey-
berg hører, i sexsidede Støtter, som tildeels alt
nærmer sig den tavleagtige, som for Ex. paa de
sieldne, udmærket fine Haardruser fra Iberg paa
Harz (det er tildeels microscopisk smaa sneehvide Cry-
staller, der ligesom ere anskudte paa Traader, der
ligne riimfrosne Haar). Iblandt Tavlerne hyppig
firesidede med eller uden Tilskiærpninger etc. Tildeels
nyreformig sammengrupperet (f. Ex. i de saa kaldte
Hanekam Druser). Sexsidede Tavler med tilskiær-
pede Ender, som tildeels ere tilspidsede med smaa
Endeflader (tab. III. fig. 8) o. a. m.
2. Axesteen, falskelig saa kaldet Strudsasbest.
lapis acerosus.
En ganske frappant udmærket Art af sneehvid
Tungspath, i blomsteragtig Skikkelse, som grenede
Ar etc. hvormed en fast graa, mergelagtig Steen
ligesom er giennemvoxet, saa at giennemskaarne
Tavler deraf bekomme et meget smukt Udseende. Er
engang for mange Aar siden brudt i Egnen om Oste-
rode ved Harz (og saavidt jeg veed ingen anden Steds).
I røggraa, rundagtige, fladtrykte Nyrer, af Stør-
relse og Form som tørrede Figner, lidet giennemskin-
nende, straalet i Bruddet, dog med tydelig Spathtex-
tur. Findes blot paa Bierget Paterno ved Bolog-
na, man har ogsaa sørst af denne Steenart forfær-
diget de bekiendte Lysmagneter. Specifisk Tyng-
de = 4440. Gehalt = 62 vitriolsuur Tungjord,
16 Kieseljord, 14, 75 Leerjord, 6 Gips, 0, 25
Jern, 2 Vand.
Dette ligeledes ganske besynderlige, først nyelig-
opdagede harziske Mineral brydes paa St. Andreas
bierg, og er af andre snart bleven regnet til Hya-
cinthen snart til Zeolithen etc. At den med Rette
har sin Plads her, viser Westrumbs Analyse, ve dhvil-
ken han fandt = 20 vitriolsuur Tungjord, 44 Kie-
seljord, 20 Leerjord og 16 Vand. Den ganske ud-
mærkede Crystallisation, hvoraf dette Fossil har sit
Navn, bestaaer af to smalle, firesidede retvinklede
Tavler, som ere tilskiærpede og tilspidsede paa En-
derne, men ligesom giennemskiære hverandre efter
Længden som Tvillingscrystaller, (tab. III. fig. 15)
saa at de da paa Tverbruddet forestille et Kors.
De ere meest hvide, giennemskinnende. Deres
specifiske Tyngde kun = 2353.
Grundbiergene (§. 226.), ligesom de fleste Gang-
bierge (§. 227.) og selv tildeels Floebiergene (§. 228.)
bestaae ikke af nogen enkelt homogen Steenart, men
af en Blanding af flere heterogene, som paa for-
skiellige bestemte Maader ere forbundne med hver-
andre*).
Steenarterne selv, hvoraf disse Biergarters
Blanding bestaaer, ere vel allerede samtlig anførte
paa deres behørige Sted i denne Afdeling; men
nu maae dog ogsaa ved dens Slutning deres For-
bindelser, hvorved de udgiøre hine blandede Bierg-
arter (saxa, petræ heterogeneæ), hvis Kundskab er
af største Vigtighed for hele Mineralogien, vises.
Dog udelukker jeg derfra de Steenarter, i hvis
Zeller, Kirtelhuller etc. andre kun ere anskudte og
[Seite 534] dannede, uden oprindeligen at være blandede heri;
saaledes som dette for Ex. er Tilfældet med den i
Trap befindtlige Calcedon og Zeolith*).
Men de virkelig blandede Biergarter ere nu i
mange Slags Hensigt af mangfoldig Forskiellighed,
for Ex. efter Beskaffenheden og Mangfoldigheden af
Stoffet, hvoraf de ere sammenblandede; videre
efter det Heles Textur, om Blandingen udgiør
dierve Masser (som hos den oprindelige Granit)
eller er skifret (som hos Gneusen; saaledes i Hen-
seende til Alderen, om det er en primitiv eller en
regenereret Blanding (s. S. 454) o. s. v.
En Hovedforskiellighed angaaer den tredob-
belte Maade, paa hvilken Blandingen er sammen-
bunden.
Enten er den nemlig a) ligesom indæltet i en
fælleds Grunddeig, som hos Porphyren.
Eller b) sammenkittet ved et Cæment, som
Sandstenen.
Eller endelig c) uden noget synligt Kit eller
Grunddeig ligesom voxne til hverandre, som den
oprindelige Granit.
Kun forstaaer det sig af sig selv, at ogsaa disse
Forbindelsesmaader undertiden gaae saa umærkelig
over i hverandre, at der i mange Tilfælde ikke kan
trækkes nogen bestemt Grændselinie derimellem.
Jeg har forsøgt, hvor det lod sig giøre, igien
at afdele Hovedarterne i følgende Underarter:
1. Den egentlige Art, som er reent blandet
af de den egentlig tilkommende Stoffer: som for
Ex. egentlig Granit af Feldspath, Qvarts og Glim-
mer.
2. Overblandede Arter, som foruden deres
egentlige Stoffer endnu desuden indeholde frem-
mede.
3. Halvarter, hvilke mangle et eller andet
af deres egentlige Stoffer, uden at noget fremmed
er indblandet.
4. Blandingsarter, som isteden for et eller
andet af de dem egentligen tilkommende Stoffer inde-
holde et eller andet fremmed.
1. Granit, paa Harz Heidenstein, i Schweitz til-
deels Geißbergerstein, lapis tragimontanus.
En kornet Blanding, ligesom sammenvoxen i tætte
Masser.
Af Feldspath, Qvarts og Glimmer. – Ligesom af
de fleste andre blandede Biergarter, igien med de
uendeligste Varieteter. For Ex. i Henseende til Kor-
net; fiinkornet, som den fra Brocken; grovkornet
som det berømte uhyre. Geschiebe fra en Sump
ved den finske Havbugt, som uagtet sin Vægt af
tre Millioner Pund er bleven transporteret til St.
Petersborg, for at tiene Czaar Peter den Stores
Statue til Basis*) – eller i Henseende til Blan-
dingsstoffernes Proportion, hvor er eller andet har
Fortrinnet, f. Ex. Glimmeren i store sølvglindsende,
bølgeformige Blade i Graniten fra Nyefundland,
især fra Croqve Harbour. Derimod har Feldspathen
Fortrin med næsten umærkelig lidet Glimmer i den
saa berømte Portsoy Granit fra Skotland**).
Som foruden dens tre ovenfor omtalte Bestand-
dele endnu indeholder en anden: for Ex. Granater,
Stangskiørl, Hornblende etc.
Som for Ex. blot bestaaer af Feldspath og Qvarts,
uden Glimmer.
Som for Ex. isteden for Qvartzen indeholder Dia-
mantspath.
Eller istedet for Glimmeren Hornblende, som i
Syeniten (S. 515), hvorhen de fleste af de saa
kaldte antike ægyptiske Graniter*) høre, og som
ogsaa for det meste udgior den Thyringste Skovs
Grundbierg.
2. Gneus, i Schweitz ogsaa tildeels Geißberger-
stein.
En meer bladet Blanding sammenvoxen i skifer-
agtige Lag.
En Gang-Biergart, som bestaaer af Grundbierge-
nes egentlige Granits Blanding, nemlig ligeledes af
Feldspath, Qvartz og Glimmer. Ogsaa gaae Gra-
nit og Gneus ofte umærkelig over i hverandre. Gneu-
sen er hyppig ertsførende, og især i Ertzgebirget en
af de almindeligste Metalmødre.
For Ex. med sort Turmalin paa Madagaskar;
med saa kaldet Diamantspath i Castilien etc. – Og-
saa Anstralsandet (S. 495) kan regnes til over-
blandet Gneus.
For Ex. blot af Glimmer og Qvartz, og da gaaer
den over i den nøiere blandede Glimmerskifer.
For Ex mangen saa kaldet Murksteen, som for-
uden Glimmer og Qvartz isteden for Feldspathen
holder Granater, som den fra St. Gotthard etc.
Feldspathkorn, der ere fast indvorne, ligesom ind-
æltede i en meest jaspisartig men tildeels ogsaa Horn-
steen, Beegsteen etc. lignende Grundmasse.
Med jaspisagtig Grundmasse. Saaledes sor Ex.
de udmærkede saa kaldte antike Afarter, fra Ægyp-
ten og det stenede Arabien (s. S. 490).
For Ex. den, som foruden Feldspathkornene inde-
holder Qvartz. En saadan Steen udgiør en Gang-
Biergart af den Thyringske Skov.
Herhen kan og det saa kaldte Porphyrskifer reg-
nes, som for det meste bestaaer af en grønagtiggraa
Hornsteen lignende grovsplintet Grundmasse, som til-
deels bryder skiferagtig, er giennemskinnende paa
Kanterne, og for det meste indeholder Feldspath og
Hornblende.
En leeragtig Grundmasse med iblandet Feldspath,
Hornblende etc. udgiør den ungarske Graasteen, en
almindelig Metalmoder til de der værende rige Guld-
og Sølv-Ertzer, som i visse Maader ogsaa kan reg-
nes til Porphyrerne.
Grunddeigen en graaligguul jaspisagtig Steen med
fastindæltede Flintesteen, Kieselskifer etc. i uligeformige
Korn. Nok af temmelig nye Oprindelse; thi de
indæltede Flintestene indeholde de undertiden forstene-
de Cellularier etc.
Et schweitzersk Ord, hvorved en af Schweitzeral-
pernes almindeligste Floe- (Flötz-) Biergarter beteg-
[Seite 539] nes, som bestaaer af en hærdet leeragtig meest jern-
holdig Grundmasse, hvori Qvarts, Kieselskifer etc. ligge
temmelig løst indblandede i uligeformige Korn.
Den ligner mangt af Biergfolkene saa kaldet røde,
døde Liggende, som hyppig udgiør det underste
Fløts-Lag i Biergværker, men ogsaa hist og her
hele Bierge.
Overhovedet kaldes disse og andre deslige Blan-
dinger af uligeformigt Korn Brescher (af det ital.
breccia).
6. Graavakke. (Fr. grès gris).
En Grunddeig af en graa leeragtig Steen med
tæt indblandet Qvarts i uligeformige Korn. De
meer grovkornede Arter grændse til Nagelfluhen, de
meer fiinkornede til Sandstenen. Er en Hoved-
Gangbiergart af Oberharzen, hvor den sører rige
Ertzgange.
Qvartz i ligeformige meest fine Legemer uden Grund-
deig, blot tæt sammenkittet, og det meest ved et leer-
agtigt eller kalkagtigt ofte jernholdig ja undertiden
endogsaa selv ved et qvartzagtigt Cæment.
Blot Qvartzkorn sammenkittede ved et af de om-
talte Sammenbindings Midler. Afarterne med det
qvartzagtige Cæment grændse til den kornagtige Qvartz.
Oste indeholder Sandstenen Petrefactastryk, saaledes
for Ex. den fra Schulenberg ved Harz Hysterolither etc.
ved Coburg Søestierner, ved Blankenburg Træebla-
de etc. Mange Slags Afarter have erholdet deres
Navn af det Brug, man har giort af dem, for Ex.
Møllesteen, Filtreersteen, Slibesteen etc.
En Afart, som siden nogle Aar paa nye*) er
bleven beromt er den saa kaldte elastiske eller rigti-
gere bøielige Steen fra Rio de Janeiro i Bra-
silien, en hvid løs Sandsteen af fiinskiællet saa at
sige glimmeragtigt Korn, som bliver bragt for Dagen
i smaa fingeriykke Tavler.
Den saa kaldte crystalliseerte Sandsteen er oven-
for omtalt (S. 518).
Eller endnu desuden med en anden Blanding som
for Ex. med smaa brune Jernsteenstærninger i den
ganske egne beresofskiske Steen ved Catharinenborg,
hvori det berømte der værende røde Blyspath brydes.
Fiinkornet Sand og Glimmer i skifrig Textur
nøie blandet med hverandre, en Gang-Biergart, som
ofte grændser til Gneusen og gaaer over i den.
Undertiden med neppe mærkeligt Qvartz, og da
ligner den tildeels Leerskiferen.
Derhen hører ogsaa mangen saa kaldet Gestelsteen
(saxum fornacum) som har sit Navn af sit Brug,
da den formedelst sin Ildbestandighed bruges til Ge-
stel i Smelteovne.
En besynderlig meest kornet Blanding af Qvarts,
sort Stangskiørl, dierv Topas og Steenmarv, som
udgiør den sachsiske Topases Modersteen (S. 477).
Saa meget kun om de fortrinligere blandede
Biergarter: under hvilke de mange hundrede mindre
betydelige Afarter, som ikke udtrykkelig ere her an-
sørte, lættelig kunne lade sig bringe. Da ogsaa,
som sagt, Overaangene imellem disse mange Slags
Blandinger ere saa mangfoldige og tildeels umær-
kelige; saa forstaaer det sig af sig selv, hvor vil-
kaarlig Bestemmelsen af mange Arter af dem, og
hvor forskiellig Geognosternes derefter udkastede Ind-
delinger maae være.
Metallerne adskille sig fra andre mineralske Lege-
mer ved deres udmærkede Tyngde, fuldkomneste
Uigiennemsigtighed, metalliske Glands og større
eller mindre Ductilitet af dobbelt Art, da nemlig
mange bløde som Blye og Tin læt lade sig slaae brede
og hamre, og derimod mange seie, som Kobber og
Jern, lade sig trække til Traade; Guldet besidder
begge Arter af Ductilitet i høieste Grad. – Det des-
uden flydende Qvægsølv undtagen smelte de øvrige
i en bestemt Grad af Ild, og mange endog førend
de blive gloende, men alle ere uigiennemsigtige og
med hvælvet Overflade. Naar de afkiøles, antage
de alle under visse Omstændigheder en crystallinsk
Skikkelse, hyppigst den octoedriske (tab. III fig. 5).
Varmede og stærkt revne give mange som Tin,
Jern, Kobber etc. en specifisk Lugt fra sig. De lade
sig alle enten opløse i Salpetersyre eller Kongevand,
og ere de fuldkomneste electriske Ledere.
Saa mangfoldigt og ulige ogsaa det Udseende
er, som næsten ethvert Metal har, naar det findes
i Naturen, saa lade dog disse Forskielligheder sig be-
qvemt bringe under to Hovedarter.
Enten findes nemlig Metallerne gediegne (me-
tallum nativum Fr. metal vierge) i deres sande
fuldkomne metalliske Skikkelse, (det være nu enten
synlig eller forstukne og indhyllede som umærkelige
smaa Dele); eller forertsede i vidtløftigere For-
stand (metallum mineralisatum) saa at mere eller
mindre af deres rene metalliske Habitus er dem
betaget.
Det sidste skeer enten ved Forbindelse med et
fremmed brændbart Stof, nemlig med Svovel
(for Ex. i Blyeglands, i Kieserne, Zinnober etc.):
eller for det andet med et andet Metal især
med Arsenik (i begge Tilfælde kalder man Me-
tallet forertset i nøiere Forstand): eller for det
tredie med en fremmed Syre for Ex. med Luftsyre,
Arseniksyre, Phosphorsyre etc. da man kalder Metal-
let forkalket; hvilket Udtryk de nyere franske Pnev-
matiker blot ville vide brugt om en Ertses okkeragtige
spathlignende Skikkelse, som de søge at forklare ved
Tilkomsten af et Syrestof af Livsluften (deres oxige-
ne eller deres base de l'air vital), isteden for at
Phlogistikerne lede Metallernes Forkalkning fra Tabet
af det dem egne brændbare Stof, der giver dem de-
res metalliske Habitus.
De fleste Metaller har man allerede funden
paa begge Maader i Naturen nemlig saavel gedieg-
[Seite 544] ne, som forertsede. Mange derimod hidindtil blot
gediegne, som Platina; andre derimod blot for-
ertsede, som Zink, Kobolt, Vandblye etc.
Man pleier i Almindelighed at inddele Metal-
lerne i Hele og Halvmetaller, og under de sidste
at forstaae de vel faste, men mindre smidige: nem-
lig 1. Uranit, 2. Arsenik, 3. Vandblye, 4. Sche-
lium, 5. Bruunsteen, 6. Nikkel, 7. Kobolt, 8.
Spidsglands, 9. Wismuth, og 10. Zink. Ogsaa
inddeelte man de øvrige saa kaldte Helemetaller,
nemlig 11. Tin, 12. Blye, 13. Jern, 14. Kobber,
15. Qvægsølv, 16. Sølv, 17. Guld, og 18. Platina,
igien i ædle og uædle, og indbefattede under det
første Udtryk de tre sidstnævnte Metaller, fordi de
ere ildbestandigere end de øvrige, ikke saa læt lade
sig forkalke etc. – Men det relative ubestemte ved
denne formeentlige Forskiel og følgelig ogsaa Util-
strækkeligheden af hiin Inddeling falder af sig selv i
Øinene.
Uranit. Uranium. Det nyeste af de hidindtil
tilforladeligen beviste Metaller, hvilket Hr. Klap-
roth har opdaget. Den har en dunkelgraa Farve,
svag Glands, angribes læt af Filen og Kniven.
Dens specifiske Tyngde = 6440. Den opløses i
Salpetersyre og Kongevand, og nedslaaes deraf
med reent Ludsalt som en guul Kalk, der giver
Glasset en lysebruun Farve.
I følgende tre Afarter, som ikke sielden findes sam-
men og det ved Johanngeorgenstadt og Sosa i Ertz-
gebirget.
a) Svovlet Uranit, Beegerts, Beegblende. Ura-
nium sulphuratum.
Sort, tildeels af Steenkul- eller Beegglands, med
musselagtigt Brud, tildeels mat, jordagtigt.
b) Uranitokker. Uranium ochraceum.
c) Uranitspath, grønt Glimmer, Chalcolith.
Uranium spathosum.
Fra det Spanskgrønne i mange Slags Nuancer,
tildeels bladet og derhos glindsende, tildeels jordag-
tig; tildeels crystalliseret, især i smaa firesidede Tav-
ler med tilskiærpede Kanter.
Arsenikkens Farve holder Middelveien imel-
lem tinhvid og blyegraa, men løber meget snart
tombaksgrønt og sortagtigt an; den er skiør; dens
Brud er bladet; angribes stærkt af Salpetersyre;
brænder i Ild med Hvidløglugt, og dens hvide sød-
agtigt smagende frygtelige Dampe farve Kobberet
hvidt, ligesom ogsaa overhovedet de farvede Me-
taller blive hvide, naar de forsættes med Arsenik.
Den er det flygtigste af alle Metaller. Dens speci-
fiske Tyngde = 8308. Dens Kalk, som indehol-
der en egen Syre, lader sig opløse i Vand.
Især som den af nogle Tydske falskeligen saa kaldet
Scherbenkobolt (Fr. arsenic testacé) meest i nyre-
formige bugede over hverandre liggende Skaller,
som have metallisk Klang, og lade sig skiære med
Kniven. For det meste jernholdig.
Derhen hører ogsaa den saa kaldte Fluesteen
(Fliegenstein).
a) Giftkies, Mispikkel. (Fr. pyrite arsenicale.
Engl. arsenical mundick).
Forertset ved Svovel med Jern, graalighvidt,
for det meste guult etc. anløbet. Giver Ild for
Staalet og det med Hvidløglugt. Tildeels crystal-
liseret, for det meste i firesidede Støtter, men ogsaa
octoedrisk etc.
Det saa kaldte Hvidertz eller Mispikkelsølv er
en sølvholdig Afart deraf.
Blot forertset med Svovel. Atter i to Afarter:
nemlig 1) som Auripigment, Operment, risigal-
lum, (Fr. orpiment) af guul Farve, og næsten me-
tallisk Glands; meest af glimmerigt bladet Brud; og
2) som Rubinsvovel, sandaraca, realgar, ildrød
til i det Rubinrøde; tildeels crystalliseret, for Ex.
i sexsidede Støtter etc.
Meest som Mulm Beslag paa den gediegne Ar-
senik etc. men til eels ogsaa crystalliseret, som en
firesidet Støtte eller Pyramide. Specifisk Tyngde
= 2477.
Vandblyet, molybdaena, er næsten staal-
graa, lidet haard, tæt, skiør, af ulige næsten kor-
net Brud. Specifisk Tyngde = 6963. Dens
Kalk, hvis specifiske Tyngde er = 3460, indeholder
ligeledes en egen Syre.
Vandblyeglands, molybdaena galenaris, i Al-
mindelighed ogsaa selv kaldet Vandblye.
Forertset med Svovel, blyegraa, ogsaa for det
meste blyeglindsende, meest i krumme tildeels bøielige
Blade, meget blød, fedtagtig at føle paa, assmit-
tende, sielden crystalliseret i sine sexsidede Tavler.
Specifisk Tyngde = 4738. Findes paa faa Ste-
der, men dog hist og her næsten i alle Verdens Dele,
for Ex. ved Altenberget i Ertzgebirge, ved Kolywan
i Sibirien (tildeels smuk stierneformig); i grøn-
landst Blødsteen (S. 511) og som det synes i Au-
stralsand (S. 495).
Tungsteensmetallet, af Hr. Werner kal-
det Schelium, er først nyelig blevet reduceret af
sine Ertzer, som Konge, hvis Farve dog saavel som
dens specifiske Tyngde angives meget ulige; hiin nem-
lig snart hvid, snart staalblaa, tombaksbruun etc.;
men denne af een = 6823 og derimod af en anden
= 17600! Opløses vanskeligen i Syrer, lettest
dog i Kongevand. Dens Kalk indeholder ligeledes
en egen Syre, og danner med flygtigt Ludsalt et
eget Middelsalt.
a) Hvid Tungsteenerts, Tungsteen, falskeligen
kaldet hvide Tingrauper.
Den med Kalkjord forbundne Tungsteensyre, melke-
hvid; giennemskinnende; af en egen sedtagtig Glands
og næsten musselagtigt Brud; tildeels crystalliseret i
dobbelt firesidede Pyramider (tab. III. fig. 5). Spe-
cifisk Tyngde = 6066.
b) Sort Tungsteenerts, almindeligen kaldet Wolf-
ram, spuma lupi.
Forbunden med Jern- og Bruunsteen-Kalk. Dun-
kelbruun; af bladet Sammensætning; tildeels straa-
let; skrabet giver den et næsten rustfarvet Støv.
Tildeels crystalliseret i flade sexsidede Støtter med
firesidede tilskiærpede Ender.
Herhen hører den chinesiske Kalin, en Blanding
af crystallisert Tungsteen med hvidagtig Tinsteen i
Qvarts.
Bruunstenen, magnesia. (Fr. mauganèse.)
har en dunkel Staalfarve, kornet Brud; er meget
haard, skiør, og yderst haardflydende. Dens
specifiske Tyngde = 6850. Opløses læt i Syrer.
Er efter Jernet og Guldet maaskee almindeligst ud-
bredet over Jorden. Den bruges fornemmelig til
det hvide Glasses Forfærdigelse, da den fratager det
grønne sin Jernfarve.
Med Luftsyre især i følgende Afarter:
[Seite 549]Meest staalgraa med metallisk Glands; tildeels
tæt; tildeels straalet, kileformig, stierneformig; til-
deels bladet; tildeels crystalliseret, især i naalefor-
mige sexsidede Støtter, som forskielligen ere sammen-
hobede. Af fortrinlig Skiønhed ved Ilfeld paa
Hartz.
I mange Slags Skikkelser; tildeels soodagtig,
mulmig; tideels fast, undertiden drueformig. Til
denne sorte Afart høre vel ogsaa de fleste Dendriter,
som især findes paa Ovarts, i Calcedon, paa Glas-
kop etc.
Herhen hører ogsaa det saa kaldte Wadd, som
først er funden i Derbyshire, og som, naar det er
befugtet med Linolie, lidt efter lidt tænder sig af sig
selv i den fri Luft. Gehalt = 43 Bruunsteen,
43 Jern, 4, 5 Blye.
Nikkelen er blegrødlig, udmærket haard, dog
lader den sig hamre; meget haardtflydende. Spe-
cifisk Tyngde = 7807. Den opløser sig fornem-
melig i Salpetersyre, farver Opløsningerne grøn-
ne, men dens Kalk Salmiakspiritussen blaa. Chi-
neserne bruge den til at forfærdige deres hvide Kob-
ber (Packfong).
Ved Svovel og Arsenik med Jern etc. Mat kob-
berrød; af stumpkantet ligesom facetteret Brud.
Brydes meest hos Kobolt, men ikke paa mange Ste-
der og kun i ringe Mængde.
Forkalket ved Svøvelsyre. Meest som et æble-
grønt Beslag paa Kobbernikkel.
Herhen høre de saa kaldte Gaaseskarns-Sølvertser,
som blot ere beslagne med Nikkelokker.
At ogsaa Chrysoprasen har sin Farve af denne
Kalk, er ovensor omtalt (S. 489).
Kobolten (nemlig den saa kaldte Spids-
kobolt) er graa, af mat Jernglands næsten som
hærdet Staal; meget haard, brækkelig; ligesom
glimmeragtig i Bruddet; meget haardtflydende;
specifisk Tyngde = 7811. Opløst i Kongevand
giver den sympathetiskt Blæk, og dens Kalk med
Potaske og Sand der vigtige blaa Smalt-Glas.
a) Graa Spidskobolt, staaldierv Kobolt.
Forertset ved Arsenik med lidet Jern. Meest i
det Staalgraa; meget haard; meget tung.
Herhen hører ogsaa det meste strikkede Kobolt.
Den hvide Spidskobolt adskiller sig især ved
den lysere Farve. Findes især i Norge.
b) Glandskobolt. galena cobalti.
Forertset ved Svovel med Jern. Tinhvid; langt
blødere end den forrige; ligeledes tildeels strikket;
[Seite 551] hyppig crystalliseret, meest i Tærninger, tildeels med
afstumpede Hiørner (Koboltgrauper).
Af denne Slags er ogsaa den saa kaldte Fæst-
ningskobolt fra Niegelsdorf og som paa Tverbrud-
det, især naar den er afslebet, ligner Fortifications-
tegninger.
Ligesom den følgende Art forkalket ved Luftsyre,
hvorfore begge ligesom ogsaa den rode Jordkobolt be-
lægges med det fælleds Navn Koboltokker. Den
sorte findes tildeels meelagtig (som Soodkobolt
eller sort Koboltmulm); men tildeels hærdet (som
Slakkekobolt) meest af sortblaa Skiserfarve, til-
deels nyreformig, drueformig etc.
d) Brunn og guul Jordkobolt, Læderkobolt.
Fra det Leverbrune i det guulagtigt Graa, meest
jordagtig, af mergelagtigt Udseende.
Forkalket ved Arseniksyre. Rød som Pfersken-
blomster etc. og det α) Koboltblomme straalet, og-
saa tildeels tydelig crystalliseret, meest i firesidede
Støtter; og β) Koboltbeslag som rød Mulm.
Spidsglasset (Spidsglandsen), antimoni-
um, stibium, er hvidblaa, af bladet tildeels straa-
let Sammenføining, meget skiør, let brækkelig.
Naar den sættes til Tin og Blye, blive disse Metal-
ler derved haardere. Specifisk Tyngde = 6702.
Smelter ved = 780° efter Fahrenheit. Den op-
løses kun ufuldkomment af Syrer, lættest dog af
Kongevand.
Dog nok altid forbunden med noget Arsenik, der-
for solvhvid: saaledes det fra Savoyen, Dauphiné,
og fra Andreasberg ved Harz.
a) Graa Spidsglandserts. antimonium crudum.
Forertset med Svovel; tildeels blyegraa, staalfar-
vet, sort etc. ofte paafløien ouehalsfarvet; tildeels
dierv, tildeels straalet, spydig, naaleformig; til-
deels bladet, skiællet etc. tildeels crystalliseret i sex-
sidede Støtter med tresidede Spidser (tab. III. fig.
II); afsmittende, meget let brækkelig, og udmærket
lætflydende. Foruden dens mangfoldige medicinske,
tekniske og metallurgiske Brug er den i Habessinien
og ved det røde Hav den almindeligste Handelsarti-
kel, fordi den næsten overalt bruges som en Art af
Sminke.
Den herhen hørende Fiærerts har en mat Blyants-
farve, er haaragtig, for det meste noget sølvholdig
og blev derfor forhen i Systemerne hensat til Sølv-
ertserne.
Forertset med Arsenik ved Svovel, meest mordo-
rerød, sædvanlig straalet.
Forkalket ved Saltsyre; graaagtighvid, med me-
tallisk Perlemoderglands.
Vismuthen, bismutum, marcasita officin.
(Fr. etain de glace) er sølvhvid, af bladig Sam-
[Seite 553] menføining, meget skiør. Dens anseelige specifiske
Tyngde = 9822. Den er overmaade letflydende
(alt ved 460° Fahr.); giver med halv saa meget
Tin og halv saa meget Blye en metallisk Composition,
som alt smelter i kogende Vand: deraf Vismuthens
Brug til Lodning og til Fortinning. Opløses let i
Salpetersyre og nedslaaes deraf ved tilgydet Vand
som en hvid Kalk (det saa kaldte blanc d'Espagne).
Faa andre Metaller blive i Forhold saa hyppig
fundne gediegne, som Vismuthen. Tildeels bladet,
kornet etc. tildeels indvoxet i fine Dendriter i Ja-
spis og Hornsteen.
Forertset ved Svovel, ofte med Arsenik og Ko-
bolt; meget blød, tildeels afsmittende. Ofte paa-
fløien Paasvandsfarvet.
Forkalket ved Luftsyre; graagrønagtig; tildeels
som mulmagtig Beslag, tildeels hærdet.
Zinkens (Spiauterens, Conterfeitens) Farve
holder Middelveien imellem Blyets og Tinnets; dens
Brud er takket tildeels trevlet; er mindre skiør end an-
dre saa kaldte Halvmetaller. Den goslarske Zinks spe-
cifiske Tyngde = 7190. Smelter førend den bliver
[Seite 554] gloende ved 741° Fahr.; i aaben Ild antænder
den sig med en blaaliggrøn Farve; opløses af alle
Syrer uden at farve dem. Den bruges fornemme-
lig til at gløre Messing.
a) Blende. pseudogalena. (Engl. black jack).
Forertset ved Svovel, med Jern; tildeels ogsaa
guldholdig etc., en meget hyppig almindelig Erts; af
mange Slags Farver, især i det Hyacinthgule,
Gronagtige, Rodbrune, Sortebrune etc., meer eller
mindre giennemskinnende; af bladet tildeels spathag-
tigt Brud; tildeels i mange Slags Crystallisationer
for Ex. som dobbelt firesidede Pyramider etc. Mange
Asarter phosphorescere. naar man skraber dem med
Kniven, og det selv under Vand.
Den graa Zinkerts eller Bruunerts er en med
Blyeglands noie blandet Blende.
Og derhen synes ogsaa, efter de Exemplarer, som
jeg besidder deraf, den ægte Tuttanego fra Ma-
lakka at høre.
b) Galmei. lapis calaminaris, cadmia. (Fr. pierre
calaminaire. Engl. calamine).
Forkalket ved Luftsyre, blandet med jernholdig
Leer; hvidagtig, okkerguul etc. af meget ulige Fast-
hed; tildeels jordagtig, men tildeels ogsaa saaledes
at den giver Funker for Staalet; tildeels cellulost,
eller som om det havde været smeltet etc.
Zinkspath er en bladig Galmei af spathagtig
Textur og forskiellig Crystallisation; for Ex. i sex-
sidede Tavler, eller ogsaa i tresidede Pyramider (tab.
III. fig. 1).
Tinnet, stannum, (Fr. etain, Engl. tin)
har en egen lyshvid Farve; giver, naar det bøies,
en egen Lyd (Fr. le cri d'etain); gnisker imellem
Tænderne; brydes let. Specifisk Tyngde af der
reneste Tin fra Cornval = 7291. Smelter førend
der bliver gloende alt ved 410° Fahr. Forkalkes
meget let i Ild til saa kaldet Tinaske; oploses i
Kongevand; findes i Forhold kun i meget faa Egne
af Verden.
a) Tinkies. (Fr. etain sulfureux, or mussif natif,
mine de bronze. Engl. bell-metal ore).
Forertset med Svovel, staalgraa, meget skiør; især
ved St. Agnes i Cornval. Denne mærkværdige Ert-
ses specifiske Tyngde = 4350. Dens Gehalt = 34
Tin, 36 Kobber, 25 Svovel, 3 Jern, 2 Biergart etc.
Fra først af brugte man dette Ord kun om udannet
dierv Tinkalk, men i vidtloftigere Forstand indbefat-
tes ogsaa de crystalliseerte Afarter, de saa kaldte Tin-
grauper og Tinzwitter derunder. Hine ere for det
meste af en bruun Farve, men som paa den ene Side
gaaer over i det dunkleske Sorte, og paa den anden i
det Hyacinthaule; disse sidste ere tildeels giennemsig-
tige. Disse Graupers Crystallisation er for det meste
en firesidet Pyramide, men i mange Slags Forandrin-
ger og Forbindelser. Deres specifiske Tyngde = 6900.
Zwitter kalder man de meget smaa i deres Moder-
steen indsprengte for det meste naaleformige firesidede
Tinkalkcrystaller.
Den egentlige dierve Tinsteen har for det meste
Graupernes Farve, men ogsaa endnu lysere i det
guulagtiggraa etc. som Chinesernes Kalin (S. 548).
c) Træetin. (Fr. etain limoneux, hématite d'etain
Engl. wood tin).
Denne overmaade besynderlige og sieldne Art af
Tinkalk findes blot i Sæbevækerne*) i Cornwal som
sinaa for det meste haarbrune nyreformige Geschieber,
som ere sammensatte af kugledannede Lag, tildeels og-
saa i straalede Kiler, af trevlet Brud, overhovedet
af Farve og Udseende næsten som Nøddetræe, saa
haard at den giver Ild for Staalet. Dens specifiske
Tyngde = 6450. Holder over 63 p. C. Tin.
Blyet, plumbum, (F. plomb, Engl. lead)
har en næsten blaalighvid Farve; løber sort an i Luf-
ten; smitter af paa Fingeren, naar det rives siærkt;
er det blødeste af de fastere Metaller; dens specifiske
Tyngde = 11352. Smelter førend den bliver
gloende ved = 595° Fahr. Brænder let til Kalk.
Opløses af alle Syrer, som faae en sød Smag deraf.
a) Blyeglands. galena. (Engl. blue lead ore).
Forertset ved Svovel, med Sølv; blyefarvet, med
fuldkommen metallisk Glands; tildeels af bladet til-
deels af korner grovere eller finere Sammenføining;
dens Brudskikkelse næsten altid tærnet; hyppig cry-
stalliseret; sædvanlig i Tærninger med afstumpede Hiør-
[Seite 557] ner etc. tildeels i besynderlig Skikkelse, dendritisk, strik-
ket etc.*). Overhovedet er Blyeglandsen en af de al-
mindeligste Ertfer, som findes i Gang- og Floe Bierge,
og af hvilke for Ex. paa Harzen det meste Sølv faaes.
Blyeschweif er af mat Blyesarve ligeledes forertset
ved Svovel, men blandet med Jern og Zink.
Saaledes Sprødertsen, (Tdsk. Sproterz, Strip-
ertz) med Spidsglas. Ogsaa er den for det meste lige-
som denne af straalet tildeels bladig Sammenføining.
Forkalket ved Luftsyre, især i følgende tre Afarter:
α) Hvid Blyespath af hvid Atlasglands; paa
Bruddet meest med en egen sig det metalliske nær-
mende Glands; tildeels naaleformig som de be-
rømte Druser fra Glücksrad ved Zellerfeld.
β) Naturlig Blyeglas, vitrum saturni nati-
vum, som et æblegrønt Glas af musselagtigt Brud
for Ex. paa den nye St. Joachim ved Zellerfeld.
γ) Blyeglimmer, hvid sølvtalkfarvet, paafløiet paa
Kalkspath etc. Findes paa Bergmannstrost ved
Andreasbierg, blev forhen udgivet for Kiærne-
melksølv.
Som Spath, synes at være fremkommen paa den
hvide Blyespath ved Tilkomst af Svoveldampe; og i saa
Fald ligesom at giøre en Overgang til Blyeglands**).
Forkalket ved Phosphorsyre, ligeledes som Spath,
af sidskengrøn Farve i alle Slags Nuancer, tildeels i
det Blaa etc.
Forkalket ved Vandblyesyre; tildeels jordagtig, til-
deels dierv, tildeels spathagtig i allehaande Crystallisa-
tioner. Bryder især i Bleyberg ved Villach i Kärnten.
Blyekalk sorbunden med Jernkalk. Derhen hører
især den berømte sieldne røde Blyespath fra den bere-
sofske Grube i Catharinenburg, hvis besynderlige Mo-
dersteen ovenfor er anført S. 540). Den har en,
morgenrød Farve, tildeels giennemskinnende tildeels
endog giennemsigtig. Specifisk Tyngde = 6026.
Jernet, ferrum, (Fr. fer, Engl. iron) er
graa, af udmærket Haardhed, saa at det, naar det
er staalhærdet, giver Ild med meget haarde Stene.
Et reent støbt Jerns specifiske Tyngde = 7207.
Smelter først ved = 17977° Fahr.*). Trækkes
af Magneten og bliver selv let magnetiskt; angribes
af alle Syrer og nedslaaes blaa af disse Opløsnin-
ger ved Galæbletinctur og ved Berlinerblodlund.
Er blandt alle Metaller almindeligst udbredt i Jorden
og selv i den organiserte Skabning. Ogsaa forar-
[Seite 559] beides intet andet Metal af cultiverte Folkeslag i
saa usigelig Mængde.
Naar man nemlig vil lade begge de celluløse Jern-
masser giælde for gediegen, hvoraf den ene med guult
Chrysolithflus er funden af Hr. Pallas ved Jensisei
ved Krasnojarsk, men den anden af i det mindste af
300 Centners Tyngde ved Parana i Paraguay.
a) Svovelkies, Jernkies. pyrites. (Fr. pyrite mar-
tiale, marcasire. Engl. mundick. Tdsk. Schwefel-
kies, Eisenkies).
Forertset ved Svovel. For det meste bleg messing-
guul, men af mange Nuancer, paa den ene Side næ-
sten Tombakbruun, paa den anden næsten Staalgraa.
I Almindelighed saa haard, at den giver Gnister for
Staalet, og tildeels antager en ftin Politur (Sund-
hedssteen). Hyppigst dierv; desfornden af mange
Slags synderlige Former for Ex. flydt, dendritisk,
rørformed, celluløs, ogsaa af mange Slags forskiel-
lige Crystallisationer, især som Tyvekant nemlig som
Dodecaedron med femsidede Flader (tab. III. fig. 4);
eller som dobbelt firesidet Pyramide (tab. III. fig. 5);
eller cubisk for det meste med stribede Flader, og det
med den besynderlige Omstændighed*), at ikkun to-
modsatte Siders Striber gaae i er Strog, og de der-
imod gaae ligesom contrære mod hinanden paa de tre
af Tærningens Flader, der stode sammen i er Hiørne
(tab. III. fig. 2). Dens Jerngehalter meget forskiel-
lig, tildeels saa riig, at Magneten trækker den; denne
magnetiske Kies er af næsten tombakbruun Farve,
men ikke hyppig. Iblandt de andre Afarter er især at
[Seite 560] mærke Straalkiesen, hvorhen den af fladtrykte octoedri-
ske Crystaller sammen gruppeerte Hanekamkies hører;
Leverkiesen, som ofte giennemtrækker Ammonshorn
og andre incognita fra Forverdenen og tilligemed
Straalkiesen, i hvilken den ofte gaaer over ogsaa er
bekiendt under det fælleds Navn Vandkies etc.
b) Magnetisk Jernsteen. Magnet. magnes. (Fr.
aimant. Engl. load stone).
Jernsort, haard, skiør, udmærker sig især ved de
to physikalske Egenskaber, at trække Jernet til sig, og,
naar den svæver i et frit Leie, ved sin Stilling at angive
Pulerne, hvilke begge Egenskaber den ogsaa meddeler
Jernet selv. Findes meest dierv, hvis specifiske Vægt
= 4243, tildeels ogsaa som Sand, og crystalliseert
for Ex. i smaa dobbelt firesidede Pyramider i Chlorit-
skifer paa Corsica (S. 512).
c) Jernglands. (Fr. mine de fer speculaire.)
Af metallisk Jernsarve; trækkes af Magneten. Der-
hen høre de tildeels udmærket skiønne crystalliseerte og
duchalsfarvede anløbne Afarter fra den i to Aartusinde
berømte Jerngrube paa Øen Elba; for det meste i dob-
belte fladt linseformige tresidede Pyramider, men og-
saa i mange Slags andre Crystallisationer. Derimod
ogsaa ikke sielden i smaa Linser og Tavler. Holder
fra 60 til 80 p. C. Jern.
Herhen hører ogsaa Jernglimmeren, som i store
Blade kaldes Speiljern.
Enten allerede i sig selv af brunrød Farve, eller
dog saa, at naar den skrabes, den da giver saadant
Pulver. Findes enten mulmagtig, som rød Jern-
fløde meest mordorerød; eller dierv som egentlig saa
kaldet rød Jernsteen, som igien viser sig i mange
Slags besynderlige Skikkelser, hyppia f. Ex. i Svovel-
kiesens cubiske Skikkelse, hvoraf den er opkommen;
eller nyreformig, kugledannet, skaalagtig, stalactit-
[Seite 561] formig etc. som rød Glaskop, meest med straalet
Brud, hvoraf siden enkelte kileformige Stykker ere be-
klendte under Navn af Blodsteen, haematites. Den-
ne Glaskops Gehalt er fra 40 til 50 p. C.
Bruun tildeels i det Sorte etc. Giver en bruun
Streg; findes i øvrigt i samme Afarter som den for-
rige røde. Den brune Jernfløde tildeels buskefor-
mig etc. Den egentlige brune Jernsteen (Fr. mine
de fer hépatique) ligeledes ikke sielden i Svovelkiesens
Crystallisation, som en Tærning og ogsaa som Tyve-
kant (tab. III. fig. 4). Tildeels ere Forsteninger af
Forverdenens incognitis giennemtrukne dermed som for
Ex. de blankenburgiske Skruestene. Paa den brune
Glaskop ere tildeels udmærket fine Bruunsteens-
dendriter anfløine.
f) Spathagtig Jernsteen, Jernspath. (Fr. mine
de fer blanche).
Forkalket ved Luftsyre med Kalkjord og Bruunsteen,
for det meste guulagtiggraa, men tildeels i det Hvide,
tildeels i det Sortbrune; af spathagtig Textur; hyp-
pig crystalliseret; hyppigst rhomboidal og linseformig.
Derhen hører den saa kaldte Staalsteen, af hvis
Jern den bedste engelske og steyermarkiske Staal bliver
giort. Gehalt = 38 Jern, 24 Bruunsteen, 38
Kalkjord.
Jernkalk blandet med meget Leer: meest bruun;
overgaaende deels i det Røde deels i det Sorte, i mange
Slags Skikkelser for Ex. nyreformig, eller Kugler til-
deels af et Hoveds Størrelse som de fra Aberlady i
Lothian, som indvendig ere giennemtrukne med Skille-
rum af Bruunspath og nyelig især ere blevne berømte
ved Huttons Theorie om Jorden*); eller stangagtig,
[Seite 562] saa den ligner Miniaturer af Støttebasalt, af partielle
nyelige Jordbrande (§. 230.) især ved Hoschenitz i
Bøhmen. Ogsaa Bønne-Ertsen hører herhen. Saa-
ledes ogsaa mange Slags forokkerte organiserte Lege-
mer af begge Riger, Træer, Conchylier etc.
Om Rødkridtet er alt ovenfor talt (S. 499).
h) Engjernsteen, Moradserts, Sumperts. (Fr.
mine de fer limoneuse).
Har sit Navn af sit Leiested. Er forkalket med Phos-
phorsyre; har for det meste samme Farver som den leer-
agtige Jernsteen, i løsere eller fastere Stumper; til-
deels i hele Lag af det opskyllede Land (§. 231.)
I denne Art Jernerts troede den sal. Meyer at
finde sit Vandjern, Siderites.
i) Blaa Jernjord, naturligt Berlinerblaat.
Af forskiellige Nuancer af Blaat, meest som løs
Jord, sædvanlig ogsaa i opskyllet Land, i Moradser etc.
især i Tørvegrave, men ogsaa i Floebierge.
Af sidskengrøn Farve. Maae ikke forvexles med
Nikkelokker.
Forkalket ved Arseniksyre, staalgraa, af metallisk
Glands. Er først for nyelig bleven opdaget i Spanien.
m) Smergel. smiris. (Fr. émeril. Engl. emery).
Jernkalk med overveiende Kieseljord, sortgraa, giver
en brunrod Streg. Udmærket haard; deraf dens Pul-
vers Brug til at slibe Stene og Glas. Specifisk Tyng-
de = 3922. Særdeles hyppig i Sydamerika*).
Kobber, cuprum. (Fr. cuivre. Engl. cop-
per) har den bekiendte røde Farve, er meget haardt
og elastiskt, har en meget stærk Klang; specifisk
Tyngde = 7788. Smelter ved = 4587° Fahr.
Opløses af alle Syrer. Forbinder sig let med de
fleste øvrige Metaller og giver saaledes de mange
Slags fortrinlige Compositioner, som for Ex. med
Guld, Similor; med Nikkel, chinesiskt hvidt Kob-
ber (Packfong); med Tin, Klokke- og Kanon-Malm;
med Tin og Arsenik Compositionen til Teleskop-
Speilene, med Zink, Messing, Tombak etc.
Meer eller mindre reen; deels guld- deels sølvhol-
dig etc. deels crystalliseret især i dobbelt firesidede Pyra-
mider; deels som Geschiebe for Ex. i Kobberfloden
nordostlig fra Hudsonsbay og ved Stranden af Kobber-
Øen ved Kamskatka, som har sit Navn deraf (meduoi-
ostrow).
Cæmentkobberet er nedslaaet af de vitriolske Kob-
bervande ved Jern.
a) Kobberglas, graa Kobbererts. (Fr. mine de
cuivre vitreuse).
Forertset med Svovel med lidet Jern. Blyegraa,
i det Violette. Dog med en Art af metallisk Glands;
meest spillende med Duehalsfarver; smidig, saa at den
lader sig skiære med Kniven. Holder nok 60 til 80 o. f.
pro C. Kobber.
b) Spraglet Kobbererts, Kobberlasur.
Ligner den forrige i Farven, deels tombaksbruun,
eller som anløbet Staal etc. men er skiør. Gehalt 40
til 60 p. C.
c) Kobberkies, guul Kobbererts. (Fr. mine de
cuivre jaune).
Forertset ved Svovel med meget Jern. Meer eller
mindre guldguul; tildeels grønagtigguul etc. ofte paa-
svandsagtig anfløien; ei saa haard som Svovelkies;
skiør; tildeels crystalliseret for Ex. i tresidede Pyrami-
der (tab. III. fig. 1) eller i dobbelt firesidede. Tildeels
paafløiet paa bituminøs Mergelskifer(S. 522). Over-
hovedet den almindeligste af alle Kobberertser. Dens
Gehalt er, som alle Ertsers, meget ulige. Ofte for
Ex. 15 til 20 p. C.
d) Hvid Kobbererts. (Fr. mine de cuivre blanche).
Tinhvid, tildeels noget i det Guulagtige; giver Ild
for Staalet; sædvanlig ved andre Kobberertser, især
ved Fahlertsen. Undertiden, som ved Frankenberg i
Hessen, ere vegetabiliske Petrefacter, de saa kaldte
Kornax, Træegrauper etc. giennemtrukne dermed, lige-
som med nogle andre Kobberertser.
e) Fahlerts, graa Kobbererts, sort Kobbererts,
paa Harzen saa kaldet Weißgülden. (Fr. mine de
cuivre grise. Engl. grey copper ore).
Forertset ved Svovel med Arsenik og Sølv; staal-
graa; giver et graat rødagtigt Pulver; tildeels cry-
stalliseret især i tresidede Pyramider (tab. III. fig. 1) etc.
Blandet med Jernkalk; meest sort; sædvanlig som
Overtræk paa Kobberkiesen, af hvis Forvittring den
har sin Oprindelse.
g) Rød Kobbererts, rød Kobberglas. (Fr mine
de cuivre rouge. Engl. red copper glas.
Forkalket ved Luftsyre; rød, især Cochenilfarvet;
tildeels giennemskinnende; tæt eller crystalliseret; det
sidste meest i dobbelt firesidede Pyramider; tildeels
haarformig som saa kaldet Kobberblomme for Ex.
ved Rheinbreitenbach i det Cølnske. Den røde Kob-
berertses Gehalt til 73 p. C.
Levererts er leverbruun, af jordagtigt Brud.
h) Teglerts. (Fr. ochre de cuivre rouge. Engl. cop-
per malm).
Tildeels teglrød, af jordagtigt Brud; tildeels saa
kaldet Kobber-Beegerts af beegagtig Farve og Ud-
seende, tæt smaa musselagtigt Brud.
i) Blaa Kobbererts. (Fr. mine de cuivre azuree.
Engl. azore copper ore).
Af mange Slags Nuancer i Farverne, tildeels jord-
agtig som saa kaldet Kobberblaat (Fr. bleu de mon-
tagne) for det meste af lysere Farve; tildeels straalet,
som Kobberlasur, og dette meest af det dunkleste
Blaa; dens Gehalt nok 66 p. C. og derover.
Iblandt de forskiellige Afarter ere især at mærke:
α) Malakit, spanskgrøn, græsgrøn etc. meest nyrefor-
mig, i bugede Skaller, tildeels rørformig etc. af straa-
ler Brud; for det meste af Marmorhaardhed, saa at
den antager en fortræffelig Politur. Overhovedet af
den største Mangfoldighed og pragtfulde Skiønhed i
det Catharinenburgiske i Sibirien. Dens specifiske
Vægt = 3641. Dens Kobbergehalt til 70 p. C. og
derover. β) Atlaserts (Fr. mine de cuivre soyeuse,
vert de gris naturel), smaragdgrøn etc. meest indvoxen
i Kobberkies etc. af trevlet Brud; med Atlasglands.
Især ved Lauterberg paa Harz. γ) Kobbergrønt,
chrysocolla, lysspanskgrøn, af musselagtigt Brud.
Der jernholdige Kobbergrønt er derimod olivengrøn
til i det Løggrønne, saavel af mat jordagtigt som ogsaa
af musselagtigt glindsende Brud og ligesom et flakkeag-
tigt Udseende.
l) Arsenicalsk Kobbererts, Olivenerts.
Forkalket ved Arseniksyre. Denne mærkværdige
først for nyelig af Klaproth bestemte Erts findes hid-
indtil blot ved Carrarach i Cornwal i dunkeloliven-
grønne giennemskinnende naaleformige Crystaller som
[Seite 566] for det meste sidde buskformig sammenhobede i de smaa
Kløster og Druschuller af jernholdig brækkelig
Qvarts.
Qvægsølvet, hydrargyrum. (Fr. mercure,
vif argent. Engl. quicksilver) har den bekiendte
Farve og Glands, som den ogsaa beholder i Luften;
flydende uden at giøre vaadt; men fryser ved = 39°
under 0 Fahr.*) og lader sig da hamre; koger ved
= 600° Fahr. Opløses paa det fuldkomneste af
Salpetersyre. Amalgamerer sig lettest med Guld,
Sølv, Tin og Blye. Specifisk Tyngde = 13568.
Og i Forbindelsen med gediegent Sølv som natur-
ligt Amalgama, der findes i det Zweybrückiske i
mange Slags Skikkelser, tildeels endog crystalliseret.
Forertset ved Svovel. Af den bekiendte Farve, men
i mange Slags Nuancer; tildeels lys giennemskinnende;
deels mør deels fast; den sidste sædvanlig crystalliseert.
Holder til 80 p. C. Qvægsølv.
Den naturlige æthiops mineralis, er en sort Zin-
nober, som findes i det Zweybrückiske især paa Svovel-
kies etc.
Forertset ved Svovel med Jern. Meest som en dun-
kel brunrød hærdet Leer. Modtager tildeels Politur.
Den saa kaldte Coralerts fra Idria er en Afart
deraf med indblandede skallede Nyrer, som man salske-
ligen har holdet for Petrefacter.
c) Qvægsølvhornerts, naturligt Sublimat. (Fr.
mercure doux natif).
Forkalket ved Vitriol- og Saltsyre. Meest graa-
guulagtig glindsende, sædvanlig som tyndt skallet Over-
træk i Drusehuller af andre Zweybrückiske Qvægsølv-
ertser; deels crystalliseret. Gehalt til 70 p. C.
Sølv, argentum. (Fr. argent. Engl. sil-
ver) af den bekiendte Farve; efter Guldet det smi-
digste Metal; har efter Kobberet den stærkeste Klang.
Specifisk Tyngde = 10474. Smelter ved = 4717°
Fahr. Opløses i Salpetersyre og nedslaaes deraf
ved Saltsyre som Hornsølv; ligesom ved Qvægsølv
som det saa kaldte Dianetræe.
Hyppig, dog næsten altid blandet med andre Me-
taller, især med Kobber, sieldnere med Jern, Arse-
nik etc. Ogsaa ikke sielden med Guld, da von Weltheim
kalder det Electrum og Werner guldholdigt gedie-
gent Sølv; dette findes især ved Kongsberg i Norge
og ved Schlangenberg i Sibirien.
Det almindelige gediegne Sølv findes i mange Slags
besynderlige Skikkelser for Ex. dendritisk, vævet, eller
som i Mexico imellem Qvarts som saa kaldet Bræg-
nesølv, (Fr. argent fougere. Span. metal macha-
cado) af udmærket Elegants. Tildeels ogsaa crystalli-
seert, som dobbelt firesidede Pyramider etc.
Til maskeert gediegent Sølv (§. 251.) hører sandsyn-
ligviis den ægte saa kaldte Kiærnemelkerts fra An-
dreasberg; og saavel Trødske-Ertsen i en Art jern-
holdig Bierglæder af mordorerød Farve ved Clausthal;
ligesom Sølvsværten, som findes hist og her især i
Ertsgebirget paa andre Sølvertser, og Sølverbrand-
ertsen i skiørkornet Jordbeeg ved Ilmenau etc.
Forertset ved Arsenik; af mat Sølvglands; bladig
Sammensøining; let at skiære; af meget ulige Gehalt,
tildeels til 90 p. C.
b) Glaserts. (Fr. mine d' argent vitreuse).
Forertset ved Svovel; af sortagtig Blyefarve, mat
Glands, blød og smidig, saa at den endog lader sig
præge. Dens sædvanligste Crystallisation i dobbelt
firesidede Pyramider. Gehalt omtrent 75 p. C.
I Brunspath etc. indsprengt kaldes den Tigererts.
c) Sortgylden, skiør Glaserts.
Forertset ved Svovel med Arsenik og Jern; af rust-
agtig dunkelgraa Farve; giver reven en sort Streg.
Meest paafløiet eller mulmet paa andre Sølv- og Blye-
ertser, dog ogsaa i tavleformige Crystaller etc. Ge-
halt til 66 p. C.
d) Sølv-Hornerts, naturligt Hornsølv.
Forkalket ved Saltsyre og lidet Vitriolsyre; af
graa eller brunagtig Farve; tildeels i det Sortagtige;
giennemskinnende i tynde Blade; og saa smidig, at den
lader sig skiære; smelter alt i Flammen af et Lys; til-
deels crystalliseret, meest i sammenskudte smaa Tær-
ninger; findes kun paa faa Steder; fornemmelig ved
Johanngeorgenstadt i Ertsgebirget og ved Slangebier-
get i Sibirien, og her tildeels i store Dendriter. Den
Sachsiskes Gehalt 72 p. C.
e) Rødgylden. (Fr. argent rouge, rosiclaire).
[Seite 569]Forertset ved Svovel og Arsenik; dunkelrød i mange
Slags Nuancer til i det Sorte, dog saaledes at det
ogsaa da skrabet giver et rødt Pulver; den høirøde er
sædvanlig giennemskinnende, men tildeels endog gien-
nemsigtig fuldkommen som Granat (Engl. ruby-ore)
af udmærket Skiønhed ved St. Andreasberg paa Harz;
er skiør; glindsende i Bruddet; tildeels crystalliseret,
især som sexsidede Støtter med sexsidede eller tresidede
Endespidser (tab. III. fig. 19 og 11). Gehalten er
meget ulige, i det høieste omtrent 60 p. C.
Forertset ved Svovel og Arsenik med Kobber og til-
deels ogsaa med Jern; lys blyegraa; ikke haard; be-
tydelig tung; findes hidindtil blot udannet, fornem-
melig ved Freyberg i Ertsgebirget.
Guldet, aurum. (Fr. or. Engl. gold.) har
den bekiendte Farve, er yderst ductil i begge Slags
Forstand (S. 250), blødt, dog saaledes at det ved
blot vedholdende Hamren lader sig hærde selv til
Uhrfiære. Specifisk Tyngde = 19257. Smelter
ved = 5237° Fahr. Opløses i Kongevand og ned-
slaaes deraf ved Tinopløsning som saa kaldet mine-
ralsk Purpur. Er sandsynlig efter Jern og Bruun-
steen det almindeligst udbredte Metal.
Dog næsten altid med tilblandet Sølv, Kobber eller
Jern, deraf de forskiellige Nuancer i dets Guulhed.
Findes ligesom Sølvet i mange Slags besynderlige
Skikkelser for Ex. dendritisk etc. ogsaa crystalliseret i
den samme Form.
Hyppig findes det som Vaskeguld i Sandet af
mange Floder.
Ofte ogsaa skiult (§. 251) i Svovelkieser etc. især
i den cubiske brune Jernsteen fra Beresofsk. (S. 561).
Ved Svovel med Spidsglas og tildeels med Sølv;
blyegraa snart lysere snart dunklere; af mat Glands;
bladigt Brud; især ved Nagyag i Siebenbürgen, hvor-
af den ogsaa kaldes Nagyaker Erts.
Ogsaa som det synes virkelig forertset ved Svovel
med Jern i det egentlige Guldkies.
Den rene Platina er sølvhvid; lader sig strække
meget og er derhos udmærket sei; dens specifiske
Vægt = 19500; følgelig er den det tungeste be-
kiendte Legeme i Naturen. Opløses i Kongevand
og trækkes ikke af Magneten.
For det meste dog blandet med Jern og noget Guld;
har en Middelfarve imellem Sølv og Jern. Findes
i Skikkelse af smaa Blade næsten som Hammerskiæl
omkring Carthagena og Santa Fé i Peru, hvor den
først blev opdaget 1736. Specifisk Vægt = 15601.
Jordfedmerne, (Tdsk. Erdharze) hvortil man reg-
ner Svovlet, udmærke sig fra andre brændbare Mine-
ralier saasom Diamanten etc., derved, at de ganske
lade sig opløse i Olie naar de ere rene, og allerede i
almindelig Glødild brænde med Røg og Flamme eller
dog i det mindste gløde bort, og derhos give en egen
Lugt fra sig. Mange lugte ogsaa allerede uden at
brænde; og de tørre ere stærkt idioelectriske. Men
desuden have endnu et Par andre mineralske Lege-
mer, nemlig Kulblenden og Ridseblyet, med Rette
deres Plads her i Systemet, fordi de dog deels i
deres udvortes Habitus, deels i deres Forhold i Il-
den ligne Jordfedmerne.
1. Biergolien, naphtha, petroleum.
Flydende; meest honningguul; giennemsigtig; af
giennemtrængende Lugt. Specifisk Vægt = 847 altsaa
lettere end Viingeist. Især hyppigst i Persien paa de
brændende Marker ved det kaspiske Hav. Hele Medien
har sit nuværende Navn deraf (Adzurbidschan, Ild-
land).
Fedtagtig som Tiære; sortbruun; uigiennemsigtig;
stærkt lugtende. Hyppig i Moldau, hvor Baron von
Asch i Tyrkekrigen 1770 i Pestriden lod forfærdige og
med stor Nytte bruge en Digestivsalve deraf.
3. Elastisk Jordharpix, mineralsk Fiærharpix.
Bruun; uden Glands; saa udmærket elastisk, at
den vel ikke som den vegetabiliske Fiærharpix lader sig
udstrække, men dog lader sig sammentrykke med Fingre-
ne og da springer tilbage i sin forrige Skikkelse. Dette
mærkværdige Fossil findes hidindtil blot ved Castletown
i Derbyshire, og det i to Arter:
Ligner i det Udvendige fuldkommen Cahutschuken,
er sortbruun og blød i tempereret Varme. Paa de
Stykker, som jeg besidder deraf, ligger den deels i graa
Kalksteen, deels paa Kalkspathsvinetænder (S. 518).
Haarbruun; seiere end den forrige; og af en løs
ligesom svampagtig Sammenføining.
Meest sort; glindsende; beegagtig; flyder og bræn-
der i Lyser som sort Segllak. Findes i mange Egne
af Verden for Ex. ved Iberg paa Hartz paa Tungspath
og mellem spathagtig Jernsteen, Blyeglands etc. ved Cast-
letown paa og i Flusspath; i Auvergne paa Calcedon etc.
Til de særdeles mærkværdige Afarter høre:
a) Jødebeeg, Asphalt. (Fr. bitume de Judée).
Ganske sort; meget skiør, brækkelig, giver en egen
bitteragtig Lugt. Især ved det døde Hav. Specifisk
Vægt = 1104. Brugtes af de gamle Ægypter til
deres almindeligere Compositioner til Mumieberedning.
Nu bruge Araberne det hyppig opløst i Olie til at be-
smøre deres Seletøi for at holde Insekterne borte.
b) Biergbalsom, mineralsk Mumie; persisk mu-
minabi*).
Sortbruun; seiere end Asphalt; af behagelig bal-
samisk Lugt; blot i nogle Biergkløster i Khorassen ved
Foden af Caucasus, som kun aabnes engang aarlig og
smaa Qvantiteter tages derud af, hvorfor det ægte
sielden kommer til Europa.
5. Steenkul. lithantrax. (Fr. charbon de terre,
hoville. Engl. coal).
Sort; uigiennemsigtig; af meer eller mindre glind-
sende Brud, meest skiør; brænder med sort Damp;
i det mindste for størstedelen umiskiendelig af vegeta-
bilisk Oprindelse; ikke sielden endnu blandet med virke-
lige Træekul. I Floebierge tildeels i umaadelige Lag,
som til eet Exempel for alle det ved Newcastle; meest
iblandt Skiferleer. Mærkværdige ere de ikke sieldne
Exempler paa Selvantændelse i Steenkulgruberne, som
da langsomt have blevet ved at smaabrænde flere Aar
igiennem.
Iblandt de mange Slags mærkværdige Afarter ere
fornemmelig følgende særdeles mærkværdige:
Dunkelsort, af bladig Textur, og ringe Haardhed.
b) Beegkul, Brudkul. (Tdsk. Brockkohle, Stück-
kohle).
Ligesaa sort; af smaa-musslet stærkt glindsende Brud.
Jernsort, af stor-musslet næsten metalliskt glindsende
Brud, og næsten tærnet Skikkelse af Brudstykkerne.
d) Gagat, sort Bernsteen. (Fr. jayet, jais. Engl.
jet).
Bruunagtigsort; af mat meget flad musslet Brud;
saa fast at den lader sig dreie og polere; giør tildeels
Overgangen til det bituminose Træe.
Herhen hører ogsaa cannel coal fra Lancashire.
Dens specifiske Vægt = 1275.
6. Bituminøst Træe, Bruunkul, Jordkul.
(Engl. bovey coal).
Fra det lyse Leverbrune til i det Sorte; har tildeels
endnu fuldkommen sin oprindelige træeagtige Textur.
Findes i mange nordlige Egne tildeels næsten som
Steenkullene i umaadelige Fløtser*).
Den saa kaldte allunholdige Jord, som ogsaa hist
og her danner hele Lag, og ligesom en Deel bituminøst
Træe selv bliver brugt til Allun, er ligesom Umbren
nok oprundet af hiint Træe. Til den sidste hører og-
saa den cölnske Jord.
Plantejord med Rodtrevler af Vexter fra den nu-
værende Skabning især af Mos- og Græsarter, i mo-
set Jordbund giennemtrukket med Jordsedme; i mange
Slags Afarter med meer eller mindre tydelige Spor af
den vegetabilske Oprindelse. Disse ere tildeels saa friske
og umiskiendelige, at man neppe kan lade saadanne
Afarter gielde sor Fossilier. Findes vel fornemmelig,
men dog ikke ene og allene, i Europa: men ogsaa i
Grønland, paa Falklandsøerne etc.
Sædvanlig graa, dog ogsaa bleegguul, sort etc. Er
ugiennemsigtig, uden Glands, kornet i Brudder; smel-
ter som Vox; klæber ved Tænderne som Mastix; har
en egen Vellugt. Den graa fiskes især i Søen og op-
samles paa Kysterne af M [...] ukkerne, den hvide og sorte
ved Nicobar. Den graaes specifiske Vægt = 926.
Fordi man undertiden har funden den iblandt Potfiskens
Excrementer (S. 124) saa har man nyelig igien frem-
trukken Fallepius's gamle Mening, at den var af dyrisk
Oprindelse; andre har holdt den for en vegetabilsk
Substants, for en Træeharpix etc. Efter at have veiet
alle Grunde pro og contra, synes mig, at den dog altid
har sit beqvemmeste Sted i Mineralriget.
9. Bernsteen. succinum, electrum. (Fr. ambre
jaune).
Jordfedme forbunden med en egen Syre. I Hen-
seende til Farven adskiller man især to Hovedafarter a)
den hvide uigiennemsigtige eller giennemskinnende, og
b) den gule. Den sidste af alle Nuancer, fra det
dunkle orangefarvede til i det biegeste Viingule. Til-
deels giennemsigtig af udmærket Klarhed. En saadans
specifiske Tyngde = 1083. Overhovedet er Bern-
stenen haard, saa at den lader sig dreie og polere,
glindsende i Bruddet, giver, naar den smeltes eller
brænder, en behagelig Lugt. Oprindelig er den nok sik-
kert af vegetabilsk Oprindelse, indeholder ofte Insek-
ter, især Myg, Edderkopper og Myrer. Hyppigst
findes den i Østpreussen saavel i bituminose Træelag
som ogsaa i største Mængde i det curiske og friske Hav
i Søen. Af udmærket Skiønhed paa Madagaskar.
Honningstenen, som af Werner er fundet i det
Mansfeldiske i bituminøst Træe, ligner vel i Farve,
Brud og Giennemsigtighed en honningguul Bernsteen;
men adskiller sig fra Bernstenen ikke allene overhovedet
derved, at den er crystalliseert, og det i smaa dobbelt
[Seite 576] firesidede Pyramider (tab. III. fig. 5); men efter
de Forsog, som jeg har anstillet dermed, giver den og-
saa i Lyset hverken Flamme eller Lugt som Bern-
steen, men bliver hvid, uigiennemsigtig og yderst mør.
1. Svovel. sulphur. (Fr. soufre. Engl. brim-
stone).
Brændbart Stof forbunden med Vitriolsyre, bræn-
der med blaa Flamme og giennemtrængende bidende
Lugt; dens bekiendte Farve spiller for det meste lidet i
det Grønlige. Den er fast, skiør, smelter ved =
244° Fahr. og bryder ved = 414° ud i Flamme.
Den forbinder sig let paa det nøieste næsten med alle Me-
taller og lettest med Jernet som Svovelkies (S. 559).
1. Gediegent Svovel, Jomfruesvovel.
I mange Slags Afarter i Henseende til Farven,
Giennemsigtigheden, større eller mindre Reenhed etc.
deels dierv, og det hyppig blandt Alabaster og Gyps-
spath; deels crystalliseert i mange Slags Skikkelser;
deels som flydt, som Drypsvovel; deels melet som
Svovelblomme, som for Ex. i Craterne af de Ild-
sprudende Bierge. En diervs specifiske Vægt = 2033.
Hyppig skiult eller maskeert som Svoveljord nøie
blandet med Leerjord etc.
Forbunden med Kalkjord og six Ludsalt; deraf dens
Lugt efter taadne Æg. Meest graa eller guulagtig;
jordagtig. Sædvanlig i Nærheden af Svovelvande
og Vulkaner.
1. Kulblende, uforbrændeligt Steenkul*). (Fr.
charbon de terre incombustible, plombagine
charbonneuse).
I det udvortes steenkullignende; for det meste dun-
kel jernsort, af stærk, næsten metallisk Glands; meest tyk-
skifrig i Bruddet; Brudskikkelsen tildeels som smaa fire-
sidede Støtter; skiør, halv haard, noget afsmittende.
Vel ikke uforbrændelig men dog udmærket ildbestandig.
Er nyelig funden i flere Egne af Europa. Hyppig for
Ex. ved Gera. Fra Kongsberg har jeg det giennem-
voxen med Sølv.
1. Ridseblye, af Werner kalder Graphit, plum-
bago. (Fr. plombagine, crayon noir. Engl.
black lead).
Sædvanlig af jerngraa Farve tildeels i det Sorte etc.
af mat metallisk Glands, uigiennemsigtig, fedttet at
føle paa, afsmittende, blødt; af forskielligt Brud;
det fineste i Verden, som forarbeides til de engelske
Blyeantspenne, nemlig det fra Keswick i Cumber-
land, er tæt, meget fiinkornet og saa smidigt, at det
lader sig spaane for Kniven og næsten glindser som
friskt afskaaret Blye; specifisk Tyngde = 2089. An-
dre Afarter ere fiinskiællede, ligesom glimmeragtige etc.
I stærk aaben Ild bortflyver Ridseblyet paa en Levning
nær af Kieseljord og Jern. De slettere Arter bruges
til Ovnesværte, til Ipserdiegler, til at indsmørre Træe-
skruer og Hiul etc.
Saltene adskille sig fra de øvrige Mineralier der-
ved, at de lade sig opløse i en maadelig Mængde
kogende Vand, have en specifik Smag, og ved
Bortdunstning, naar de endnu beholde Crystallisa-
tionsvand nok, for det meste anskyde i crystallinsk
Form. I Ild brænde de ikke, men smelte gien-
nemsigtig deri.
Som bekiendt inddeler man Saltene overhove-
det paa det naturligste i I. Syrer (acida) og II.
Luudsalte (alcalina); af hvilke hine have en suur
Smag og, naar de blandes til Fiolsyruppen eller an-
dre blaa Plantesafter, farve dem røde; disse der-
imod en skarp, brændende, luudagtig Smag og for-
andre de omtalte Plantesafters blaa Farve til grøn*).
Af begge disse Hovedarters Forbindelse med
hverandre, eller ogsaa af Syrernes saliniske For-
bindelse med visse Jorder og metalliske Substantser
fremkomme da III. Middelsaltene (salia neutra, el-
ler media, eller composita), som lade de omtalte
Plantesafter beholde deres blaa Farve.
Efter det ovenfor bestemte Begreb om Minera-
lier (§. 224.) kan neppe en Syre regnes imellem dem
I det høieste maaskee den følgende:
Findes meest blandet med Jernkalk og tildeels nøie
forbunden med Leer i Skikkelse af glimmerlignende
graaagtiggule skiælagtige smaa Blade i Jorden og i
Cerchiaco-Søen ved monte rotondo i det Florentinske,
af hvis Vand den afsættes i den tørre Skikkelse ved
Bortdunstning.
1. Mineralskt Luudsalt, natrum, de Gamles ni-
trum; Persianernes Borech, Chinesernes Kien.
Kan antages for et naturligt Luudsalt, uagtet det
rigtig nok, saaledes som det findes i Jorden, nok altid
er forbunden med Luftsyre og derved neutraliseret.
Sædvanligt er det løst blandet med Leerjord som for
Ex. ved Debrezin etc. i Ungarn, hvor man bruger det til
Sæbe, ogsaa giver Faarene det etc. Sielden findes det
diervt og crystallinsk som det fra Barbariet i finger-
tykke Plader. De gamle Ægyptier oversmurte deres
Liig en heel Maaned dermed, førend de beredede samme
til Mumier; og som bekiendt har det givet Kiøbmæn-
dene ved Belus's Strandbred Anledning til Opfindelsen
af at giøre Glas. Endnu bruges det hyppigt i Ori-
enten dertil, som ogsaa til Sæbe, til at blege og
farve Tøier, og i Ægypten til Brøddei og ellers til
Mad.
Meget falskeligen saa kaldet Salpeter, der udblom-
strer som uldagtig Skimmel paa fugtige Mure, er
ligeledes et ureent Natrum (alcali calcareum).
Forstaaes igien blot de, som virkelig findes
i Naturen, med Udelukkelse af de blot ved Kunst
frembragte. Efter de forskiellige Syrer, de inde-
holde, lade de sig beqvemt bringe i følgende fire Un-
derafdelinger:
1. Glaubers Undersalt, sal mirabile Glauberi.
Vitriolsyre med mineralskt Alkali. Har en bitter
kiølende Smag. Findes fornemmelig ved Saltkilder
og tildeels ved Steensaltet; som ogsaa ved det mine-
ralske Ludsalt fra Debrezin. Ogsaa i den saa kaldte
Zwerghöhle ved Hildesheim.
2. Bittersalt. magnesia vitriolata.
Vitriolsyre med Talkjord; af meget bitter Smag;
opløses alt i saa meger kogende Vand, som det selv
veier. Hyppig i Schweitz'es og Savoyens Alper.
3. Allun. alumen, argilla vitriolata.
Vitriolsyre med Leerjord; af ram siden sød Smag.
Ogsaa hyppig i Schweitzer Alperne; ikke heller sielden
i Craterne af Vulkanerne.
Undertiden trevlet som Fiærallun, alumen plu-
mosum.
Eller i fine Naale, som Haarsalt, halotrichum.
Herhen hører ogsaa Steensmørret, Biergsmør-
ret, (Russisk Kamenoemasso) en ureen jernholdig
Allun af guul Farve, Vexglands, giennemskinnende,
af bladet Sammenføining, fedttet at føle paa. Findes
især i Bruddene af Allunskifer i nogle Egne af Sibi-
rien.
Om de saa kaldte Allunertser som f. Ex. Allunsteen,
Allunskifer, allunholdig bituminøs Jord o. s. v. er
ovenfor paa behørig Sted talet.
Vitriolsyre forbunden med en metallisk Kalk især
med de af Kobber, Jern og Zink og det sædvanlig med
flere af dem tillige, kun i ulige Forhold, hvorfor man
benævner Afarterne efter det Metal, som har Fortrin-
net deri. Altsaa:
Blaa, af ram sammentrækkende og derhos ækel
bitteragtig Smag; giver i Ild en grøn Flamme, og
dens Opløsning det dermed revne Jern en Kobberfarve.
Findes hist og her dierv for Ex. i Siebenbürgen og
Sibirien, men hyppig i de saa kaldte Cæmentvande,
hvor dets Kobber pleier at blive bundfældet ved Jern
(S. 563).
Seladongrøn og, naar den forvittrer, guulagtig; af
ram Blæksmag. Hyppig udbredet i Jorden, især i
Svovelkies.
Atramentstenen er en med fremmede jordagtige
Dele blandet Jernvitriol af forskiellig Farve, rød,
graa, guul etc.
3. Zinkvitriol, hvid Vitriol, Gallizensteen.
Hvid; ligner i Smag de forrige.
5. Salpeter, nitrum prismaticum, alcali vegeta-
bile nitratum.
Salpetersyre med vegetabilsk Alkali. Giver paa
Tungen en egen Følelse af Kulde. Findes hist og her
i den gamle og nye Verden deels som uldagtigt Beslag,
deels dog ogsaa stalactitisk, men hyppigere og i beboede
Egne meget almindelig udbredet som Salpeterjord
blandet med Kalkjord etc.
1. Steensalt, sal gemmæ, muria montana.
Saltsyre med mineralskt Ludsalt. Af den bekiendte
Smag, springer itu i Ilden med Knittren. Findes
sielden ganske ufarvet men for der meste hvidagtigt,
graat etc. undertiden ogsaa teglrødt, saphirblaat etc.
Sielden giennemsigtigt, sædvanlig meer eller mindre
giennemskinnende, undertiden crystalliseert i Tærning-
form: ogsaa dens Brudskikkelse er cubisk; Sammen-
føiningen sædvanlig tæt, hyppig kornet, tildeels ogsaa
bladet, trevlet etc. ofte saa haardt, at det lader sig be-
arbeide til smaa Kunstsager. Specifisk Tyngde =
2143. Danner i nogle Egne umaalelige Floelag som
for Ex. i de berømte Saliner ved Bochnia og Wieliczka
ved Cracau.
7. Salmiak, sal ammoniacum, sal volatile salitum.
Saltsyre med flygtigt Alkali. Har en pirrende
luudagtig Smag. Hvid eller guul af iblandet Svovel;
sielden dierv, som for Ex. i de vulkanske Egne af Per-
sien; hyppigere sandig eller meelagtig som i Craterne
af de italienske Vulkaner, og den gule fra Solfatara.
8. Tinkal, raa Borax, chrysocolla. Tibetansk
Svaga.
Boraxsyre med mineralskt Alkali. Grønagtiggraa;
af først sødagtig, men siden brændende Smag; gien-
nemskinnende; alindsende som Vox paa Bruddet; tem-
melig haard; tung; saaledes som den bringes til Eu-
ropa, er den meest i flade næsten tavleformige sexsidede
Støtter med skraa afstumpede Ender, som ere fedttede
at føle paa og tildeels ere bagte til hverandre. Den
smelter let i Ilden og bringer strængflydende Legemer
til at flyde; deraf dens Brug til Lodning etc. Sam-
les især af en heed Alpinsk See i Sneebiergene af
Thibet.
Petrefactlæren (eller Oryctologien, som den i Al-
mindelighed kaldes) er en meget vigtig og frugtbar
Deel af Mineralogien, da den, seet og benyttet fra
den rette Synspunkt, udbreder det mangfoldigste
meest opklarende Lys over Geogenien, over de ganske
forskiellige successive meer eller mindre almindelige
Catastropher, som ere foregaaede med vor Jord,
over Biergarternes relative Alder overhovedet, over
mange Arter Floebierges Oprindelsesmaade o. s. v.
Men i vidtløftig Forstand kalder man alle hen-
døde Dyr og Vexter, som enten have fundet deres
Død i en saadan Jordcatastrophe eller og desuden
ere komne i et saa gunstigt Leie, at deres Legemer
eller enkelte Dele deraf derved, isteden for at for-
raadne, have bevaret deres Dannelse meer eller min-
dre fuldkommen, og for det meste endnu desuden
ere blevne giennemtrukne af fremmede Jordarter
eller metalliske Stoffer eller Jordfedmer, Petrefacter
eller Forsteninger.
Anm. Altsaa maae en heel Deel Kram, som sordum blev-
blandet dermed, nøie adskilles derfra, fremfor alt de
saa kaldte Naturspil, lusus naturæ, som Indbildnings-
[Seite 584] kraften fordum øvede sig paa, og Overtroe og Uviden-
hed moerede sig med. For Ex. den livagtige Dr. Luther
(der leibhafte Dr. Luther) i Mansfeldisk Kobberskifer
som Val. Alberti 1675 har beskreven; Lic. Gleich-
mans forstenede Pavinde Johanna (s. hans papatus a
natura detestatus); den gamle Dr. Nic. Langes i Luzern
lapicidina sacra o. f. Videre aabenbare Artefacter, som
for Ex. de Badenske Tærninger; fremdeles udtrykkelige
Bedraaerier som de saa kaldte Würzburgske Forste-
ninger, hvormed fordum den ærlige Behringer blev be-
draget, s. hans lithographia Wirceburgensis 1726 fol.
især S. 5.
Efter hine Omstændigheders Forskiellighed for
Ex. efter Leiet, som Forsteningerne have bekommet og
det Stof, hvoraf de meer eller mindre ere giennem-
trukne etc. findes de selv i forskiellig Tilstand, hvor-
af især følgende Arter ere at mærke:
1) Blot calcineerte, naar Been, Horn, Con-
chylier etc. have mistet deres dyriske Geleevæsen og
med det den Fasthed, de ellers have, og isteden for den
i det høieste ere blevne giennemtrukne med Kalkdryp-
steen (S. 516), Mergeltofsteen (S. 521) og des-
lige, tilmed sædvanlig ere møre og lette. De findes
sædvanlig i opskyllet Land og imellem Bierghulernes
og Kløfternes Incrustater. (S. 517).
2) Virkeligen petrificeerte som egentlig saa
kaldte Forsteninger i nøiere Forstand, som ere ind-
sluttede i de fastere Steenlag af Floebiergene, i tæt
Kalksteen, Kalkskifer, Skiferleer, Mergelskifer, Sand-
steen etc., og deraf for største Delen har bekommet
Steenhaardhed. Derhen høre især Forverdenens
ubekiendte Søeskabninger, til hvilke nemlig ingen
eller i det høieste yderst faa Originaler findes i den
nuværende Skabning og hvoraf Kalkfloebiergene paa
[Seite 585] det nuværende faste Land, der udgiorde Forverde-
nens Havbund, saa at sige vrimle. Naar man har
sammenlignet alle cosmogeniske Data med hveran-
dre, synes de efter al Sandsynlighed ved en almin-
delig Jordbrand pludselig at være hærdede og satte
paa det Tørre.
Hos de uendelig mangfoldige Conchylier, som
paa denne Maade findes forstenede, er den virkelige
Skal sielden endnu bevaret, men hos de fleste viser
sig blot det indvendige Aftryk af den forstenede
Mudder, som har udfyldt den siden lidt efter lidt
forstyrrede Skal. Dette er for Ex. Tilfældet ved
de allerfleste Ammoniter, Hysterolither etc. Saa-
danne Petrefacter kalder man til Forskiel Steen-
kiærner (nucleos).
Spoerstene derimod (typolithi) kaldes de, af
hvilke blot Aftrykket af den udvortes Overflade
er tilbage: som hos de allerfleste Urteskifere.
3) Vulkaniseerte, naar Forsteningerne, især
Conchylierne, ere begravne under vulkansk Tof-
vakke og ere fyldte dermed, som for Ex. de mærk-
værdige anseelige Søesnekker fra Roncadalen i det
Veronesiske.
4) Metalliseerte, naar Forsteningerne ere
giennemtrukne med metalliske Stoffer; især med
Svovelkies, eller Kobberkies, hvid Kobbererts,
Fahlerts, Kobbergrønt, Jernokker etc. og
5) Giennemtrukne med Jordfedme etc. som
det bituminøse Træe etc. – Ogsaa kunde man i visse
Maader regne de i Bernsteen bevarede Insekter etc.
(S. 575) med derhen, da de ere ogsaa efter Døden be-
[Seite 586] varede organiseerte Legemer, som formodentlig have
funden deres Grav ved en partiel Jordcatastrophe.
I Henseende til Hovedepokerne til hvilke disse
i saa forskiellig Tilstand bevarede Forsteninger kan
henføres, lade de sig i det Hele bringe under følgen-
de Classer og Underafdelinger:
I. De utallige Petrefacter af den catastropheerte
Forverdens incognitis, hvorhen for Ex. for blot
at blive ved det trivialeste de Par hundrede Særslag
af Ammoniter, Belemniterne og Søelilierne og deres
Dele høre.
II. De af organiseerte Legemer af den nuvæ-
rende Skabning; men som igien, betragtede fra denne
cosmogeniske Synspunkt, ere af en dobbelt Art:
a) Saadanne, hvortil de levende Originaler findes
endnu i den samme Egn; som for Ex. de oven-
for omtalte Petrefacter af alle Arter i Oenin-
ger Stinkeskifer (S. 523).
b) Derimod saadanne, hvis Originaler vel ligele-
des endnu existere, men blot i Jordstrøg, som
ligge langt borte; som f. Ex. alle de talrige Ske-
letter af Elephanter, Næshorn og andre indian-
ske Dyr, som nu i saa stor Mængde udgraves
i Norden.
Ved de af den første Classe er det særdeles
mærkværdigt og af vigtig Betydning i Henseende
til Størrelsen af den Totalrevolution, som maae være
foregaaet med vores Planet, naar man seer, i hvilken
[Seite 587] Høide over Havets nuværende Overflade, og i hvil-
ken Dybde under den de findes. For kun at give
et Par Exempler af dem i Europa, saa har Hr. de Luc
fundet Ammoniter paa de savoyiske Alper i en Høide
af 7844 Fod over Havets Overflade; og i White-
havn i Cumberland udgraver man Planteskifer meer
end 2000 Fod under den.
Her ordne vi Petrefacterne efter deres Origi-
naler, og maae indskyde dem, til hvilke ingen
Originaler findes, der, hvor de, efter deres Liighed
med den nuværende Skabnings organiseerte Lege-
mer, bedst passe. Altsaa efter begge Rigerne:
Underafdelingerne først efter dets sex Clas-
ser, men derpaa fornemmelig i Henseende til
Cosmogenien igien i a) bekiendte af den nu-
værende Skabning og b) incognita fra den
catastropheerte Forverden.
B. Forsteninger af Planteriget.
Underafdelingerne efter de Dele af Vex-
terne, som have bevaret sig deri, Plante-Af-
tryk, Træer etc.
1. Anthropolither, fossile Menneskebeen.
At man ikke kunde vente disse som egentlig saa kaldte
Petrefacter (S. 584) i Kalk- og Marmor-Fløtserne,
som udgiore Forverdenens Søedyrs Grav (S. 586),
forstaaer sig nok af sig selv.
Og blot forvittrede Menneskebeen pleier man ikke at
tælle med iblandt Fossilierne, skiønt man dog regner
de opgravede Rhinoceros- og Elephantbeen etc. derhen,
hvoraf dog mange ingen anden Forandring have lidt*).
At bestemme de fossile Veen af andre Pattedyr ud-
fordrer megen Kundskab i den finere osteologia com-
parata; og Hierneskallen og Tænderne, og blandt disse
sidste fornemmelig Kindtænderne, (§. 44.) maae især
sikkerst afgiøre det.
Jeg anfører kun nogle faa Exempler paa de mærk-
værdigste Slægter af denne Classe**):
I usigelig Mængde i den saa kaldte Dragehule ved
Carpaterne; ligesom i Scharzfelderhulen paa Harz, og
i Gailenreuterhulen paa Fichtelbierget***). Efter
[Seite 590] Dannelsen høre disse Been sikkert til Biørneslægten;
men de ere tildeels af saa uhyre Størrelse, at det
maae have været Biørne, langt større end en Uroxe.
Disse af vore ærlige Forfædre saa kaldte Kiæmpebeen
findes iblandt andet ogsaa i Mængde i Tydskland*).
Saaledes f. Ex. det berygtede Elephantskelet, som 1695
blev opgravet ved Burg Tonna i det Gothaiske etc.
Ogsaa en Deel af de sibiriske Mammutsbeen (Mam-
montovaiakost) hvoraf Hiørnetænderne tildeels endnu
lade sig forarbeide til Kunstsager, saa godt som friskt
Elfenbeen.
De fossile Elephant-Kindtænder synes vel at differere
i Kronen fra de nuværende Elephanters, men man kien-
der ogsaa Varietæterne af Kindtænderne paa de ostin-
diske og afrikanske Elephanter, især efter Alderens For-
skiellighed etc. endnu ikke nok.
Hyppig i Sibirien. Men ogsaa i Tydskland ved
Herzberg paa Harz**), ved Burg-Tonna***) o. a. St.
1. Den saa kaldte kiødædende Elephant.
Hist og her i Tydskland, Overitalien****), ved
Ohio i Nordamerika etc.†)
Og, som jeg finder ved at sammenligne dem, saa
tilhøre ogsaa de langvedokske metalliseerte store Kind-
tænder, hvoraf man der sliber Turkisser, dette Dyr.
Deels i bituminøs Mergelskifer. Deels i Stinke-
skifer som den fra Oeningen**) og den fra Libanon.
Et udmærket herhen hørende Stykke har jeg nyelig
saaet fra Wickensen (imellem Göttingen og Pyrmont);
en liden Søefisk i tæt Kalksteen midt imellem Ammo-
niter.
Herhen høre nok mange af de Rygbeen etc. som ogsaa
hos os findes i Floebiergenes tætte Kalksteen.
Videre mange Slags Fisketænder, især de saa kaldte
Slangetunger (glossopetræ) som vel i det Hele ligne
Haifisketænder, men dog ved nærmere Betragtning i
det mindste ere ganske forskiellige fra de mig bekiendte
Tænder af vore nuværende Haifiske***).
Og just dette synes at være Tilfældet med mange
Bufoniter eller saa kaldte Slangeøine, hvoraf rig-
tig nok mange have Liighed med Klipfiskens stumpe
Tænder.
Til mange af disse Fisketænder synes ogsaa den orien-
talske Türkis (de Gamles callais) at høre, som for
det meste er blaagrøn, og findes i Persien. Man reg-
nede den ellers til Ædelstenene og Østerlænderne bruge
den ogsaa som en saadan til at garnere Haandgrebene
paa Sablerne med etc.
Af alle Slags i Oeninger Skifer. Hyppigst Larver
af Libeller, Vandskorpioner og deslige.
Søekrebs i Pappenheimer Kalkskifer etc.
En monoculus polyphemus i den samme Skifer har
jeg seet hos Prof. d'Anonne i Basel*).
Herhen hører nok ogsaa sikkerligen Trilobiterne eller
de salskelig saa kaldte Skarnbasse Muslinger (entomoli-
thus paradoxus Linn Engl. Dualey-fossil) som findes
hist og her, men ingensteds smukkere end ved Dudley
i Worcestershire og det som jeg seer paa et af mine
Exemplarer) tildeels endnu med den naturlige krebs-
agtige Skal.
Forstaaer sig næsten uden Undtagelse Conchylier,
Crustacea (S. 404) og Coraller. Af de første
For Ex. den Mængde smaa Snekker af Helix-Slæg-
ten i det samme Mergel, sum udgiør Leiestedet for
Elephanterne, Rhinocerne og Skildpadderne ved
Burg-Tonna.
Saaledes ogsaa Flodsnekkerne og Flodmuslingerne
(mya pictorum etc.) i Oeninger Stinkskifer.
I Mængde i Floebiergene. Kun et Par Slægter
isteden for mange:
Saaledes for Ex. af Muslinger: de to mærkvær-
dige Bivalver, som de Luc har opdaget paa Saleve-
bierget ved Genf*).
Saaledes v. Fichtels besynderlige Kegleøfters o. f.**).
Von Hüpsch's Tøffelmusling***).
Men af eenskallede Conchylier først de saa kaldte
polythalamiæ, hvor Skallen nemlig indvendig er af-
deelt ved Skillerum i Kamre eller Fag: og fremfor
alt den utallige Hær af Ammoniter (Engl. snake-
stone) af den uendeligste Forskiellighed saavel i Stør-
relse tildeels som et stort Vognhiul) som i Dannelse:
dog kan de i Henseende til den sidste i det Hele bringes
under følgende tre Hoved-Familier: 1)Ammoniter med
cylindriske Omvrid og rund Ryg. 2) Med kantede
knudede Omvrid og bred Ryg. 3) Med flade Om-
vrid og skarp Ryg.
Dernæst Lenticuliterne eller Lindsestenene porpi-
tes, lapis numularis, nogle Skribenteres helicites, (Fr.
pierre numismale eller lenticulaire, monnoie du diable)
som udvendig ere belagte med to glatte convexe Skal-
ler, men indvendig indeholde et overmaade fiint mange-
kamret Spiralvrid af anseelig Længde. Findes blandt
andet i usigelig Mængde tildeels af en halv Gyldens
Størrelse i Distriktet om Lucern, hvor de kaldes Frugt-
stene (Tdsk. Fruchtsteine).
Saaledes Lituiterne****).
Orthoceratiterne*****).
[Seite 595]Belemniterne*) eller dactyli idæi (Engl. thun-
der-stone) en af de almindeligste Forsteninger, som hyp-
pig ere giennemtrukne med sort Stinksteen (S. 523).
Af eenskallede Conchylier uden indvendige Skillerum
for Ex. de anseelige besynderlige Dentaliter fra Lucern,
som ogsaa ligge i utrolig Mængde og ublandede i tæt
Kalksteen**).
De anseelige til venstre Side dreiede Murici-
ter ved Strandbredden af Harwich***).
Strombiter med dobbelte Omvrid af ulige Tyk-
kelse i det Hildesheimske og Basalske†).
Af Crvstaceis især udmærket mærkværdige incog-
nita. Saaledes for Ex. de Igelkiær, som isteden for
Pigge ere besatte med de fordum saa tvivlsomme
Jodestene††).
Dernæst Encriniterne og Pentacriniterne, to an-
seelige Petrefacter, som vel have nogen, men ikke fuld-
kommen, Liighed med Søepalmen af den nuværende
Skabning (S. 406) og bestaae af et mangearmet Lege-
me, som sidder paa en lang i Ledemod afdeelt Stængel
uden Grene.
Hos Encriniterne eller Søelilierne*) som meest
findes i tæt Kalksteen, ere Legemets Arme for det
[Seite 596] meste sammenfoldede, det har da nogen Liighed med
et Mays-Ax eller en endnu ei udsprungen Lilie, og
kaldes derfor Liliesteen. Stængelen maae med sin
underste Ende have sat fast paa Forverdenens Hav-
bund. Dens hvirvlede Lemmer, som ere dannede som
smaa Mollestene med soelformig Tegning, ere bekiendte
under Navn af Trochiter, Hiulstene, Bonifacius-
stene, Hønetaarer, (Engl. St. Cuthberd's heads).
Pentacriniten eller Medusepalmen*) er uden
Modsigelse en af de beundringsværdigste og prodigiø-
seste Erindringer fra Forverdenen, og bestaaer af et
stort mangearmet qvastformigt Legeme, som sidder paa
en i Ledemod afdeelt enkelt Stængel uden Grene, som
i det mindste er over 8 Fod lang. Dette mærkværdige
Petrefact fandtes fornemmelig i bituminøs Mergel-
skifer ved Ombden i det Würtenbergske.
De bekiendte Asterier ere femkantede Hvirveler af,
i Ledemod afdeelte og derhos grenede, Stængler af et
endnu ikke nok bekiendt Petrefact.
Endelig af Coraller ligeledes incognita i Mængde,
som for Ex. de mange Slags Madreporiter, som fin-
des af udmærket Skiønhed paa Salevebierget ved Genf.
Overhovedet ere disse vel sielden bevarede saa fuld-
stændig og tydelig, at man let kunde bestemme dem,
[Seite 597] som lade sig reducere til Originaler af den nuværende
Skabning: dog lære i det mindste enkelte Exempler, at
den samme Forskiel i det Hele finder Sted, som jeg
har bemærket ved Inddelingerne af de dyriske Forste-
ninger.
1. Planteaftryk overhovedet*).
Saaledes for Ex. i Mansfelder bituminøs Mergel-
skifer, i Oeninger Stinkskifer etc. I de sidste har jeg
endog seet Blomster af en Art ranunculus hos Dr.
Ammann i Schafhausen.
Kun eet Exempel for alle de tvivlsomme tildeels
grenede ofte uhyre store skiællede Aftryk, som hist og her
findes i Steenkulgruberne i Tydskland og Engelland, og
som man snart har vildet udtyde til Barken af Palme-
træer, snart til Opuntier, Euphorbier etc.**).
Men overhovedet ere Aftrykkene i Skiferleer, Breg-
nerne etc. saa mange af dem, jeg endnu hidindtil har
sammenlignet med de Planter, for hvilke de vulgo
udgives, dog altid blevne incognita for mig.
De ligeledes herhen hørende Sivastryk paa Graa-
vakken ved Zellerfield paa Harz ere desto mærkværdigere,
da de, som denne samme Biergart viser, nok ere de
allerældste af de præadamitiske Levninger af dette Slags.
For Ex. Valdnødder i det Piemontefiske***), Hæs-
selnødder(de saa kaldte Noah-Nødder) paa Øen Wigth;
ogsaa Fyrretapper etc.
For Ex. alle Slags smaa Skaller og Bælge af Frøe
paa de Manebachske Planteskifere; og mellem det bitu-
minøse Træe fra Kalten-Nordheim.
For Ex. i Jernsteen metalliseret Grantræe fra Ram-
melsberg paa Harz etc.*). Under samme Afdeling
synes ogsaa de fleste jaspisagtige Træer (S. 489 og
509) at høre, som deels udmærke sig ved deres for-
treffelige Farver, og deels ved den uagtet deres store
Haardhed dog undertiden til Beundring bevarede for-
rige Organisation**).
Derhen regner jeg efter min Overbeviisning det
bituminøse Træe i de store Floelag i saa mange Egne
af den nordlige Jord (S. 574. Et yderst mærkvær-
digt Stykke af denne Art fra Westerwalde i det Nas-
sauske besidder jeg; det er paa en Ende saa uforandret,
at det er som det blødeste Træe at søle paa, og brænder
i Lyset, men i øvrigt saa giennemtrukken med Qvarts,
at det giver Ild for Staalet***).
„Ars, sive additus rebus homo.“ Bac. Verulam. de
augm. scient. L. II.
‘"L'art en général est l'industrie de l'homme appliquée
par ses besoins, ou par son luxe, aux productions de
la Nature.“’ Diderot Syst. figuré des connoiss. hum.
Eller i det mindste lige op til deres første Stamme-
fædre. – Thi jeg har i den este Deel af mine Beyträge
zur Naturgeschichte anført Facta, der giøre det mere end
blot sandsynligt, at der fremkomme, og blive ligesom
efterskabte nye Arter af organiseerte Legemer, endog i
den nuværende Skabning.
Alt dette har jeg videre udført i Skrivtet über den
Bildungstrieb. Götting. 1789. 8. som ei maae forvexles
med den umodnere Afhandling af samme Navn fra 1781.
Ueber Menschen- und Schweine-Racen – in Voigt's
Magazin VI. B. 1. St. S. 1. o. s. v.
Ueber Künsteleyen oder zufällige Verstümmelungen am
thierischen Körper, die mit der Zeit zum erblichen Schlag
ausgeartet – in Voigt's Magazin, loc. cit. S. 13. o. fr.
A. Trembley ibid. vol. XLIII. N. 474. S. 175. o. fr.
og vol. XLIV. N. 484. S. 138. o. fr.
Denne skarpsindige Anmærkning tilhører Hr. Hofraad
Sømmering. s. hans Diff. de basi encephali. p. 17.
Skabninger i en særdeles sygelig Tilstand, som ere ble-
gere end de naturligen skulde være, f. Ex. hvide Muus –
de findes og blandt Mennesker.
Thi endog Hvalens Hud er forsynet hist og her med
tynde Haar, f. Ex. Øienbryn o. s. v.
Cetacea qvadrupedum more pulmonibus respirant, coeunt,
vivos foetus pariunt eosdemqve lacte alunt, partium
deniqve omnium internarum structura et usu cum iis
conveniunt. Raius.
s. Vignetten paa Ant. de Ulloa viage. Madr. 1748.
fol. vol. I. p. 144. conf. p. 149.
Meget noie og ikke almindelige Efterretninger om dette
og andre Sydamerikanske Dyr, s. i Adr. van Berkels
Reiser til Rio de Berbice og Surinam, i I B. af Samm-
lung seltner und merkw. Reisegesch. Memming. 1789. 8.
Jeg folger hvori Aftegningen af Beenhouvedet i the voyage
of Governor Phillip to Botany Bay. Lond. 1789. 4.
pag. 168.
„Certum est, Balearicos adversus proventum cunicu-
lorum auxilium militare a Divo Augusto petiisse.“ Plinius.
I Særdeleshed har man foreviget to saadanne Vædde-
hestes Minde, navnlig: Sterling og Childers, af hvilke
hiin i dens første Fart kunde tilbagelægge 82½ Fod i een
Sekunde, og altsaa løb stærkere end en Stormvind
eller et Skab i fuld Fart; denne derimod vel ikkun 46
Fod og 6 Tom., men saa blev den sig ogsaa altid selv
liig, forhastede sig aldrig, men udmattedes heller aldrig,
og har overhovedet aldrig havt sin Lige.
Man maae ei tage Feil af denne vilde Æsel og den
ligeledes yderst hurtige Dshiggetæi (d. e. Længøre)
en besynderlig lysebruun Art af denne Slags, der lever
i store Hobe i de Mongolske Ørkener, og som bliver
skudt af Mongolerne og Tonauserne i Særdeleshed for
dens velsmagende Kiøds Skyld. S. Prof. Pallas i
Nov. comm. acad. Petropol. vol. XIX. p. 394. sq. tab. VII.
For endeel Aar siden har en Hun-Zebra efter mange
forgieves Forsøg ladet sig bespringe i Lord Cliv'es Mena-
gerie i London as en Æsel, (som han havde bemalet med
Striber ligesom en Zebra) og bragt en Sort Mule til
Verden, som i Dannelse var en fuldkommen Middel-
ting imellem begge dens Forældre, og var graae i Bun-
den som dens Fader, men sortstribet som dens Moder.
Et eeneste og dertil ikke engang suldkommen heelt saa-
dant Horn i Akademiets Museum i Göttingen veier hele
9 Pund.
Af denne Art var ogsaa uden Tvivl det Dyr, som
blev fanget i Bern, i Grindelwald Aar 1777, og blev
ført omkring at sees i Tydskland under Navn af en
Steenbuk, og hvis Afbildning man har paa et enkelt
Kobberblad i 4to.
Efter Kindtændernes Form at slutte, synes den Afri-
kanske Elephant at være specifik forskiellig fra den Ostin-
diske; (ligesom, og disse 2 Verdensdeles Næshorn).
S. Hr Hofr. Heynes to Afhandlinger derom i Nov.
Comment Gott. T. I. p. 96 sq. og Tillægget til dem i
hans Saml. Antiqvar. Aufsätze. 2den Deel S. 149. o. f.
Saaledes har jeg f. Ex. ved at anatomere et Sælhunds-
øie opdaget en særdeles mærkværdig Indretning, hvor-
ved disse Dyr ere i Stand til at forlænge eller forkorte
dets Axel efter Godtbefindende, for at kunne see lige
godt igiennem to Slags medium af saa forskiellig Tæt-
hed, som Luften og Vandet. Dette tilveiebringes ved
de overmaade stærke Øiemusklers Trykning paa den
yderste Hud af Øienkuglen, hvilken sidste er af forskiellig
Tykkelse paa forskiellige Steder. Den giennemsigtige
Hornhud nemlig er tynd og eftergivende; af den haarde
hvide Hud (sclerotica) derimod er den Deel, der støder
nærmest op til Hornhuden, ligesom og Baggrunden, tyk
og bruskagtig, dens mellemste Belte igien tynd og smi-
dig; sag at, naar Dyret vil see igiennem Luften, det
trækker Øienkuglen tilbage i Øienhuulheden, og derved [Seite 106]
trykker det bageste af den noget flad, altsaa bringer den
Chrystallindsen nærmere. o. s. v. som det udfordres af Lys-
straalernes stærke Brækning, som da gaae ud af Luftens
tyndere i Øiets tættere medium. Under Vandet deri-
mod give Øiets Muskler efter, paa det at Øieaxlerne
igien skulde blive forlængede o. s. v.
G. W. Stellers Beschr. von sonderbaren Meerthieren.
Halle. 1753. 8. (af de nov. Comment. Petropol.)
Et elasstsk Værk til denne mærkværdige Ordens N. H.
er Hr. Prof. Schneiders critische Sammlung zur N.
Gesch. der Wallfische, iblandt hans vermischten Abhandl.
zur Aufklärung der Zoologie o. s. v. Berl. 1784. 8. S.
175. 304.
Om det særegne ved Fuglenes indvendige Legemsbyg-
ning har jeg handlet udførlig i Specimen physiologiæ
comparatae inter animantia calidi sanguinis vinipara et
onipara s. Comm. soc. Gotting. Vol. IX. p. 108–128.
Ad. L. Wirsing Sammlung von Nestern und Eyern
verschiedener Vögel, beschrieben von Fr. Chr. Günther.
Nürnb. 1772. Fol.
I dette Tilfælde synes altsaa Æglægningen at være
en vilkaarlig Handling, hvorved den da udmerker sig
fra Pattedyrenes aldeles uvilkaarlige Undfangelse.
Man pleier ellers ved Vindæg at forstaae Æg for-
uden Skall, og om disse har Overtroen digtet mange
Fabler.
Plin. L. X. C. 55. „Liuia Augusta, prima sua ju-
uenta Tiberio Caesare ex Nerone grauida, cum parere
uirilem sexum admodum cuperet, hoc usa est puellari
augurio, ouum in finu fouendo, atque cum deponen-
dum haberet, nutrici per finum tradendo, ne inter-
mitteretur tepor“ etc.
Aristot. hist. animal. L. VI. C. 2.
L'art de faire éclore des oiseaux domestiques par Mr.
de Reaumur, Par 1741. 3 Vol. 12.
En nøiagtig Beskrivelse af denne nyttige, ingenlunde
kostbare Maskine, som dog forskaffer saa interessant
og læveriig Moerskab, findes i Prof. Hollmanns Un-
terricht von Barometern und Thermometern. Göttin-
gen, 1783. 8. S. 205. u. f. 271. u. f.
Manae af vore nyeste og bedste Naturforskere, f. Ex.
Buffon, Fortis og andre, ogsaa Bomare, Molina
o. s. v. holde den (aldeles urigtig) for eet Særslag
med Condoren.
Ogsaa Latham synes at beskrive samme Dyr to Gange
og i ganske forskiellige Arter (genera); en Gang nemlig
som motacilla vol II. P. II. pag. 434. og i Forveien som
sturnus vol. II. P. II. pag. 8.
Grundene for Svalernes Bortgang til varmere Egne
har især Buffons Medhielper Guenan de Montbeil-
lard vidtløftia sammenstillet og understøttet, i hist. des
oiseaux. vol. VI. pag. 557. o. f.
En af de nyeste og ivrigste Forfæatere af Svalernes
Vintersøvn i Sumper, er Daines Barrington i hans
miscellanies. pag. 225. o. f.
Om dette og andre Beviser paa Foranderligheden i
Skabningen har jeg handlet i den 1ste Deel af Bey-
träge zur Naturgeschichte. S. 28. o. f.
Folkesagnet har og forhen, sagt det samme om en beslæg-
tet Sort, Anas erythropus af graae Farve med hvid Pande
(Frisch tab. CLXXXIX.) som derfor ogsaa hos mange
Ornithologer har faaet det Navn Bernicla eller Bernacle.
J. Reinh. Forster hist. aptenodytæ in Comment. Soc.
Sc. Gott. 1780. vol. III. pag. 121. sqq.
Jeg har udført denne Gienstand vidtløftigere i specim.
physiologiæ comparatæ inter ammantia calidi et frigidi san-
gvinis, VIII. B. af Comm. soc. reg. sc. Gotting.
S. Joh. Gottl. Schneider allgem. Nat. Gesch. der
Schildkröten, nebst einem systematischen Verzeichnisse der
einzelnen Arten. Leipz. 1783. gr. 8. m. K.
I hist. of the bucaniers vol. I. pag. 64. siges om en
(i øvrigt ubestemt) Slags amerikansk Skildpadde, at
den veier 2 til 3000 Pund.
Over de tydske Særslag af denne Art, s. det beundrings-
værdige Mesterstykke, Røsels natürl. Historie der Frösche
hiesigen Landes. Nürnb. 1758. stor Fol.
S. Haller de corp. hum. fabr. et funct. vol. VII. pag.
151. sqq. Guettard mém. sur differ. parties des sc.
et arts. vol. IV. pag. 615. sqq. Kästners Fort. til
III. B. af hans Uebers. der schwed. Abh. o. a. m.
Et nyt Exempel i hist. de l'ac. des sc. de Berlin for
Aar 1782.
De giftige Slanger er betegnede med. ♂
Giftens Styrke staaer hos disse Dyr i Forhold med Al-
deren, saa at man f. Ex. forsikkrer, at Biddet af ganske
unge Klapperslanger er aldeles uskadeligt, og derimod af
en fuldvoren, næsten altid dødeligt. Dog giør ogsaa her
som ved Stikket af Skorntoner og mange andre Insek-
ter etc. Himmelcan, Aarstid og Veirligt stor Forskiel,
da alle deslige Dyr ere ulige farligere i sydlige Egne
og i brændende Hede end under modsatte Omstæn-
digheder.
S. Sonnerat. i Rozier journal de physique. Avr. 1774.
pag. 256 o. f. Buffon supplement. vol. V. pag. 540. o. f.
S. Hr. von Haller i Mém. de l'acad. des sc. de Paris'
f. A. 1762. S. 76. o. f. og Sammes opera minora. vol.
III. pag. 250. sqq.
Plin. L. XXXI. c. 7. „Liqvoris exqvisiti genus, qvod
garon vocavere, intestinis piscium cæterisqve qvæ abji-
cienda essent, sale maceratis parabatur, ut sit illa putre-
scentium sanies.“
Hos nogle af denne Ordens Arter f. Ex. hos lophiis,
cyclopteris og contriscis er Giælleaabningen tildeels til-
lukt med en særegen straaled Hud. S. Broussonet i
Mem. de l'ac. des sc. de Paris. 1780. pag. 679. o. f.
S. Sammlung seltener und merkvürdiger Reisegesch.
1ste Th. Meminingen, 1789. 8. S. 220.
Om dens Fangst s. Houel voyage pittoresqve de Sicile.
etc. Par. 1782. fol. vol. I. tab. XXVIII-XXX.
Swammerdam Biblia naturae. Leid. 1737. fol. Lyonet
traité anatomiqve de la chenille qvt ronge le bois de saule.
à la Haye 1762. 4.
Kölreuter vorläufige Nachr. von einigen das Geschlecht:
der Pflanzen betreff. Versuchen. S. 21. o. f. 32. 34. o. f.
Saaledes f. Ex. i Aaret 1 479, da de derfor bleve eiteerte
i et vidtløftigt Monitorio for den geistlige Ret i Lausanne, [Seite 278]
der vel tilstod dem en Advocat fra Freiburg, men dog
selv efter nøie at have afhørt begge Parter, og efter mo-
dent Overlæg formeligen satte dem i Band. S. Mich.
Stettlers Schweitzer-Chronick. S. 278.
Angaaende denne og de fire næstfølgende Arter s. Na-
tuurlyke Afbeeldigen en Beschryvingen des Cicaden en
Wantzen, door Casp. Stoll. Amst. 1780. sqq. 4.
Fougeroux i Mèm. de l'ac. des sc. de Paris for Aar
1769.
Jo. Miller's illustr. of the sexval system of Lin-
naeus tab. ult. fig. 2.
Stoll Wanzen II. D. tab. VII. fig. 6. A.
En lignende Bemærkung har Swammerdam og-
saa alt giort ved de herværende graa Vandskorpioner.
s. hans bibl. nat. T. I. pag. 230. tab. III. fig. 4. 5.
En udførligere Beskrivelse af dette Dyr har jeg givet i
Medicin. Bibl. 1. B. S. 431. o. f.
Med denne Ordens Naturhistorie sammenligne man,
sornden Sepp og andre ovenansørte, fornemmelig endnu
folgende Værrker:
(Denis og Schiffermüller) systematische Verzeich-
niß der Schmetterlinge der Wiener Gegend. Wien,
1776, stor 4.
Eng. Joh. Chph. Esper's Schmetterlinge. Er-
langen, fra 1776. stor 4.
Systematische Beschreibung der europäischen Schmet-
terlinge Th. Rostock, 1785. 8.
Joh. Maders Raupenkalender. Herausgegeben von [Seite 306]
C. F. C. Kleemann. ed. 2. Nürnb. 1785. 8.
C. Clerk icones insectorum rariorum. Holm. 1759.
sqq. vol. 4.
Lyonet Traité anatomiqve. tab. II. fig. 8. 9. 10. S.
54. tab. V. fig. 1. T. V. X. Y. S. 111. og tab. XIV.
fig. 10. 11. S. 498.
Sepp Nederl. Insecten. IV. St. V. Verhandl. S 25. Tab. V.
Müllers Pilelarven med dobbelt Hale. Kiøbenhavn
1772. 4.
Den Silke derimod, hvoraf der i Japan sorfærdiges
de særdeles tynde, lette og dog ganske faste Tøier, faaes [Seite 317]
af en ganske eaen Slags Silkeorme, nemlig af Phalæna
(noctua) serici s. Thunberg i de Svenske Afhandl. 1780
II. B. tab. V. fig. 1. 2.
Af de utallige Skrivter, hvori Biernes Historie er af-
handlet, anfører jea ikkun tre isteden for alle de øvrige:
Swammerdam bibl. nat. pag. 369 – 550.
Reaumur mém. etc. vol. V. pag. 207 – 728.
og særdeles i Henseende til den nyere Mening om Arbeids-
biernes Omdannelse til Visere, formedelst Stadernes
kunstige Formerelse ved Aflæggere, Bonnet oeuvr. vol.
V. P. I. pag. 61–142.
En nøiagtig Beskrivelse og Astegning af den fortrin-
ligste Slaags Glaskuber til Jagttagelse af disse beundrings-
værdige Dyrs Oekonomie, som Hr. Bonnet har havt
den Godhed skrivtlig at meddele mig, har jeg bekiendt-
giort i Hr. Prof. Voigt's Magazin III. B.
S. F. Redi experimenta circa generationem insectorum.
Opusculor. ed. Amst. 1686. 12. P. I. tab. I – XXIV.
Over de indenlandske Særslag af denne Art s. C. Clerk
aranei Suecici. Holm. 1757. 4.
I. Fr. W. Herbst Vers. über die N. G. der Krabben
und Krebse. Zürich, 1782. o. f. 4.
O. Fr. Mülleri entomostraca s. insecta testacea, Lips.
1785. 4. Forf. har nemlig afdeelt Eenoiernes Slægt
i fixe andre og givet disse tilsammen det fælleds Familie-
Navn entomostraca.
s. a microscopic description of the eyes of the monocu-
lus polyphemus, by W. Andre i de philos. Transact.
vol. LXXII. P. II.
Der er vel nu ingen mere Tvivl om, at de egentlige
sag kaldte Tarmorme hos Dyrene med rødt Biod, ere
disse ligesaavel egne som Sæddyrene, og ikke udenfra,
(fra Vandet etc.) komme ind i det dyriske Leaeme. Og
om man end virkelig enaang hist og her har fundet
Bændelorme og deslige i Vandet, saa ere de, efter al
Sandsynlighed, af en Hændelse først komme derhen fra
et dyrisk Legeme, som man rigtig nok ogsaa v. v. har
Exempler nok paa, at undertiden andre Dyr, Insek-
ter, Vandsalamandere etc. enten levende eller i Ægget
ere komme ind i det menneskelige Legeme, og der have
foraarsaget de farligste Tilfælde.
Endog om visse Arter Snegle paastaaer man det sam.
nie: s. Dr. Dav. Macbride on the reviviscence of so-
me snails preserved many years in M. Simon's cabinet,
i de philos. Transact 1774. vol. LXIV. P. II. pag. 432. o. f.
Ogsaa Parringen hos endeel Dyr af denne Classe
har en heel Deel eget ved sig, som f. Ex dos de al-
mindelige Krat- og Skovsnegle (helix arbustorum, ne-
moralis etc.) der i Brunsttiden ere forsynede, med en sær-
deles besynderlig lille Pul, der er af kalkagtig Sub-
stants, og omtrent ligner et Lanzeskaft med fire skarpe
Sider (tab. I. fig. 8.) Denne Elskovspiil sidder ganske
løs i en Aabning paa Halsen, og naar da to og to
af dem have fundet hinanden, trykker hver sin Piil i
den andens Bryst, eller ligesom kaster den imod ham,
og først, naar de saaledes i Forveien have saaret hin-
anden vexelviis, følger den virkelige Parring.
S. Hr. Prof. Schneiders Ashandling herover i II B.
af Ant. de Ulloa Nachr. von Amer. Leipz. 1781. 8.
S. 377–431.
Især mytilus margaritifer, mya margaritifera etc. Per-
lerne sidde for det meste fast i Dyret selv, don ogsaa
undertiden indvendig paa Skallen. Endnn er Maaden,
hvorpaa de frembringes, ikke opdaget. De beste fiskes,
som man veed, paa Ceilon og i den persiske Bugt. De
Vestindiske, Californiske etc. ere ikke nær saa skiønne.
Ligeledes de fra Otaheiti: oglendelig de, der findes i
de tyoske Floder etc. – Nogle af de største og skionneste
or ntalske Perler ere afbeldede i Taverniers Reiser. –
I Europa er udentvivl la pelegrina i den Spanske Skat
den størne, der veier 25 Karat. Den er fra den,
for si Perlefiskerle fordum sa beromte, Øe Margarita
i det Spanske Vestindien.
I den store Sydlandske Samling, som Hans Maj.
Kongen af Storbrittanien har foræret det göttingske
akademiske Museum, findes iblandt endeel andre deslige
Pyntsager, endogsaa et Halsbaand af nydelige, moi-
sommelig poleerte, giennemborede og med Bast kun-
stig sammenflættede Sneglehuse af det Folk, der vul-
go udskriges sor det elendigste Afskum af Menneskelig-
heben, nemlig af Pesseræherne paa Ildlandet.
Iblandt de mange vigtige Skrivter, hvormed Tarm-
ormenes Historie Almindelighed og Bændelormenes i
Særdeleshed er bleven beriget i de nyere Tider, for- [Seite 368]
tiene følgende især at ansøres for deres Fuldstændig-
heds Skyld.
Joh. Aug. Ephr. Goeze Versuch einer N. G.
der Emgewerdewürmer thierischer Körper. Blankenb.
1782. 4.
Og vermium intestinalium præsertim taenige huma-
næ brevis expositio auctore P. Chr. Wernero. Lips.
1782. 8. tilligemed den dernl hørende tredobbelte con-
tinuatio. ib. 1782. og f. 8.
Et Par Hovedværker til Kundskab om denne ellers
endnu saa lidet bearbeidede Orden af Dyreriget, ere:
Jo. Bapt. Bohadsch de qvibusdam animalibus mari-
nis. Dresd. 1761. 4. Paa Tydsk med Anm. af Nath.
Gottfr. Leske. sammest. 1776. 4.
Petr. Forskaal icones rerum naturalium, qvas in
itinere orientali depingi curavit. edidit Carst. Niebuhr.
Havn. 1776. fol.
Og Oth. Fr. Müller icones zoologiæ Danicæ. ibid.
1777. sqq. fol.
s. Gius. Vianelli nuove scoperte intorno le luci not-
turne dell' aqva marina. Ven. 1749. 8.
Den fuldstændigste Oversigt og Sammenligning af de
Efterretninger, der findes hos gamle og nye Forfattere
om denne særdeles mærkværdige Dyreslægt, sindes i
Hr. Prof. Schneiders Saml. vermischter Abhandl. zur
Zoologie und Handlungsgeschichte. Berlin, 1784. 8.
S. 7–134.
Mange vise ogsaa en ganske anden Farve, naar de til-
slibes, end deres naturlige Overflade ellers har.
Til de fortrinligste Værker over denne (rigtig nok
inst ikke allerfrugtbareste) Deel af Naturhistorien høre
iblandt andre:
Mart. Lister synopsis methodica conchyliorum. Lond.
1685. sqq. fol.
Ed. 2. (recensuit et indicibus auxit Gu. Huddes-
ford). Oxon 1770. fol.
Desall. d' Argenville conchyliologie. Par. 1757. 4.
Ed. 3. par de Favanne de Montcervelle. ibid.
fra 1780. 4.
F. Mich. Regenfuß Sammlung von Muschlen,
Schnecken etc. Kovenh. 1758 stor fol.
Fr. H. W. Martini systematisches Conchyliencabi-
net (fortsat af I. H. Chemnitz). Nürnb. 1768. sqq.
X. B. 4.
Joh. Sam. Schröters Einleitung in die Conchy-
lien-Kenntniß nach Linné. Halle, 1783. III. B. 8.
Adolph. Murray fundamenta testaceologiæ. Upsal.
1771. 4. (ganske aftrykt i Linne' anivenitat. acad. vol.
VIII. og Forklarungen vaa Kunstordene s. t. C. A. Linn.
terminologia conchyliologiæ edita a Jo. Beckmanno. Gott.
1772. 8.)
(C. L. Kaemmerer) Conchylien im Cabinette des H.
Erbpr. von Schwarzburg Rudolstadt. Rudolst. 1786. 8.
Geoffkoy traité des coqvilles qvi se trouvent autour
de Paris. Par. 1767. 12. Oversat paa Tydsk ved
Martini. Nürnb. 1767. 8.
Em. Mendez da Costa British conchology. Lond.
1778. 4.
Th. Martyn's Figures of Shells collected in the dif-
ferent voyages to the South-Seas. Lond. 1784. stor fol.
Jac. Theod. Kleinii naturalis dispositio echinoderma-
tum ex ed. Nath. God. Leske. Lips. 1778. 4.
Til Corallernes Historie sammenl.
P. S. Pallas elenchus zoophytorum. Hag. 1766. 8.
Deutsch mit Zusätzen von Chr. Fr. Wilkens. Nürnb.
1787. 4.
J. Elliss's natural history of the corallines etc. Lond.
1755. 4. Deutsch mit Zusätzen von J. G. Krünitz.
Nürnb. 1767. 4.
Ej. natural history of many curious and uncommon
zoophytes etc. – systematically arranged and described
by D. Solander. Lond. 1786. 4. (Jeg citerer her
dette fortreffelige Verk, sor at adskille det fra det for-
rige, under Solanders Navn.)
Vital. Donati della storia naturale marina dell' Adri-
atico. Ven. 1750. 4.
Fil. Cavolini memorie per servire alla storia de' po-
lipi marini. Nap. fra 1785. 4.
E. J. Chr. Espers Pflanzenthiere etc. Nürnb. fra
1788. 4.
Og som en brugbar Haandbog: J. E. Roques de
Maumont sur les polypiers de mer. Zelle, 1782. 8.
J. Alb. H. Reimarus von der Natur der Pflan-
zenthiere (som et Anhang til Herm. Sam. Reimarus
Betr. über die besondern Arten der thierischen Kunst-
triebe). Hamb. 1773. 8.
Jeg veed af Øievidner, at man ofte opfisker Skibs-
vrag i Vestindien etc., der i en Tid af 3/4 Aar alleveg-
ne ere blevne tæt besatte med Madreporer og andre
Coraller. Ved det røde Hav bygger man Huse af Co-
raller: mange vulkanske Øer i Sydsøen ere ganske over-
trukne med en Ceralbark; og hvor frygtelig de Coral-
træer, der i en umaalelig Høide rage frem over Ha-
vets Bund, kunne blive de Søefarende i ubekiendte
Egne, har den værdige Kapit. Cook paa sin første
Reise omkring Verden tilstrækkelig nok erfaret ved den
af ham opdagede østlige Kyst af Nycholland.
„Corallium nigrum substantia prorsus convenit cum ru-
bro.“ Ferr. Imperati hist. natural. pag. 809.
Dette Særslag er i det mindste i Henseende til
Substantsen meget ligere den røde Coral, end Gor-
gonia antipathes, der ellers faaer Navn af den sorte
Coral.
Hovedskribenten om Armpolyperne bliver endnu altid
Trembley (som vel ikke har været den første, der har
seet dem, men den første, der har studerei dem) i
hans Mémoires pour servir à l'hist. d'un genre de po-
lypes d'eau douce à bras en forme de cornes. Leid.
1744. 4.
Efter ham har ogsaa den brave Rösel anstillet
mange egne mærkværdige Jagttagelser om disse, saa-
velsom om Blomster- og Flærbusk-Polyperne; s. hans
Historie der Polypen etc. Nürnb. 1754. 4. (i IIIdie
B. [...] af hans Insecten Belustigung)
Til Haandbøger tiene: H. Baker's natural history
of polypes. Lond. 1743. 8.
Og Jac. Chr. Schäffer's Armpolypen in den süßen
Wassern um Regensburg. 1754. 4.
s. Prof. Wolff i nov. commentar. Petropolit. T. XII.
pag. 404. o. f, og Geheimeraad von Goethe Ver-
such, die Metamorphose der Pflanzen zu erklären. Gotha,
1790. 8.
Udforligere afhandles dette i følgende særegne Skrivter:
J. C. W. Voigt's Briefe über die Gebirgslehre.
2. Ausg. Weimar 1786. 8.
C. Haidinger's Entwurf einer systematischen Ein-
theilung der Gebirgsarten (1785.) 4.
A. G. Werner's kurze Classification und Beschrei-
bung der verschiednen Gebirgsarten. Dresd. 1787. 4.
Og endnu et Verk, der meget fortiener at anbefales
og som undeholder ulige mere herhen hørende, end Tite-
len synes at love, nemlig G. S. O. Lasius's Beobach-
tungen über die Harzgebirge. Hann. 1789. II. Th. 8. –
tilligemed det dertil hørende fortræffelige petrographiske
Kort over Hartzbierget, og det saa instructive Kabinet
af de harziske Biergarter.
Lignende Samlinger af Biergarter ere for Ex. den
Voigtiske, Charpentierske, og et der endnu ikke efter
Fortieneste er bekiendt, som tilhører Hr. Past. Heim til
Gumpelstadt i det Meiningske.
Regenereret Granit, der nemlig igien er sammencemen-
teret af forvirtret oprindelig Granit; som tillige vel i det
Hele viser de samme Bestanddele som denne, men dog er
af en langt nyere Oprindelse og følgelig ogsaa kan findes
over og iblandt andre Bierglag, hvor ingen oprindelig
Granit var at tænke paa. – Netop saaledes finder man
regenereret Porphyr, der nemlig indeholder hele (i sin
Grundmasse ligesom indæltede) Stumper og Brud af
andet ældre Porphyr.
Over meget herhen hørende, har jeg vidtløftigere er-
klæret mig i iste Deel af Beyträge zur Naturgeschichte.
Om alt dette har Hr. V. B. H. von Trebra i det
auførte rige Verk sagt særdeles meget vigtigt og nyt.
S. Hr. Inspect. Werners classiske Skrivt: von den
äußerlichen Kennzeichen der Fossilien. Leipz. 1774. 8.
S. 164.
Anviisning til at probere paa den tørre Vei især
ved Blæserøret giver Torb. Bergmann de tubo ferru-
minatorio i II. B af hans opusc. og Gust. v. Enge-
ströms Beschreibung eines mineralogischen Taschenla-
boratoriums, mit Anm. von C. F. Weigel. Greifsw.
1782. 8.
Til at probere paa den vaade Vei derimod I. F.
Westrumb i hans kleinen physicalisch-chemischen Ab-
handlungen II. B. 2de Hefte.
Og J. F. Aug. Göttling's chemisches Probir-Cabi-
net zum Hand-Gebrauche. Jena 1790. 8. med den der-
til hørende liden Kasse med Reagentibus etc.
Tillige giver Hr. Professoren Haab til et lignende
lidet Haandapparat med Tilbehør til Undersøgelse paa
den tørre Vei.
S. Emmerlings und Hoffmanns systematisch-tabellari-
sches Verzeichniß aller bis jetzt in Rücksicht ihres Mi-
schungsverhältnisses untersuchten mineralogisch-einfachen
Fossilien, i Bergmann. Journ. II. Jahrg. I. B. S.
417. o. f.
Og I. C. W. Remlers Tabellen über das Verhält-
niß der Bestandtheile der in neuern Zeiten genauer
untersuchten Stein- und Erdarten.
Ogsaa über die Erzarten und brennbaren Minera-
lien. Begge Erf. 1790. fol.
Anm. Jeg har her i Bogen blot giort Brug af saa-
danne Analyser (og angivet Bestanddelene i Hun-
dredele) hvor det analyserte Mineral er nøie
bestemt. Thi hos mange er dette ikke Tilfældet.
Saaledes har for Ex. den ellers saa uendelig
fortiente Bergmann, fordi han af en ganske
ubegribelig Fordom tilsidesatte Mineraliernes
udvortes Kiendetegn, som ubetydelige, giort
mange af sine ellers saa fortræffelige Analyser
for Tiden ganske ubrugelige, da man ikke kan-
giætte, hvad det egentlig var, han havde søn-
derlagt.
Cristallographie par M. de Romé de l'Isle 2de Ed.
Par. 1783. IV. B. 8.
De af Træe skaarne Modeller af de vigtigste Cry-
stallisationer, der ere forfærdigede i den göttingske In-
dustrie-Skole under Opsigt af Hr. Mathematicus List,
ere at faae tilkiøbs sammesteds, tilligemed den dertil
hørende trykte Beskrivelse for 1½ Rdlr.
Pesanteur spécifiqve des corps. – par M. Brisson.
Par. 1787. 4.
Anm. Den specifiske Vægt, jeg i det Følgende anfører,
er angivet efter Tusinddele, og Vandets Vægt
antagen til 1000 i en Temperatur af omtrent 64°
Fahrenh.
Da Autopsie er endnu langt nundværligere til Mine-
rologiens Studium, end til Zoologien og Botaniken,
(hvor dog troe Afbildninger endnu kunne være i tusinde
Tilfælde aldeles tilstrækkelige) og selv at samle er en
særdeles vanskelig Sag for de fleste Begyndere; saa er
det et særdeles fortiensiligt Foretagende, at man ved
Mineralie-Oplaget i Freiberg har giort smaa Mineralie- [Seite 467]
Samlinger færdige til Salg (som følgelig langt fra ikke
bestaae af lutter Bergarter, der ikkun udgiøre den
femte Deel deraf) hvilke indeholde 200 instructive
Stykker, og dog kun kaster 3 Louisd'or, og hvorom
Liebhaberne have at henvende sig til Hr. Bergamtsact.
Kabisch i Freyberg.
Hos Tavernier (der ogsaa har givet de bedste Esterret-
ninger om de ostindiske Diamantgruber) finder man Af- [Seite 473]
bildninger af de største orientalske Diamanter i Verden;
ogsaa hos Papillon sur la gravure en bois T. II. pag.
281. – Om den, der blev kiøbt af den tusfiske Keiser-
inde 1772 s. Gothaischen Taschenkalender for 1771.
Den største Brasilianske, som Konaen af Portugal be-
fidder, er aftegnet i journal économique for Julii 1751.
De forskiellige Arter af Slibning hos denne og andre
Ædelstene s. hos Mariette tr. des pierres granées T. I.
pag. 159.
Det er mærkeligt, hvormeget de hidindtil bekiendtgiordte
Augivelser af Zirkonnens specifiske Vægt (rigtig nek og-
saa af mauge andre Mineralier) afvige fra hinanden.
Saaledes som den ovenfor er angivet, har Hr. Hofr.
Lichtenberg befunden den ved oftere at veie et Partie
slevne og en crystalliseret raa af betydelig Storrelse,
som han tilligemed forskiellige andre særdeles mærkvær-
dige Steenarter i udsøgte fuldkommen rene Stykker af [Seite 474]
min Samling paa min Anmodning har havt den God-
hed at veie. Jeg har i det Følgende betegnet disse hans
Angivelser med et L.
Undertiden findes to af disse Farver eller alle tre, altsaa
Rubin, Saphir og Topas hos hinanden paa et og sam-
me Stykke. Men hyppigere to deraf, især en bleg Sa-
phir og Rubin meget nøie blandende, saa at Stenen
spiller i en bleg Middelfarve af begge. Og dette synes
mig at være de nyere franske Mineralogers virkelige
Girasol. I det mindste sommer Stykkerne af hiin mid-
delfarvede orientalske Ædelsteen fuldkommen overeens
med disses Beskrivelse over Girasolen.
Denne orientalske Topas, som allerede de gamle
græske Steenskiærere have forarbeidet til Intaglios,
udmærker sig fra alle andre ved sin enkelte Giraale-
brydning som ogsaa ved sin, storre specifiske Tyngde.
En rød ceilansk Ædelsteen, som jeg for kort Tid siden
har faaet af Hr. Bergcommiss. R. Danz under Navn
af Rubinspath, synes mig dog efter alle udvortes Kien-
detegn, Crystallisation, Haardhed etc. at være en ureen
Balais. Dens specifiske Tyngde = 3454 L.
Jeg har bekommet en raa Ædelsteen af Hr. Launoy
under Navn af en brasiliansk Rubin, som ganske har
den ægte orientalske Rubins Rødhed, med som der-
imod er crystalliseret i en sexsibet Støtte (tab. III. fig.
10.) der dog ikke ganske beholder en og samme Tyk-
kelse, men leber sammen i en næsten umærkelig Co-
nus. Herben hører uden Tvivl ogsaa Spinellen i Col-
lect. de Mlle de Raab T. I. pag. 64.
Hr. Insp. Werner belægger en bierggrøn Afart af den
saxiske Topas med Navnet Aqvamarin (Beryllens gamle
italienske Synonym).
De falskeligen saa kaldte Hyacinther fra Compostella
ere smaa kaneelbrune og giennemsigtige Qvarzcrystaller,
der som oftest ligge fuldkommen udcrystalliserede i tødt
Gyps.
Et Blik paa de ovenfor anførte tabellariske Oversigter
af Mineraliernes forskiellige Analyser og den derved
mærkelige Differents imellem mange Resultater holder
mig fra, paa Grund af denne enkelte Omstændighed
at antage Skiørlen for et fra Turmalinen forskielligt
Særslag.
Jeg har givet denne Steenart et sammensat Navn,
for derved at [...] den fra den nedenfor omtalte
Tremolit Talk, som begge ellers sædvanligen forvextes
under det fælleds Navn, Tremolit. Den fidste har
ganske Anseelse af en Sølv-Talk, phosphorescerer ikke etc.
Thi jeg erindrer mig ikke, nogenfinde at have seet des-
lige heterogenea enten i Røgtopasen eller Amethysten etc.
Iblandt andre Sieldenheder af den Slags har jeg
bragt en særdeles klar Crystal med mig fra St. Gott
hardtsbierget, det indeholder temmelig store sexsided
Glimmertavler.
Men vist nok ogsaa af de øvrige Arter. Den der
indeholder Onyx, kaldes derfor Agatonyx: og hvad
Heliotropen angaaer, da har jeg en lille Tavle af
mangefarvit orientalsk Agat, der ogsaa indeholder
rene Heliotrop i sin Blanding.
Man har nyelig, imod den almindelige Angivelse,
villet paastaae, at disse Crystaller ingen horizontale
Endeflader havde, men vare skrage afskaarne. Men
jeg seer paa nogle Stykker chinesisk Diamantspath,
som jeg nyelig har bekommet, dette skraae Af [...] blot
paa itubrukne Crystallers Brudflade (paa eet Stykke
saaledes, at den røde Feldspath, hvori Diamantspathen
er indvoxen endnu viser Indtrykket af den afornkne
Halvdeei) on derimod paa et andet den ene Side
skraae afskaaren med tydelig Brusflade, men den an-
den med en horizontal Flade, som ikke synes at være
nogen Brudflade. Overhovedet lobe Tverstriberne, som
vise sig paa denne Crystals udvendige Sideflader (næ-
sten som hos Biergcrystallen), alle horizontale, saa
at de danne rette Vinkler med alle sex Sidekanter;
ikke som hos den støtteformige Feldspath, hvor disse
Striber lobe paralelle med den skraae Endeflades
Stilling.
Hvad man nyelig har beskreven som Diamantspath fra
Lyonnois og Castilien, har jeg taget i Betænkning at
henføre til den Indianske, fordi jeg ikke veed, om dens
Bestanddele alt ere undersogte, og de S [...]ykker, som
jeg besidder deraf, ogsaa i de udvortes Kiendetegn af-
vige meget fra hiin. De ere langagtige lidet flad-
trykte sexsidede Stotter, hvis Ender ere tilskiærpede
med tre lige Flader, (næsten som tab. III. fig. 8. kun
at Støtterne ere langt smallere, ikke saa tavleagtige,
og Enderne uden de smaa Tilspidsningsflader). De
ere rødbrune, og ligge till [...]gemed smaa Granater imel-
lem Vladene af en meget glimmerrig Gneus. De
mindste ere ei engang 2 Linier lange og næsten giennem-
sigtige. De største over ½ Tomme lange, men neppe
giennemskinnende.
I Mangel af et andet Navn har jeg for det første
belagt den med bette, fordi ikke allene Sydverdenen
overhoyedet hat faaet det Navn Australien, men og-
saa i Særdeleshed Nye Holland strax er bleven kaldet
het Zuid-land af de første Opdagere.
Da jeg hidindtil ikke har kunnet faae udførligere
Efterretning om Hr. Wedgwoods Analyse, saa har jeg
engang sacrificeret en Deel af Sandet til en lille Un- [Seite 496]
dersøgelse. Jeg lod Bladene, som forekon mig at
være Molybdæne, noiagtig udsoge, pulveriseerte det
øvrige og kogte det i Saltsyre; af det asklarede ned-
flog tilaydet destilleert Regnvand lidt hvid Jord, som
jeg, for at see, om det ikke skulde være en metallisk
Kalk, probeerte ved siden at tilblande flygtig Svovl-
lever, uden at dens Farve derved forandrede sig. Blod-
lud, gydet til en anden Deel af denne Ov [...]losning,
som jeg ved at tilblande Salpetersyre havde giort til
Kongevand, nedslog intet fremmed af den; heller ikke
det vegetabiliske Ludsalt, som jeg dryppede til enduu
en anden Portion. Ifald dette Sand virkelig inde-
holder en nye Grundjord, saa maae denne vel (ester
et Forsøg med en ikke pulveriseret Portion) ligne i det
feldspathlignende Stof – Saa lidet imidlertid disse
smaa Forsøg med en saa liden Qvantitæt ville sige,
saa er det dog maaskee mange Læsere, formedelst Sa-
gens Nyehed, behageligt, at jeg her har ansørt dem.
I det sidste Stykke af de chemiske Annaler for 1790
melder v. Born, at Oberstlieutenant Tihavsky har af
den rene Allunjord smeltet rene metalliske Konger, som
have en bladig Structur, ere endnu meget mere guul-
rode, end Kobbernikkelen, esterlade en graa metallisk
Streg paa Probeerstenen og ikke trækkes af Magne-
ten. – Af 60 Gran Allunjord har han faaet 7 Gran
af dette nye Metal.
Jeg tilstaaer, at jeg, med Forudsættelse af de oven-
for anførte cosmogeniske Bemærkninger (S. 456 o. f.)
ikke kan indsee Styrken af det Argument, som man
har villet tage fra Basaltens Paasættelse paa bitumi-
nost Træe imod Mueli [...]heden af den forstes vulkaniske
Oprindelse. Skulde den saa let smeltelige og for den
udvendige Luft ikke udsatte Basalt ved hiin almindelige
Jordbrand ikke ogsaa paa mange Steder have kunnet
fremvæltes over andre Lag som en ikke gloende, dog
sei D [...]iamasse, ligesaavel som endog Laver langt fra
deres Crater endnu kunne fremvælte sig som saadanne
seie, omendskiønt ikke mere gloende fiydende Masser-
Jeg har i Genf havk Lavasiykker i Hænderne, som den
yngre Hr. de Luc, der viste mig dein, havde paa Ve-
suvius modeleret som en Deig i Former.
Til de fortrinligste mindre Skrifter om Basalten og
dens Oprindelsesmaade høre iblandt andre:
A. F. von Veltheim Gedanken über die bildung des-
Basalts. 2te Aufl. Braunschw. 1789. 8.
J. F. W. Widenmanns Priisskrift i IV. B. af det
Höpfnerske Magazin.
A. G. Werners herhen hørende Opsatser i Berg-
männisches Journal, især i II. B. af 1ste Aarg. og i
I. B. af den anden.
Og de af J. O. W. Voigt i II. Th. af hans mi-
neralogischen und Bergmännischen Abhandlungen. Leipz.
1789. 8.
(A. von Humboldt) mineralogische Beobachtungen über
einige Basalte am Rhein. Braunschw. 1790. 8.
Lettre de M. de Dolomieux sur la question de l' ori-
gine du basalte i Journal de physique. m. Sept. 1790.
Jeg har troet, at dette Navn var raadeligt og pas-
sende, fordi Tophsteen kunde lede til Forvexling
med Kalktophstenen, og mange Arter af det om-
lalte Særslag dog ere meget nær beslægtede med den
troppagtige Steen, der, som sagt, i Ertsgebirget kal-
des Wacke.
Agricola siger allerede de nat. fossilium p. m. 614: ‘„in
locis autem qui olim arserunt aut etiam nunc ardent,
pumex reperitur. Sicut in Vesuvio, Aetna, insulis
Aeolicis. – Ad Coblenz, et in inferiore Germania.“’
Af Hr. Baron von Asch har det göttingske Museum
for nogen Tid siden saaet en mærkværdig herhen horen-
de Sieldenhed, nemlig forstenede Conchylier, især Tel-
liniter etc. fra Krim, som endnu have deres naturlige
Skal, og hvis bele Hunthed er ganske udfyldt med lang-
straaligt, stærkt glindsende Hornblende.
Hr. Hofr. von Born har i catal. des fossiles de Mlle
de Raab medeelt den mærkværdige Efterretning, at
von Ruprecht og Tondi i Schemnitz have af Talkjor-
den erholdet en metallisk Konge, af lysgraa Farve,
næermer sig den jernholdige Platina; af kornet,
tildeels stribet Brud; af større Haardhed end Molyb-
dæn, og Tungsteens Kongen; dens specifiske Vægt =
7380 (og dog er Talkjordens kan = 2155!). Dette
nye Metal blev kun i meget smaa Stykker trukket af
Magneten, og er af Hr. Tondi bleven belagt med Nav-
net Austrum.
N [...]iaatige Efterretninger derom af en Skrivelse fra
Hr. Dr. Neineggs fra Persien til Hr. Baron v. Asch
s. i Voigts Magazin IV. B. 3 die St. S. 13. o. f.
Hr. Hofr. Koch i Petersborg har nyelig anvendt den
saa kaldte umodne siberiske Asdest til at tage Former
af Mynter etc.
Ogsaa af denne Jord forsikkrer de Herrer Tondi og
von Ruprecht at have erheldet en metallisk Konge, som
i Farve og Glands skal ligne den af Platina, og som
har saaet det Navn Parthenum.
Saaledes den i Baumannshulen, paa Harz etc. Men
fremfor alt den i den berømteste Hule i Verden, Hu-
len paa Antiparos, hvor Tournefort's Phantasie saae
Stalactiterne vegetere. (voy. du Levant T. I. p. 229).
Paa en lignende Maade bruger man nu, efter Leon.
dei Vegnis Opfindelse, den sine Kalkdrypsteen, som
afsætter sig af Bagn di San Filippo i det Florentinske
til marmorlignende Basreliefs, Medaillons etc. –
S. deutsche Schriften der göttingischen Societät
der Wissenschaften. 1. Th. S. 94. o. f.
(J. G. R. Andreä) über eine beträchtliche Anzahl Erd-
arten aus Sr. Maj. deutschen Landen, und derselben Ge-
brauch für den Landwirth. Hannover 1769. 8.
Om Slangestenen s. Lasius l. c. S. 337. – Om
Kallunsteen Schober i neues Hamburger Magazin
III. B. S. 3 og Macquart. Essais de Minéralogie.
Par. 1789. 8. tab. II fig. 2.
I en fortreffelig Samling af Gips- og Selenit Arter
fra Egnen ved Paris, som jeg har Hr. Dr. Girtanners
Venskab at takke for, findes Stykker Gips, der ligesom
ere giennemvoxede med hele Lag og Aarer af Horn-
steen, og paa den anden Side Stykker Hornsteen fulde
af indvoxede smaa Selenitblade.
Sammenl. ogsaa A. F. v. Veltheim über die Bildung-
des Basalts paa det sidste Blad.
Dog ikke høirød. Naar denne Farve forekommer hos
de derbyshiriske Flusspather, saa er den forst kommet af
den blaa ved Ild.
S. Duncan's medical commentaries Dec. II. vol. IV.
pag. 436. og Memoirs of the Society of Manchester vol.
III. pag. 599.
Man har nyelig især efter nogle Svenske Naturforske-
res Forsøg formodet noget metalliskt i denne Jord; og
begge de titomtalte Chemister i Schemnitz forsikkte at
have fundet dette bekræstet og ogsaa af Tungjorden
at have erholdet en mettallisk Regulus. En Forsikkring,
som i det mindste iblandt deres øvrige af denne Art
er den mindst usandsynlige. Deres Regulus skulde være
jerngraa, af bladig Textur, meget skiør og lidet haard,
men dog trækkes af Magneten, og dens specifiske Tyng-
de beløbe sig til = 6744. Tondi har givet den Nav-
net Borbonium.
Jeg har ladet den beholde dette, alt i andre mineralogi-
ske Systemer adopteerte, Nann, nagtet jeg ikke har
kundet bemærke nogen spathagtig Textur paa noget
af de tydske og engelske Stykker som jeg deraf besidder.
S. foruden de ovenfor S. 453 anførte Skrifter: Ver-
such einer Anleitung zur geologischen Kenntniß der Mine-
ralien von Dr. H. F. Link. Göttingen 1790. 8.
Saaledes kunne rigtig nok ogsaa i Kløster af virke-
lig blandede Biergarter deres egne Stoffer dannes og
anskyde til Crystaller: og jeg haver for Ex. selv med-
braat Stykker fra St. Gotthard, paa hvilke alle tre
Bestanddele af den egentlige Granit, Feldspath, Qvarts
og Glimmer samtligen ere at see crystalliseerte. Men
dog kan man ikke vel i nøiagtig Forstand holde et
saadant Stykke for virkelig Granit, endskiønt det er
brudt i Granit.
Den tungeste Byrde, som nogensinde er bleven bevæ-
get af Mennesker. – Den store vaticanske Obelisk,
som Fontana har opreist, veier kun den 3die Deel;
kun 973537 35/70 Pund. – S. Grev Carbury monument
elevé à la gloire de Pierre le grand. Par. 1777. fol.
S. Dr. Hutton's theory of the Earth i Transactions
of the Edinburgh Society T. I pag. 255. sq. tab. II.
Mange af disse antike ægyptiske Graniter som for Ex.
den skiønne røde høre dog, som jeg nu ved nærmere
Prøvelse finder, mere til den overblandede end til
denne Granit, da de foruden Hornblende dog virkelig
ogsaa indeholde Glimmerblade i deres Blanding.
Thi man kiendte den alt for 160 Aar siden i Europa.
S. Gassendi vit. Peireskii ad a. 1630. p. m. 150. –
‘„rogatus aliquando Peireskius de flexilitate illius cotis,
quam a Jac. Hallæo Parisiensi rationum magistro com-
municatam habuit, illam ad Talchum retulit: opina-
tus nempe fluorem talcho gignendo comparatum sic
fuisse conunistum arenæ, seu iis granulis ex quibus
cos pertexitur: ut crassitudo coticularis talchi pelluci-
ditati, læuorique obstiterit; et talchica flexilitas ob-
stiterit cotis rigori.“’
Sæbeværker (Engl. stream works) ere en egen Art af
Biergbygning i Dalene mellem Ertsførende Gangbierge
som ere endog flere Favne høit fyldte med afrevne Ge-
schieber og tildeels afrundede Kupulstene fra disse Bierge
og deres Gange, og hvoraf for Ex. den ved Eibenstock i
Ertsgebirget og den ved St. Austel etc. i Cornwal ere
meget rige paa Tinertser. Om hine s. J. F. W. Char-
pentier mineralog. Geographie der Chursächs. Lande.
Leipz. 1778. 4. S. 270 o. f. Om disse Borlase's nat.
hist. of Cornwall. Oxf. 1758. fol. S. 161. o. f.
En saadan strikket Blyeglands fra Øen Ilay, som jeg
besidder, overgaaer i ubeskrivelig Eleganz alt hvad jeg
nogensinde har seet af nok saa sine Fossilier i saadan be-
synderlig Skikkelse. Det ere retvinklede stresidede Stotter
og Tavler som i alle lige Directioner ere fag indvoxede
med indblandet huid Kalkspath i graa Kalksteen, af de
paa ethvert Længdebrud vise de fineste Miniaturer af solu-
glindsende strikkede Tegninger.
Saaledes som derimod Blyeglands ned Fornittrina til
Blyevitriol, hvoraf jeg besidder et Stykke i Skikkelse af
en guulagtiggraa Jord.
Saadanne store Grader af Hede ere bestemte ved Wedg-
woods Pyrometer, og reducerte til Fahrenheits Scale
efter den af ham (i philos. Transact. vol. LXXIV. P. II.
pag. 358 o. f.) angivne Methode.
Den forste, som har bemærket dette, vor den heramte
Anatom Nic Stenonis i hans for [...] Studium
saa vigtige lille Bog de solido intra solidum p. m. 76 o. f.
De derværende Indianer forfærdigede førend Spaniernes
Ankomst deres Vaaben og Værkt [...] tildeels deraf. Jeg
besidder for Ex. en saadan Øxe, som er udgravet i Eg-
nen ved Berbice, og bortsendt af de hernhuttiske Mis-
sionairer.
S. Dr. Blagden's history of the congelation of quiksilver.
Lond. 1784. 4. (og i LXXIII. B. philosoph. Transact.)
hvor ogsaa S. 10 o. f. den omstændelige Anmældelse af
det at mig derover i mine Studenteraar anstillede For-
søg. Men jeg selv kan af Sammenligningen med de
andre der fortalte Erfaringer ikke slutte andet, end at
der den Gang maae være foregaaet et Selvbedrag ved
det, endskiønt jeg ei kan opdage, hvori det har lagt.
Denne persiske Benævnelse af Biergbalsommen er forst i det
13 de Aarhundrede transferert paa de gamle ægyptiske
Liig, og disse ere siden almindeligen kaldte Mumier.
Man har villet holde disse for Gevgenien saa mærkvær-
dige Levninger af den catastropherte Forverden for en
Art Drivetræe, hvilket ligesom det ved de nordiske Ky-
ster er svommet sammen ved Vandskyl etc. Tvertimod
synes det mig, efter at have sammenlignet forskiellige Prø-
ver af det nordiske Drivetræe med det fossile bituminøse,
meget sandsynliat, at selv meget af dette er revet løst af
hunt og drevet bort fra Floelag, som har lagt ved Søen.
Jeg tænker at handle noget udforligere om denne Punct i en
Afhandling, som er besiemt for Bergmännisches Journal.
Overhovedet behøver jeg ei at erindre, at en saadan
Anordning af Petrefacter, som jeg her har udkastet,
saa vigna den maae blive for Cosmogenien, dog end-
nu har store Vanskeligheder, hvorfor jeg ingenkunde
tør udgive dette Forsøg for fuldstændigt.
J. Fr. Espers Nachr. von neuentdeckten Zoolithen
unbekannter vierfüßiger Thiere. Nürnb. 1774. fol.
(Merk) lettres sur les os fossiles d' eléphans et de rhino-
ceros qui se trouvent en Allemagne etc. I-III. St. Darmst.
1783 o. f. 4.
Saaledes f. Ex. det bekiendte over 10 engelske Fod lange
Fragment af en saadan forstenet Skabning, som er at
see – ikke i noget, Cabinet – men paa den aabne [Seite 592]
Søekyst ved Whitby i Yorkshire i Allunskifer mellem
Ammoniter, og som desrærre med Tiden vil blive for-
styrret af Søen. Af Hr. Bryant har jeg faaet en nøi-
agtig Tegning deraf.
Samme værdige Lærde skylder jeg ogsaa en Teg-
ning af og Efterretning om et lignende Petrefact, som
er blevet udgravet i Hertugen af Marlborongs be-
kiendte Gods Blenheim, og findes i Hertugens Sam-
ling.
Her henhører nok ogsaa Scheuchzers formeentlige
homo diluvii testis, som jeg har seet hos Gesner i
Zürich, og som hun selv ikke holdt for andet end en
forstenet Malle. (Tdsk. Wels).
S. Hans Beyträge zur Mineralgeschichte von Sieben-
bürgen I. Th. tab. IV. fig. 6-8.
S. Hans neue in der N. G. des Nieder-Deutschlands
gemachten Entdeckungen. Frf. 1768. 8. tab. I.
Sammenl. Picot de la Peirouse descr. de plusieurs
nouvelles espèces d'orthocêratites. Erlang. 1781. fol.
Balth. Ehrhart de belemnitis suevicis. Aug. Vindel.
1727. 4.
Mich. Reinh Rosinus de belemnitis. Francohus. 1729. 4.
Brehnius l. c.
Ligeledes en vigtig Opdagelse af de Luc. s. Andreä
l. c. tab. XIV. fig. d. S. 265 o. f.
Mich. Reinh. Rosini tentaminis de lithozois ac lithophy-
tis prodromus. Hamb. 1719. 4.
Jo. Chr. Harenberg encrinus s. lilium lapideum.
(Wolfenb.) 1729. 4.
Sam. Chr. Hollmann descriptio pentacrinorum. Gott.
1784. 4.
Voigts Magazin VI. B. 4 St. S. 1. o. f. tab. I.
hvor jeg har bibragt nogle Anmærkninger over Søelilier-
nes Tærningestykke, nemlig den Fod, hvormed de have
sat fast, og Stammehvirvlerne.
Eberh. Fr. Hiemeri caput medusæ utpote novum diluvii
universalis monumentum. Stuttg. (1724) 4. Det i dette
sieldne Skrift beskrevne Stykke er det største af alle i Ver-
den bekiendte Medusepalmer, og Originalen er nu i Hof-
raad Ebells Naturaliesamling i Hannover. Et mindre
i det mannheimske Cabinet er aftegnet i act. acad. Pala-
tinæ T. III. p. phys. i naturlig Størrelse. – Pladen fuld
af Medusepalmer, som er aftegnet i det store Walchiske
Petrefactværk T. I. tab. XI. b. besidder jeg nu.
Nyelig har jeg saaet en anden Art Medusepalmer med
skarpk [...]ntet Stængel og mangegrenet tæt bestæret Legeme
paa tæt Kalksteen, som er funden i Dorsetshire.
Saaledes besidder jeg en lille Stamme, paa hvilken
Træets karrige Textur, Barkens svampede og smaa
Grene have bevaret sig paa det tydeligste.
Det ligner heri det berømte Stykke i Hr. de Lucs
Cabinet i Genf, som jeg selv har seet der, og som er
beskreven i det XVIII. Brev af lettres physiques et mo-
rales.
![[binding_recto]](./images/00000001.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000002.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000003.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000004.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000005.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000006.png){kind=link}
![[titlePage_recto]](./images/00000007.png){kind=link}
![[titlePage_verso]](./images/00000008.png){kind=link}
![[[I]]](./images/00000009.png){kind=link}
![[[II]]](./images/00000010.png){kind=link}
![[[III]]](./images/00000011.png){kind=link}
![[[IV]]](./images/00000012.png){kind=link}
![[[V9]](./images/00000013.png){kind=link}
![[[VI]]](./images/00000014.png){kind=link}
![[Seite 1]](./images/00000015.png){kind=link}
![[Seite 2]](./images/00000016.png){kind=link}
![[Seite 3]](./images/00000017.png){kind=link}
![[Seite 4]](./images/00000018.png){kind=link}
![[Seite 5]](./images/00000019.png){kind=link}
![[Seite 6]](./images/00000020.png){kind=link}
![[Seite 7]](./images/00000021.png){kind=link}
![[Seite 8]](./images/00000022.png){kind=link}
![[Seite 9]](./images/00000023.png){kind=link}
![[Seite 10]](./images/00000024.png){kind=link}
![[Seite 11]](./images/00000025.png){kind=link}
![[Seite 12]](./images/00000026.png){kind=link}
![[Seite 13]](./images/00000027.png){kind=link}
![[Seite 14]](./images/00000028.png){kind=link}
![[Seite 15]](./images/00000029.png){kind=link}
![[Seite 16]](./images/00000030.png){kind=link}
![[Seite 17]](./images/00000031.png){kind=link}
![[Seite 18]](./images/00000032.png){kind=link}
![[Seite 19]](./images/00000033.png){kind=link}
![[Seite 20]](./images/00000034.png){kind=link}
![[Seite 21]](./images/00000035.png){kind=link}
![[Seite 22]](./images/00000036.png){kind=link}
![[Seite 23]](./images/00000037.png){kind=link}
![[Seite 24]](./images/00000038.png){kind=link}
![[Seite 25]](./images/00000039.png){kind=link}
![[Seite 26]](./images/00000040.png){kind=link}
![[Seite 27]](./images/00000041.png){kind=link}
![[Seite 28]](./images/00000042.png){kind=link}
![[Seite 29]](./images/00000043.png){kind=link}
![[Seite 30]](./images/00000044.png){kind=link}
![[Seite 31]](./images/00000045.png){kind=link}
![[Seite 32]](./images/00000046.png){kind=link}
![[Seite 33]](./images/00000047.png){kind=link}
![[Seite 34]](./images/00000048.png){kind=link}
![[Seite 35]](./images/00000049.png){kind=link}
![[Seite 36]](./images/00000050.png){kind=link}
![[Seite 37]](./images/00000051.png){kind=link}
![[Seite 38]](./images/00000052.png){kind=link}
![[Seite 39]](./images/00000053.png){kind=link}
![[Seite 40]](./images/00000054.png){kind=link}
![[Seite 41]](./images/00000055.png){kind=link}
![[Seite 42]](./images/00000056.png){kind=link}
![[Seite 43]](./images/00000057.png){kind=link}
![[Seite 44]](./images/00000058.png){kind=link}
![[Seite 45]](./images/00000059.png){kind=link}
![[Seite 46]](./images/00000060.png){kind=link}
![[Seite 47]](./images/00000061.png){kind=link}
![[Seite 48]](./images/00000062.png){kind=link}
![[Seite 49]](./images/00000063.png){kind=link}
![[Seite 50]](./images/00000064.png){kind=link}
![[Seite 51]](./images/00000065.png){kind=link}
![[Seite 52]](./images/00000066.png){kind=link}
![[Seite 53]](./images/00000067.png){kind=link}
![[Seite 54]](./images/00000068.png){kind=link}
![[Seite 55]](./images/00000069.png){kind=link}
![[Seite 56]](./images/00000070.png){kind=link}
![[Seite 57]](./images/00000071.png){kind=link}
![[Seite 58]](./images/00000072.png){kind=link}
![[Seite 59]](./images/00000073.png){kind=link}
![[Seite 60]](./images/00000074.png){kind=link}
![[Seite 61]](./images/00000075.png){kind=link}
![[Seite 62]](./images/00000076.png){kind=link}
![[Seite 63]](./images/00000077.png){kind=link}
![[Seite 64]](./images/00000078.png){kind=link}
![[Seite 65]](./images/00000079.png){kind=link}
![[Seite 66]](./images/00000080.png){kind=link}
![[Seite 67]](./images/00000081.png){kind=link}
![[Seite 68]](./images/00000082.png){kind=link}
![[Seite 69]](./images/00000083.png){kind=link}
![[Seite 70]](./images/00000084.png){kind=link}
![[Seite 71]](./images/00000085.png){kind=link}
![[Seite 72]](./images/00000086.png){kind=link}
![[Seite 73]](./images/00000087.png){kind=link}
![[Seite 74]](./images/00000088.png){kind=link}
![[Seite 75]](./images/00000089.png){kind=link}
![[Seite 76]](./images/00000090.png){kind=link}
![[Seite 77]](./images/00000091.png){kind=link}
![[Seite 78]](./images/00000092.png){kind=link}
![[Seite 79]](./images/00000093.png){kind=link}
![[Seite 80]](./images/00000094.png){kind=link}
![[Seite 81]](./images/00000095.png){kind=link}
![[Seite 82]](./images/00000096.png){kind=link}
![[Seite 83]](./images/00000097.png){kind=link}
![[Seite 84]](./images/00000098.png){kind=link}
![[Seite 85]](./images/00000099.png){kind=link}
![[Seite 86]](./images/00000100.png){kind=link}
![[Seite 87]](./images/00000101.png){kind=link}
![[Seite 88]](./images/00000102.png){kind=link}
![[Seite 89]](./images/00000103.png){kind=link}
![[Seite 90]](./images/00000104.png){kind=link}
![[Seite 91]](./images/00000105.png){kind=link}
![[Seite 92]](./images/00000106.png){kind=link}
![[Seite 93]](./images/00000107.png){kind=link}
![[Seite 94]](./images/00000108.png){kind=link}
![[Seite 95]](./images/00000109.png){kind=link}
![[Seite 96]](./images/00000110.png){kind=link}
![[Seite 97]](./images/00000111.png){kind=link}
![[Seite 98]](./images/00000112.png){kind=link}
![[Seite 99]](./images/00000113.png){kind=link}
![[Seite 100]](./images/00000114.png){kind=link}
![[Seite 101]](./images/00000115.png){kind=link}
![[Seite 102]](./images/00000116.png){kind=link}
![[Seite 103]](./images/00000117.png){kind=link}
![[Seite 104]](./images/00000118.png){kind=link}
![[Seite 105]](./images/00000119.png){kind=link}
![[Seite 106]](./images/00000120.png){kind=link}
![[Seite 107]](./images/00000121.png){kind=link}
![[Seite 108]](./images/00000122.png){kind=link}
![[Seite 109]](./images/00000123.png){kind=link}
![[Seite 110]](./images/00000124.png){kind=link}
![[Seite 111]](./images/00000125.png){kind=link}
![[Seite 112]](./images/00000126.png){kind=link}
![[Seite 113]](./images/00000127.png){kind=link}
![[Seite 114]](./images/00000128.png){kind=link}
![[Seite 115]](./images/00000129.png){kind=link}
![[Seite 116]](./images/00000130.png){kind=link}
![[Seite 117]](./images/00000131.png){kind=link}
![[Seite 118]](./images/00000132.png){kind=link}
![[Seite 119]](./images/00000133.png){kind=link}
![[Seite 120]](./images/00000134.png){kind=link}
![[Seite 121]](./images/00000135.png){kind=link}
![[Seite 122]](./images/00000136.png){kind=link}
![[Seite 123]](./images/00000137.png){kind=link}
![[Seite 124]](./images/00000138.png){kind=link}
![[Seite 125]](./images/00000139.png){kind=link}
![[Seite 126]](./images/00000140.png){kind=link}
![[Seite 127]](./images/00000141.png){kind=link}
![[Seite 128]](./images/00000142.png){kind=link}
![[Seite 129]](./images/00000143.png){kind=link}
![[Seite 130]](./images/00000144.png){kind=link}
![[Seite 131]](./images/00000145.png){kind=link}
![[Seite 132]](./images/00000146.png){kind=link}
![[Seite 133]](./images/00000147.png){kind=link}
![[Seite 134]](./images/00000148.png){kind=link}
![[Seite 135]](./images/00000149.png){kind=link}
![[Seite 136]](./images/00000150.png){kind=link}
![[Seite 137]](./images/00000151.png){kind=link}
![[Seite 138]](./images/00000152.png){kind=link}
![[Seite 139]](./images/00000153.png){kind=link}
![[Seite 140]](./images/00000154.png){kind=link}
![[Seite 141]](./images/00000155.png){kind=link}
![[Seite 142]](./images/00000156.png){kind=link}
![[Seite 143]](./images/00000157.png){kind=link}
![[Seite 144]](./images/00000158.png){kind=link}
![[Seite 145]](./images/00000159.png){kind=link}
![[Seite 146]](./images/00000160.png){kind=link}
![[Seite 147]](./images/00000161.png){kind=link}
![[Seite 148]](./images/00000162.png){kind=link}
![[Seite 149]](./images/00000163.png){kind=link}
![[Seite 150]](./images/00000164.png){kind=link}
![[Seite 151]](./images/00000165.png){kind=link}
![[Seite 152]](./images/00000166.png){kind=link}
![[Seite 153]](./images/00000167.png){kind=link}
![[Seite 154]](./images/00000168.png){kind=link}
![[Seite 155]](./images/00000169.png){kind=link}
![[Seite 156]](./images/00000170.png){kind=link}
![[Seite 157]](./images/00000171.png){kind=link}
![[Seite 158]](./images/00000172.png){kind=link}
![[Seite 159]](./images/00000173.png){kind=link}
![[Seite 160]](./images/00000174.png){kind=link}
![[Seite 161]](./images/00000175.png){kind=link}
![[Seite 162]](./images/00000176.png){kind=link}
![[Seite 163]](./images/00000177.png){kind=link}
![[Seite 164]](./images/00000178.png){kind=link}
![[Seite 165]](./images/00000179.png){kind=link}
![[Seite 166]](./images/00000180.png){kind=link}
![[Seite 167]](./images/00000181.png){kind=link}
![[Seite 168]](./images/00000182.png){kind=link}
![[Seite 169]](./images/00000183.png){kind=link}
![[Seite 170]](./images/00000184.png){kind=link}
![[Seite 171]](./images/00000185.png){kind=link}
![[Seite 172]](./images/00000186.png){kind=link}
![[Seite 173]](./images/00000187.png){kind=link}
![[Seite 174]](./images/00000188.png){kind=link}
![[Seite 175]](./images/00000189.png){kind=link}
![[Seite 176]](./images/00000190.png){kind=link}
![[Seite 177]](./images/00000191.png){kind=link}
![[Seite 178]](./images/00000192.png){kind=link}
![[Seite 179]](./images/00000193.png){kind=link}
![[Seite 180]](./images/00000194.png){kind=link}
![[Seite 181]](./images/00000195.png){kind=link}
![[Seite 182]](./images/00000196.png){kind=link}
![[Seite 183]](./images/00000197.png){kind=link}
![[Seite 184]](./images/00000198.png){kind=link}
![[Seite 185]](./images/00000199.png){kind=link}
![[Seite 186]](./images/00000200.png){kind=link}
![[Seite 187]](./images/00000201.png){kind=link}
![[Seite 188]](./images/00000202.png){kind=link}
![[Seite 189]](./images/00000203.png){kind=link}
![[Seite 190]](./images/00000204.png){kind=link}
![[Seite 191]](./images/00000205.png){kind=link}
![[Seite 192]](./images/00000206.png){kind=link}
![[Seite 193]](./images/00000207.png){kind=link}
![[Seite 194]](./images/00000208.png){kind=link}
![[Seite 195]](./images/00000209.png){kind=link}
![[Seite 196]](./images/00000210.png){kind=link}
![[Seite 197]](./images/00000211.png){kind=link}
![[Seite 198]](./images/00000212.png){kind=link}
![[Seite 199]](./images/00000213.png){kind=link}
![[Seite 200]](./images/00000214.png){kind=link}
![[Seite 201]](./images/00000215.png){kind=link}
![[Seite 202]](./images/00000216.png){kind=link}
![[Seite 203]](./images/00000217.png){kind=link}
![[Seite 204]](./images/00000218.png){kind=link}
![[Seite 205]](./images/00000219.png){kind=link}
![[Seite 206]](./images/00000220.png){kind=link}
![[Seite 207]](./images/00000221.png){kind=link}
![[Seite 208]](./images/00000222.png){kind=link}
![[Seite 209]](./images/00000223.png){kind=link}
![[Seite 210]](./images/00000224.png){kind=link}
![[Seite 211]](./images/00000225.png){kind=link}
![[Seite 212]](./images/00000226.png){kind=link}
![[Seite 213]](./images/00000227.png){kind=link}
![[Seite 214]](./images/00000228.png){kind=link}
![[Seite 215]](./images/00000229.png){kind=link}
![[Seite 216]](./images/00000230.png){kind=link}
![[Seite 217]](./images/00000231.png){kind=link}
![[Seite 218]](./images/00000232.png){kind=link}
![[Seite 219]](./images/00000233.png){kind=link}
![[Seite 220]](./images/00000234.png){kind=link}
![[Seite 221]](./images/00000235.png){kind=link}
![[Seite 222]](./images/00000236.png){kind=link}
![[Seite 223]](./images/00000237.png){kind=link}
![[Seite 224]](./images/00000238.png){kind=link}
![[Seite 225]](./images/00000239.png){kind=link}
![[Seite 226]](./images/00000240.png){kind=link}
![[Seite 227]](./images/00000241.png){kind=link}
![[Seite 228]](./images/00000242.png){kind=link}
![[Seite 229]](./images/00000243.png){kind=link}
![[Seite 230]](./images/00000244.png){kind=link}
![[Seite 231]](./images/00000245.png){kind=link}
![[Seite 232]](./images/00000246.png){kind=link}
![[Seite 233]](./images/00000247.png){kind=link}
![[Seite 234]](./images/00000248.png){kind=link}
![[Seite 235]](./images/00000249.png){kind=link}
![[Seite 236]](./images/00000250.png){kind=link}
![[Seite 237]](./images/00000251.png){kind=link}
![[Seite 238]](./images/00000252.png){kind=link}
![[Seite 239]](./images/00000253.png){kind=link}
![[Seite 240]](./images/00000254.png){kind=link}
![[Seite 241]](./images/00000255.png){kind=link}
![[Seite 242]](./images/00000256.png){kind=link}
![[Seite 243]](./images/00000257.png){kind=link}
![[Seite 244]](./images/00000258.png){kind=link}
![[Seite 245]](./images/00000259.png){kind=link}
![[Seite 246]](./images/00000260.png){kind=link}
![[Seite 247]](./images/00000261.png){kind=link}
![[Seite 248]](./images/00000262.png){kind=link}
![[Seite 249]](./images/00000263.png){kind=link}
![[Seite 250]](./images/00000264.png){kind=link}
![[Seite 251]](./images/00000265.png){kind=link}
![[Seite 252]](./images/00000266.png){kind=link}
![[Seite 253]](./images/00000267.png){kind=link}
![[Seite 254]](./images/00000268.png){kind=link}
![[Seite 255]](./images/00000269.png){kind=link}
![[Seite 256]](./images/00000270.png){kind=link}
![[Seite 257]](./images/00000271.png){kind=link}
![[Seite 258]](./images/00000272.png){kind=link}
![[Seite 259]](./images/00000273.png){kind=link}
![[Seite 260]](./images/00000274.png){kind=link}
![[Seite 261]](./images/00000275.png){kind=link}
![[Seite 262]](./images/00000276.png){kind=link}
![[Seite 263]](./images/00000277.png){kind=link}
![[Seite 264]](./images/00000278.png){kind=link}
![[Seite 265]](./images/00000279.png){kind=link}
![[Seite 266]](./images/00000280.png){kind=link}
![[Seite 267]](./images/00000281.png){kind=link}
![[Seite 268]](./images/00000282.png){kind=link}
![[Seite 269]](./images/00000283.png){kind=link}
![[Seite 270]](./images/00000284.png){kind=link}
![[Seite 271]](./images/00000285.png){kind=link}
![[Seite 272]](./images/00000286.png){kind=link}
![[Seite 273]](./images/00000287.png){kind=link}
![[Seite 275]](./images/00000289.png){kind=link}
![[Seite 276]](./images/00000290.png){kind=link}
![[Seite 277]](./images/00000291.png){kind=link}
![[Seite 278]](./images/00000292.png){kind=link}
![[Seite 279]](./images/00000293.png){kind=link}
![[Seite 280]](./images/00000294.png){kind=link}
![[Seite 281]](./images/00000295.png){kind=link}
![[Seite 282]](./images/00000296.png){kind=link}
![[Seite 283]](./images/00000297.png){kind=link}
![[Seite 284]](./images/00000298.png){kind=link}
![[Seite 285]](./images/00000299.png){kind=link}
![[Seite 286]](./images/00000300.png){kind=link}
![[Seite 287]](./images/00000301.png){kind=link}
![[Seite 288]](./images/00000302.png){kind=link}
![[Seite 289]](./images/00000303.png){kind=link}
![[Seite 290]](./images/00000304.png){kind=link}
![[Seite 291]](./images/00000305.png){kind=link}
![[Seite 292]](./images/00000306.png){kind=link}
![[Seite 293]](./images/00000307.png){kind=link}
![[Seite 294]](./images/00000308.png){kind=link}
![[Seite 295]](./images/00000309.png){kind=link}
![[Seite 296]](./images/00000310.png){kind=link}
![[Seite 297]](./images/00000311.png){kind=link}
![[Seite 298]](./images/00000312.png){kind=link}
![[Seite 299]](./images/00000313.png){kind=link}
![[Seite 300]](./images/00000314.png){kind=link}
![[Seite 301]](./images/00000315.png){kind=link}
![[Seite 302]](./images/00000316.png){kind=link}
![[Seite 303]](./images/00000317.png){kind=link}
![[Seite 304]](./images/00000318.png){kind=link}
![[Seite 305]](./images/00000319.png){kind=link}
![[Seite 306]](./images/00000320.png){kind=link}
![[Seite 307]](./images/00000321.png){kind=link}
![[Seite 308]](./images/00000322.png){kind=link}
![[Seite 309]](./images/00000323.png){kind=link}
![[Seite 310]](./images/00000324.png){kind=link}
![[Seite 311]](./images/00000325.png){kind=link}
![[Seite 312]](./images/00000326.png){kind=link}
![[Seite 313]](./images/00000327.png){kind=link}
![[Seite 314]](./images/00000328.png){kind=link}
![[Seite 315]](./images/00000329.png){kind=link}
![[Seite 316]](./images/00000330.png){kind=link}
![[Seite 317]](./images/00000331.png){kind=link}
![[Seite 318]](./images/00000332.png){kind=link}
![[Seite 319]](./images/00000333.png){kind=link}
![[Seite 320]](./images/00000334.png){kind=link}
![[Seite 321]](./images/00000335.png){kind=link}
![[Seite 322]](./images/00000336.png){kind=link}
![[Seite 323]](./images/00000337.png){kind=link}
![[Seite 324]](./images/00000338.png){kind=link}
![[Seite 325]](./images/00000339.png){kind=link}
![[Seite 326]](./images/00000340.png){kind=link}
![[Seite 327]](./images/00000341.png){kind=link}
![[Seite 328]](./images/00000342.png){kind=link}
![[Seite 329]](./images/00000343.png){kind=link}
![[Seite 330]](./images/00000344.png){kind=link}
![[Seite 331]](./images/00000345.png){kind=link}
![[Seite 332]](./images/00000346.png){kind=link}
![[Seite 333]](./images/00000347.png){kind=link}
![[Seite 334]](./images/00000348.png){kind=link}
![[Seite 335]](./images/00000349.png){kind=link}
![[Seite 336]](./images/00000350.png){kind=link}
![[Seite 337]](./images/00000351.png){kind=link}
![[Seite 338]](./images/00000352.png){kind=link}
![[Seite 339]](./images/00000353.png){kind=link}
![[Seite 340]](./images/00000354.png){kind=link}
![[Seite 341]](./images/00000355.png){kind=link}
![[Seite 342]](./images/00000356.png){kind=link}
![[Seite 343]](./images/00000357.png){kind=link}
![[Seite 344]](./images/00000358.png){kind=link}
![[Seite 345]](./images/00000359.png){kind=link}
![[Seite 346]](./images/00000360.png){kind=link}
![[Seite 347]](./images/00000361.png){kind=link}
![[Seite 348]](./images/00000362.png){kind=link}
![[Seite 349]](./images/00000363.png){kind=link}
![[Seite 350]](./images/00000364.png){kind=link}
![[Seite 351]](./images/00000365.png){kind=link}
![[Seite 352]](./images/00000366.png){kind=link}
![[Seite 353]](./images/00000367.png){kind=link}
![[Seite 354]](./images/00000368.png){kind=link}
![[Seite 355]](./images/00000369.png){kind=link}
![[Seite 356]](./images/00000370.png){kind=link}
![[Seite 357]](./images/00000371.png){kind=link}
![[Seite 358]](./images/00000372.png){kind=link}
![[Seite 359]](./images/00000373.png){kind=link}
![[Seite 360]](./images/00000374.png){kind=link}
![[Seite 361]](./images/00000375.png){kind=link}
![[Seite 362]](./images/00000376.png){kind=link}
![[Seite 363]](./images/00000377.png){kind=link}
![[Seite 364]](./images/00000378.png){kind=link}
![[Seite 365]](./images/00000379.png){kind=link}
![[Seite 366]](./images/00000380.png){kind=link}
![[Seite 367]](./images/00000381.png){kind=link}
![[Seite 368]](./images/00000382.png){kind=link}
![[Seite 369]](./images/00000383.png){kind=link}
![[Seite 370]](./images/00000384.png){kind=link}
![[Seite 371]](./images/00000385.png){kind=link}
![[Seite 372]](./images/00000386.png){kind=link}
![[Seite 373]](./images/00000387.png){kind=link}
![[Seite 374]](./images/00000388.png){kind=link}
![[Seite 375]](./images/00000389.png){kind=link}
![[Seite 376]](./images/00000390.png){kind=link}
![[Seite 377]](./images/00000391.png){kind=link}
![[Seite 378]](./images/00000392.png){kind=link}
![[Seite 379]](./images/00000393.png){kind=link}
![[Seite 380]](./images/00000394.png){kind=link}
![[Seite 381]](./images/00000395.png){kind=link}
![[Seite 382]](./images/00000396.png){kind=link}
![[Seite 383]](./images/00000397.png){kind=link}
![[Seite 384]](./images/00000398.png){kind=link}
![[Seite 385]](./images/00000399.png){kind=link}
![[Seite 386]](./images/00000400.png){kind=link}
![[Seite 387]](./images/00000401.png){kind=link}
![[Seite 388]](./images/00000402.png){kind=link}
![[Seite 389]](./images/00000403.png){kind=link}
![[Seite 390]](./images/00000404.png){kind=link}
![[Seite 391]](./images/00000405.png){kind=link}
![[Seite 392]](./images/00000406.png){kind=link}
![[Seite 393]](./images/00000407.png){kind=link}
![[Seite 394]](./images/00000408.png){kind=link}
![[Seite 395]](./images/00000409.png){kind=link}
![[Seite 396]](./images/00000410.png){kind=link}
![[Seite 397]](./images/00000411.png){kind=link}
![[Seite 398]](./images/00000412.png){kind=link}
![[Seite 399]](./images/00000413.png){kind=link}
![[Seite 400]](./images/00000414.png){kind=link}
![[Seite 401]](./images/00000415.png){kind=link}
![[Seite 402]](./images/00000416.png){kind=link}
![[Seite 403]](./images/00000417.png){kind=link}
![[Seite 404]](./images/00000418.png){kind=link}
![[Seite 405]](./images/00000419.png){kind=link}
![[Seite 406]](./images/00000420.png){kind=link}
![[Seite 407]](./images/00000421.png){kind=link}
![[Seite 408]](./images/00000422.png){kind=link}
![[Seite 409]](./images/00000423.png){kind=link}
![[Seite 410]](./images/00000424.png){kind=link}
![[Seite 411]](./images/00000425.png){kind=link}
![[Seite 412]](./images/00000426.png){kind=link}
![[Seite 413]](./images/00000427.png){kind=link}
![[Seite 414]](./images/00000428.png){kind=link}
![[Seite 415]](./images/00000429.png){kind=link}
![[Seite 416]](./images/00000430.png){kind=link}
![[Seite 417]](./images/00000431.png){kind=link}
![[Seite 418]](./images/00000432.png){kind=link}
![[Seite 419]](./images/00000433.png){kind=link}
![[Seite 420]](./images/00000434.png){kind=link}
![[Seite 421]](./images/00000435.png){kind=link}
![[Seite 422]](./images/00000436.png){kind=link}
![[Seite 423]](./images/00000437.png){kind=link}
![[Seite 424]](./images/00000438.png){kind=link}
![[Seite 425]](./images/00000439.png){kind=link}
![[Seite 426]](./images/00000440.png){kind=link}
![[Seite 427]](./images/00000441.png){kind=link}
![[Seite 428]](./images/00000442.png){kind=link}
![[Seite 429]](./images/00000443.png){kind=link}
![[Seite 430]](./images/00000444.png){kind=link}
![[Seite 431]](./images/00000445.png){kind=link}
![[Seite 432]](./images/00000446.png){kind=link}
![[Seite 433]](./images/00000447.png){kind=link}
![[Seite 434]](./images/00000448.png){kind=link}
![[Seite 435]](./images/00000449.png){kind=link}
![[Seite 436]](./images/00000450.png){kind=link}
![[Seite 437]](./images/00000451.png){kind=link}
![[Seite 438]](./images/00000452.png){kind=link}
![[Seite 439]](./images/00000453.png){kind=link}
![[Seite 440]](./images/00000454.png){kind=link}
![[Seite 441]](./images/00000455.png){kind=link}
![[Seite 442]](./images/00000456.png){kind=link}
![[Seite 443]](./images/00000457.png){kind=link}
![[Seite 444]](./images/00000458.png){kind=link}
![[Seite 445]](./images/00000459.png){kind=link}
![[Seite 446]](./images/00000460.png){kind=link}
![[Seite 447]](./images/00000461.png){kind=link}
![[Seite 448]](./images/00000462.png){kind=link}
![[Seite 449]](./images/00000463.png){kind=link}
![[Seite 450]](./images/00000464.png){kind=link}
![[Seite 452]](./images/00000466.png){kind=link}
![[Seite 453]](./images/00000467.png){kind=link}
![[Seite 454]](./images/00000468.png){kind=link}
![[Seite 455]](./images/00000469.png){kind=link}
![[Seite 456]](./images/00000470.png){kind=link}
![[Seite 457]](./images/00000471.png){kind=link}
![[Seite 458]](./images/00000472.png){kind=link}
![[Seite 459]](./images/00000473.png){kind=link}
![[Seite 460]](./images/00000474.png){kind=link}
![[Seite 461]](./images/00000475.png){kind=link}
![[Seite 462]](./images/00000476.png){kind=link}
![[Seite 463]](./images/00000477.png){kind=link}
![[Seite 464]](./images/00000478.png){kind=link}
![[Seite 465]](./images/00000479.png){kind=link}
![[Seite 468]](./images/00000482.png){kind=link}
![[Seite 469]](./images/00000483.png){kind=link}
![[Seite 470]](./images/00000484.png){kind=link}
![[Seite 471]](./images/00000485.png){kind=link}
![[Seite 472]](./images/00000486.png){kind=link}
![[Seite 473]](./images/00000487.png){kind=link}
![[Seite 474]](./images/00000488.png){kind=link}
![[Seite 475]](./images/00000489.png){kind=link}
![[Seite 476]](./images/00000490.png){kind=link}
![[Seite 477]](./images/00000491.png){kind=link}
![[Seite 478]](./images/00000492.png){kind=link}
![[Seite 479]](./images/00000493.png){kind=link}
![[Seite 480]](./images/00000494.png){kind=link}
![[Seite 481]](./images/00000495.png){kind=link}
![[Seite 482]](./images/00000496.png){kind=link}
![[Seite 483]](./images/00000497.png){kind=link}
![[Seite 484]](./images/00000498.png){kind=link}
![[Seite 485]](./images/00000499.png){kind=link}
![[Seite 486]](./images/00000500.png){kind=link}
![[Seite 487]](./images/00000501.png){kind=link}
![[Seite 488]](./images/00000502.png){kind=link}
![[Seite 489]](./images/00000503.png){kind=link}
![[Seite 490]](./images/00000504.png){kind=link}
![[Seite 491]](./images/00000505.png){kind=link}
![[Seite 492]](./images/00000506.png){kind=link}
![[Seite 493]](./images/00000507.png){kind=link}
![[Seite 494]](./images/00000508.png){kind=link}
![[Seite 495]](./images/00000509.png){kind=link}
![[Seite 496]](./images/00000510.png){kind=link}
![[Seite 497]](./images/00000511.png){kind=link}
![[Seite 498]](./images/00000512.png){kind=link}
![[Seite 499]](./images/00000513.png){kind=link}
![[Seite 500]](./images/00000514.png){kind=link}
![[Seite 501]](./images/00000515.png){kind=link}
![[Seite 502]](./images/00000516.png){kind=link}
![[Seite 503]](./images/00000517.png){kind=link}
![[Seite 504]](./images/00000518.png){kind=link}
![[Seite 505]](./images/00000519.png){kind=link}
![[Seite 506]](./images/00000520.png){kind=link}
![[Seite 507]](./images/00000521.png){kind=link}
![[Seite 508]](./images/00000522.png){kind=link}
![[Seite 509]](./images/00000523.png){kind=link}
![[Seite 510]](./images/00000524.png){kind=link}
![[Seite 511]](./images/00000525.png){kind=link}
![[Seite 512]](./images/00000526.png){kind=link}
![[Seite 513]](./images/00000527.png){kind=link}
![[Seite 514]](./images/00000528.png){kind=link}
![[Seite 515]](./images/00000529.png){kind=link}
![[Seite 516]](./images/00000530.png){kind=link}
![[Seite 517]](./images/00000531.png){kind=link}
![[Seite 518]](./images/00000532.png){kind=link}
![[Seite 519]](./images/00000533.png){kind=link}
![[Seite 520]](./images/00000534.png){kind=link}
![[Seite 521]](./images/00000535.png){kind=link}
![[Seite 522]](./images/00000536.png){kind=link}
![[Seite 523]](./images/00000537.png){kind=link}
![[Seite 524]](./images/00000538.png){kind=link}
![[Seite 525]](./images/00000539.png){kind=link}
![[Seite 526]](./images/00000540.png){kind=link}
![[Seite 527]](./images/00000541.png){kind=link}
![[Seite 528]](./images/00000542.png){kind=link}
![[Seite 529]](./images/00000543.png){kind=link}
![[Seite 530]](./images/00000544.png){kind=link}
![[Seite 531]](./images/00000545.png){kind=link}
![[Seite 532]](./images/00000546.png){kind=link}
![[Seite 533]](./images/00000547.png){kind=link}
![[Seite 534]](./images/00000548.png){kind=link}
![[Seite 535]](./images/00000549.png){kind=link}
![[Seite 536]](./images/00000550.png){kind=link}
![[Seite 537]](./images/00000551.png){kind=link}
![[Seite 538]](./images/00000552.png){kind=link}
![[Seite 539]](./images/00000553.png){kind=link}
![[Seite 540]](./images/00000554.png){kind=link}
![[Seite 541]](./images/00000555.png){kind=link}
![[Seite 542]](./images/00000556.png){kind=link}
![[Seite 543]](./images/00000557.png){kind=link}
![[Seite 544]](./images/00000558.png){kind=link}
![[Seite 545]](./images/00000559.png){kind=link}
![[Seite 546]](./images/00000560.png){kind=link}
![[Seite 547]](./images/00000561.png){kind=link}
![[Seite 548]](./images/00000562.png){kind=link}
![[Seite 549]](./images/00000563.png){kind=link}
![[Seite 550]](./images/00000564.png){kind=link}
![[Seite 551]](./images/00000565.png){kind=link}
![[Seite 552]](./images/00000566.png){kind=link}
![[Seite 553]](./images/00000567.png){kind=link}
![[Seite 554]](./images/00000568.png){kind=link}
![[Seite 555]](./images/00000569.png){kind=link}
![[Seite 556]](./images/00000570.png){kind=link}
![[Seite 557]](./images/00000571.png){kind=link}
![[Seite 558]](./images/00000572.png){kind=link}
![[Seite 559]](./images/00000573.png){kind=link}
![[Seite 560]](./images/00000574.png){kind=link}
![[Seite 561]](./images/00000575.png){kind=link}
![[Seite 562]](./images/00000576.png){kind=link}
![[Seite 563]](./images/00000577.png){kind=link}
![[Seite 564]](./images/00000578.png){kind=link}
![[Seite 565]](./images/00000579.png){kind=link}
![[Seite 566]](./images/00000580.png){kind=link}
![[Seite 567]](./images/00000581.png){kind=link}
![[Seite 568]](./images/00000582.png){kind=link}
![[Seite 569]](./images/00000583.png){kind=link}
![[Seite 570]](./images/00000584.png){kind=link}
![[Seite 571]](./images/00000585.png){kind=link}
![[Seite 572]](./images/00000586.png){kind=link}
![[Seite 573]](./images/00000587.png){kind=link}
![[Seite 574]](./images/00000588.png){kind=link}
![[Seite 575]](./images/00000589.png){kind=link}
![[Seite 576]](./images/00000590.png){kind=link}
![[Seite 577]](./images/00000591.png){kind=link}
![[Seite 578]](./images/00000592.png){kind=link}
![[Seite 579]](./images/00000593.png){kind=link}
![[Seite 580]](./images/00000594.png){kind=link}
![[Seite 581]](./images/00000595.png){kind=link}
![[Seite 582]](./images/00000596.png){kind=link}
![[Seite 583]](./images/00000597.png){kind=link}
![[Seite 584]](./images/00000598.png){kind=link}
![[Seite 585]](./images/00000599.png){kind=link}
![[Seite 586]](./images/00000600.png){kind=link}
![[Seite 587]](./images/00000601.png){kind=link}
![[Seite 589]](./images/00000603.png){kind=link}
![[Seite 590]](./images/00000604.png){kind=link}
![[Seite 591]](./images/00000605.png){kind=link}
![[Seite 592]](./images/00000606.png){kind=link}
![[Seite 593]](./images/00000607.png){kind=link}
![[Seite 594]](./images/00000608.png){kind=link}
![[Seite 595]](./images/00000609.png){kind=link}
![[Seite 596]](./images/00000610.png){kind=link}
![[Seite 597]](./images/00000611.png){kind=link}
![[Seite 598]](./images/00000612.png){kind=link}
![[[A1]]](./images/00000613.png){kind=link}
![[Tab. I]](./images/00000647.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000648.png){kind=link}
![[Tab. II]](./images/00000649.png){kind=link}
![[interleaf]](./images/00000650.png){kind=link}
![[Tab. III]](./images/00000651.png){kind=link}
![[Seite 466]](./images/00000480.png){kind=link}
![[Seite 467]](./images/00000481.png){kind=link}